Hej! En lille opdatering her fra GC - lige nu sker der rigtig meget på kort tid da vi har mange udskiftninger af personale i vores team, blandt andet skal jeg jo selv erstattes da jeg også rejser hjem inden længe! Min kollega Hanna som også er hende jeg er tættest på hernede havde først fået at vide at hun skulle rejse videre til Abu Dhabi i midten af december, men pludselig i torsdags fik hun flybilletter til den 6 december, så gik hele vores plan om hvad vi skulle nå i vasken og pludselig skulle vi nå rigtig mange ting på kort tid! Så torsdag aften bestemte vi os for at tage bilen og køre op til hovedstaden Las Palmas :-) I den gamle bydel Vegueta er der ekstremt hyggeligt om aftenen og efter klokken 7 torsdag aften åbner den lille livlige gade op og en masse mennesker samler sig i gaderne for at smage på tapas! Man kan gå ind i de forskellige restauranter og vælge imellem en masse forskellig tapas som koster mellem 1-2 euro pr. stk 🙌🏼 så hvis i nogensinde besøger gc så kan denne tapas aften varmt anbefales! På vejen hjem derfra stoppede vi ved shoppingcenteret las terazaz, her har de nemlig en butik som hedder Mamma Mia hvor man kan få frozen yoghurt, crepes, isdesserter osv! Vi skulle selvfølgelig have en bland selv frozen yoghurt med en hel masse gode toppings på 😋 mhhh!

▪️ ▪️ ▪️

Den 3 december var det første søndag i advent og hele vores team var inviteret hjem til vores supervisor til advents hygge🎅🏽🎄der var linet op med det helt store julebord hvor der fandtes en hel masse godt til ganen - billedet taler næsten for sig selv! Vi blev i hvert fald mætte og vi hyggede os!

  ▪️ ▪️ ▪️

I går bestemte vi os for at tage ud og spise eftersom Hanna rejser natten til onsdag, så det var hendes sidste aften ude! Vi tog på en restaurant som hedder Tipsy Hammock som ligger ved strandpromenaden i Playa del Inglés - der har vi efterhånden været et par gange de sidste 2 måneder fordi deres mad er super god og deres drinks endnu bedre 👅

▪️ ▪️ ▪️

// Natascha

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Velkommen til mig og velkommen til jer! Jeg har primært oprettet denne blog så min ikke så teknologiske mor som præcis har fået facebook (sorry) også kan følge med i mit backpacker eventyr som jeg skal begive mig ud på i februar, men også fordi jeg syntes det kunne være sjovt at dele mine oplevelser med jer andre! Jeg poster ikke rigtigt noget på Facebook, så det vil for det meste være herinde eller på min Instagram i kan følge med :-)

Til de af jer som ikke rigtigt kender mig så hedder jeg Natascha, er 24 år gammel og kommer fra Skagen! Og de af jer som kender mig ved at jeg elsker at rejse og at der altid er plads til at klemme en ekstra rejse ind i kalenderen!

På nuværende tidspunkt arbejder jeg for rejseselskabet Apollo og er i gang med min 5 sæson. Jeg bor på Gran Canaria og arbejder i børneklubben på vores 5 stjernede koncept hotel Lopesan Baobab Resort! Jeg har vedhæftet lidt billeder derfra så i selv kan se hvor fantastisk fint det er! Jeg har været her i 2 måneder nu og desværre går turen allerede hjem til kolde DK om 17 dage. Det er dog noget jeg selv har valgt eftersom jeg gerne vil holde jul og nytår hjemme med min familie og mine venner da jeg ikke var i DK sidste år og fordi mit rejse eventyr faktisk allerede begynder i starten af januar :-) den 3 januar rejser jeg nemlig 2 uger til USA eller helt præcist staten Pennsylvania for at besøge min gamle guide veninde fra Fuerteventura som arbejder der som au pair! Under min tid der skal vi blandt andet en weekend til New York og en weekend til Miami 😍🙌🏼 jeg glæder mig som et lille barn gør til juleaften!

Min 2 måneders backpacker rejse starter den 23 februar og så lander jeg i DK igen den 21 april! Turen går til Mexico, Guatemala, Belize og Cuba og under turen skal jeg opleve mange ting som skydiving, dykkercertifikat, paintball, overnatte i junglen, zipline, rapelle og meget meget mere! Jeg har booket min rejse med adventureDK som arrangere grupperejser til unge (er heldigvis stadig i den kategori 😛). Glæder mig super meget til at opleve dette med en masse andre som jeg ikke har mødt før!

Håber i har lyst til at følge med i min hverdag og på mine eventyr ud i verden!

xoxo Natascha

Likes

Comments