Kære angst..

Jeg hader dig for at du har overtaget mig og min krop. Jeg hader dig for at du forhindrer mig i de ting jeg gerne vil. Jeg hader dig for at du er med til at jeg sårer mine nærmeste. Du ødelægger næsten alt. Fester, fødselsdage, skole, arbejde, familie, venskaber, forhold. Jeg hader dig for det.

Men tak..

Tak fordi du er med til at jeg en dag bliver stærkere. En dag kommer jeg ud på den anden side af det her, og du får ikke lov at komme med.
Tak fordi du giver mig mulighed for at lære mig selv endnu bedre at kende. Tak fordi jeg, nogle dage, kan styre dig mere end du kan styre mig.

Jeg glæder mig til den dag du forsvinder ud af mit liv.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Jeg har haft en god barndom. Masser af kærlighed fra begge mine forældre. Gode venner. God skolegang, ingen mobning. Jeg har altid fået at vide hvor heldig jeg er, hvor godt et liv jeg har haft.


Jeg har altid været "den glade", "den positive". Hvorfor kunne jeg ikke blive ved med det? Hvad gik der galt?


Jeg føler tit at jeg ikke kan tillade mig at have det dårligt. Men jeg har det jo ikke bare dårligt. Jeg lider af angst. Men jeg må ikke. Jeg har ikke lov til at være sådan her, når jeg er så heldig med alting. Jeg får stadig masser af kærlighed fra hele min familie, mine venner og min kæreste. Jeg har et arbejde, jeg tjener mine egne penge. What's not to like?

Likes

Comments

Hvad laver jeg her? På en blog hvor alle kan læse med. Læser nogen mon med?

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg ikke selv den fjerneste idé om hvorfor jeg netop har gjort det jeg lige har gjort - oprettet en blog ?! Mig, som aldrig råber højt om hvordan jeg har det. Mig som, for alt i verden, ikke vil have opmærksomheden rettet mod sig? Det her er det mest angstprovokerende jeg længe har gjort. Og der er ikke engang nogen der ved hvem jeg er? Måske finder ingen nogensinde ud af det.

Jeg har oprettet denne blog, mest for min egen skyld. Jeg har længe haft brug for et sted til at slippe tankerne løs. De mørke tanker, de glade tanker, de mærkelige tanker. Alle tanker.

Hvorfor så ikke bare købe en dagbog??

Jeg har prøvet at føre en dagbog, det gik ikke godt. Hvis jeg blot kan få én til at læse med og føle sig mindre alene, så vil jeg blive så glad. Og hvis ingen læser med, så er det også helt okay. Det hjælper mig uanset.


Jeg ved ikke hvad jeg vil, hvad jeg skal, hvad der kommer til at ske. Men jeg glæder mig til at få det at se.

Likes

Comments