Hej gutter

Jeg tænkte, at jeg ville opdatere min baggrund på min Macbook, hvilket gav mig ideen til at kreere 3 collager, som I forhåbentlig kan få lidt inspiration af. Baggrundene kan gemmes ved at højreklikke og derefter vælge enten "Indstil som skrivebordsbaggrund" eller "Gem billede som".

- Nanna

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hey alle sammen

Lige en hurtig update fra mig i form af et par streetpics fra København. Status er, at jeg er kommet hjem fra Berlin for et par dage siden, og sidder nu på en lille hyggelig café i hjertet af Kbh for at opdatere jer, da jeg simpelthen bare har nydt min sommerferie og glemt at række hånden ud og dele alle mine fede oplevelser her på bloggen. I hvert fald er tiden blevet brugt godt med både familie og venner, så det er jo dejligt. Jeg starter i skole her d. 15. august, så der er stadig lidt ferie tilbage, inden et helt nyt kapitel begynder - helt vildt mærkeligt men det skal nok blive godt. Jeg skal i hvert fald ud og købe et par skoleting og lige vende mig til at skulle alt for tidligt op om morgenen.

- Nanna


Likes

Comments

Godmorgen godmorgen

Lige nu ligger jeg egentlig bare under dynen med lidt morgenmad og nyder min sommerferie, som allerede er gået super stærk. I går var jeg på farten hele dagen, så der var i den grad fart over feltet. Heldigvis fik jeg snuppet min Iphone med mig, så jeg kunne nå at få et par billeder i løbet af dagen. Jeg blev vækket omkring klokken 7:30, hvorefter mine forældre og jeg kørte til Vejle for at spise brunch på café Lido (den ligger i flæng med biografen, gågaden og Bryggen). Det var virkelig hyggeligt, og vi fik snakket om en masse som vi ikke plejer, da min lillebror var et besøg oppe hos min mormor. Efter morgenmaden var klokken blevet 10:30 og jeg kunne lige akkurat nå et hurtigt smut i Bryggen, inden vi skulle videre til Århus. Jeg fik ikke købt det store, for tiden begyndte at løbe, men jeg nåede da at få købt en træningstrøje, sports-BH og en VILDT lækker efterårsstrik fra Envii, som allerede er blevet taget i brug.

Efter vores korte shoppetur vandrede vi mod bilen og kørte til Århus for at holde min søde kusines 6-års fødselsdag. Menuen, som fødselsdagsbarnet selvfølgelig havde valgt, stod på lækre hotdogs med tilbehør, hvilket egentlig var helt fint. Bagefter åbnede Silje hendes gaver der bl.a. var et par lyserøde rulleskøjter, som hun havde ønsket sig. Hun blev ekstremt glad for dem, og ville egentlig bare gerne ud og rulle med det samme. Dog er hun jo kun 6 år, så det kræver lidt øvelse at få teknikken på plads. Derfor gik jeg udenfor og holdte hende i hånden, så hun kunne få en fornemmelse af hvordan man gjorde, og allerede efter 20-30 minutter havde hun godt fat i det. Ellers fik vi lidt kaffe og kage, inden turen gik hjem igen. Da køreturen tog en del tid, og vi ikke havde købt ind til en lækker aftensmad, besluttede vi os bare for at holde hurtigt ind ved Sunset. Da jeg endelig var tilbage på mit værelse, kom Emma et smut forbi og hyggede lidt, inden vi tog sammen videre til en fest. Alt i alt en super skøn dag.

Jeg håber, at I allesammen har en fantastisk sommer.

- Nanna

Likes

Comments

Hey bloggen

Eller skulle jeg nærmere skrive godnat? Det er i hvert fald vores sidste aften inden vi flyver hjem i morgen tidlig. Ferien har været super fed, men jeg glæder mig også til at komme hjem til mine venner og catche op med dem igen. Urene er sat til 5:45 og det ved jeg sgu ærligt talt ikke om jeg er helt glad for. Det bliver rart at komme hjem i ordentlig tid, så jeg kan nå at drikke en enkelt øl eller to med vennerne, men morgenmenneske er jeg nu ikke ligefrem. Anyway - de sidste 2 døgn er udelukkende blevet brugt ved poolen i solen, og det er jeg kæmpe fan af, hehe. Vejret har været virkelig godt her den sidste tid, så det er altid noget, nu det startede pænt dårligt ud. Men man kan også sige at der kun er halvandentime til Gibraltar, hvor man kan sejle direkte til Afrika, så det er nok derfra varmen strømmer op.. eller noget, haha. Ligemeget hvad var det lækkert med noget sol, så man kunne blive en smule brun, selvom jeg ikke er typen der bliver det så let. Hvis alt går som det skal, rammer vi DK omkring klokken 13.00 og så er planen egentlig bare at slappe af og så mødes med en masse venner om aftenen. Vi må se hvad der sker. xx

Tusind tak fordi du tog dig tid til at læse lidt om min lille rejse. Der vil selvfølgelig komme flere sommerferie relateret blogindlæg ud, for min kalender er allerede proppet med planer og ideer. Indtil da må I have en rigtig skøn ferie med jeres familie og venner.


- Nanna

Likes

Comments

Hóla

Her kommer endnu en update fra mig i denne mini-serie, jeg har kørende. Det er som om, at der er sket 117 forskellige ting og så alligevel ikke en pind. I morges var vi igen inde i byen Fuengirola, hvor vi fik kigget lidt nærmere på en borg. Ikke det mest interessante, men det var okay og der var en ret dejlig udsigt udover vandet. Efter det kørte vi så op til byen Mijas Pueblo, der også går under navnet "Den hvide by", da de nærmest kun har hvide bygninger og huse. Den ligger i 425 m. højde, så man får et fantastisk view over hele landskabet deroppefra. I udkanten af byen ligger der en lillebitte kirke, som er indbygget i en klippe (billede nedenunder). Derudover kan man få en tur på enten hest eller æsel, hvilket så ret sjovt ud. Der ligger også "Plaza de Toros" hvilket var en gammel tyrefægtningsbane, som så er lavet om til et museum i dag. Vi tog et nærmere kig på alle de relevante seværdigheder, og spiste derefter på en hyggelig restaurant på torvet. Det har været en skøn dag, men hold nu op hvor er jeg udkørt. Lige nu ser jeg frem til de to sidste dage, som forhåbentlig bliver nydt ved poolen med en kold cola, hehe.


- Nanna

Likes

Comments

Hey guys

Godmorgen fra mig i det spanske. Jeg tænkte, at I selvfølgelig ikke skulle snydes for et par billeder allerede. Anyway vi tog afsted fredag nat omkring klokken 2:00 og var så dernede lørdag morgen så vi kunne opleve området og få en dukkert i poolen. Dog var det ekstremt tåget og overskydet da vi kom derned, hvilket vi slet ikke havde forestillet os, da der er hedebølge i Spanien for tiden. Det var lige før vejret var bedre i Danmark, så det siger vist sig selv. Derfor fik vi pakket ud og kørt ind til byen for at kigge i shoppingcenteret som lå tæt på. Heldigvis klarede det op i løbet af de to første dage, og så væltede solen pludseligt frem, så lille albino Nanna blev en smule solskoldet. Som jeg skrev i indlægget "Summercravings" bor vi i en lækker ferielejlighed med 3 store soveværelser, to badeværelser, køkken, stue og en stor terrasse med grill. Udover dét lejer vi en bil, så der er rig mulighed for at vi kan opleve byerne omkring os, hvilket vi i hvert fald har planlagt at gøre. Turene går bl.a. til Mijas, Costa del Sol, Fuengirola, Marbella og en masse andre steder omkring Andalusien. Fx. var vi i Port de Banus, hvor der både var en masse lækre både, biler og butikker, som billederne nedenunder beskriver ret godt.


Det var sindssygt hyggeligt at gå rundt nede ved havnen og i gaderne og mærke den lidt specielle stemning der omfavnede os. Efter vores lille sightseeing tog vi en dejlig frokost ved en café og kørte derefter tilbage til lejligheden, hvor vi hoppede i poolen. Det er virkelig skønt at få en blanding af både noget kulturelt og så 100% afslapning. Jeg kan bare mærke, at det er ekstremt rart lige at komme væk fra alting et kort øjeblik og trække stikket helt. Nu må vi se hvad der sker de næste par dage, men indtil videre er det super skønt.

Jeg håber, I har en dejlig ferie.

- Nanna

Likes

Comments

Hej alle sammen

I går d. 22 juni 2017 gik jeg officelt ud af folkeskolen - hvad sker der lige for det? Jeg kan i hvert fald slet ikke forstå at efter 10 år på den samme skole, skal jeg pludselig se frem til en helt anden hverdag med nye mennesker og udfordringer. Men jeg glæder mig da selvfølgelig til at komme videre, ingen tvivl om det. Dagen forløb sådan at alle elever fra 9. årgang skulle møde på skolen klokken 17 sammen med deres forældre. Vi startede så med at synge et par sange, lytte til et par taler fra bestyrelsen og til sidst få vores afgangsbevis. Da vi er (eller var) 6 klasser på årgangen, tog det rimelig l tid at få alle igennem, men vi var færdige omkring 18:30, hvorefter min klasse og jeg spiste pizza sammen inden vi tog videre til afslutningsfesten. Festen var ret vild og jeg hyggede mig i hvert fald sindssygt meget. Vi tog en masse billeder, som I kan se herunder. Nu skal jeg egentlig bare pakke, da jeg allerede flyver til Malaga i nat, så det bliver forhåbentlig ret fedt. Jeg har virkelig haft nogle dejlige år på skolen, og klassen har - når alt kommer til alt - været super god. Jeg har i hvert fald fået nogle fantastiske venskaber, som jeg håber at holde kontakten med selvom vores veje skilles næste år.


Tusind tak for nogle fantastiske år 9. Medie - i er sgu for skønne, haha

- Nanna

Likes

Comments

Hej piger

Jeg har længe gået og spekuleret over, om jeg skulle lave et blogindlæg, hvor jeg giver jer tips og tricks til at få længere + tykkere øjenvipper, da jeg gennem tiden har fået en del komplimenter på mine egne. Først vil jeg lige påpege at det selvfølgelig er meget forskelligt fra person til person hvor lange og tykke ens vipper er, men der er et par ting man kan gøre, hvis man gerne vil vokse dem.

Børst dine vipper

Okay, det lyder måske ret mærkeligt men mit første råd er at rede dine vipper igennem. Det hjælper med at separere dem og få blodcirkulationen igang, så de gror.

Olivenolie

Et andet tip kunne være en form for olie (helst oliven- eller kokosolie), da det indeholder ingredienser, der er med til at fremskynde tykkere og flotte vipper. Det eneste du skal gøre. er at dyppe en vatpind eller en ren mascarabørste ned i olien og påføre det både ved "roden" og spidsen. Så skal du egentlig bare sove med det hen over natten og efter et par uger vil du forhåbentlig se resultater.

Vaseline

Mit absolut yndlingstip er vaseline! Naturligt har jeg lange vipper, men vaseline har klart gjort dem stærkere og fyldigere. Du tager bare en smule vaseline på din finger og påfører det over det hele. Så kan du enten vælge at have det på et par timer eller sove med det og vaske det af næste dag. Gør det hver aften og du vil få lækre øjenvipper.

Kost

For at kunne gro dine vipper optimalt er det vigtigt at spise en masse proteiner og vitaminer. Du kan f.eks. spise fisk, æg, bønner, laks og yoghurt. Hvis du er virkelig utålmodig, kan du også tage et vitamin B kosttilskud (Biotin) for at få sundere øjenvipper. Desuden hjælper det også på dit hår og dine negle, hvilket kun er en bonus.

- Nanna

Likes

Comments

// MONKI SOLBRILLER // ENVII TEE // ASOS BÆLTE // H&M JEANS // CALVIN KLEIN STRØMPER // PUMA SNEAKERS //

Hej alle sammen

Så er jeg endelig tilbage efter en lang (men hyggelig) dag i Djurs Sommerland med familien. Jeg må ærligt indrømme at det faktisk var første gang jeg var der, da forlystelser og højder ikke er særlig meget mig. Dog fik jeg prøvet et par ting, hvilket var godt nu vi skulle køre næsten 2 timer for at komme derop. Det betød også at jeg skulle op klokken lidt i 9 i morges, selvom jeg festede hele natten og vågnede med en lille smule tømmermænd, haha. Nå men jeg hoppede egentlig bare hurtigt i noget tøj (blusen er faktisk Kathrines, så sorry hvis du læser med haha) og skyndte mig ud af døren. Vi ankom i sommerlandet omkring klokken 12 og spiste frokost, fordi vi var ret sultne. Bagefter udforskede vi hele parken og prøvede nogle af de forskellige forlystelser. Det var vildt sjovt at se alle de kreative ting, der var lavet og du kan være sikker på at få en god oplevelse ligemeget din alder, højde, størrelse eller type. Klokken blev omkring 17 før vi kørte hjem, og så hapsede vi lige lidt mad fra Sunset på vejen. Alt i alt en super skøn dag med min familie. Nu er planen egentlig bare at læse lidt op til min sidste eksamen, som er i historie på tirsdag. Jeg glæder mig så sindssygt meget til at få sommerferie! Det kommer i hvert fald til at blive fejret godt, men det forklarer jeg nok mere om senere ;))

- Nanna


Likes

Comments

Hey venner

I dag er der sket det vildeste; Nanna har endelig fået sig taget sammen til at skrive på bloggen! Hvem skulle have set det komme? Jeg må ærligt indrømme, at jeg har forsømt jer overdrevet meget, men grunden er simpelthen bare, at jeg blev nødt til at prioritere og derfor måtte bloggen ryge et stykke tid. Sorry - but that's the truth. Jeg har ikke haft overskud til det, da alt bare handler om eksamen, hvilket det har gjort i en evighed og jeg brækker mig snart over hele situationen. Så fik vi vist også det på plads. Nu videre til selve indholdet, som er 11 apps til din Iphone du kan få brug for på farten eller hvis du leder efter et sjovt spil.


MobilePay

Okay, appen taler for sig selv. Hvis du ikke har denne downloadet på din telefon, så aner jeg ærlig talt ikke hvor du har været henne. Den er min lifesaver, når jeg har glemt mit kort eller mangler kontanter.

Dreamdays

Èn af mine absolut yndlingsapps når det kommer til nedtælling til events eller vigtige datoer. Den er meget overskuelig og indeholder de features man har brug for, så man kan holde styr på sine dage. Jeg kom tilfældigt til at tjekke den, og opdagede at der kun er 11 dage til min sidste eksamen, og så venter der en dejlig lang sommerferie til lille mig. Ja tak!

Piccollage

Den app jeg altid bruger hvis jeg skal lave collager til mine venner på deres fødselsdage. Super nem og der kan være rigtig mange billeder i én frame, hvilket jeg er stor fan af!

Gæt og grimasser

Virkelig sjovt og underholdende spil hvis man mangler noget at lave. Min gode veninde, Kathrine, viste mig det og lige fra første øjeblik har jeg syntes det var ret grineren - især fordi man sidder og ligner en klovn med mobilen for panden.

Tour de druk

Så kommer vi til mit YNDLINGS spil, når jeg skal have en fed aften. Vil ikke afsløre for meget, men én ting er sikkert; hvis I skal have en fest, så spil det her for at sætte ordentligt gang i den!

Hay Day

Spillet som vi alle sammen spillede, da vi var 12 år gamle. Ja, jeg har lige downloadet det igen og er blevet helt afhængig af det, hehe. Jeg synes faktisk bare det er virkelig sjovt at gå fra en skod gård med en masse skov til at kunne købe mange maskiner, som kan sætte gang i salg af varer. Desværre skal jeg spare en masse op, så jeg kan få båden, men samtidig bliver jeg også nødt til at købe en masse får. Okay, stop Nanna.

Google Drev

Hvis du går i skole, og har tusindvis af afleveringer for (især gruppearbejde) vil denne app redde dit liv. Eller den har i hvert fald reddet mit mange gange efterhånden, da den gemmer automatisk og der er også features såsom stavekontrol og "vis antal ord", hvilket er virkelig godt til tysk ;)) siger det bare. Anyway - god app til skolearbejde.

Rejseplanen

God at have ved hånden mens man er på farten. Jeg har i hvert fald haft den i brug tonsvis af gange, når jeg skulle et sted hen hurtigst muligt hvad end det var med tog, bus eller metro. Det er et must til dem der rejser meget.

Check Ud

Hvis du har rejsekort ligesom mig + er lige så glemsom som jeg kan være, så er denne app lige noget for dig. Den sørger egentlig bare for at logge/stemple dig ud, hvis du glemmer det.

Sleep Cycle

Så kommer jeg til Sleep Cycle, som jeg egentlig ikke kan sige så meget om endnu, da jeg næsten lige har downloadet den fra App Store. Dog har nogle fra min klasse anbefalet mig den, da den analyserer ens søvn og gør så man vågner op på det bedste tidspunkt.

VSCO Cam

Den sidste app jeg vil forklare lidt om, er en som bruges til redigering af billeder fra ens kamerarulle. VSCO rummer rigtig mange muligheder (altså filtre, kontrast, stickers, tekst osv.) som gør billederne endnu mere interessante og federe at kigge på. Helt klart én app som er værd at tage et kig på - og så er den endda gratis.


Likes

Comments