Lige nu er det super aktuelt at debattere skønhedsidealer, hvorfor jeg har tænkt mig at gøre det samme fordi jeg selv kan relatere enormt meget til denne problematik. 

De skønhedsidealer der er idag er umulige efter min mening at leve op til, hvertfald for de fleste og jeg taler af erfaring.. at tabe sig, være undervægtig og veje for lidt er ikke fedt. Måske tilfredstilles man lidt i form af sit spejlbillede og sammenligning med nogle modeller eller andre offentlige personer. Men fakta er bare at alle kroppe er forskellige. Nogle er født med et vanvittigt stofskifte, som gør at de kan indtage lige hvad de lyster i de mængder de ønsker og jeg er bare ikke en af dem og det er der altså mange der ikke er. Og det er jo ikke forkert. Men tilbage til det med at stræbe efter at være noget man ikke er, for altså vi er jo ikke alle 180 cm høj og dermed ser tyndere og længere ud end nogle der er lavere. Det jeg vil frem til er bare at det er så forskruet et skønhedsideal som de færreste kan leve op til og som sætter en stopper for så manges selvudvikling, selvværd samt selvtillid fordi vi ganske enkelt alle ikke er bygget og formet ens. Og fordi en person vejer 55 kilo ser alle ikke nødvendigvis ud som denne person hvis man har samme vægt. Og desuden er en vægt noget lort. Sorry. Men tallet på vægten burde ikke have så stor en indflydelse på ens egen spejlbillede af sin person. At stræbe efter en bestemt vægt som en anden person gør jo ikke at kommer til at ligne personen.. og der er så mange ting som spiller ind i forhold til krop, vægt, højde osv. som jeg slet ikke har forstand på. Jeg kan kun tale af erfaring. At være undrvægtig og stræbe efter en bestemt vægt er ikke rart.. det kan som sagt være at man tilfredsstilles af at være nået "målet" eller hvad man siger, selvom man aldrig er helt tilfreds. Men at have underskud af madindtag, for meget bevægelse og udmattethed når man har så lav en vægt, for ikke at tale om de tanker man heletiden har om mad og hvad der tilhører. Det er simpelthen ikke det værd. Derudover resulterer det også i manglende næring iform af manglende vitaminier man simpelthen ikke har i kroppen fordi man simpelthen ikke får nok, er "bange" for forskellige madvarer osv. Tanker om manglende menstruation, som simpelthen udebliver fordi ens krop ikke kan fungere optimalt med den måde man behandler sin krop. Det er så svært et emne at tale om for mange. Også særligt for mig, for jeg har selv været/er i det, for man kommer bare aldrig 100% over det uanset hvad, det sidder forevigt i en og man må lærer at leve med det og finde en balance. Men at åbne op om det er jeg overbevist om er en del af processen, fordi man selv bliver mere og mere klar over det, forstår man udsætter sin krop for samt hvad der er den forkert vej at gå. Den er så forbandet svær at finde den balance og nogle perioder er naturligvis bedre end andre. Men dette er ikke engang den største del af "at være farret vild sin egen opfattelse af sin krop" for så stort et fokus på stræbelse (er det noget der hedder det?) efter den "perfekte" krop resulterer også i manglende fokus på andre langt mere vigtige ting som menneskerne omkring en, uddannelse, menneskerne som betyder noget for en, men som man skubber væk eller undgår på en eller andet måde, for tænk hvis nu samværet med dem der betyder nogle for en indvolverede mad eller tog tid fra den træning eller lignende som man ifølge en selv hellere burde bruge tiden på, fordi man helst ikke skulle tage på. Når man tænker over det (hvad man egentlig går og tænker og udsætter sig selv for, af had og "afstraffelse"), hvilket jeg selv på ingen måde altid gør, kan man blive helt ked af det, for hvorfor skubbe mennesker der betyder noget for en væk. Det er bare ikke så lige til.. øv for en kamp det er at finde den der rigtige balance i alt. Det er jo en evighedsproces. Det kan godt være man er kommet videre, har fået en normal vægt samt er mere afslappet i forhold til både bevægelse og mad, men ens tanker vil man for evigt have og dem skal man bare lærer at deale med, hvilket er undskyld mig mit ordsprog, men fucking svært. For når man har været nede på så lav en vægt, kan man bare ikke rigtig tilfredstilles med alt over. Altså her mener jeg, det er så svært at føle sig tilpas i egen krop når man heletiden kan sammenligne med hvordan man HAR set ud, samtidig med at man ser så man slanke og vel at mærke høje mennesker på de sociale medier. Det er bare SVÆRT. Men hvor er jeg dog glad for at der ikke fandtes så mange sociale medier da jeg var 13-14 år for så var det da gået helt galt.. stakkels helt unge mennesker idag som skal navigere i alle de her kropsidealer, slankekurer/livstiler(paleo,veganer,juicekure m.m.). Det er en virkelig skræmmende udvikling efter min mening. Samtidig med det dårlige selvværd samt selvtillid der følger med, som virkelig er frustrerende. For helt seriøst, det kan godt være man måske føler at man ikke er helt veltilpas i sin krop eller at man har taget et par kilo på, men folk på gaden er jo ligeglade med dig, eller de ligger måske ikke engang mærke til dig eller for den sags skyld tænker over det. Det jeg vil frem til her er bare at ens tilværelse er ikke kun ens udseende, ens værdi afmåler sig ikke kun af hvordan man ser ud. Der findes også indre værdier, som man med alt fokus på alt det andet let kan glemme i svinget, fordi fokusset ligger på alt andet end det sociale (hvor muligheden for at man kunne risikere at tage på kunne indtræffe, eller tiden bliver brugt forkert, altså ifølge ens tanker, for mens samværet foregår tænker man måske på at man kunne have været aktiv i stedet så man i virkeligheden kunne tillade sig at indtage mad) Og helt ærligt, det behøver jo ikke være så vigtigt hvad andre tænker om dig og dit udseende.

Men når man så mere eller mindre er kommet ud på den anden side (for en stund da), så går tankerne på "Tænker folk nu jeg er blevet tyk og har taget på"(fordi jeg ikke vejer så lidt som før, er undervægtig og udmattet mere, men i virkeligheden bare har fået mere kulør og æblekinder og lidt mere på sidebenene samt er kommer mere i balance) og "Kan folk se at jeg igår både spiste slik og Chips igår og at jeg i forgårs spiste pizza? Og "Bliver jeg øvrigt nu afhængig og tyk af det fordi jeg har spist det? NEJ! Det gør du ikke, du er et ganske almindeligt menneske som også fortjener at spise sådanne ting. Det handler om balance.) Her er det man skal stoppe op, for det leder sku let til tanker om at man hellere må "tilbage til de gamle tanker om det forskruede kropsbillede" for nej! Man må ikke tilbage. Der er ikke noget ved at være udmattet, have mangel på vitaminer, samvær osv. Alt hvad der hører til, når man sammenligner det med at alt det man i virkeligheden går glip af. Men hold k... hvor er det svært at acceptere at vi ikke alle er 180 og har et stofskifte der er på højeste plus. Men det må man jo bare lærer at acceptere og deale med. Her er det bare enormt vigtigt at have mennesker omkring en som minder en om det, selvom man måske sommetider kan være tvær og afvisende fordi man bare har mere fokus andetsteds. For det er sku svært at gå med selv samt navigere i. Okay jeg kunne blive ved, måske lavet jeg en fortsættelse på et andet tidspunkt eller måske sletter jeg indlægget igen. Det ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke om det kommer andre folk ved, men det er egentlig mere bare et budskab om at det her kropsfiksering og kropsideal der forsøges at leves op til idag, er helt forskruet og kan have store konsekvenser. Det var en lang kører det her og tommel op hvis du har læst det hele! Jeg ved ikke om det giver mening, havde bare lige brug for at lufte mine tanker om dette emne fordi det ligger mig så nært og fordi det er rigtig vigtigt at debattere i tider vi lever i idag. Dermed er dette indlæg heller ikke på nogen måde noget der er skrevet for at få medlidenhed eller lignende, ganske enkelt en vigtig debat og mit eget tankemylder som faktisk er rart at slippe fri.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Jeg er vild med at lytte til musik, i alle henseender. Det har helt sikkert en påvirkning på humøret, især hvis man 100% lytter til musikken og teksten, hvilket gør at man ikke tænker på alt muligt andet samtidig med at man lytter til musikken. Det er så afstressende og hyggeligt efter min mening. Ofte så er musikken noget, i hvert fald for mig, som ofte bare er i baggrunden, imens jeg foretager mig noget andet og i sådanne situationer, kan man helt glemme at lytte til den, hvilket faktisk er en skam, taget i betragtning af, at der er skrevet så mange fine tekster og gode melodier man går glip af, ved bare at lade den flyde ud i baggrunden. Derfor har jeg tænkt mig at dele lidt af min nuværende playliste, som jeg i øvrigt bare opdatere sådan efterhånden som der dukker noget lækkert, nyt eller nostalgisk musik op. Det er meget forskelligt hvad jeg hører, det kan være både nyt og gammelt. Det afhænger meget af lyst og humør. Lige for tiden kan jeg hører Despacito igen og igen. Jeg er helt vild med den sang! Den er så humørpåvirkende (findes det ord?) at man kun kan få lyst til at danse og blive i godt humør af den! Generelt er jeg faktisk ret vild med både spansk, fransk og norsk musik. Jeg ved ikke hvorfor. Det er sommerfugle i ørerne. Det lyder bare så godt!

Likes

Comments

Glæde findes i forskellige afskygninger og vi bliver allesammen glade af forskellige ting og tilstande. Man kan ikke komme med en konkret opskrift på hvorledes man generelt skaber glæde, for ellers ville vi jo allesammen aller helst være glade hele tiden. Vi har godt nok i Danmark været det lykkeligste land, ja. Men vi kan jo ikke allesammen være lige glade konstant og vi bliver påvirket alle steder fra i hverdagen. Men grunden til at jeg netop tager dette emne op, er særligt fordi at vi i tiden og i stor grad igennem de sociale medier sammenligner os med andre og deraf defineres vores glæde ofte. Jeg er virkelig vild med de sociale medier, det er vildt at ting så hurtigt kan blive spredt ud, delt osv. eksempelvis budskaber mm. Man kan komme hurtigt i kontakt med hinanden. Samtidig kan man også følge mere intenst og billedeligt med i hinandens liv og på den måde kan man have kontakt med nogle man ikke ser dagligt, endda med nogen på den anden side af jorden. Der er virkelig mange fordele, men man kan bare heller ikke se sig fri for de dårlige elementer, der kan være i forbindelse med de sociale medier. Man kan se på Instagram hver gang nogle man følger skal på ferie, har fået en ny taske, eller lignende og efterfølgende tænke "De må have en fedt liv fuld af glæde og uden bekymringer". Sådan kan man ikke leve konstant. De er også helt almindelige mennesker med mindre heldige dage, som alle os andre dødelige. Det kan få mange til ikke at føle sig gode nok, fordi det jo er en umulig opgave, at leve op til et glasbillede. Det er bare i stor grad kun glæderne der bliver delt med følgerne på eksempelvis Instagram. Er der en der har haft en dårlig dag eller lignede, er det ikke noget der på samme måde bliver delt ud af, med mindre at det er så slemt, at der bare søges medlidenhed fra følgerne. Det er ofte de gode og positive ting som bliver vist på de sociale medier. På den måde kommer det ofte til at være en masse glansbilleder man scroller igennem når man færdes på de sociale medier, altså en mere eller mindre "fiktiv" verden. Og det er for sin vis også helt okay, for vi kan da allesammen godt lide flotte billeder og gode historier. Man skal bare være mere bevidst om, at det altså ikke kun er sådan det er. Når man har en dårlig dag, som vi jo allesammen har ind i mellem, så bliver der ikke opslået billeder eller skrevet om dette. For hvis man har en dårlig dag, er man jo ikke i humør til at dele den. Det er da helt fair og forståeligt. Men der er bare opstået en tendens hvor der bliver skabt et forkert billede af tilværelsen, forstået på den måde, at det fremstår som om, at de "glansbilleder" der bliver opslået på de sociale medier, er sådan virkeligheden er. For det er det ikke kun. Det er en brøkdel af de fleste virkelighed. Og det er bare noget man må huske på. Hende som lige har fået en ny taske og har fået tolv til en eksamen, hun kan godt have noget andet hun dealer med en anden dag, uden at hun viser det på sine billeder eller skriver om det. Det kan være glædesødelæggende kun at se på fantastiske og lykkelige billeder, for ingen kan jo leve op til det. Der er ingen der mestre alt, har alt og altid er glad. Men det er samtidig også vigtigt at pointere, at det ikke hermed er sagt, at folk der kun smider gode og positive indslag op på deres sociale medier skal tænke "Bliver nogle stødt af der her?". Man er jo selv herre over sit eget medie og kan derfor dele lige hvad der lyster samt følge hvem man ønsker.. Men som følger er det bare at fortrække lige at have i mente, at de sociale medier ikke kun er den virkelige virkelighed. Følgerne kan let komme til at føle sig som en fiasko eller blive ked af et 7 tal som i sig selv var flot og skabte glæde, da det blev givet. Måske var det en svær opgave der blev stillet eller også var det bare svært og blev dermed gjort så godt som det nu var muligt og det er jo i sig selv flot. Men ved siden at hende som får tolv i alt og i øvrigt er skide smuk og høj, så blegner man bare lidt. Og det et er altså helt okay, det skal ikke fjerne glæden der ellers opstod da 7-tallet blev givet, som man egentlig var glad for til at starte med, inden Instagram vendte mere eller mindre op og ned på glæden ved det. Netop derfor skal man ikke lade sin glæde på den måde blive påvirket af de sociale medier. Vi er alle forskellige mennesker, med forskellige forudsætninger, tilværelser og kvalifikationer, der definere vores liv og person. Man skal bare lige huske sig selv på, ikke at tro at det ene er mere rigtigt end noget andet. Det kan da godt være et 7-tal ikke giver adgang til den højeste uddannelse, men så ligger ens kvalifikationer nok bare et andet sted, hvilket er helt okay. På den måde er det også tydeligt at se at man ikke altid kan sammenligne sig med andre og skabe sin glæder derudfra.

Der er også opstået en tendens til at foretage sig ting eller lignende som vil se sig godt ud på billeder til eksempelvis Instagram, hvilket er helt sørgeligt. For så går det hen og bliver uægte og man glemmer at leve sit liv rigtigt. Man kan jo ikke leve efter hvad der ser godt ud på billeder. Derfor er det meget mere glædesgivende at bruge de sociale medier, eksempelvis Instagram, til en inspiration og på den måde huske sig selv på dét, i stedet for at sammenligne alt på de sociale medier med ens eget liv. Ens glæde og succes bør ikke kun afspejles ud fra de påvirkninger man kan få via de sociale medier, men i stedet også være til stede i sit eget liv. Det skaber meget mere glæde.

Jeg tror det er vigtigt at gøre sig det klart og være bevidst om, at man i virkeligheden selv er herre over hvordan de sociale medier skal påvirke en. Man skal ikke lade sig påvirke for meget af de idylliske og opstillede instagrambilleder. Det er svært at skelne mellem ægteheden og det opstillede glansbillede, derfor vil det skabe meget mere glæde, ved at se brugen af eksempelvis instagram, som en inspirationskilde.

Man kan jo i sig selv skrive en hel bog om de sociale medier og påvirkningen på mennekser mm. efter min mening. Men her var det set i forhold til de sociale mediers påvirkning på glæden. Jeg kunne også sagtens fortsætte, men ellers kan man jo blive ved med denne super spændende og relevante diskussion. Et andet emne i forbindelse med de sociale medier, hvor der nu var fokus på glæden og det at tage glæden fra brugen af dem, kunne det også være spændende med et indlæg om den påvirkning og konsekvens det kan få for unge og børn i fremtiden, med denne her digitale verden. Nu er jeg heldigvis ikke selv vokset op i en så digital verden som børn gør nu til dags og gudskelov for det siger jeg bare. Jeg har heldigvis slidt mine knæ hen ad asfalten, kørt på rulleskøjter og klatret i træer. Men hvis det bliver ved at udvikle sig på denne måde, synes jeg virkelig der skal gøres en indsats i forbindelse brugen af de sociale medier på mange forskellige områder.

Likes

Comments

Efter at have set serien "Der kommer en dag", som løb over skærmen på tv2 for kort tid siden, har jeg ikke kunne glemme den uden videre. Den korte serie i 3 afsnit, som udover at være en lille serie, også har gået i biografen, dog i en kortere udgave. Serien foregår i 1967 og har to brødre på 10 og 13 år i hovedrollerne. De to drenge bliver anbragt på børnehjemmet Godhavn for en kort periode, grundet deres mors sygdom. Det drengene ikke ved da de ankommer er, at de kommer til at være der flere år end hvad de havde regnet med. De mister nemlig deres mor undervejs til hendes sygdom, hvilket resultere i, at de er nødt til, fortsat at være anbragt på børnehjemmet. Her kommer de to brødre Elmer og Erik ud for så grusomme ting to små drenge i den alder slet ikke engang bør forestille sig. Ydmygelse, vold og upassende handlinger bliver hverdagskost for drengene på børnehjemmet. Det er virkelig så brutalt at man oprigtigt sidder bag efter og tænker "Skete det her lige?". Men ja. Dette er så vigtigt et emne at tage op synes jeg, hvilket også ligger til grund for dette indlæg, derudover er det simpelthen også så eminent skuespil fra alle de medvirkende i denne serie. Jeg er særligt imponeret over drengen, der spiller Elmer samt Sofie Gråbøl. Ham der spiller Elmer gør det virkelig godt og så i den alder! Men tilbage til handlingen. Denne her forstander for dette børnehjem vil simpelthen gøre alt for at få de her utilpassende unge børn til at makke ret, koste hvad det vil. Han vil gøre dem til lydige samfundsborgere ved brug af sine brutale metoder. Det gør virkelig ondt i hjertet at vide at så mange børn har været ofre for denne slags barske metoder, for selvom vi i denne forbindelse kun hører om børnehjemmet godhavn, har det også foregået på en lang række andre børnehjem i danmark. Det er skræmmende at forestille sig og rørende at se på. Heldigvis er er der i denne barske serie også en lille lyspunkt i form at Sofie Gråbøl som spiller en lærerinde, der ankommer til skolen, men som dog forlader den igen, fordi hun simpelthen ikke kan indfinde sig med forstanderens metoder. Men sofie Gråbøl spiller virkelig rollen godt! Jeg synes virkelig serien er god og jeg er generelt enormt tilhænger at film der er baseret på virkelig hændelser og film om den virkelige verden som den engang var osv. Jeg har personligt altid selv været til realistiske film og serier, hvilket allerede kom til udtryk da jeg var lille og aldrig ville se tegnefilm, men i stedet film med rigtige mennesker og her faldt valget ofte på Far til Fire og Pippi Langstrømpe. Men efter denne serie måtte jeg simpelthen lige søge nogle flere informationer om dette emne og derfor faldt jeg efterfølgende over tv2 programmet "De brændte børn", hvor man her møder tre ældre mænd, som selv havde oplevet filmens indhold og brutalitet på egen krop og sind. Det rørte mig virkelig meget. Det er virkelig vanvittigt hvad man kunne byde børn, som i forevejen havde det svært og "lå ned". Lad os da bare trampe mere på dem.... Det er mig virkelig en gåde, hvad der har kunnet foregå inde hovederne på sådan nogle mennesker der kan byde børn den slags. Det er virkelig vildt hvor meget tiden har ændret sig siden dengang og hvorfor blev der dog ikke holdt en grundigere tilsyn med sådanne institutioner som virkelig er udfordrede. Sådan nogle utilpassede børn har om nogen da behov for den helt rigtige behandling, omsorg og undervisning. Hvis der dog bare var grebet ind dengang. Men vi kan jo altid være kloge efterfølgende, men det er virkelig tankevækkende.

Når man så sidder og ser programmet "De brændte børn" som omhandler de her mænd som på alle måder er meget mærket af deres fortid og oplevelser og som bare søger en form for anerkendelse eller støtte i at det altså ikke er dem der er noget galt med, men virkelig det offentlige system der har fejlet noget så gevaldigt. Så må jeg indrømme at jeg bliver lidt forarget, når man ser flere politikkere som ikke vil anerkende det, at give de her mænd en undskyldning. Jeg stemmer personligt altid socialdemokratiet, hvilket også er et af de partier der rækker hånden ud til de her træ mænd med voldsomme ar på sjælen og har været mærket af deres oplevelser hele deres liv. Det tager jeg virkelig hatten af for. Jeg er godt klar over, at der ikke er nogle af dem som sad med magten dengang der har indflydelse idag, men der er bare stadig et ansvar. På den måde synes jeg også at en undskyldning er berrettiget i denne forbindelse. Det er bare set fra mit synspunkt, men det er spændende at vi ser forskelligt på det og derfor at jeg naturligvis også åben for at se på det fra andre synsvinkler. Jeg synes bare dette er et emne som er virkelig vigtigt og har været lidt gemt og glemt, men det er naturligvis heller ikke noget nogen som helst er stolte af, det har bare haft enormt mange omkostninger for mange børn der har været udsat for sådanne medtoder på nogle af børnehjemmene dengang.

Puha, det blev en lang kører, jeg vare bare lige nødt til at ydre min mening og bringe emnet på banen fordi det er så vigtigt og i øvrigt også spændende, for mit vedkommende, da jeg synes det som sagt er enormt spændende, hvordan verden var engang samt hvordan man virkelig havde et helt andet livssyn osv. engang. Og for lige at afrunde snakken om filmen, så kom der heldigvis en dag! Det tog bare sin tid, med mange kampe og bump undervejs for de to brødre, men de slap fri og kom ud af det helvede de havde levet i, i deres år på børnehjemmet. Om de kom hele eller halve ud, kan man jo kun gisne om, men hvis man ser på de tre mænd fra "De brændte børn" er sådan en behandling og en anbringelse ikke noget man bare lige kommer sig over. Puha. Så skal vi alligevel være glad for den tid vi lever i og er opvokset i, selvom det til tider også kan være hårdt, med mange udfordringer som idealer, sociale medier, uddannelser mm. men det er en anden snak.

Likes

Comments

Jeg har en stor passion for indretning. Jeg elsker virkelig at indrette. Det er noget jeg nyder. Jeg er vild med at gå rundt i Ilva, Illums bolighus eller lignede og kigge på lækre møbler, blive inspireret, købe nye ting til boligen osv. Samtidig er jeg også vild med at der sker forandringer i ens boligindretning, at tingene sommetider står på en ny måde, giver et helt nyt liv i rummet. At man måske har købt et nyt møbel, billede, en vase eller lignende kan virkelig også være en rar følelse af fornyelse. Sågar nye friske blomster kan for mit vedkommende sætte prikken over i'et i boligen. Jeg er vild med at en bolig ser lækker og velindrettet ud. Det er også spændende hvor forskellige vi kan indrette, samt hvor meget indretningen egentlig kan sige om ejeren af boligens personlighed og livsstil. Det er sjovt at bemærke når man kommer ind i et rum.

Jeg har her under følgende tekst tilføjet et par billeder som er små detaljer i min boligindretning, men som sagt elsker jeg er udvikle og forny min boligindretning, så det kan ændre sig løbende, hvis jeg bliver inspireret til noget nyt og får mod på at prøve det af.

Likes

Comments

Jeg har i mange år haft en stor interesse for teater, skuespil og musicals. Jeg har selv spillet skuespil på Gellerup scenen og i Musikhuset og med tiden er min interesse bestemt ikke blevet mindre. Jeg synes det er så enormt hyggeligt at gå i teatret og se teaterforstillinger og musicals. Der er noget gammeldags og traditionelt over det, som jeg er vild med. Jeg er også begejstret for den tilstedeværelse der finder sted på en scene og når det hele foregår "live". Det er som om der er meget mere på spil og man bliver i særdeleshed revet med og lever sig ind i det der foregår på scenen. Fremfor hvis man sidder derhjemme foran et fjernsyn og ser en film, der både er redigeret, taget om et utal af gange, har effekter m.m. Det er virkelig en helt anden oplevelse. Det er også enormt ærgerligt at det ikke bliver brugt så meget mere idag, som det formentlig gjorde førhen. Særligt unge mennesker går ikke rigtig i teateret mere. De synes det er lettere at streame en serie på Netflix. Bevares, det er da også nemt og ikke mindst hyggeligt, samtidig kan man også gøre det lige når man vil, hvor en teateroplevelse er en lidt mere planlagt fornøjelse. De sidste mange gange jeg selv har været inde at se en forestilling om det ene eller det andet, har størstedelen af publikummerne bestået af ældre-og voksne mennesker. Jeg har selv set en del teaterforestillinger og musicals som virkelig har været gode, inspirerende og ikke mindst professionelle og rørende. En af mine store musical oplevelser som gjorde særligt indtryk på mig, var Dirty Dancing, hvilket var en forestilling jeg så i Tivolis koncertsal, ikke mindre end to gange, fordi den simpelthen var så god. Jeg så også Den eneste ene i glassalen, som jeg efterfølgende også så i musikhuset i Århus. Det lyder måske skørt, at se samme forestilling flere gange, men som sagt er hver forestilling en oplevelse og det er ikke en oplevelse man får flere gange, end den ene gang man er til stede. Og jeg har det som bekendt meget med at se ting flere gange, både film, serier, gode forestillinger osv. Man opdager altid nogle nye detaljer man ikke opdagede første gang. Heldigvis er musicals blevet lidt mere populære de seneste år, særligt de musicals med en klassisk historie eller nogle som er en opsætning af en populær eller gammel film som vi alle kender. Det er populært hos folk og billeterne bliver hurtigt revet væk.. Det synes jeg er virkelig positivt, så der kan komme en masse nye forestillinger og det kan udvikle sig yderligere. En ting som jeg lige i dette øjeblik kommer i tanke om er, at jeg snart skal i teatret eller ind og se en musical igen! Sidst jeg var inde og se en forestilling, var i sommers da jeg så TamTam, så nu må det være ved at være tid igen. Man bliver i så godt humør af det, inspireret og fyldt op med indtryk.

Likes

Comments

December er en enormt hyggelig måned, faktisk en af de mest hyggelige ifølge mig. Når dagene begynder at være kortere, temperaturen lavere og menneskerne travlere, er det virkelig hyggeligt at kunne varme sig indenfor med starinlys, tæpper, julekalender og hvad der ellers tilhører i denne hyggelige måned, for ikke at glemme gåture i snevejr, hvis vejret ellers tillader det. Så er der også "slutningen" på december måned, som er juleaften. En hyggelig aften og ligesom toppen af kransekagen i december måned, som faktisk for mit vedkommende også er en lidt vemodig aften, fordi at alle dagene op til ligesom på en eller anden måde har handlet om denne her aften, den 24 december og herefter stopper det hele rimelig brat. Julepynten bliver fjernet, kalenderlyset er brændt ned, julelysene bliver fjernet udenfor og alt den der julehygge er ligesom slut for denne gang. Da jeg var barn kunne jeg sommetider godt blive ked af det, når julen var ovre, fordi jeg havde gået og glædet mig til juleaften, til gaverne, hyggen osv. og så var det bare pludselig ovre på én aften. Men apropos gaverne. Så er jeg med årene blevet mere bevidst om hvad julen egentlig betyder. Altså gaverne er jo slet ikke det vigtigste, som jeg måske syntes som barn. Det er selvfølgelig familien og samværet med den. Det er også ofte en aften, hvor man tænker ekstra meget på dem, som ikke er i blandt os mere og som vi mangler denne aften. For mit vedkommende min kære mormor. Ifølge mig behøvede denne aften ikke at indeholde gaver. Ofte bliver det bare sådan noget "Vi køber til hinanden for 500 kr., så jeg er nød til at finde en gave til dette beløb, selvom det måske ikke er den gave man allermest har lyst til at give vedkommende". Jeg ved ikke om det er på grund af alderen, men jeg synes at det er blevet noget værre gaveræs i december måned, som egentlig bare burde være en hyggelig måned, hvor man bruger tid sine venner og familie. Og så kunne man bare give hinanden en enkelt og betydningsfuld gave som kunne ligge under juletræet, uden at gaven nødvendigvis behøver at have en bestemt værdi, for selvfølgelig at holde ved traditionerne som selvfølgelig også er vigtige og ikke mindst hyggelige. En personlig gave og tanken bag, kan være værdifuld nok i sig selv. Nu skal jeg ikke lyde som om, at gaver ikke betyder noget for mig, for selvfølgelig elsker jeg også at få gaver, også de lækre af slagsen, men dette er blot noget har har reflekteret over, fordi folk ofte bliver så stressede i denne hyggelige måned, fordi de skal købe gaver til alle deres familiemedlemmer og derfor glemmer at nyde den. Derved bliver december måned for mange, en måned hvor vi tænker "Åh nej, nu går vi ind i en dyr måned, kan vi nu leve op til det?" Der bliver gået for meget op i det materielle aspekt ved julen, hvilket jeg synes er synd. Det er heller ikke alle mennesker som har råd til dyre julegaver samt både flæskesteg og and juleaften. Nogle er måske enlige, står uden job eller lignende og de kan da sagtens have en hyggelig jul alligevel, med det de nu har råd til, hvis de bare er sammen med dem de har kær. Så er hvilke gaver man har fået eller hvor stort juletræet er ikke det vigtigste. Man behøver ikke altid at sammenligne og overgå hinanden. Det er en uendelig kamp som slet ikke er værd kæmpe. Julen skal nydes på den måde man har mulighed for og lyst til. En person som måske har haft et juletræ til loftet, fået en computer eller en rejse i julegave, fået valget mellem både and og flæskesteg, har ikke nødvendigvis haft en bedre jul end en person, som måske kun har fået flæskesteg juleaften og en trøje eller en bog og måske har haft et lille juletræ, som ikke nåede loftet. Det var bare lige mine tanker omkring jul, som ofte kan give folk stress osv. fordi der noglegange bliver lagt pres på hinanden, til at skulle leve op til noget bestemt, som slet ikke er så vigtigt i virkeligheden. Julen er hjerternes fest som man siger, den skal nydes og ikke fyldes med stress og jag. Glædelig bagjul, hvad man nu siger? Eller det kan man vist ikke sige mere, når vi nu er i januar måned.

Likes

Comments

Jeg kan ikke lade være med at belyse dette emne, nu da vi hjemme hos mig også har Yousee og derved var påvirket af afbrydelsen nytårsaften, hvilket forårsagdede at vi ikke kunne se Dronningens årlige nytårstale.

Jovist var det virkelig ærgerligt at forbindelsen svigtede nytårsaften, kort før Dronningens nytårstale og jeg skal da være ærlig at indrømme, at det irreterede mig da, men så var det da vist heller ikke værre. Jeg må virkelig indrømme at det er vildt hvordan nogle menneskers reaktion er, i forhold til Yousees svigt den pågældende aften. Altså elektronik kan svigte, sådan er det og det ved vi alle sammen. Strømmen kan også gå sommetider eller det varme vand. Sådan er det bare. At forbindelsen forsvandt nytårsaften var virkelig uheldigt og stakkels Yousee. De var jo ikke herrer over, at forbindelsen svigtede, det var bare en uheldig aften det skete på. Og nu muligvis en 51-årig mand som var skyld i "uheldet". Efterfølgende er Yousee endda i forbindelse med deres undskyldning kommet med en kompensation, i form af gratis film til Yousees kunder. Det synes jeg er helt fint, at de viser ansvar og kompensere samtidig. De skal jo selvfølgelig også holde på deres kunder, for hvem gider at ende i en shitstorm? Men når man så gentagende gange både læser og hører flere af Yousees kunder klage over kompensationen og beskylder Yousee for at have ødelagt deres nytårsaften, som ellers skulle være foregået foran tvet, kan jeg simpelthen ikke lade være med at tænke på den terrorhandling som foregik i Istanbul nytårsaften. Det var jo så SÅ frygteligt, at så mange mennesker døde, blevet såret samt skræmt fra vid og sans og så er vi så smålige i Danmark og brokker os over hvor forfærdeligt det er, at vi ikke kunne se Dronningens nytårstale nytårsaften, eller for den sags skyld bare se tv. Det er sku for småligt og for dårligt, når man tænker på hvad der ellers sker ude i verden.

Jeg tror bare at vi idag har en tendens til at tænke for meget på os selv. Vi brokker os over for mange små ting. Nogle gange burde man lige stoppe op og tænke. "hey, vi er sku egentlig okay heldige, her i Danmark". Der er virkelig mange andre som har det værre end os, det glemmer vi bare sommetider, mig selv inklusiv. Og den der trang til at være "online" og have elektronik tændt 24 timer i døgnet, det tager vi ikke skade af at have lidt pause fra. Vi er blevet alt for afhængige af vores telefoner, fjernsyn osv. Hvad er der i vejen med at spille et brætspil og snakke sammen. Nogle gange gad jeg virkelig godt, at have prøvet at leve i en tid, hvor alt den elektronik ikke fandtes og ikke havde så stor indflydelse på vores tilstedeværelse. Heldigvis nåede jeg lige at vokse op i en tid, hvor man stadig legede udenfor, var aktiv og ikke havde ipads osv. men jeg nåede det også kun lige og gud ske tak og lov for det. Stakkels børn i dag, de sidder så meget indenfor med ipads og fjernsyn, hvor man da jeg var lille altid legede udenfor, eller i det mindste bare legede med andre børn og var social. Det er helt sørgeligt som tiden er blevet.

Men nu skal jeg da heller ikke lyde vildt hellig, for jeg er sørme også selv meget online osv. tiden er bare sådan i dag, og det er jo selvfølgelig derfor der er sket denne udvikling, men det er virkelig et emne man burde være mere bevidst om. At være mere til stede i nuet, i stedet for at været for meget begravet i en telefon eller lingende. Det var måske lige et sidespræng fra det det egentlig skulle handler om, men virkelig relevant!


Likes

Comments

Det er virkelig tydeligt at SKAM har været en meget omdiskuteret serie i 2016, som vi lige er trådt ud af. Jeg er enormt glad for serier og film generelt, derfor har jeg selvfølgelig også fulgt med de norske teenageres ageren på deres gymnasie i Oslo.

Der er forskellige meninger om denne serie. Nogle er helt fanget af universet samt ideen om de sociale mediers tydelige fremtræden i serien, hvilket jeg faktisk også selv er. Hvor nogle slet ikke kan blive fanget af serien og hurtigt stopper, hvilket jeg faktisk synes er synd. Faktisk startede jeg selv med at være med på denne bølge. Da jeg så første afsnit af sæson et, med Eva som hovedperson (hver sæson har hver sin hovedperson), der slukkede jeg faktisk efter kort tid, fordi serien simpelthen ikke fangede mig. Men efter at have hørt så mange menneskers begejstring for serien, måtte jeg simpelthen give det en chance til. Her hængte jeg i og var egentlig vild med at serien var så virkelighedsnær. Samtidig var jeg også vild med, at de sociale medier havde sådan en stor plads i serien, hvilket de faktisk ikke har i ret mange serier eller film, på trods af, at de faktisk fylder enormt meget i vores alle sammens liv idag, endda alt for meget, men det er en anden snak. Da jeg så nåede til sæson 2, blev jeg for alvor fanget og kunne faktisk ikke rigtig slippe serien igen, selvom jeg havde andre ting at foretage mig. Jeg var bare nødt til at se videre. Hvad skete der nu med Noora og William?? Heldigvis fik de hinanden til sidst i sæson 2, selvom det holdt hårdt! Men serien er virkelig spændende og bestemt værd at se, særligt for unge mennesker. Det er nogle spændende karakterer og personligheder der finder sted i serien og de emner der bliver belyst er enormt virkelighedsnære og realistiske, i forhold til hvordan ungdommen foregår i dag samt gymnasiemiljøet.

Her efter at have set alle 3 sæsoner må jeg sige at de nordmænd nu har gjort det ganske godt! Jeg glæder mig allerede til sæson 4. Stor anbefaling herfra, jeg vil bare lige advare om, at man kommer til at tænke norsk efterfølgende og af en eller anden mærkelig grund, er jeg også begyndt at være vild med norsk musik, som jeg vitterligt aldrig har været før. Her bliver jeg simpelthen nødt til at nævne Gabrielle med 5 fine frøkner. Har man ikke hørt den sang, så gør det! Den er GOD!



Likes

Comments

Velkommen til min blog, som jeg har valgt at navngive noget så opfindsomt og specielt som mit navn, Pernille Nielsen. Det er ikke en hemmelighed at jeg tidligere har blogget, primært om mode, men også i dagbogsform. Jeg har nu valgt at starte på ny med en mere åben og alsidig blog, som ikke henvender sig til én speciel læser.. Dette ligger til grund for, at jeg ikke har lyst til at ligge mig fast på et bestemt emne, som bloggen skal handle om. Jeg ønsker at belyse mange forskellige emner og hvad der ellers er aktuelt at belyse, samt hvad jeg finder interessant på det givende tidspunkt. Jeg har før blogget om mode, men da jeg har udviklet mine interesser og ikke ønsker at låse mig fast i et bestemt emne, som godt kan blive lidt demotiverende, hver fald for mig i længden. Jeg vil helst i kke begrænses i hvad jeg skal skrive om, derved ønsker jeg egentlig at skrive om lige det der falder mig ind at tematisere og belyse. Jeg håber i har mod på at læse med!


Likes

Comments