Det ville nok være lettest, at starte det her indlæg, ved at skrive "hej jeg hedder..." og byde jeg velkommen til mit nye univers. Men det kan jeg ikke. Eller måske jeg kan en dag, når jeg har fået fortalt, alt jeg ville dele med jer. Men lige nu kan jeg ikke. Og det er netop derfor jeg har valgt at ville skrive det hele ned. Sort på hvidt. Ikke nødvendigvis for at en masse skulle læse det, men mere så jeg kommer ud med alle de ting, jeg aldrig før har kunne sige højt.

Nå men, jeg kan i hvert fald byde jer velkommen! Det her bliver nok en noget atypisk blog. Hvis man overhovedet kan kalde det en blog.
Min plan med det her er, at skrive alle min tanker ned, så jeg en dag kan se tilbage. Ikke fordi jeg vil hænge fast i fortiden. Men fordi jeg vil være bedre til at gennemskue mennesker, og ikke tilgive alt. Jeg ved jeg ikke har været igennem meget, i forhold til så mange andre. Men mit liv har de senere år været et kaos. Så jeg tænkte det ville være rart at kunne få et overblik over de senere år. Jeg har mange måneder ligget i min seng, og tænkt hvordan jeg ville skrive mit liv om til en bog. Det lyder mærkeligt, men jeg har bare ikke kunne slippe tanken om at få skrevet det ned, så nu gør jeg det.

Min overskrift til dette indlæg har jeg kaldt "Chapter 1.", men tænker jeg er nødt til at ændre det, da det ellers bliver et for langt indlæg. Det her er bare en kort velkomst til min nye blog, og et forsøg på at fortælle jer hvad jeg vil med den. Det kan være svært at forklare nu, også fordi jeg vil være anonym. Men rent ud sagt, har jeg haft de mest dramatiske og deprimerende år i mit liv. Jeg vil ikke lade det gå mig på, resten af mit liv. Jeg vil have det ud af min krop, så jeg en gang for alle får øjnene op, for alle de fantastiske ting der er rundt omkring mig, og finde ud af hvem jeg virkelig er. For hold nu kæft denne alder er krævende og forvirrende. 

Vi ses meget snart igen

- Pigen fra provinsen

https://youtu.be/IlV7RhT6zHs - Lige en lille klichésang 

Likes

Comments