Onsdag
Nu er det endelig på tide, at jeg får skrevet noget. Jeg har været væk fra onsdag til fredag hvor jeg ingen net havde, så derfor har jeg været lang tid væk + at hele weekenden har jeg også haft travlt. Så jeg undskylder at jeg ikke har fået skrevet, men nu kommer det hele!
Men onsdag, tog vi afsted kl 12.00 ca. Det var meningen at hele familien skulle afsted, men det blev kun til Min værtsmor, KJ og mig og den mindste. Hvilket var enormt hyggeligt. Min værtsfar blev hjemme sammen med Grace den ældste. Vi skulle til Gisbourne, hvilket er ca 5 timer væk. Det var SÅ sjovt at kører i den store lastbil, i sær når man sad bagi, oppe på sovepladsen. Aldrig har jeg haft det så sjovt. Jeg lå og prøvede på at sove, hvor vi så kommer igennem de New Zealandske veje, som ikke er de bedste overhovedet! Der lå jeg så, som om alt var en trampolin, aldrig har jeg oplevet at decideret føle at jeg blev løftet helt fra sengen pga, de mange bumb. Så hver gang jeg prøvede på at rette mig til igen, blev jeg kastet tilbage, rundt, og op i luften. Jeg tænkte godt nok om jeg skulle måske gøre noget for at jeg ikke fløj igennem lastbilen, hvis vi kørte galt. Men med den langsomme hastighed vi kørte med, valgte jeg at have det sjovt med at blive kastet rundt af de mange bump.
Royce som er den mindste sov hele vejen, hvilket var lækkert. Han sover så godt, når vi er ude og kører. Da vi kom frem, glædede jeg mig helt vildt til at opleve de mange heste og livet som en del af en show jumper.

Torsdag
Dagen startede kl 7 og det stod på at gøre hestene klar, ihvertfald for min værtsmor Katie, og KJ som er en helt fantastisk kvinde, som gør alle hestene klar, vaske dem, pakke dem ind, fodre, og alt det der. Mig og Royce havde såden set brugt hele dagen på at kører frem og tilbage i klapvognen, for at få ham til at sove for det meste, men også så jeg kunne se hestene springe. Det var rimeligt fedt, at se sin værtsmor i en konkurrence og springe.
Solen var så stærk, og jeg fik af vide af Katie og KJ at jeg skulle blive i skyggen hele dagen, da solen i New Zealand er det sted i verdenen der nok har den stærkeste sol. Så jeg fandt en faktor 70+ som jeg med glæde fik sprayet på mig hvor jeg var udsat for sol, og så nød jeg at sidde i solen for at få varmen. Gisbourne er kendt for virkelig lækkert vejr og det giver jeg dem ret i. Hele dagen var der ingen skyer overhovedet og det var så skønt. Det var slet ikke noget jeg havde oplevet endnu, der hvor vi bor. Der havde det regnet og været overskyet 7 dage i træk. Så det var helt sikkert at jeg skulle sidde i solen og suge til mig. For at slippe for at blive solbrændt eller få kræft, tog jeg solcreme på hver 1,5 time. Jeg følte mig også rigtig heste pige agtig, da jeg lånte en kasket af Katie. Jeg havde set de havde dem på hele tiden, og jeg ville da også have en. Hun har en hel del af dem, og jeg tog ikke min kasket af en eneste gang hele dagen. Jeg fik dog af vide at jeg IKKE måtte tage hendes "True Religion" kasket, da det var hendes og havde haft den i mange år, så den var "hellig" for hende. Men jeg kunne tage hvilken som helst anden, hvilket var helt fint med mig, så længe jeg havde en kasket.
Aldrig har jeg set så mange heste samlet, på ét sted før. Der var heste til alle vegne du gik, store og små, brune og hvide. Vi havde selv 4 af Katie's mange heste med os, som selvfølgelig fik en af de gode båse med overdækning. Katie vandt med Sparky, som er en enormt dygtig hest, når det kommer til at springe. Han er ellers utroligt fræk og bliver kaldt "lunatic", når han ikke springer. Men han sprang super flot og fik Katie til en første plads på 1.40 meter.
Gisbourne er forresten det første sted i verdenen hver dag, hvor solen rammer først, hver morgen.

Fredag
Dagen startede kl 6.00 med at se efter Royce, mens Katie pakkede nogle små ting, da vi skulle tilbage til Mystery Creek. Der var et andet show kaldt Equidays, som Katie også skulle deltage i. Så kl. 7.20 var vi klar til at kører afsted mod Mystery Creek igen. Vi lånte en af hendes gode venners bil, så vi kunne komme hjem. Vi efterlod KJ og lastbilen i Gisbourne da, der var flere shows hun skulle deltage i om lørdagen. På vej hjem, var noget helt andet end i lastbilen. Jeg var ekstremt træt og virkelig køresyg. Jeg bliver åbenbart meget køresyg her i New Zealand, da vejene er ikke bare lige ud og afsted, men ekstremt snoede. Vi skulle kører igennem en 90 kilometers strækning med kun snoede veje. Det var igennem nogle bjerge og den vej der var, fulgte en flod, hele 90 km. Vi kørte også meget hurtigere end i lastbilen, så den kombination gjorde mig køresyg, men jeg måtte holde ud i de 90 km inde mellem bjergene. Forfærdeligt.
Da vi ankom derhjemme kl 12, fik jeg 2 timer fri. kl 14. igen skulle jeg passe den mindste, og senere skulle jeg være alene med Grace og få hende i seng, da Katie var afsted med hele familien for at springe. De kom hjem kl 22.30 ca, og fik Grace over til mormoren for at sove derovre, så jeg havde lørdag fri. Derefter tog de Royce og nogle smpting og kørte mod Gisbourne, så de var der klokken 3 om natten ca, men klar til showet. Det havde været en virkelig hård dag, men det var også hyggeligt.

Lørdag

Hele ugen havde jeg glædet mig til at mig, og 7 andre au pairs skulle i byen lørdag aften. Jeg havde så høje forventninger og bare i rigtigt godt humør. Hele dagen fik jeg ikke rigtigt lavet noget, andet end at gøre mig klar til om aftenen. Jeg var alene hjemme, da familien var i Gisbourne og kom først sent hjem i lastbilen.
Da det endelig blev aften og jeg havde været inde for at hente alkohol i byen, blev jeg hentet af 2 veninder. Vi glædede os helt vildt, og da vi ankom, tog det hele fart. Jeg havde ikke fået super meget at drikke, men jeg var fuld, en del fuld. Jeg kan stadig godt huske hvad der er sket og hvad vi har lavet. Så jeg har ikke været helt væk. Jeg holdte ikke i særligt lang tid, og var hjemme igen kl 11. Jeg havde fået det så skidt, at jeg bare skulle hjem og det var nu. Vi var hos en anden au pair, hos hendes familie. Hendes værtsforældre var så cool, og rendte rundt i mellem os og festede lidt med os, mens vi drak. Da jeg så endelig ville hjem, fik jeg sagt at jeg gerne ville hjem. De sagde så at jeg bare kunne gå ind og sove på sengen og at de bare kunne få mig hjem om morgenen. Men jeg var stædig og ville bare meget gerne hjem, så jeg sagde at jeg bare skulle have fat i en taxa. Det gik de så ikke med til, og ringede til en af deres gode kammerater og 10 minutter senere var jeg på vej hjem. Det var så flinkt gjort af ham, så jeg ikke skulle af med 70 dollars, hvilket svarer til ca. 340 kr. Jeg var yderst taknemmelig og han var den flinkeste mand. Vi fik os en god samtale, jeg ikke rigtigt kan huske noget af, og så var jeg hjemme. Jeg smuttede ind og ved ikke hvorfor, men jeg gik ind i stuen, tv'et var tændt. Der sad Katie og Jackson så. Jeg stod med min pose med alkohol i den ene hånd og tøj i den anden. Hvad jeg fik sagt har jeg ingen idé om. Jeg smuttede så i seng og var totalt færdig.

Søndag
Det var meningen at jeg skulle arbejde kl 8.00, men aldrig i mit liv havde jeg haft det så skidt. Jeg vågnede kl 7.00 og lå i min seng og rystede, havde kvalme, mit hjerte bankede og jeg var så svimmel. Jeg var ekstremt bange, fordi jeg troede jeg havde fået enten alkohol forgiftning eller blevet dopet. Jeg anede ikke hvad der var galt med min krop. Aldrig nogensinde havde jeg oplevet noget lignende før. Men jeg fik mig slæbt nedenunden kl 7.45 og jeg kunne godt mærke, at jeg ikke kunne arbejde. Jeg var overhovedet ikke til stede, og rystede i hele kroppen. Jeg var ekstremt utilpas. Jeg fik sagt til Katie, hvordan jeg havde det og hun spurgte om hvad jeg havde fået energi drikke om aftenen. Jeg sagde ja og hun vidste godt at det var derfor jeg havde det så skidt. Men jeg tænkte, ja det er godt med dig, jeg kan ikke have det så skidt pga. energi drikke med alkohol. Hun havde brug for mig hele dagen men efter hun gik, fik jeg en lille pause, da jeg skrev til hende, at jeg blev nød til at sige fra i dag.
Jeg var sikker på, at jeg var blevet forgiftet.
Jeg sov så fra, kl 8 til kl 12. Jeg vågnede igen og jeg havde det endnu værre end før. Jeg kunne ikke finde ro, havde nu fået mavekrampe, jeg rystede stadig, havde en forfærdelig kvalme uden at jeg kunne kaste op + en snigende hovedpine. Jeg var stadig sikker på at jeg var decideret syg, og det ikke var alkohol. Så jeg blev i min seng til kl 18, hvor jeg startede på at få det bedre. Men jeg tænkte at det var hele sikkert pga, af de 2 panodiler jeg tog, 1,5 time før. Jeg var sikker på at jeg ville blive slagtet af Katie og blive fyret fordi hun godt vidste at det var tømmemænd og derfor jeg blev på værelset hele dagen. Men jeg fik sneget mig nedenunder og var klar på at blive svinet til. Men ned kom jeg og jeg fik fyret en joke i hovedet. "Oh, she's alive!". De havde gæster på besøg, som jeg ikke havde mødt før, og jeg gik stille og roligt ind i stuen og blev introduceret sådan her: "So, this is our energy drinking alchoholic Julie". De grinede mens jeg stod der halv forvirret, men lettet over at ingen var sure på mig. Jeg blev så spurgt om jeg havde det bedre, og jeg sagde ja. Hun spurgte igen om hvilke symptomer jeg havde, og jeg forklarede hele molevitten. Hun grinede så bare af mig og sagde at det var helt sikkert en energi driks/alchohols tømmermænd jeg havde fået og at jeg havde overlevet "The energy drink hangover". Der var så der, at jeg begyndte at kunne se, at jeg helt sikkert havde fået tømmermænd for aller første gang i mit liv. Men det gav stadig ikke mening for mig, da jeg ikke have drukket så meget om aftenen og at jeg havde drukket det samme før i større mængder uden at få et skidt overhovedet. Så det er mig stadig et mysterie hvorfor helt præcis jeg havde det så skidt. Men jeg drikker aldrig energi drink blandet med alkohol igen. Nej tak.

Men nu er jeg klar til at sove igen, og blive helt ovenpå til en forhåbentlig lækker dag i morgen til at arbejde.

Blog using your mobile phone - One of the best blogging apps on the market - click here!

Likes

Comments

Søndag
Det var en meget stille og rolig dag, jeg fik ikke rigtigt lavet noget. Så derfor er der ikke så meget at fortælle desværre. Jeg havde været alene hjemme hele weekenden og familien kom meget sent hjem søndag. Den var næsten 22.30 da de fik den store lastbil ind på deres grund og læsset hestene af. Jeg var gået i seng da de kom hjem og klar til at sove.

Mandag
Endnu en ny uge i møde.
Den mindste og jeg var næsten sammen nonstop. Rimelig hårdt at ligge ud med mandag, også få af vide om jeg kunne holde pause senere på dagen. Så min dag gik fra 7.30 til 15.30, nonstop børnepasning. Og så igen kl 17.30 til 19.00.
Men det var en dejlig dag, med utroligt smukt vejr, se træerne springe ud og alt tage form. Det er det dejlige ved at gå de mange ture, jeg får gået mig hver dag med den skønne 3 måneder gammel baby.
Hende jeg har beskrevet om tidligere der havde mistet alt, havde et hus i nærheden. Vi går derned hver dag, og hver anden gang jeg kommer derned, til den nedbrændte grund, finder jeg nye ting hele tiden. Jeg havde før fundet 2 gode billeder. I går fandt jeg så nogle små porcelæns katte, og nogle knap så gode billeder. Det er jo 3 måneder siden huset brændte ned, så forståeligt at mange af billederne jeg finder, er i rigtig dårlig stand og farverne vasket væk, af alt regnen. Men det er stadig virkelig spændende, at finde nye billeder og ting, som man troede var væk i branden.
Shellie, som er mormorens veninde, der ejede det nedbrændte hus, blev rigtigt glad for at jeg havde fundet kattene. Hvilket gør mig glad, at jeg har fundet nogle af hendes minder.

Aftensmaden var sen i går, men rigtig lækker og det værd. Vi fik et glad champagne til maden. Den lækre mad, var for at fejre at min værtsmor havde vundet en første plads på en hest i spring, og andenplads på en anden hest. På onsdag skal jeg med dem til at show i Gisbourne, hvilket er 5 timer syd/øst fra hvor jeg er nu. Hvilket er ret lang tid, men når man har sådan en stor og lækker showbil, så gør det nok ikke så meget!
Jeg er ret spændt på at se, hvordan det er at være med til et heste show, med en rimelig kendt rytter. Jeg kommer dog til at skulle passe børnene i mens, men det bliver stadig en fed oplevelse. Gisbourne skulle også være rigtig smuk og forhåbenligt bliver vejret godt.

  • 132 readers

Likes

Comments

Torsdag
En stille og rolig dag, med at passe den mindste. Det øsede ned hele dagen, og mig og den mindste blev hjemme. Tiden fløj afsted og min værtsmor kom hurtigt tilbage fra at ride heste, da hun gav op på at ride i møgvejret. Da jeg fik pause, blev jeg simpelthen nød til at tage en lur. Siden at jeg først faldte i søvn, meget sent dagen før, pga den fulde fyr, der troede han skulle ind på mit værelse. Jeg fik en god times søvn og var klar til at passe den mindste igen. Senere kom nogle venner af familien, og poppede champagne hvilket, åbenbart er meget normalt, lige at få et glas eller 2 for hyggen skyld. Det var også hyggeligt at sidde med dem og snakke.

Fredag
Fredag formiddag, tog familien afsted til et show, hele weekenden. Dvs. Jeg havde huset helt for mig selv. Jeg havde skrevet med en af de andre au pairs, som er fra Canada. Hun havde fået fredag fri, og aftalt vi skulle ind til Hamilton sammen, for at se et eller andet spændene. Hun kom og hentede mig omkring kl 12. og vi kørte mod Hamilton. Vi havde næsten ingen benzin på, og vi var sikre på at vi skulle gå i stå, midt ude i ingenting. Men vi nåede til den aller første tank station, i begyndelsen af Hamilton. Hun havde ikke prøvet at tanke før, og jeg var så heller ikke alt for erfaren, men hun vendte dog rigtigt. Vi steg ud og trykkede på fyld og satte den til at tanke. Ingenting skete, og hvad dælen havde vi nu gjort forkert! Vi stod begge uvidende om, hvad vi så skulle. Så vores løsning var at trykke lidt her og der, og kigge lidt på hinanden. Indtil jeg sagde, at det nok var bedst hvis vi gik ind til manden, for at få noget hjælp. Det viser sig så, at det ikke var os, og at vi gjorde alt rigtigt. Det var så bare selve, ligepræcis DEN ene pumpe, som ikke virkede.

Jolaine, som min Canadiske ven hedder, fik vendt bilen, tanket og vi var rullende igen. Vi havde besluttet os for at besøge "Hamilton Gardens". Jeg havde kun hørt at det var rigtigt smukt der, men ingen viden om hvad det var eller hvordan det så ud. Men da vi kom frem, var det så smukt. Det er forskellige haver, med forskellige temaer fra, Kina, Italien og New Zealand. Det var utroligt smukt og idyllisk. Mig og Jolaine, rendt rundt i en time, i de forskellige gange til de forskellige haver. Vejret her i NZ, har virkelig været skod den seneste uge. Det har regnet konstant, og det skiftede mellem sol og regn hele dagen hvor vi var der, så halvdelen af tiden, gik med at lyne op og ned i vores regnfrakker.
Der er en meget populær turist attraktion og en hver turist attraktion har selfølgelig en cafe, med alt for dyre kager og vand. Men selvom det var dyrt, skulle vi alligevel ind og sidde, for at nyde en lækker kage og slappe af.
Derefter gik vi hen til bilen igen og valgte at tage et sted hen hvor der var tørt. Hvilket blev til shopping centret. Der fik vi kigget os godt og grundigt omkring i butikkerne. Jeg fik købt en lille ansigt creme til alt for mange penge. Men alt her i New Zealand er bare generelt ikke de bedste tilbud, som vi kender til derhjemme nogensteder.
Vi fik også lidt at spise, jeg fik en durum rulle til alt for mange penge også. Omkring 60 kroner for meget mindre end, en normal durum rulle i Danmark.
Samtidig føler jeg også at de er bag ud i butikkerne med de nyeste produkter fra alle de kendte mærker. Ihvertfald makeup og og lign. produkter. De mascara'er jeg kunne købe i matas for 2 år siden har de stadig hernede, og ingen af de nye. Jeg troede faktisk af Danmark var lidt bagud, men åbenbart ikke. Derhjemme har de alle de nyeste ting rimelig hurtigt. Det er lidt nedern at alle de nyeste ting ikke findes her endne, for jeg havde virkelig troet at nu skulle jeg have de lækreste mærker, som man ikke kan få i DK og alt muligt andet. Det er så kun Australien og andre større steder der har det. Øv bøv.
Efter lidt tid, gik vi op til bilen og kørte ud. Vi havde fået en billet da vi kørte in i parkerings huset, så vi kunne betale når vi kom ud. Men siden ingen af os var kendt der, glemte vi at tjekke efter en betalings automat, og af hvad vi kunne huske, havde vi ikke set nogen. Vi kørte så bare ned til udgangen, og ville kører ud, men billetten blev ikke godkendt. Selvfølgelig.
Vi tænkte så "fuck", hvad gør vi nu. Vi ringede efter hjælp, og en mand kom hen til os. Han sagde at vi skulle betale og det vidste vi jo godt, men bare ikke hvordan. Han mumlede så lidt, og åbnede bommen. Vi kørte ud og vidste ikke hvad han mente. Så vi kørte bare hjem af, og blev enige om at splitte bøden, hvis vi fik en. Men indtil videre har vi fået gratis parkering.
Jeg fik set Jolaine's værtsfamilie hjem, og holy fuck. her troede jeg, at jeg levede godt. Hendes familie er enormt rige, og det kunne ses. Kæmpe hus, med kæmpe pool. Nybygget pool hus, med kæmpe 55" tv indbygget højtalere. Video overvågning over det hele, en mand der ordner alt have arbejde og holder poolen ren. Egen tennis bane, plus mini golf bane. De skulle også til at bygge deres helt egen legeplads, som man ser i parker. Alt for mange penge i den familie.
Da det blev aften og mørket faldt på, blev jeg en smule paranoid. Det med at være alene hjemme i et hus der ikke er dit, plus i et fremmed land, er ikke ligefrem det sjoveste. Så de døre der normalt står ulåst og åbne om natten her, blev lukket og låst godt og grundigt. Samtidig låste jeg også døren til mit værelse, bare for at føle mig helt tryg. Tager ingen chancer, selvom jeg ved at jeg er fuldkommen i sikkerhed, da der også er hegn hele vejen rundt om huset + en port med kode, så det kun er folk med koden, der kan komme ind.
Men selvom jeg havde gjort alt mit bedste for at føle mig sikker, kunne jeg bare ikke lade være med at tænke på klovne, man ser overalt i verdenen lige nu. De er pisse uhyggelige og er også set her i New zealand, rimelig tæt på hvor jeg bor.
http://www.ibtimes.com/creepy-clown-sightings-map-2016-timeline-threats-arrests-school-closings-false-2426296
http://www.stuff.co.nz/national/crime/85115578/clown-attackers-assault-woman-walking-home-in-hamilton

Det er ikke kun i USA, de er længere, de har spredt sig som en gruppe overalt i verdenen. Det er sindsygt creepy og det kan kun være folk, der har en skrue løs, der kunne finde på at klæde sig ud som en klovn, for at vandre rundt alene og løbe efter folk.

Lørdag

I dag har jeg ikke rigtigt lavet noget. Jeg fik sovet til kl. 12, hvilket jeg egenligt blev lidt irriteret over. Men er da udhvilet nu. Jeg har sådan set bare gået lidt rundt i huset hele dagen, gået ud med skrald osv. Jeg sad også og fik en lille smule sol, når der en gang i mellem dukkede en solstråle op.
Til aften fik jeg løbet/gået mig en tur, indtil det blev for mørkt og jeg vendte om. Ville ikke mødes med klovnene, så jeg kom hjem og låste det hele igen.


Likes

Comments

I morgen vil jeg lave en lang post. Som forhåbenligt bliver godt Jeg har lidt brudt min challenge, men jeg synes det går godt. Så jeg tillader mig at skrive det hele i morgen i stedet, så det bliver ordenligt. Med massere af billeder og historier.

Vi ses

Likes

Comments

Dagen fløj afsted da jeg har har været ude i stalden hele dagen. Jeg fik den mindste til at sove lidt i 9 og han sov indtil jeg igen kiggede på klokken og den var 11.30 og så havde jeg snart pause. Det var vildt mærkeligt, hvor hurtigt tiden gik i dag.

Shopping in the polo
Da jeg fik pause, spurgte min værtsmor, om jeg havde lyst til at handle ind for hende i Countdown, når jeg havde fået noget at spise, slappet lidt af og var klar til at kunne køre. Jeg kørte afsted, og startede med at kører forkert. Min gps havde sendt mig den forkerte vej, og kunne genkende vejen. Den vej havde jeg ikke lyst til at kører, da der var en motorvej i den retning. Jeg har ikke kørt på en motorvej, med familien endnu. Så jeg fik vendt om hurtigst muligt og fik mig selv på rette spor igen. Det havde så taget en hel del tid. Ca 25 min. Da jeg kom ind i Cambridge, kørte jeg ind til Countdown og fik handlet ind.
Jeg må sige igen, at det var enormt hyggeligt at gå rundt med en indkøbs vogn derinde og finde alle tingene. I simply love it.

Car trouble
Da jeg kom ud fra butikken og fik smidt tingene om bag i, trillede jeg ud igennem parkerings pladsen. Jeg lagde mærke til, at bilen sagde en underlig lyd. Det var næsten som om noget klaprede neden under bilen. Så jeg holdte ind og tjekkede det hele. Jeg kunne ikke finde noget som helst, som måske kunne skyldes lyden. Jeg skrev til min værtsmor, at bilen sagde en underlig lyd og om hvad jeg skulle gøre. Min værtsfar ringede så for at hører ad. Jeg forklarede ham problemet og blev enig om at jeg skulle kører stille hjem, og hvis lyden lød alt for voldsom, skulle jeg stoppe og de ville komme efter mig.
Det gik dog fint med at komme hjem, den sagde ikke noget over 30 km/t. Men jeg holdte mig stadig til, at ikke kører mere end 70.

Finally home
Da jeg endelig var hjemme efter 1,5 time ca. Spurgte jeg, om jeg kunne få lov til at vaske og gøre bilen ren. Det var helt fint og jeg trillede over til mormoren, da hun havde en god støvsuger til biler, og andre spændende ting.
Jeg var ca derovre lidt over 15 og kom først hjem lidt over 18. Det havde tager så lang tid, at få den gamle spand, til at skinne. Men det var det værd.

Strange Night
Min dejlige veninde Rie, skrev til mig om aftenen om hvordan det gik. Jeg valgte så at ringe til hende, da det var nemmere. Vi endte med at snakke, i lidt over en time. Det var virkelig en sjov samtale og ikke mindst hyggeligt at snakke med hende. Hun er savnet.
Klokken blev mange og ville til at ligge på. Så skrev min far så om jeg havde tid til at snakke. Det ville jeg gerne og vi snakkede i ca 20 min, så jeg ikke kom alt for sent i seng. Det er dejligt at snakke på Skype og lignende, så man virkelig kan følge med i hvad de laver hjemme i DK.
Efter jeg havde lagt mig til at sove, kom min værtsfar og hans venner hjem. De 2 andre gutter skulle sove her i huset, hvilket var fint nok. Ligepludselig, hørte jeg noget pusle og døren til mit værelse blev åbnet. Det var fyren på 18, som hjalp til med at få sko på hestene i dag. Han var fuld og stod i døren og troede hans tandbørste var på mit badeværelse, trods at han aldrig har sovet her før. Jeg sagde han skulle smutte tilbage i seng, og så tændte han lyset. Han snakkede bare fulde snak og han ville smutte hvis jeg "pinky promised" at jeg ikke ville fortælle nogen han havde været på mit værelse. Så det gjorde jeg for sjov skyld og han slukkede lyset. Derefter kom en af vennerne og fik ham i seng.
Derefter kunne jeg få noget søvn. Endelig

  • 145 readers

Likes

Comments

I dag har den mindste været meget talende og noget besværlig. Men som 3 måneder gammel, har man også lov til at være mere besværlig. Han har pludret hele dagen og grædt op til flere gange fordi han var sulten, men drak ikke rigtigt noget.
Dagen har føltes lidt længere end normalt, da han ikke ville sove mere end 20 min af gangen. Men det gør at han kan sove bedre om natten og i længere tid.
Jeg holder hans aktivitet niveau en anelses højt og giver ham frihed senere på dagen.
Men vi har holdt os selv underholdt en del af tiden hos hesten. Jeg prøver at lærer mere om dem, og alle fortæller med glæde, hvilket er dejligt.

Efter middagen gik med at tegne en tegning. I mens sov de 2 tosser tungt. Jeg elsker at være hos mormoren, hun er så sød og hjælpsom. Jeg Elsker også at hjælpe hende, især når hendes mand er på hospitalet ligenu. Det har taget hårdt på hende og jeg kan mærke hun er blevet en del stresset over det. Det er nu meget normalt, at man bliver stresset, når ens elskede ligger syg på hospitalet. Jeg håber han får det bedre snart, så hum også kan komme ordenligt på benene igen 

Til aften har jeg siddet i stuen og virkelig fået snakket med familien og hygget os.

  • 158 readers

Likes

Comments

Mondays

Så er det mandag igen og det eneste der har været slemt, var at stå op i morges.
Jeg har tilbragt næsten hele dagen, med den mindste. Han fik sin flaske med mælk da, vi kom over til mormorens hus, og 30 minutter efter gik vi en tur i øsende regnvejr. New Zealands vejr er simpelthen det mærkeligste. Det kan øse ned det ene øjeblik og det andet øjeblik, skinner solen så man bliver nød til at skifte tøj. Det var vejret i dag, hele tiden skiftende mellem kraftig regn og totalt solskin. Heldigvis fik jeg lov til at låne et par gummistøvler og regnjakke havde jeg selv. Det var hyggeligt at gå tur med den lille, med hundende siden af og øsende regn. Han faldt hurtigt i søvn og sov i godt 2 timer, hvilket er totalt unormalt for ham. Han plejer ikke at sove mere end 30 minutter af gangen, men han var åbenbart ekstra træt i dag. Det gav mig frihed til at sidde lidt i solen, når den endelig dukkede op en gang i mellem. Da han vågnede igen, gik vi ud til staldene og kiggede på hestene. De har rigtigt mange heste på deres gård og i deres stalde. Jeg fik mig en snak, med damen der vasker alle hestene. Hun er det rareste og dejligste menneske at snakke med. Hun fortalte mig lidt om hestene, hvilket jeg er begyndt er blive interreseret i.

Driving again
Omkring middag, spurgte min værtsmor om jeg var okay, med selv at skulle kører ind til byen i dag, da jeg skulle i banken. Vi talte om i går om, at hun kunne tage mig med derind, når vi hentede den ældste. Men det ændrede sig og jeg kom på egen hjul. Jeg tog det egenligt meget pænt, selvom jeg var liiiiidt nervøs for at komme i det modsatte spor. Men jeg bliver ved med at overraske mig selv.
​Det gik pisse godt og jeg kørte helt alene, for aller første gang. Det eneste jeg lavede en fejl ved, var at skulle tanke. Jeg havde sagt til mig selv 100 gange, at jeg skulle huske at se hvilken side, man tankede bilen på, så jeg ikke stod på tankstationen med bilen vendt forkert. Og hvad sker der så, jeg glemmer alt om at tjekke hvor dækslet sad. Så jeg kørte hen mod tanken, og i sidste øjeblik kommer jeg i tanke om, at jeg ikke anede hvilken side jeg skulle holde på. Så jeg kører stresset ind på tanken, tænker at jeg nok er heldig og holder rigtigt. Jeg stiger ud, tjekker siden og selvfølgelig holder jeg forkert. Så jeg triller afsted igen, hen på en anden tank, som lå overfor. Der holder jeg så korrekt. Sikke en lettelse.
Hvad jeg så ikke have skænket en tanke, var hvilken benzin de har hernede og hvad bilen skulle bruge. Så jeg spurgte en mand, om han kunne hjælpe mig og han var super venlig og kom mig til undsætning. Jeg takkede mange gange tak og gik ind for at betale. Så kørte jeg tilbage og kom hjem i god behold endnu en gang. 


Likes

Comments

I dag startede ud med, at jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle få tiden til at går med.
Jeg har egenligt bare tulleret lidt rundt, indtil familien kom tilbage igen. Min værtsfar arbejder med hestene i weekenden og moren tog børnene med hen til mormoren.
I mellem tiden fik jeg gjort mit badeværelse rent og støvsuget værelset + lidt frivillig oprydning rundt omkring i huset.

Da de kom hjem, omkring kl 16, tog min værtsfar, den ældste og jeg ud for at handle ind. Jeg elsker at handle ind, jeg ved ikke hvad det er med mig. Men bare det at være i et supermarked, er mega fedt af en eller anden syg grund. Jeg griner lidt af mig selv pga. den her mærkelige følelse af, at indkøb er noget jeg glæder mig til. Men det er nok bare en del af min personlighed, for jeg har altid glædet mig alt for meget, over de små ting i livet.
Men nok om det. Det var rigtigt hyggeligt og vi fik fat i det vi skulle bruge.
I New Zealand's supermarkeder, bliver ALT pakket for dig. Der er ansatte, der står ved enden af båndet og sortere, pakker og sætter dine ting ned i din vogn, alt det mens du står og glor på. Jeg har kommenteret på det flere gange og fortalt hvor underligt det er for mig. For i Danmark, skal man gøre det hele selv, hvilket jeg har det helt fint med! Det virker lidt unødvendigt, at have ansatte til at pakke ens ting for én. Men det sparer måske noget tid, og de gør det med et smil. Så det er skønt!

Time for driving
Før i dag, havde jeg ikke kørt bil i 1,5 måned og det gik faktisk pisse godt. Jeg troede at jeg ville fucke totalt op, og kører galt. Men ikke at have kørt i noget tid, hjalp mig til at hurtigt vende mig til vejene hernede, selvom jeg på et tidspunkt ubevidst skulle dreje til højre og kom ind på det andet spor, men min værtsfar gjorde mig hurtigt opmærksom på det og fik mig på rette spor igen.
​Den søde lille bil jeg får lov til at kører i hernede, er en VW polo, MEGET gammel model, og manuel. Det er lidt hyggeligt og skal hurtigt blive professionel på vejene hernede.
Jeg følte mig også lidt go', da min værtsfar fortalte at deres tidligere au pair, var millimeter fra at ridse fælgene i både VW'en og deres splinter nye Skoda.
​Der er den smalleste bro i Cambridge, som man virkelige ikke dreje meget, før man enten ridser fælgene eller kommer over i den anden vejbane.
Og da jeg kom til den bro kørte jeg igennem uden problemer. Sådan!

Sikkert hjemme igen
Da vi kom hjem igen sad vi hele familien og hyggede foran tv'et. Min værtsforældre kan godt lide at få et glas vin/champagne eller en øl rimelig ofte. Så de tilbød et glas champagne og jeg sagde ja tak. Det var faktisk en rigtig god champagne og brugte som undskyldning, at det var fordi jeg klarede min kørsel godt! Vi fik lækker aftensmad og det har alt i alt været en dejlig søndag.

Likes

Comments

I dag sov jeg længe og det var tiltrængt.

Jeg har ikke så meget at skrive om, da det har været en kedelig dag.
Jeg har set noget Netflix i stuen, men fandt ingen succesfulde serier jeg gad at se. Jeg har set alle de serier, der er værd at se på Netflix. Så nu venter jeg enten på flere sæsoner eller nye shows. Jeg kan godt lide at se film, men det er bare ikke det samme, som det er med serier.
Serier kan jeg koncentrere mig om bedre, da jeg ved at jeg ikke skal bruge de næste 1,5 time på at stirre på min MacBook.
Serier kan du sidde med, stoppe når du har lyst og har mere historie med sig.
Nogle af de serier jeg kan anbefale for tiden og ikke kan få nok af er; Orange is the new Black
En helt fantastisk serie, som tog mig med storm. Den Er morsom, enormt spændene og bare pisse godt lavet. Det handler om hvordan livet er i et kvinde fængsel, Segregation i fængslet, "inmates" vs. Vagter, survival of the fittest og at man ikke skal stole på nogen som helst. Skuespillerne er perfekte og gør det rigtigt godt!

En anden serie er; American Horror Story
En gyser, som nogle vil mene var plat lavet. Men jeg kan godt lide historierne.
Ddt foregår sådan at hver sæson er forskellige historier, med forskellige horror storys. De samme skuespillere går igen og igen, som kan gøre det lidt forvirrende i starten, som jeg helt klart blev. Men jeg elskede det alligevel. Det er en underlig serie, men spænding og underlige væsner og overnaturlige kræfter.
PS. Spring sæson 2 over. Den er bare underlig og passer ikke ind.

Nr. 3 anbefaling er;Stranger things
Dette er en helt ny serie på Netflix. Der er kun desværre 1 sæson indtil videre, men den har taget hele verden med storm.
Den handler om en dreng der bliver væk og hans mor gør alt for at finde ham igen. Hun vil ikke stoppe uanset hvad nogen fortælle hende og det giver pote til sidst. Dette er en fortælling om "Stranger things", som sker i vores verden, og der bliver åbnet en portal til vores verden, men med et twist.
Enormt spændene og enormt godt filmet. Helt klart værd at se!


Det var meningen at jeg skulle have været ude, at prøve at kører på vejene her i NZ. Men det blev ikke da familien glemte det, og glemte selv at spørger om det, så forhåbentlig i morgen, kan jeg komme ud og prøve køre.



  • 166 readers

Likes

Comments

Endelig fredag.

I dag har været enormt hyggelig.
Den mindste og jeg, var hos mormoren, hele formiddagen. Vi fik gået nogle turer, rundt på gården.
Jeg har fået de bedste følgesvende, og min yndlings hedder Norman. Han er den sødeste og mest loyale hund, jeg nogensinde har mødt. Uden jeg lægger mærke til det, når jeg er begyndt at gå med klapvognen, kommer han rendende og vil med ud at gå tur. Han er aldrig i snor og går siden af som om han var trænet professionelt til at skulle følge mig, som en bodyguard.

Vi går den samme rute hver dag og kommer ned for at se den store flod der løber i nærheden. Den er lige i enden af en af mormorens venner hus. Eller det vil sige, hendes hus er der sådan set ikke mere, der er kun grunden tilbage og nogle få andre ting.
Min værtsmor fortalte mig i dag hele venindes triste historie.
Det startede med at for nogle år siden, døde hendes 19 årige datter i solo bil uheld på en meget stejl bakke tæt på omkring vi bor. Sidste år ca. dør hendes mand så også, da en bil kører lige ud foran
ham, mens han ridder på hans hest, hans liv var ikke til at redde.
For så 3 måneder siden, da min værtsmor og hendes veninde er ude og ride, kan de se røg fra deromkring hendes mors veninde boede. De ridder derned og hele huset står i brand. Der var intet at rede, det var alt for sent. Alle hendes minder er væk. De skar i mit hjerte da jeg hørte alt det hun havde været igennem, alt det hun have mistet. Mine tanker går virkelig ud til hende. Forfærdeligt for en person at miste ALT hvad man har kært, både sine dyrebare minder og ejendomme, men også sine elskede.

Lunch time
Omkring 12-13 tiden, plejer jeg at holde pause, da min værtsmor henter den ældste fra dagpleje og hun er hjemme til at passe den mindste, mens den ældste får sin middagslur.
Så er der lidt tid til mig selv, så jeg laver som reelt mine avocado madder, men i dag blev det til grillede sandwiches.
Jeg smuttede op på værelset og ville bare slappe lidt af, efter en lang formiddag med den yngste i armene hele tiden. Det endte med jeg faldt i en dyb søvn på 30 min til en time. Det er åbenbart hårdere end man skulle tro, at passe en 3 måneder gammel dreng.

Friends of the family
Omkring aften spurgte min værtsmor om jeg ville med ud at se nogle af deres venners nye hus. Jeg troede det skulle være en stille og rolig tur for at se deres hus og hygge. Men efter 30 min kørsel kom vi ud til et meget tomt hus, der stadig var plastik istedet for vinduer og ingen elektricitet, vand, varme eller noget som helst færdigt, kun skelletet stod færdigt, men det fik vi da set.
Og hold da lige kæft.. Shit et hus. Det var enormt og på 2 etager, enormt store og lækre badeværelse plus luksus stort køkken. Mega højt til loftet, som i øvrigt var lavet af træ og smukt lavet.
Der var mange flere mennesker på stedet end jeg havde regnet med. Jeg troede det kun var vores familie og så deres. Men nej, det var håndværkerne der havde fyraften der hang ud der og 10 andre ældre par der minglede rundt mellem hinanden og alle stod op med champagne, vin, øl osv osv.
Det var slet ikke hvad jeg havde regnet med, men det var enormt hyggeligt, og dejligt at møde andre mennesker.

Car sick
New Zealandske veje er ikke til at spøge med, hvis man gerne vil køre stærkt. I New Zealand er fartgrænsen 100 uanset om det er på landeveje eller motorvej eller andre steder. Du må selvfølgelig kun kører 50 i byen som derhjemme. Men at kører 100 og derunder på New zealandske veje og sidde på bagsædet mellem børnesæder gjorde mig enormt søsyg. Jeg er overhovedet ikke vant til de op og ned ture der kommer hele tiden og sving over alt. Alt buer, der er bjerge over det hele, så du skal op og ned alle vegne for at komme fra a til b.
Når jeg begynder her i morgen på at skulle kører selv, bliver jeg nok ikke søsyg, da jeg selv kan styrer det og jeg sidder foran.

The best family ever
Igen, må jeg sige at den her familie bare bliver bedre og bedre. De er så søde og ikke mindst morsomme at være iblandt. I sær min værtsfar, han har bare en pisse fed humor og de fedeste kommentarer. Vi lærer hinanden at kende bedre og bedre, og børnene også, hvilket gør mit arbejde nemmere samtidig.

Likes

Comments

Tak, fordi du læser med
- Julie