Contact

Kan man drømme for stort? kan man have for store forventninger til sig selv? mhm.. Jeg har gået og haft en masse tanker om hvad jeg vil med mit liv og hvad jeg skal fremad i fremtiden. Som i ved er jeg syg, men det skal ikke stoppe mig. Jeg er så glad og taknemlig for at have en familie som er så støttende igennem det hele og som altid står klar til at hjælpe, men jeg føler der mangler et eller andet, jeg kan bare ikke sætte finger på hvad det præcis er. Ved ikke om jeg er den eneste som har det sådan? eller har haft det sådan? - Jeg er 17 år og bliver 18 til sommer, men føler mig meget ældre og jeg synes IKKE det er negativt at blive voksen eller føle sig ældre, vi er jo forskellige som mennesker og vi alle ser forskelligt på livet, men synes bare alle prøver at skramme en, så man ikke lader sig selv blive voksen og ja, måske bliver det sværere, BUT BRING IT GIRL! - Jeg har gået igennem meget allerede som ingen kan forestille sig i den alder, og tror også det er derfor jeg står hvor jeg gør i dag. Jeg drømmer om at blive rask og at kunne lave lige præcis det jeg ønsker, om det er pædagog eller noget med dyr, tv, blogging, eller hvad ved jeg. En ting er sikkert, jeg elsker at optræde og snakke, jeg elsker at kunne komme til udtryk, med følelser i de ting jeg laver.

Men, hvordan kan man bedst muligt få udfyldt de drømme? Jeg tror på at hvis man altid har et mål, så bliver livet aldrig kedeligt. Man skal tro på man kan og så skal man gå efter det, man behøver ikke følge alverdens regler om diverse ting, om at du skal ud og have et godt job, hvor du tjener mange penge.. fordi? altså, ja det er måske nogens drøm, men så er der også os, som bare drømmer om at kunne arbejde med det vi elsker, om det giver gode penge eller ej. Synes især ting som blogging, er noget som der bliver hakket meget på, men det er jo et job som alle andre? og hvis de personer som lever af det, elsker det, så lad dem dog? - Det er et job som alle andre, det er noget som gør de personer glade, så lad vær at tag det fra dem.


Mine drømme? Ja - alt i alt, så drømmer jeg om at kunne blive mor en dag og have et job jeg elsker, + at have min kæreste Emil ved min side. Måske drømmer jeg småt, men for mig er det de små ting i livet, som gør jeg kommer igennem sygdommen og ser lyst på hverdagen. OG DET SKAL I OGSÅ!

Find ud af hvad der gør lige præcis dig glad og så gør det! Ingen skal stå i vejen for dine drømme!


/Nanna


Facebook: https://www.facebook.com/Nanna-Rasmussen-315683478796423/

instagram: nannar.blog

snapchat: nannarasmussenb

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Der har været lidt stille på bloggen de sidste 2-3 dage, og det er fordi jeg har haft det skidt. Som i ved er jeg jo alvorlig syg, og det har taget på mig de sidste par dage. Så jeg besluttede mig for at gøre noget godt for mig selv og valgte derfor at få lavet nogen nye negle og købe en trøje, hihi.

Jeg var også ude på min nu "gamle" skole igår og fortælle dem at jeg er blevet syg igen og derfor ikke kan fortsætte hos dem. Det er et kæmpe nederlag for mig at igen skulle droppe ud, men jeg føler også at det er det rigtige at gøre. Jeg har brug for tid og brug for at kunne komme mig i mit eget tempo og ikke skulle presses. Jeg går derfor ikke i skole mere og det tror nogen måske er kedeligt, men jeg synes det er det helt rigtige. Jeg begynder på fjernestudie, hvor jeg skal tage matematik i år og så ser jeg hvad jeg vil tage næste skoleår. Det gør at jeg kan tage det i mit eget tempo og ikke skal stresse over at nå at lave alle lektier o.s.v..

MEN, hvor har folk dog også har sine meninger om hvorvidt jeg er syg og hvorvidt jeg spiller. Ærlig talt, tror i seriøst selv på at jeg bare får hospitalet til at indlægge mig og give mig stærk medicin? + at gå og være utrolig træt og brugt i kroppen hele tiden? NEJ.. Jeg prøver ikke at tage tingene til mig, når folk kommer med sådan nogen kommentarer, men virkelig. Det er en af mine nærmeste igennem mange år, som siger dette til mig? - SELVFØLGELIG spiller jeg frisk og glad når jeg er ude fra mit hjem, det bliver jeg nød til, jeg kan ikke bare gå og græde hver dag og grave mig selv ned. Det rør mig bare, at folk kan tro man kan finde på at joke med sådan en alvorlig sygdom. Det er virkelig utroligt hvad folk tror man kan lave sjov med nu til dages. Nok om det..

Jeg håber i har haft nogen skønne dage og er glad for at være tilbage igen.


//Nanna

Facebook: https://www.facebook.com/Nanna-Rasmussen-315683478796423/

instagram: nannar.blog

snapchat: nannarasmussenb

Likes

Comments

Contact

​Jeg er alvorlig syg og har været siden februar 2016. 

Det er en meget personlig side som jeg dele af mig i dag, og en side som jeg helst ikke snakker om. Det der skete tilbage i februar, er noget som har forandret mit liv fuldstændig, og noget som har gjort jeg må give afkald på en masse ting. 

Det hele startede med jeg havde været lidt små syg i næsten et halvt år, havde haft tit kvalme og ondt i hovedet, men det var ikke noget der blev tænkt videre over, da der var mange som også havde "omgangs syge" som det bliver kaldt. Udover det havde jeg tabt mig en del, selvom jeg spiste normalt og ikke dyrkede overdrevet meget sport. Jeg er en stor elsker af slik og kage, så det blev indtaget flittigt, men alligevel tog jeg ikke lidt på, som jeg plejede når jeg havde spist usundt i en periode. - Lørdag d.19 begyndte jeg at få ondt i brystet og lidt luftbesvær, men ikke noget jeg tænkte videre over. Søndag d.20 bliver det værre og jeg får rigtig ondt og føler jeg ikke kan få luften ned i mine lunger, min mor mistænker det kunne være lungebetændelse, så vi ringer til vagtlægen og kommer derind. Han udelukker med det samme lungebetændelse, og siger de vil tage nogen prøver mod blodpropper i lunger, men at det skulle jeg ikke bekymre mig om, da chancen var minimal. - prøverne kommer tilbage og mine værdier er skæve, så jeg bliver sendt til videre undersøgelse, men en masse forskellige blodprøvetagninger o.s.v... De kunne ingen ting se på røntgen billederne, så de var meget rolige over det, men de kunne stadig ikke forklare hvorfor mine værdier ikke var normale. De vælger at indlægge mig. 

Næste dag bliver jeg faktisk sendt hjem, med nogen sprøjter som jeg skal stikkes med i maven en gang om dagen, men inden vi når at få pakket sammen, kommer der en læge ind og siger hun ikke vil stå inde for jeg bliver sendt hjem (dengang) 16 årig pige, med den nyhed at jeg måske havde blodpropper i lungerne. Jeg får en tid til lungeundersøgelsen kl.14:00 og hele dagen ligger jeg bare i den hospitalsseng, og spiller lidt kort med min kæreste, mor og lillesøster. Lægerne var meget overraskede over hvor "frisk" jeg var, da min situation var kritisk. Det er bare min måde at ikke falde helt ned på, at spille frisk.. 

Jeg kommer op fra undersøgelsen som tager 45 minutter, hvor man skal trække nogen stoffer ind i lungerne og have noget ind i armen også. De siger der kan gå mellem 1-2 timer før der er svar, men svaret kommer 10 minutter efter, hvor jeg bliver kaldt ind. Jeg kan hurtigt se på lægen at han ikke er helt glad for at skulle give nyheden. 

"Jeg er meget ked af at skulle meddele dig dette, men du har en stjernehimmel af blodpropper på begge lunger" 

​Der fald min verden sammen, først forstod jeg det ikke, men så kom tårerne og det hele. Jeg fik sprøjter med hjem som jeg skulle stikkes i maven med de første uger og så skulle jeg over på noget medicin. Men da de havde så svært ved at holde mig dækket ind med medicin endte det med jeg var på sprøjter i 3 måneder.. - behandlingen i alt skulle vare 6 måneder, men i de 6 måneder.. var jeg ind og ude af hospitalet, havde et forhøjet blodtryk i højre hjertekammer, men det var meget normalt, da min krop kørte på fuldtryk for at holde mig i live. - Jeg kommer ind til min sidste hjertescanning lørdag d.3 september 2016, hvor de skal tjekke om mit blodtryk i hjertet er faldet og ikke steget. Mit blodtryk ligger i den høje ende, og jeg har stadig mange smerter og luftbesvær, og her vælger de at indlægge mig igen. Jeg var indlagt i 2 dage, og d.5 september vælger de at tage min medicin fra mig, for at jeg kan komme i udredning, så de kan finde årsagen til jeg blev syg. - Nu skulle jeg faktisk være rask og alt skulle gå tilbage til det normale, men....

Der går 15 dage og d.20 september 2016 kommer jeg på hospitalet igen med store smerter og luftbesvær - igen bliver jeg tjekket igennem og alle mine værdier er helt skæve igen.. Jeg får lavet en lunge undersøgelse igen, og kommer op og skal vente på svar... 

"De har desværre fundet nye blodpropper, så vi skal sætte dig i en ny behandling" 

​Og nu står jeg her..17 år, i behandling for blodpropper 2 gang, min hverdag er fyldt med træthed og ingen overskud.. Jeg er afhængig af medicin morgen og aften. - Jeg har måtte stoppe på min uddannelse igen, hvilket jeg også blev nød til første gang jeg blev syg og har denne gang måtte opgive at kunne springe på min hest, måske resten af mit liv, da hvis jeg falder af, kan risikere at dø af indre blødninger, da mit blod bliver så tyndt af mit medicin. Jeg har måtte give afkald på en masse ting og ligge mig hverdag helt om, men alligevel kan jeg smile og det bliver man nød til. 

Jeg er dog ked over, at der ikke bliver sat mere fokus på sygdommen "blodpropper". At der ikke er nogen hjælpe fonder, eller samtale grupper for folk med blodpropper, fordi det er måske ikke alle der bliver ramt så hårdt eller bliver så hårdt påvirket, men hvad med os der gør? - hvad med os der står tilbage med angst, og en masse tanker i hverdagen om at kunne snakke og møde nogen som har det på samme måde. 


- Dette blev et langt indlæg, men håber i fandt det interessant at læse med. 

//Nanna 

​Instagram: nannar.blog

facebook: https://www.facebook.com/Nanna-Rasmussen-315683478796423/

snapchat: nannarasmussenb 

Likes

Comments

Contact

Det lyder måske lidt vildt i nogens ører, at jeg, en lille pige på 17 år er flyttet hjemmefra allerede og ikke bor hjemme hos sine forældre som så mange andre i den alder gør, fordi det er normalt. Jeg bryder så det nogen kalder "normalt", sammen med en masse andre også. Min veninde er også 17 og flyttet hjemmefra, og jeg har det sådan, at hvis man er klar og man føler at det er det rigtige så skal man gøre det. Råder dog til at man flytter sammen med kæreste, eller veninde da man så ikke er alene om alle de store udgifter osv. Jeg er flyttet sammen med min kæreste, Emil og han er 18 år. Vi har været sammen i 1 år og 3 måneder, og følte det var det rigtige at gøre. Han kommer fra Falster og skulle studere i Odense (hvor jeg bor), så vi så det som den perfekte mulighed for at få vores eget lille hjem.

Jeg elsker at bo ude, bor kun 3 km fra mine forældre, så ser dem stadig hver dag (næsten), hvilket er meget rart. Når man flytter hjemmefra kommer der utrolig mange udgifter, flere end man sådan lige regner med og jeg blev selv en smule overrasket over hvor dyrt det egentlig var. Da jeg jo kun er 17, får jeg ikke SU. Det vil sige de eneste penge jeg får om måneden, er selvtjente penge fra mit arbejde. - Når du flytter hjemmefra er der jo også alle dine forsikringer du skal betale vand, el, varme, tv, internet, licens, lejligheden i sig selv og så hvis man har bil, alle afgifter til bilen - benzin, forsikringer o.s.v.... Det kræver mange penge og hvis man så oven i det er studerende og så skal have fritidsjob oveni, kræver det man vil gøre noget for at få det til at hænge sammen. 

Heldigvis har jeg et job og Emil har opsparing og får SU + han er igang med at finde nyt job. Vi er også så heldige at have fundet en meget billig 2 værelses lejlighed, til ingen penge.. Hvilket jo gør det en del lettere for os at have råd til lidt sjov og ballade når det nu en gang lyster. Vi har bil, som mine forældre har købt til os, en sød lille peugeot 106, som vi er meget glade for, så vi er en af dem som også har udgifter for bil, hvilket vil sige vi bruger en del penge på det også, når vi skal frem og tilbage. 

Men alt i alt, synes jeg man skal flytte hjemmefra når man føler sig klar, jeg ser ikke hvorfor der skal være en alder på hvornår det er "okay" at flytte hjemmefra. Selvfølgelig skal man have økonomien til det, og man skal vide det ikke er billigt at flytte hjemmefra, men det tror jeg heller der er nogen der i tvivl om det er. 


//Nanna 

Instagram: nannar.blog

facebook: https://www.facebook.com/Nanna-Rasmussen-315683478796423/

snapchat: nannarasmussenb

Likes

Comments

Contact

Denne morgen stod på intet andet end rundstykker og kærlighed med min syge kæreste og lillesøster. Jeg synes hurtigt man kan gå hen og blive trist og træt i det kolde vejr Danmark har givet os, så derfor inviterede jeg dem lige med i biografen her til formiddag, for at se "Klassefesten 3" - og WOW det må jeg sige, virkelig god film!

Resten af dagen skal bestå af mange nye projekter som er ved at blive startet, skal f.eks. lige et smut til Århus her om en times tid. Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne fortælle hvad der sker og hvad det er jeg går og gemmer lidt på. Det er overraskende svært at holde hemmeligt, hvilket jeg ikke havde troet, men da det er en stor del af mig og fylder min hverdag, glæder jeg mig til at kunne åbne op til jer omkring det. Jeg tænker jeg åbner sløret for nogen af projekter en gang i næste uge. 

Når jeg kommer hjem fra Århus skal der rydes op og gøres rent. Hvilket er kedeligt, men bare noget man bliver nød til at gøre. Jeg elsker derimod at gøre rent til musik, det med at man danser rundt og skråler i støvsugeren eller støvkluden, er jeg den eneste? Haha. Naboerne kigger altid mærkeligt hvis de kommer gående forbi, men hey? jeg gør bare den kedelig rengøring til en fest.

Jeg valgte at tage en pelsjakke, et par sorte bukser og skindsko på i dag. Jeg er stor fan af pels (uægte pels), synes virkelig det giver et fedt udtryk og lidt mere spil i ens outfit og så er det jo kun et plus her til vinter, da de er dejlige varme og lækre at have på. 

//Nanna 

Likes

Comments

Contact

 Har mange gange stødt på forskellige kommentarer på diverse sociale medier, omkring hvorvidt ting er "right or wrong". Det der bliver diskuteret meget er mad, træning og idealer. Unge og tildeles også ældre, er blevet meget opmærksomme på hvad de spiser, om deres krop ser stram og flad ud, og om deres numse strutter korrekt. Så er det at jeg bliver mindre irriteret over at lige så snart en pige med lidt mere fedt på kroppen viser sig i bikini eller shorts / nederdel, så skal der startes diskutioner om at hun skal begynde og træne, altså = hun skal blive sund. Men hvem siger hun ikke er sund? Selvom man har en delle og ikke træner eller spiser sundt hver evig eneste dag, gør det ikke en mindre sund. Det handler om variation, og om at finde den balance der fungere bedst for en selv, og at finde ud af hvad der gør at man kan kigge på sig selv i spejlet og elske det man ser. Selvfølgelig skal man ikke gå hen og blive overvægtig, fordi man lever af slik og kage - det er ikke sundt, men jeg tror på at hvis man elsker sig selv og har den rette balance mht mad og træning, så får man også et meget bedre selvværd og livsglæde. Selv elsker jeg at træne og holde mig igang, men det er forskelligt fra person til person hvor meget træning og sport, der skal til før man føler sig tilpas. Min træning kommer meget af ridning, hvilket giver mig luft, træning og ro i sindet på en gang. Jeg synes at det er vigtigt at vi alle kan kigge os i spejlet hver morgen og sige/tænke "jeg elsker mig selv", det gir så meget styrke og glæde i ens hverdag/liv.

Det var lige et lille surt opstød fra min side af, men det er så vigtigt at man tænker før man taler og hvis du ikke elsker dig selv, så er det svært for andre at elske dig. Det tror jeg på, og jeg husker mig selv på det hver dag og det skal i også. Man er perfekt som man er, og alle er ikke ens.


//Nanna



Likes

Comments

Contact

Email: nannahcr@gmail.com


Likes

Comments

Åh, hvor skal man næsten starte henne? I hvert fald, hej og velkommen til mit første indlæg her på min blog.

Jeg hedder Nanna og er 17 år gammel. Mine tanker har ligget meget inde for at starte en blog det sidste års tid og nu skulle det være, jeg elsker at skrive og udtrykke mig gennem ord. Som person er jeg meget åben og meget lige til, som i også vil opleve i mine kommende indlæg, hehe. Jeg elsker mode, og går meget op i at se anstændig ud, men dog er jeg nok også en af de mennesker som bare ligner noget der er løgn hele søndage, uden make-up og diverse, MEN det skal der også være plads til og vi er jo bare helt almindelige mennesker alle sammen.

Jeg er lykkelig kærester med Emil, og har været i 15 måneder. Har 2 søskende og en mor + far.

Min blog kommer til at være meget personlig, med holdninger/meninger, dog kommer den også til at indeholde mode, fritid, rejser og oplevelser.

Det her var egentlig bare lige for at i fik lidt af vide omkring hvem jeg er og hvad min blog kommer til og indeholde, tusind tak fordi du læste med.

xxxNanna

Likes

Comments