Patricia Barrett

Hola Chicas!

I dag vil jeg tage fat i et emne, som længe har stået mig nært - nemlig plastik kirurgi! Jeg har længe været nervøs for at tage emnet op, da der er meget delte holdninger til det. Men det er samtidig også et emne, som konstant florerer rundt, og aldrig helt vil gå af mode. Men hvad er min holdning til plastik kirurgi, og hvorfor tager jeg dette emne op nu?

Det er noget, som jeg har gået og tænkt rigtig meget over de sidste par måneder. Som sagt har jeg faktisk gået og tænkt over det i flere år. I startede havde jeg delte holdninger til det. Selv var jeg meget utilfreds med mig selv, og der var flere ting, som jeg selv engang ønskede at ændre, men samtidig så virkede det også bare forkert - Kan I følge mig? Eftersom jeg er blevet ældre, så har jeg også fået et lidt andet syn til det. Jeg kan derfor afsløre, at jeg er for plastikkirurgi. Det skal selvfølgelig ikke bare være for at ændre sit udseende, bare fordi man kan, men fordi man rent faktisk har noget, som man vil ændre. Hvis jeg nogensinde skal ændre noget ved mig selv, så vil jeg også være sikker på, at jeg gør det, fordi jeg bliver forfærdelig ked af tanken om, at skulle gå med det resten af mit liv, eller hvis det er noget, som påvirker min hverdag.

Hvad kun mine tætteste venner og veninder ved er, at jeg i mange år har været meget usikker på mig selv, hvilket også har udviklet et vis selvhad til mig selv. Trods dette så er det sjældent, at det er noget, som jeg nævner, da jeg ikke har mødt én eneste, som kan forstå det! Jeg kan også godt se, at det kan være svært at sætte sig ind i, når jeg udad til har lært at opbygge en facade, men det sker jo? Jeg får ofte stillet spørgsmålet om, hvad jeg kan lide ved mig selv. Se, det er jo egentlig et rigtig godt spørgsmål. Til manges overraskelse er det rent faktisk kun mine øjenvipper, som jeg nogensinde har været tilfreds med. Og det er ikke et svar, som jeg er særlig stolt af overhoved! Tvært i mod så er det eneste jeg ønsker mig er, at jeg blot kunne være tilfreds med mig selv, og rent faktisk være stolt af hvordan jeg er og ser ud.

Så måske er det derfor, at jeg har det forhold til plastikkirurgi, som jeg har. Hvad jeg blot ikke kan forstå er, hvordan nogle mennesker, som er imod, kan hakke det så meget ned. Det er trods alt en beslutning, som man selv tager, da man ønsker at kunne være i sig selv. Hvis jeg selv skulle ændre noget, som har påvirket min hverdag i mange år, så ville det først og fremmest være mine tænder. Nøj, hvor er jeg ked af dem! Det er faktisk så slemt, at jeg aldrig smiler med tænderne på billeder, og går "under jorden" hvis der er blevet taget et billede af mig i smug, hvor man kan se mine tænder. Øv, siger jeg bare! Jeg er virkelig ikke stolt af dem. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne få ordnet mine tænder, så jeg kunne gå rundt og smile og vise dem frem så ofte som muligt. Jeg tror virkelig, at det ville gøre mig til en gladere person.

Derfor er mit budskab nok også til andre, som går og overvejer plastikkirurgi eller har noget, som de er meget kede af ved dem selv, at det ikke er forkert at vælge plastikkirurgi, som sin udvej. Det er dig, som skal kunne holde ud at være i dig selv, og det handler ikke om hvad andre synes, at man skal gøre.

Det her var et meget personligt indlæg, og som sagt noget som jeg har gjort mig store overvejelser, om jeg skulle åbne op om. Jeg har i løbet af det sidste år lært at acceptere mere og mere, at der er mange ting, som jeg er utilfreds med, hvilket har ført til dette indlæg. Jeg håber, at I vil tage godt imod det. Jeg vil dog lige tilføje her til sidst, at jeg aldrig nogensinde har prøvet plastickirurgi!

Kys for nu!


Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Link til app: her

Godmorgen på bloggen! Her til morgen vil jeg lige introducere jer til denne her super fantastiske app - Too good to go. Det var min søde veninde (som også er blogger - tjek hende ud her), som viste mig app'en. Det er en app, som skal gøre op med mad spild. Det er helt sikkert et plus i min bog. Pointen er, at man kan gå ind og se, hvilke restauranter, bager mm. i ens område eller andre for den sags skyld, hvor man kan komme og hente en box med mad eller pose. De angiver et tidspunkt, hvor man skal komme og hente maden. Det er lidt forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvordan det fungerer, men det kan man læse mere om derinde, når man køber maden. Man betaler nemlig allerede inde på app'en, så man bare skal tage hen og hente det.

Jeg prøvede det her fornyligt med en sushi restaurant. Jeg elsker sushi, men det ligger også bare i den høje prisklasse, så det er fantastisk, når jeg kan få det billigere - og så smagte det faktisk også super godt! Så thumbs up til app'en og de varmeste anbefalinger herfra.

Kys for nu!

Likes

Comments

Top: her // Trenchcoat: her

Jeg har glædet mig til at vise jer det her indlæg - eller det er nu mere outfit videoen. Jeg har længe gået og leget med idéen om, at forsøge mig med outfit videoer, da jeg selv synes, at de er super inspirerende og stilede at se på. Nu er det her jo så min første, så der er selvfølgelig lang vej til et mere professionelt resultat og den bedre kvali. Jeg kan i hvert fald afsløre, at jeg allerede har idéer til min næste outfit video!

Anyways, så var det ved at være lang tid siden, at jeg har fået lavet et outfit post. Det er helt klart mine favorit indlæg. Det er dog blevet svært med det danske vejr, at få det hele koordineret ind, og så har jeg lige ligget syg... igen... som resten af DK er for tiden. Men for at snakke lidt om mit outfit, så har jeg mine flared pants på fra Vero Moda. Jeg købte dem på tilbud i sin tid, så modellen er desværre udgået. Tilgengæld er det super nemt at finde nogle lign. her for tiden. Til bukserne har jeg denne her top på fra Gina Tricot i et silk-look. Super smukt, elegant og stilet, synes jeg. For at lysne mit outfit lidt op, valgte jeg at iføre mig min trenchcoat fra Zara.

Jeg rejser forresten til Madrid/Salamanca i Spanien på fredag, og er afsted i 2 uger! Jeg glæder mig helt vildt meget, også selvom at det egentlig bare er en studietur. Generelt set er jeg ikke så god til at få blogget og dokumenteret mine dage, når jeg er på ferie. Jeg er en person, hvor ferie ikke bare er ferie, men også tildels ferie fra de sociale medier og alt, hvad der vedrører mit liv derhjeme. Men jeg vil gøre mit bedste for, at få blogget dernede.

Hvad synes I om videoen? Kys for nu!


Likes

Comments

Hey bloggen! I må meget undskylde, at jeg ikke har postet noget længe, men jeg blev simpelthen ramt af en influenza. Jeg fik det simpelthen helt vildt dårligt bare af at tænke på, at skulle åbne en computer og bruge min mobil, så jeg har i bund og grund lukket ned for de sociale medier og min blog, mens jeg har været syg. Men nu er jeg klar igen! Lige pt. har jeg gang i en masse spændende ting i forbindelse med min blog. Så stay tuned! Der vil komme en masse spændende indlæg op snart, som jeg håber, at I vil kunne lide.

Nå tilbage til hvad jeg egentlig ville med dette indlæg... Zaras nye kollektion har simpelthen overrasket mig. Wow hvor er der mange fede items, hvor det kribler i fingrene på mig for, at købe dem hjem. Jeg er særligt vild med saylor looket og skriberne, som I også kan se af ovenstående produkter. Der har Zara denne her vildt lækre sweater og kjole, som jeg simpelthen må eje! Jakken er jeg også helt vild med! Jeg har længe godt kunne tænke mig en ny sort vinterjakke, da den jeg har nu er slidt fuldstændig op. Derudover så er alle mine vinterjakker lange, og jeg kunne godt tænke mig en jakke, som er kortere, og der er denne her simpelthen perfekt! De her støvler og tasken er tilgengæld et kig værd! De er unikke, og jeg kan sagtens se dem i en fed sammenhæng her til vinter.

Hvilke vinter items er jeres yndlings?

Kys for nu!

Likes

Comments

Hey sweeties. I denne her uge, er jeg simpelthen så heldig, at have aflyst en masse moduler, da 2.g'erne på min skole er på studietur. Jeg elsker de dage, hvor man kan få lov til at møde sent nemlig - det giver et overskud om morgenen, som bare gør ens dag bedre. Derfor har jeg også langt mere tid til at blogge i den her uge, så forbered jer på en masse inspirationsrige indlæg, for jeg er gået i et "inspiration mood" kinda thing!

Anyways, så har jeg altid været helt vild med Mango. Det er mit absolutte yndlingsmærke sammen med Zara. Det er bare ærgeligt, at det eneste fra Mango, som man kan købe i Danmark, er i den lille afdeling i Magasins dameafdeling. Udvalget er ikke så stort, så jeg savner rigtig meget en stor Mango butik, som man kan bevæge sig ind i. Det leder mig til, at jeg snart skal på studietur - jeg rejser faktisk d. 28 oktober, og er væk i 2 uger. Turen går til Spanien, hvor der er en masse Mango butikker. Så jeg må begynde at spare nogle penge sammen til, at kunne shoppe nogle lækre items i Spanien.

På collagen ser I nogle støvler, som jeg har savlet over længe! Jeg elsker det feminine look, som de har, og så guld detaljen. Den fremstår eksklusivt, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Derudover er der startet en ny trend, hvor kimonoen og bukserne gerne på matche. Personligt, kan jeg rigtig godt lide den trend. Derfor synes jeg, at dette sæt fra Mango er rigtig fint. Det er særligt farverne og det simple mønster, som fangede mig. Og jeg vil helt klart lede efter det her sæt, når jeg kommer til Spanien.

Kys for nu!

Likes

Comments

Sponsoreret

Colourful walls


Idag bevæger jeg mig lidt mere til den kreative side. Jeg synes simpelthen, at trenden med smukke posters hængende på væggene rundt omkring ser så fedt ud. Det giver noget liv til indretningen, men giver stadig et simpelt og minimalistisk udtryk, som jeg godt kan lide. Man går ind og personliggøre sin væg, og kombinationerne er mange.

Jeg har længe godt kunne tænke mig nogle farver til min daglig- og spisestue, da jeg altid købe møbler i de neutrale toner som sort, grå og hvis. På den måde kan jeg løbende skifte de forskellige items ud, hvis jeg ønsker et nyt farvetema. Det er også en fordel ved de såkaldte "posters". Jeg faldt over disse smukke plakater på Desenio, som har et kæmpe udvalg af plakater til enhver smag. Selv er jeg kendetegnet modemenneske, og jeg går altid efter, at min indretningsstil skal afspejle dette. Derfor er jeg helt vild med plakaten af Kate Moss og Coco Chanel. Det er fine, men simple plakater. Derudover så kunne jeg godt tænke mig nogle plakater med en grøn/blå tone til min dagligstue til, at hænge over min sofa. Så jeg må nok indrømme, at jeg er kommet til at klikke nogle af de fine plakater ovenover hjem. Jeg kan næsten ikke vente til jeg får dem hjem, og de bliver hængt op. Jeg regner også med at lave et indlæg med det færdige resultat! Her er et link til deres side: her.

Kys for nu!

Likes

Comments