Jeg har på Etsy, som jeg elsker, og kan bruge flere timer på at søge inde, fundet rigtig mange virkelig dygtige smykkedesignere, og Shh By Sadie er en af dem. Hun laver de lækreste halskæder og armbånd i perler og halvædelsten. Med bopæl i England, lægges der heldigvis ingen told på, og hun sender worldwide.

Jeg har selv investeret i et af hendes armbånd, som jeg glæder mig til at vise jer. Det er SÅ fint.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Jeg fandt for et lille stykke tid tilbage i en loppebiks denne fine brevpresser i form af en smuk hvid gople. De kunne fåes i flere forskellige farver, og de var alle meget smukke, men da jeg synes, at hvidt altid passer ind, faldt mit valg på den.

Jeg får senere besøg af en dejlig veninde til spisning og hygge, og imens jeg venter, er det altid skønt at få fulgt op på de nyeste tendenser på boligfronten.

Hav en dejlig aften, lovelies!

Likes

Comments

Santorini...

Jeg drømmer dagligt om denne ø. Jeg var på Santorini i juni 2014, og aldrig har jeg oplevet et smukkere sted. Selvom øen ikke er særlig stor med sine beskedne små 90,96 km2, har den så meget at byde på og så mange skønne steder at se og opleve.

Tager man til Fira, som er hovedbyen på Santorini, og som er det sted, hvor alle de store cruisere fra hele verden lægger til kaj, finder man et hav af lækre forretninger.

Oia, som ligger på den sydligste spids af øen, er kendt for sine fantastisk smukke solnedgange, hvilket skal opleves. Derudover er byen ligesom Fira fyldt med lækre butikker og små specialforretninger.

Jeg elsker Grækenland. De er et utrolig gæstfrit folkefærd, og man føler sig virkelig velkommen, hvor end man færdes.

Likes

Comments

Jeg har idag været ude at nyde det lækre forårsvejr, hvilket resulterede i en smule shopping.

Mit boheme - elskende hjerte slog lige et ekstra slag, da jeg var så heldig at falde over denne smukke bluse. Jeg synes, den er så fin, og glæder mig virkelig til at tage den i brug. Gid det kunne blive sommer med sol og varme nu. Jeg ELSKER boheme-stilen om sommeren, og man kan bare finde så mange fine styles rundt omkring på nettet.

Likes

Comments

Velkommen til mit blog-univers. Jeg har længe gået med tanken om at få min egen blog, og med lidt overtalelse og hjælp fra en dejlig veninde, er jeg endelig kommet igang.

Jeg vil her på bloggen dele min store passion for mode, boligindretning, og hvad der ellers interesserer mig.

Jeg er bolignørd med stort B, og jeg bruger lang tid på at finde sjove ting og sager på nettet. Dette vil jeg selvfølgelig også dele med jer.

Jeg flyttede i ny lejlighed i Aalborg for et lille års tid siden, og jeg elsker den. 

Lige pt. går jeg dog med en idé om at ændre looket på den fuldstændig, så jeg er ligeså stille ved at shoppe ind til det. Det bliver godt!

Likes

Comments