Hej piger! Jeg vil i dag liste 5 gode vaner, som er lette at inkorporere i sit daglige liv.
Jeg begyndte ligeså stille og roligt, at benytte mig af disse tips, da jeg sidste år havde tabte mig lige omkring 10kg, og gerne ville holde min vægt.
Disse metoder er ikke brugt under mit vægttab, og selvom vægttabet var ønsket, så var det faktisk grundet nyt arbejde, og fordi jeg flyttede ind i egen lejlighed, hvor der ikke var søde sager til at friste, så det gik lidt af sig selv. Jeg vil gerne lave en video/eller indlæg omkring min vægttabsoplevelse samt mit syn på kropsidealer siden det er et stort tema disse dage.
Nå, men til det spændende!

1: INTERMITTENT FASTING
Jeg spiser for det meste mine måltider mellem 11-19, og har derfor en periode på 16 timer, hvor jeg ikke indtager føde. Vand er selvfølgelig helt okay under de 16 timer. Fasteperioden hjælper din krop til at kunne nå og fordøje maden bedre, og jeg har oplevet mindre oppustethed og mere energi på de dage, hvor jeg har gjort det. Dette er ikke en slankekur, og du vil derfor ikke tabe dig af det, hvis du spiser det samme som du ville normalt, dette er en måde at give din krop en pause på. Du kan bruge denne metode hvis du er igang med et vægttab, da det vil begrænse dit fødeindtag til 8 timer og derfor ikke have muligheden for at snacke uden for disse. Hvis du prøver dette, vil jeg undersøge nærmere eller skrive til mig på Instagram.

2: ÆBLECIDEREDDIKE
Yes, du hørte rigtigt! Det er absolut ikke min favorit tid på dagen når jeg skal tage mine 2 shots, det skal der ikke være tvivl om! 1 spsk lige efter du har spist og 1 lige inden du går i seng, vil hjælpe din krop til at detoxe, samt optage næringen i din mad bedre. Prøv det! Hvis du skal tage en af de her tips med dig, så vil jeg prøve dette!
OBS. økologisk er bedst, og det SKAL være ufiltreret, jeg har købt min i Irma til ca. 30kr

3: DRIK VAND
Denne her kan jeg ikke undgå at skrive på, og det er altid det man hører, man det gør en verden til forskel! 2-3liter om dagen. Jeg starter min morgen med 0,5 liter med en halv presset øko citron, for at kickstarte mit stofskifte samt holde mig mæt indtil jeg spiser kl. 11. Dette er også et godt tip, hvis du prøver at gå af kaffe så vil citronvand være din bedste ven. 2L er let at få ned, evt fyld en flaske på 2L op i dit køleskab og drik fra den i løbet af dagen, på den måde kan du holde dig selv til regnskab, alt hvad du drikker oveni er bare bonus.

4: SØVN
Denne er ikke for alle, da vi alle sammen arbejder på forskellige tidspunkter og har forskellige hverdage. Jeg ligger for det meste i sengen kl. 22 og står op 06:30, så jeg får omkring de 8 timers søvn. Jeg går i seng på samme tid hver dag, og står op på samme tid hver dag, undtagen i weekenden, hvor min kæreste og jeg godt kan lide at være længe oppe og hygge og se film. Dette har gjort underværker for mig, og jeg kan ikke forstå, hvordan jeg før i tiden kunne gå i seng kl. 03 om natten, og stå op kl. 07 🤔 det kunne jeg vist heller rigtigt..

5: VÆR SØD VED DIG SELV
INGEN er perfekte, og det er vigtigt at sige til dig selv at det er okay at falde af på den, om det er din livstilsændring, skole eller bare livet generelt.. det er helt okay. Sig nogle søde ting til dig selv i spejlet om morgenen, ligeså søde ting som du ville sige til din veninde, mor eller kæreste. Lad vær med at koncentrere dig om fysiske "fejl" og koncentrer dig i stedet om alle de ting der gør dig til et dejligt menneske. Dette er en ny ting for mig, jeg har altid haft svært ved ikke at dvæle ved ting som jeg var utilfreds med, og det er stadig svært for mig ikke at blive ked af det over min hud ikke er så pæn som jeg ville ønske den var, men jeg er ved at lære og synes også andre burde lære at elske sig selv en smule mere, da det er trist at mange af os ser alt det negative og ignorerer alt det positive.

Jeg håber nogle af de her kunne hjælpe, eller i har lært noget nyt som måske kunne inspirere.

- Nathalie P.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Opskrifter

Gurkemejelatte, anyone? Gurkemeje i latte? Ja, den er god nok. Golden milk er hvad de hippe kalder den, og det er faktisk utroligt lækkert!
Jeg er for ikke så længe siden blevet bekendt med denne varme helende drik. Jeg har i lang tid vidst at gurkemeje var et superfood med et utroligt ry, og derfor tænkte jeg da jeg havde været syg af 2 omgange på under 2 måneder at jeg måtte prøve denne drik!

Gurkemeje er et krydderi som giver karry sin gule farve, så derfor kan man godt blive lidt skræmt over at skulle udskifte sin lækre cafe latte med hvad der allermest minder om sovsen fra en omgang boller i karry, men bliv nu lige hængende!
Gurkemeje besidder anti-flammatoriske egenskaber og er en ekstremt stærk antioxidant. Den nedsætter risikoen for hjerte- og hjernesygdomme samt kræft.
I kan gå ind og læse mere i detaljer om det, hvis I søger gurkemeje på Google.

Sådan laver du Gurkemejelatte:
300ml/1kopstørrelse mandelmælk/andet plantebaseret mælk
1 spsk gurkemejepulver
1 knivspids peber
1 tsk kanel
vaniljepulver/vaniljeekstrakt til at smage til
ahornsirup til at søde

Hæld mælken op i en kasserolle, og varm den på lav varme. Kom alle ingredienserne i efter den ovenstående rækkefølge og pisk det godt rundt. Peber er vigtigt for at kunne aktivere gurkemejen så den kan optages i vores krop. Smag den til med vaniljeekstrakt og ahornsirup, så den bliver som du kan lide den. Til sidst skal den bare serveres i din yndlings kop og garneres med peberkorn, hvis du vil være helt fancy.
Den burde gerne minde lidt om en chai latte hvis man har gjort det rigtigt 😉
Jeg håber I kan lide det.

- Nathalie P.


Kop fra Bahne

Sofabord fra Hipstory



Likes

Comments

Instagram@pereznath