Svindlerfirmaer på internettet scorer hundredevis af millioner på af fuppe os med falske kampagner i strid med lovgivningen. Det dokumenter jeg.

Bagmændene lader hånt om alle advarsler. De lokker, truer og manipulerer kunder til at give positive anmeldelser og skulle de endelige få en bøde er de ligeglade. De lukker firmaer og kampagner efter behov og starter forfra næste dag. Det beviser jeg.

Hvor svært kan det egentlig være at afsløre disse scammers? Det undersøger jeg.

Hvordan kan det være at myndighederne ikke kan stoppe dem? Det afslører jeg.


Hvorfor?


Fordi det er de svageste i samfundet, som disse parasitter går efter.

Fordi de har fortjent det.

Fordi vi kan (sammen).


Har du været i kløerne på en svindler eller kender du nogen der har? Send mig historien (husk at vedhæfte dokumentation) til: notabasicbitch@activist.com


Bloggen er anonym, fordi jeg ikke skriver for debattere et samfundsproblem. Den tid er forbi. Jeg skriver for at hjælpe ofrene og ramme bagmændene. Spread the word. 

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Nynge.dk - et firma der svindler og bedrager.  Et firma, der fusker og bestikker deres såkaldte 'kunder' til at levere positive trustpilot anmeldelser. Et firma der reklamerer enormt misvisende på digitale flader. Velkommen til.Nynge er det første firma, jeg vil præsentere jer for. Første gang jeg faldt over siden, var på Tradono, som er en online portal for køb og salg af brugte varer. Jeg har lige fået en ny fantastisk lejlighed, men jeg mangler en del møbler til denne - så jeg surfede rundt efter billige genbrugsvarer. Ikke længe havde jeg været på siden, før den første annonce fra Nynge popper op. Annoncen ser sådan ud: 
Spændende tænker jeg. "Royal Copenhagen Krus - 19 DKK idag!" spændende. "Dette tilbud er KUN for de 100 første." Endnu mere spændende. Jeg trykker mig selvfølgelig videre på annoncen for, som jeg tænker, at købe disse krus.Efterfølgende kommer jeg ind på landingsbanen, der ser sådan her ud:
Det hele ser jo stadig rigtig fint ud. Og som en almen dansk forbruger, ville jeg sagtens kunne finde på at købe herfra, men lad os lige se siden efter engang:
  • I underrubrikken står der: "vi giver de første 100 mulighed". Jeps. Det betyder at du altså IKKE køber noget. Du køber dig MULIGHEDEN til evt at kunne købe noget.
Mere skal der åbenbart ikke til, før en hjemmeside som denne, eller den forgående kampagne, ikke er i direkte strid med den danske lovgivning. Eller hvad? Det er den vel, set udfra dette:

Bilag 1 (markededsføringsloven)

Specifikke former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive:

31) Der skabes det fejlagtige indtryk, at forbrugeren allerede har vundet, vil vinde eller ved udførelse af en bestemt handling vil vinde en præmie eller et andet tilsvarende gode, selvom faktum er, at der enten ikke findes nogen præmie eller et andet tilsvarende gode, eller at den handling, som skal udføres for at indløse præmien eller et andet tilsvarende gode indebærer, at forbrugeren skal betale et pengebeløb eller på anden måde påtage sig udgifter.

Tag lige i mente, at Tradono er kendt for at formidle genbrugstøj - gerne mærkevarer - til alle samfundslag. I min optik er deres umiddelbare målgruppe ofte unge. Så er Nynges kampange jo igen mistænkelig, hvis man ser den udfra dette perspektiv:

§ 3. Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Handelspraksis rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis, skal være udformet med særlig hensyntagen til børns og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lettere at påvirke og nemmere at præge, jf. dog stk. 3.

(https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2681)

Og det bliver da også bakket op af andre medier. Ritzau/Finans/MediaWatch skrev d 18.01.16 en artikel om, at det schweiziske mediehus Tamedia, har opkøbt en fjerdedel af aktierne i den danske virksomhed Tradono.

(http://mediawatch.dk/Medienyt/Web/article8374661.ece)

Christoph Brand, chef for Tamedia digitale division, udtalte følgende i en pressemeddelse "Vi er glade for at kunne bringe Tradono til Schweiz, et mobilt loppemarked som adresserer en meget ung og urban målgruppe. Det er en ideel forlængelæse af vores rubrikmarkedsportal tutti.ch, som er førende i markedet i det tyskstalende Schweiz og i Ticino,"

Så er der vidst ikke yderligere tvivl om Tradono's hovedgruppe. Eller hvem Nynge forsøger at lokke i fælder.

Noget enormt bemærkelsesværdigt, er hvad man ser i følgende video:Se denne -------> bekraeftelse-af-betingelseralder-not-really 

 Her kan man se, at jeg lige hurtigt scroller gennem hjemmesiden. Og igen ser alt jo fint udførligt ud. Der er ikke noget iøjenfaldende om, at det altså er et abonnement, man er igang med at skrive sig op til. Det bemærkelsesværdige i videoen er, at jeg rent faktisk kan komme igennem til bestillingssiden UDEN jeg trykker accepter betingelserne og en min alder på 18 år

.§ 42. Umyndige råder selv over, 

 1) hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne,2) hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente,

 3) hvad værgen har overladt dem efter 

§ 25, stk. 3.Stk. 2. Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor. Den medfører ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser. 

 Stk. 3. Værgen kan med statsforvaltningens godkendelse fratage den umyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd. 

 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2681) 

 Det vil sige, at alle køb foretaget af en ung under 18 år, er direkte ulovlige og derfor ugyldige. ALLE disse køb skal tilbageføres. Hvis man bestiller en vare som ikke samtidig betales, svarer det til at påtage sig en gældforpligtelse, hvilket man netop ikke er berettiget til i henhold til værgemålslovens §42, stk. 2, andet led. 

 Det er også i strid med de nordiske Forbrugerombudsmandens standpunkt til handel og markedsføring på internettet, hvoraf det fremgår, at man skal acceptere aftalevilkårene:”6.1.7. Aftaleindgåelsen bør være sådan indrettet, at forbrugeren skal arbejde sig gennem aftalevilkårene for at komme videre i aftaleindgåelsen, fx ved at ”scrolle” ned over vilkårene. Alternativt kan aftalevilkårene præsenteres via et link. Uanset fremgangsmåden skal forbrugeren aktivt acceptere aftalevilkårene, fx ved at klikke af i en boks. En sådan boks må ikke være udfyldt på forhånd.”(https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/46620/standpunkt-vedroerende-markedsfoering-og-ehandel-2010-rev-2015.pdf

 Så teknisk set, ifølge lovgivningen, burde alle aftaler/køb, hvor boksen IKKE er afkrydset, indgået med Nynge være ugyldige.Jeg undersøgte hjemmesiden lidt nærmere og fandt dette, helt nede i bunden, under al anden info:

Dette betyder altså, at jeg ikke kommer til at købe noget krus. Jeg kommer til at købe mig adgang til, konkurrencen om at få lov til, at købe min ønskede varer. Der står at hver 30 deltager får lov til at købe kruset til prisen. På resten af siden står der på INTET tidspunkt, at det altså er en konkurrence jeg melder mig til. Yderligere, melder jeg mig jo så også til Nynge plus abonnementet. Dette abonnement koster 197 DKK mdr. Så reelt har jeg bare købt mig et abonnement, jeg ikke var interreseret i.Men nok om det. Det kommer jeg nok ikke langt med.


Istedet vælger jeg at lave lidt baggrunds research på Nynge. Undersøge hvordan deres troværdighed ser ud for den gense danske forbruger. Jeg starter med at finde deres Trustpilot. På Trustpilot kan du anmelde og finde fremragende firmaer, skriver Trustpilot i deres introduktion på deres website. De skriver også, at du her kan læse anmeldelser, skrive anmeldelser og så kan du træffe et bevist valg. Ved første øjekast, ser Tradono's profil rigtig fin ud:

Dette er jo ret sjovt og atypisk, når Nynge egentlig bare scammer en masse penge ud af en masse danskere. Det bliver også tragikomisk, da jeg læser disse anmeldelser. Eller mangel på samme. Nynge anmelder nemlig utroligt mange anmeldelser for at overskride trustpilots retningslinjer.Har lavet mit eget lille eksperiment og skrevet anmeldelser fra min egen profil. Den fik lov til at være der i 1 1/2 time.
Og det der sker, er som følgende:
Og nu er min anmeldelse ikke længere synlig. Den ligger nu, som de hundredvis af andre, som værende i strid med trustpilots retningslinjer. Det tænker jeg næppe den er, men den spænder ben for Nynge. For hvad kan de sælge hvis deres forbrugere kan se hvilket firma de reelt er?


Har luret lidt på hele Nynges trustpilot.

Dette kan i se på følgende video:Se denne -------> trustpilotnynge

Det hurtige øje vil nok også have opfanget at alle de positive anmeldelser omhandler deres kundeservice. Hvilket jo betyder, der kun er noget positivt at sige, EFTER man har brokket sig. Ellers har man ikke meget med kundeservice at gøre. Det er dog super underligt der er SÅ mange positive anmeldelser, når man husker på hvad firmaet står for. Det satte jeg mig for at undersøge, så jeg kontaktede en af forfatterne bag en meget positiv anmeldelse. Hun sendte mig hele hendes korrespondance med Nynge, der mildest talt er foruroligende. På det groveste. Og virkelig lovstridig. Nynge bestikker deres kunder til gode anmeldelser:

(jeg kender vedkommende bag, men pga personfølsomme beskeder, har jeg udeladt alle disse)

§ 6. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

stk. 4) den erhvervsdrivendes fremgangsmåde i forbindelse med klagesagsbehandling, i det omfang den afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen.

(https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188880)

Det her er jo grotesk. Nynge bestikker vitterligt deres kunder, der har skrevet en dårlig trustpilotanmeldelse, til at skrive bedre anmeldelser mod de får nogle gaver fra deres side af. Det er jo fuldstændig absurd og i strid med den danske markedsføringslov.Den anmeldelse jeg selv lavede, blev som sagt slettet efter blot 1 1/2 time. Det er faktisk i strid med Trustpilots' egen policy, som de et andet sted på siden skriver som dette:

Men, Nynge sletter og censurer alle deres negative anmeldelser. Det er jo meget sjovt, at de kan få lov til det


.§ 6. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.(https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188880)

Her vildleder Nynge netop ved, at undergrave deres kunders beskrivelser af handelsforløbet. Og yderligere, så er deres kampagne jo både uklar, uforståelig, dobbelttydig og uhensigtsmæssig. Sjovt sammentræf.Så summeret op; hvad er sagligt? Hvornår kan vi stole på et firma? Hvilke medier kan vi læne os op af, når vi tvivler? Kan man overhovedet foretage sikre digitale handler mere? Jeg tvivler.

Likes

Comments