Kære læsere, denne morgen kandiderer til at være en af de hidtil skrækkeligste morgener, jeg nogensinde har oplevet, men også den bedste. Lad mig fortælle hvorfor:

Det forløber således, at jeg hopper på cyklen kl 7.40 med kurs mod min første konsultation ved fysioterapeuten, da jeg har haft frygtelig ondt i skulderen i et stykke tid. Jeg glæder mig faktisk til at komme afsted, da jeg håber på, at fysioterapeuten vil kunne fjerne nogle af spændingerne omkring skulderen.

Kl 7.50 står jeg ved fysioterapeuten og finder ud af, at jeg er ved den forkerte af slagsen - det er slet ikke her jeg har bestilt tid! pinligt.
Jeg har på det tidspunkt præcis 8 minutter til at cykle ca 2 km., hvilket ikke lyder som et problem, men når der er 2 lyskryds på vejen, hvor man kan risikere, at man skal holde og vente, så har man sgu lidt travl.

Jeg når det heldigvis til præcis kl 8.00 - dog godt svedig, hvilket jo er dejligt, når man ved at der er en fysioterapeut, der skal til at lægge hænder på ens, nu svedige, krop......

Nå pyt! Jeg kommer ind til fysioterapeuten med det samme og hun mærker lidt rundt omkring på kroppen, og det viser sig, at mine smerter stammer helt nede fra bækkenet. Det er nemlig sådan, at jeg har et skævt bækken og derfor har ledbåndet i den ene side af bækkenet trukket sig sammen. Hun bruger meget længe på at fortælle mig om hvordan det hele hænger sammen, og hvorfor jeg har ondt, men kommer ikke rigtigt ind på hvad der skal til for at gøre det godt igen. På et tidspunkt føler jeg, at hun har gået længe nok om den varme grød, og jeg spørger derfor ind til, hvordan det kan rettes op på. Hertil får jeg svaret, at det ikke vil blive særlig behageligt, og jeg frygter lidt for at skulle have et ordentligt tryk omkring bækkenet for at rette det på plads, og at det vil gøre ret nas.......... hvad hun siger dernæst, gør hele situationen 10 gange værre. For at problemet skal løses, skal hun have fat i mit ledbånd for at strække det ud - det skal ske gennem endetarmen....

Det ved jeg ikke helt hvordan jeg det med, men vil jo gerne rettes ud i mit skæve kadaver, så det ender hun jo med at få lov til... Hvad jeg troede ville være slemt, var kun 10000000000000 gange værre! Jeg havde her forestillet mig, at hun hurtigt ville tage fingeren derop, tage fat om ledbåndet og strække det ud, og så tage fingeren ud igen... Fingeren var der i 10 lange, tavse og ikke mindst akavede minutter.

Lad mig sige det sådan, jeg kom IKKE mindre anspændt ud, end da jeg kom derind.

Men til trods for den skrækkelige finger, kom jeg ud derfra og kunne slet ikke lade være med at smile.. Jeg synes at hændelsen var lidt sjov alligevel.

- God dag derude!


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Søndag og gråvejr. Perfekt til en tur i svømmehallen med sin muntre lad-os-få-noget-ud-af-dagen familie.....

Skønt, så er vi der i det lumre overdækkede bademiljø omgivet af larmende børn og tykke mænd i alt for små badebukser.
Tiden føltes som en evighed før vi igen er i det lille omklædningsrum med tanke (især min) på, at VI SKAL HJEM! Men inden da, skal vi lige have skyllet lokkerne, så vi ikke lugter af klor når vi kommer ud, og hvem prøver jeg at narre her?!....

Bruseområdet er inddelt i båse, og i båsen ved siden af mig står en, lad mig gætte på 9-årig knægt. Hans søster står under bruseren et stykke fra ham, men da de naturligvis deler shampoo, vælger søster-doven, at kurre shampooflasken hen over gulvet, forbi drengen, under båsen og ind til mig. Jeg samler ganske vist shampooflasken op og rækker den til drengen, der har stukket hovedet frem fra båsen. Drengen kigger på mig, også længe nok til at det føles lidt ubehageligt, men rækker så endelig ud efter flasken. Hans blik fjerner sig ikke på noget tidspunkt, før det går op for ham, at han har taget fat i min hånd i stedet for flasken.

Og kan vi så blive enige om, at man er for gammel til at opholde sig i pigeomklædningsrummet?

Likes

Comments