I sidste uge var jeg til CIFF kids modeuge, hvilket jeg har været så længe jeg har haft børn. I starten var jeg trendforecaster for et engelsk trendbureau, og sidenhen blogger og nu er jeg der primært for at få nye kunder, aflure tendenser og mingle med alle de søde mennesker jeg kender der.

Kort fortalt inddeles målgruppen i tre forskellige segmenter med Babyer og småbørn på 0-3 år, børn i alderen 3-8 år og Tweens på 8-12 år - hvilket vil sige at jeg om kort tid har et barn i hver kategori, da Alvin allerede bruger størrelse 8 år i tøj.

Som altid holder PEJ gruppen et trendforedrag, hvor de gisner om fremtiden og sæsonens modeluner til børn og unge. Jeg er med på at det godt kan lyde ret fluffy og upræcist, ligesom tendenserne altid stikker i flere retninger.Her kommer de med deres bud på 4 tendenser som er følgende:

Present
Med romantisk afsæt fokuserer denne tendens på det nuværende, det bæredygtige og klassikere. Keywords Tone-i-tone farver, urbanitet, ro, sanselighed, lethed, sikkerhed, enkle detaljer og håndværk.

Performance
Aktiv livsstil med show-off tilbøjelighed med humoristiske løsninger. Keywords: Humor, fællesskab, nysgerrighed, sci-fi, wearable, futurisme, sporty og teknologi.

Rebel
En hyldest til dem, der tør lave fejl, lave om og forandre med vilje, prøve grænser af og skabe nye løsninger. Keywords: Gennemtænke fejl,, intelligens, fremtiden, innovation, urbanisme, gennemsigtighed og udadvendt.

Roots
Tilbage til rødderne med et historisk tilbageblik. Søge hjem og dyrke og genfinde sin egen arv. Keywords: Tryghed, velkendthed, fortid, ro, etik, sanselighed, materialer, natur og biologi.

Om det kan spores i børnehaverne næste sommer er svært at sige, men det retfærdiggør butikkernes indkøb og jagt på nye kollektioner, som du kan købe...

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Vi er igang igen med alt hvad det indebærer af hente-bringe koordination, aftaler, arbejde, tøjvask og madlavning på 20 min., og det er alt det vi praktisk taget holder ferie fra, når vi tager fri og nyder hinanden. Der er noget ganske velkendt og trygt i hverdagen og bevares vi har da en god hverdag, men den er altså også lidt presset. Også selvom vi ikke længere pendler mellem job og bolig, og jeg arbejder under meget frie rammer.

Måske skyldes det omstændige at jeg gerne er ret gravid træt op ad eftermiddagen, at vi forsøger at hente drengene inden kl. 16, men det kun i praksis er mig, der kan nå det mellem kl. 14 og 16, og at vi i denne uge skal holde et stk. børnefødselsdag for HELE Alvins klasse samt et stk. familiefødselsdag for Villum, der på søndag fylder 5 år.

Noget vores mindstemand i øvrigt og selvfølgeligt ser meget frem til og har snakket om de sidste 3-4 måneder. Helt efter bogen i børnehavealderen. Og nu vi er ved børnehavealderen, så er jeg ikke den eneste, der har det lidt svært ved at affinde sig med, at hverdagen er begyndt. Hver morgen græder Villum flere gange op til afleveringssituationen i børnehaven, og det topper ligesom også den der æv følelse over en helt almindelig hverdags morgen.

Skolebarnet trives mere i at være tilbage, men med skolehverdagen er der igen kommet en del vrængen og fysisk kropssprog, som jeg ikke troede var muligt at have allerede i 1. klasse. Jeg troede himmelvendte øjne og efterabende mimik og toneleje hørte sig teenageårene til - men jeg tog fejl. Og som forældre kan det være helt særdeles svært at rumme 1. klasses provokation i den ene ende af skalaen og lidt piven efter hjælp i den anden ende af skalaen fra en og samme person. Det skaber i hvert fald dagligt et par tilspidsede situationer.

Alt dette gør mig da af og til lidt (...ret meget) nervøs for at smide endnu et barn og endnu et gemyt ind i tumulten. Jeg glæder mig og er sikker på, at vi nok skal klare den og der kommer meget godt ud af det, men jeg er også ret så bevidst om, at det bliver både hårdt og tiltider for meget. Sådan er det med babyer, der ER hårdt - og særligt dem efter nr. 1. Vi tror på, at det i længden bliver rigtigt fint med nogle andre dynamikker og en ekstra personlighed i familien, men det der babyspæde overskud/underskudsstadie afhænger ret meget af hvor meget søvn og gråd man får.

Andre der kan nikke genkende til de der hverdagssituationer og bekymringer?

Likes

Comments

Forår og sommer kollektionerne for næste år vises i disse dage for både børn og voksne, og i dag har jeg gået fødderne trætte på CIFF Kids i Forum.

Udover at få inspiration og se alle de lækre nyheder, er det dejligt at se og hilse på en masse gamle og nye kendinge, se trendshowet af Katrine Roug og spise fine pindemadder i presseområdet.

Du kan nå at se nyhederne endnu, hvis du er presse eller indkøber, messen løber 9-11. August.

Måske vi ses!

Likes

Comments

Nu starter skolen snart igen og Alvins hverdag er allerede begyndt i legestuen (SFO´en red.). Han klarer det bravt at være tilbage i hverdagen, men jeg kan godt få et lille stik i hjertet over, at det nu igen er op på cyklen og afsted hver morgen de næste 2,5 måned før der er efterårsferie. Sådan er det jo for os alle, men det er nu alligevel noget andet, når man er barn og ikke selv er herre over hverdagen. Stakkelt børn, der lever i en voksenverden altså. Jeg er også spændt på, hvordan dette nye år kommer til at forløbe, da det bliver stillet større krav i 1. klasse og bliver mere fagligt. Han skal have engelsk, men også et af skoles flagskibe - nemlig P-fag (værkstedsfag).

Det er også temmelig absurd for os andre at sommeren er overstået, når den jo vejrmæssigt knapt er begyndt. Vi kan stadig nå det (lidt), men jeg forudser en dramatisk stigning i vinterdepressionerne næste vinter. Vi har jo ikke fået opfyldt d-vitamin depoterne...

I fredags havde jeg Villum med på kontoret, som så mange gange før, og det er sidste år han kan være hjemme eller med på kontor, så ofte som han har været det seneste års tid. Han starter i skolegruppe og skal fra næste år, skal han i gang med samme hverdags trummerum som Alvin. Om 4 måneders tid er jeg på barsel, og forhåbentlig han lander godt og trygt i storebrorrollen, før han starter i skole i 2018. Barsel og skolestart betyder, at der også er god tid til at køre ham ind i skolelivet, hvis der er behov for det.

Sådan er livet med børn - der venter altid nye eventyr og bekymringer om hjørnet. Derfor behøver man måske ikke så meget andet drama og sceneskift?


Likes

Comments

I disse dage jubler og græder en masse unge kommende studerende over, at være kommet ind på drømmestudiet eller modsat være blevet afvist. Det har fået mig til at tænke på min egen studietid, og ikke mindst om det overhovedet gør den store forskel om man starter på drømmestudiet eller ej.

Jeg er uddannet Cand. mag. i Medievidenskab og Digital kommunikation, og startede mit bachelor studie på SDU i 2003. Jeg boede i Købehavn, men kom ikke ind der pga. højere kvote gennemsnitskrav, og jeg startede derfor på SDU og pendler tilværelsen. Allerede et år efter kom jeg i tvivl om det var det rette valg, da jeg syntes, at det var lige rigeligt tørt og teoretisk, så jeg søgte videre på Danmarks Medie- og journalisthøjskole (Den grafiske Højskole hed det dengang) og kom ind på Medieproduktion og ledelse - dengang eksisterede TV- og medietilrettelæggeruddannelsen ikke. Jeg studerede der et år - inden jeg igen fortrød og sprang tilbage til Medievidenskab på universitetet. På DJMX elskede jeg praktikken og de kreative kommunikationsfag, men der var også alt for meget matematik som jeg havde det rigtig svært med. Heldigvis fik jeg overført mine ETCS point fra DJMX, så året var ikke spildt.

Efter min BA fra SDU, læste jeg et års tilvalg i Digital kommunikation på KU, og fortsatte videre med kandidaten og dimitterede i 2009. På det tidspunkt boede jeg i London med min kæreste og nuværende mand, men sendte specialet med posten, imens jeg læste videre på St. Martins College og Art and Design med kurser i Modejournalitik, Art Direction og Set Design.

Efter et år returnerede vi til København, og i 2010 blev jeg mor for første gang. Finanskrisen rasede og det var svært som nyuddannet og nybagt mor at få en fast ansættelse. Efter to børn i rap og løse ansættelser gik det endelig fremad, og jeg arbejdede nogle år i designbranchen som PR & Communication Manager. Ofte har jeg tænkt, at jeg på nogle punkter slet ikke udnytter min uddannelsesmæssige baggrund. Jeg kunne snildt have læst en kortede uddannelse for at bestride jobbene og i flere sammenhænge er jeg blevet betragtet som overkvalificeret til mange af de jobs, jeg har været interesseret i. Omvendt er det jo ikke til at sige, hvad en anden uddannelse havde ført til.

I Hvert fald er min holdning og råd til unge og kommende studerende, at de ikke skal stresse - hverken over hvilket studie de kommer ind på, for der er som bekendt mange veje til Rom. hvor hurtigt eller langsomt de gennemfører studiet, for et år fra eller til er ikke så relevant på den lange bane eller om de nu har fundet den rette livspartner i en alder af 25 år.

Livet er langt og det er altså også lidt kedeligt at sidde som 45 årig med to børn på 20 og 17 år, være forbi eller på toppen af karrieren og kede sig i sofaen med hubby. Derfor valgte vi at få et barn mere, derfor gemmer jeg min karriere til mine børn ikke behøver mig så meget og derfor har vi også mærket efter og rokeret om på vores liv .

Hvis du ufrivilligt har fået serveret et sabbatår mere, så nyd det. Få erhvervserfaring, rejs, tag på højskole og hav en fest - du er ikke kommet ind og so what? Hvis du skal starte på din 2. eller 3. prioritet, så går det nok også. Du kan skifte senere og i øvrigt er livet jo ikke kun 1. prioriteter. Måske er det bare første gang, at tingene ikke går lige efter din næse, men det kan du godt vænne dig til, for det vil du opleve igen og igen. Sagt uden at være arrogant, men sådan er det jo, at være voksen.


Lyder det ikke rigtigt?








Likes

Comments

I dag starter hverdagen så småt og det er slut med 4 ugers ferie med familien - det er både lidt vemodigt, men også ok at komme igang igen. Langsomme morgener med brunch og spejlæg er slut, og Alvin starter i 1. klasse om en uges tid og Villum i skolegrupper i børnehaven.

Igår markerede vi en ny begyndelse ved at flytte om og bytte værelser - det var ikke rigtigt planlagt at det skulle ske lige netop igår, men det passede sig godt til kodylt regnvejr og var noget drengene længe havde efterspurgt. Da vi flyttede ind i vores 150 kvm. store lejlighed i to plan sidste efterår, indrettede vi os med et kæmpe forældresoveværelse på 2. sal og to mindre børneværelser på 1. sal, men ofte har det givet lidt problemer, da drengene har meget fælles legetøj og stadig leger sammen med store bilbaner, huler eller udklædning, og så var der gerne lidt diskussion om dit og mit. Da vi valgte således,, forestillede vi og, at de var nået i en alder, hvor de måske ville syntes om at have hver deres værelser. Men vi har de igen stort deleværelse, og tv-stue ligeuden for værelset, så den en evt. kan gå derind og lege, hvis der er legekammerater på besøg. Dermed er vi voksne flyttet ned i samme plan som køkkenalrum og stue, og der er frigivet et lille børneværelse til når baby kommer, og indtil da kan de stadig bruge det til at lege, hvis de vil være hver for dig. Jeg forestiler mig, at vi kommer til at rokere rundt flere gange efter familiens skiftende behov, od ud over huller i væggen, der skal lappes, så syntes jeg også at det er meget hyggeligt at flytte om. Måske lige bortset fra, når man er gravid...

Billederne er fra en hyggelig morgen på Madhus24 forleden, hvor min mand og jeg havde den udsøgte fornøjelse at spise morgenmad i fred og ro uden børn.

Likes

Comments

Igår og idag havde min mand og jeg som sagt lejligheden fos os selv, og nød eftermiddagen og aftenen med lidt praktik og middag ude. Og mens vi gik rundt på Nørrebro - parkerede ved Stefansgade og gik ned gennem Jægersborggade og rundt på Assistensens, talte vi om at vi begge havde boet i området for 15-20 år siden og der var sket meget og det var blevet et dejligt sted.

Min 2. andelslejlighed befandt sig på 5. sal i Jægesborggadde og på det tidspunkt studerede jeg, festede rigtig meget, røg og havde et minimum af forpligtigelser. Man kan godt mærke at man efterhånden har en del år på bagen, når man har ejet 3. andelslejligheder, et hus, et sommerhus og boet op mod 5 gange til leje rundt omkring i København og London.

Og vi talte også om, at vi måske stadig kunne gå for at være et par, der står på vippen til at blive forældre for første gang og det er jo en lodret løgn. Men vi passede en del gravide kvinder og par på vores vandring (de findes altid i hopetal om sommeren, er det ikke rigtigt), og det er som om de (vi) altid smiler indforstået til hinanden, og man kan jo ikke se, at vi ikke er late bloomers, men har to store drenge parkeret ved mormor og morfar.

Jeg husker en gang for maaange år siden, da jeg ventede Alvin og vi var ude at spise på Sticks ved Kartoffelrækkerne, og der sad vi ved siden af en familie med tre børn og alt så så skønt og livligt ud på den gode måde. Ikke totalt kaos og ikke skrig, skrål, mad i håret, bleskift undervejs og hysteriske anfald på gulvet. Vi smilede til dem og gik, da vores middag nåede til vejs ende, og dermed gik vi måske glip af den sidste kaotiske del. Naivt troede jeg, at sådan var det da bare, og jeg har ikke selv mindre søskende, så hvor skulle jeg vide det fra?

Virkeligheden er, at det faktisk først er rigtig vellykket at spise ud med drengene nu og det seneste års tid. De første to år af Alvins liv, gik an - der var jo kun ham, men så kom Villum, og vi begyndte konsekvent at vælge middage på familievenlige restauranter med buffet eller Laundromat, når vi var ude alle sammen (dertil er det jo ofte i ledtog af andre børnerige familier) - så børnene hverken skal vente på maden og kan nøjes med ris eller hvad de nu ellers har af favoritmad.

Derfor kan jeg godt stresse en del over, at vi igen siger goddag baby, farvel søvn, hej kaos og farvel orden. Men for os, er det alligevel rigtigt med en mere. Vi er glade for, at han ikke kom før og vi ved, at vi vil elske ham fra første sekund og at det er dejligt med en stor familie.

Nogen med flere børn, der kan nikke genkendende til de der kontra følelser?

Likes

Comments

En lille uges tid i sommerhytte i Helsingør er slut og ungerne er skippet af sted til sidste overnatning hos mormor og morfar inden ferien er slut og hverdag presser sig på. Sommer og sommer har jeg tænkt flere gange, når regnen er stået ned og vi hverken har kunne grille eller være på stranden, men rent faktisk har vejret teet sig langt bedre end vejrudsigten har lydt, de fleste dage.

Sidste år var første år i Villums liv, hvor vi boede i København, og vi havde jo ærlig talt lidt dårlig samvittighed over at flytte børnene væk fra Helsingør, et stort hus med have og kendte rammer, og tilbage til en storby de ikke kendte eller havde nogen erindring om (Alvin blev født på Rigshospitalet, mens vi stadig boede på Østerbro). Derfor lejede vi en sommerhytte på Helsingør campingplads klods op ad Gummistanden og i nær gåafstand til Kulturværftet , deres farmor, deres børnehavevenner, Søfarts museet, Øresundakvariet, havnen (og vores gamle hus ), og dagen efter vi kom hjem bookede vi det igen til i år. Sidste år ramte vi nemlig lige en solskinsuge og vi tilbragte al tiden på stranden.

Helsingør er skøn og perfekt for os i sommerregi, da vi kender den ud og ind, og byen er inde i en rigtig god udvikling med bl.a. et nyt madmarked . Men når det er sagt, så savner vi ikke at bo deroppe og slet ikke pendlerlivet op af Kystbanen. Men hytten - den er allerede booket igen til næste år.

En lille måned er snart gået og jeg er faktisk helt ok med at vi ikke har været ude at rejse - selvom sol havde været skønt. At være hjemme imellem vores sommerhusture, har også betydet at vi har fået ordnet nogle praktiske og huslige ting, og vi har tidligere erfaret, at hvis man er væk hele sommeren og har et action packed program, så kan man godt føle at tingene hjemme stadig hænger, når man kommer hjem. Man rejser selvfølgelig væk og glemmer alt om praktiske gøremål, men de er der stadig, når ferien er slut og hverdagen stikker sit fjæs frem igen.

Heldigvis kan august stadig have nogle gode sommerdage i ærmet og vi har flere skønne ting på programmet - drengetur i vandland (mor bliver hjemme og puster ud med baby i maven), forlænget weekend i sommerhus i Tisvilde og Alvin skal på telttur med Rune og resten af klassen og deres fædre.

Så måske det er helt ok, at det snart er august?


Likes

Comments

Vi har været et smut i Sverige, hvor vi i Helsingborg besøgte det indendørs zoo Tropikariet . Som navnet antyder befinder der sig tropiske dyr fra Madagaskar, regnskoven, junglen og havets dyb.

Det er ikke så stort, men dejligt overskueligt og meget interaktivt for børnene - meget mere end jeg tidligere har oplevet i både Zoologisk have og Den blå Planet. Flere af dyrene var frie og de besøgende gik med aber og fugle flyvende over hovedet og børnene kune røre dyr og grave efter dinosaurus knogler. Miljøet omkring dyrene var rigtig fint bygget op, hvor man havde lavet udkigsposter, basecamps, sand og eksotiske træer at bevæge sig omkring eller klatre op i.

Turen derover foretages nemmest med Helsingør-Helsingborg færgen, hvor man kan købe en samlet billet til Tropikariet, der inkluderer færge, bus og entrébillet. I alt kostede det omkring 500kr. For to børn og to voksne, så det var en fin tur, når man også beregner at de fleste børn også syntes, at det er spændende med en lille færgetur og man endda kan nå lidt taxfree shopping.

Likes

Comments

Nu er jeg heldigvis ikke helt novice hvad angår indkøb til baby og har gennem årene handlet en del både nødvendigt og unødvendigt til mine børn i den bedste intention. Men denne allersidste babyshopping (sidste -forventer jeg rimeligt klart og sikkert) er derfor skåret ind til benet. Dels fordi jeg ved, at

1) Babyer vokser utroligt hurtigt og springer ofte hele størrelser over,

2) Jeg ved, at man vasker meget og ofte tøj og derfor skal tænke kvantitet,

3) Jeg har en smule leftover i de helt små størrelser fra Alvin og Villum.

4) At jeg stilmæssigt ikke er så meget til blå kontra lyserød,

5) Med to børn i bagagen ved jeg, hvad og hvor man køber billigt og hvad man skal investere mere i.

Når det er sagt, så er det da også SÅ fornøjeligt at have den udsøgte mulighed for igen at kigge på de helt små og nuttede størrelser - og vel og mærke inden børnene selv har noget som helst clue om hvad de vil have på og ikke på. Den kommer man til når de med signalstyrke som 2-3 årige skriger på kostumelignenede outfits og konsekvent kun vil iklæde sig det tøj, der ligger møgbeskidt i vaskekurven eller hænger drivvådt på tørrestativet. Der eksisterer ikke noget så cute som babytøj, så lidt skal vi da have.

Hvad angår udstyr, så står vi lidt på bar bund og har enten solgt eller givet det meste væk, så her er vi nødt til at købe nyt eller brugt. Jeg har i princippet intet imod arvet eller brugt, og ser igen en pointe i det, da jeg jo ikke skal bruge det igen og igen. Omvendt kan nyt altid sælges igen. Særligt hvad angår vogne har jeg en ekspertise og erfaring, som gør, at jeg helst vil gå efter et anerkendt brand, da de ellers kan gå hen og være en sand pestilens. Jeg har pga. skiftende behov haft følgende vogne, som alle har været gode på hver deres måde og ud fra vores forskellige behov: Mountain Buggy Urban Jungle, Phil og Teds søskendevogn, Emmaljunge duo klapvogn, Emmaljunga tvillinge klapvogn og BOB løbevogn.

En fingerregel er, at børn herhjemme i dag nok ikke kommer til at mangle noget eller dør, hvis alt ikke er ECO-cert økologisk, megadyrt og et brand...

Likes

Comments