Header

BLANDT ANDET, TANKER OM KARRIERE

"Vi har alle de værktøjer, vi skal bruge i vores "personlige værktøjskasse” til at opnå succes i livet. Men nogle gange behøver vi assistance fra andre til at grave dem frem. - Iværksætter, Casper Lohse

Overstående citat opsummere præcis hvordan jeg har haft det gennem en god periode nu. Det handler i og for sig om, at jeg kender min passion - jeg ved hvad jeg er god til, og hvad jeg vil i livet. Jeg ved også hvordan jeg skal komme dertil - sådan nogenlunde i hvert tilfælde. Men hver gang jeg sætter mig ned og siger til mig selv "Okay, NU tager du dig sammen, arbejder på dine drømme og nikker livet en skalle", så er der noget i mig der går i stå. Eller der er faktisk løgn… Der er noget i mig som sætter samtlige sanser i bevægelse, og så kan jeg ikke længere abstrahere fra noget som helst.


Tekstforfatning: Min store passion

Siden jeg var helt lille, sådan cirka fire år gammel, der begyndte ord og sammenfatning af disse at interessere mig. Jeg husker tydeligt hvordan jeg mærkede sommerfuglene baske i maven, når min onkel fik mig til at stave svære ord som "antenne", og jeg gjorde det med stor succes. De sommerfugle kender jeg nu som passion. Det var de samme baskende sommerfugle der hjemsøgte, når jeg sad med store runde øjne rundt om middagsbordet og hørte de voksne i familien føre en samtale. Jeg var fuldstændig ligeglad med, hvad de andre børn lavede, såvel som jeg var ligeglad med hvad samtalen handlede om. Det var mere fascinationen af fremmedord, som fik mig til at blive siddende. Kort sagt, jeg var et røvirriterende barn, der ikke gav de voksne meget taletid alene.

På trods af udsving og støvede teenage-tanker, så har jeg et eller andet sted altid vidst, at tekstforfatning skulle ende med at være min beskæftigelse. Det var blot et spørgsmål om hvordan og hvornår. Det skete så for cirka 2 måneder siden da jeg blev ansat i et online marketingsbureau som freelancer. Derfor er tekstforfatninger i adskillige afskygninger blevet min hverdag nu, og dette inkluderer også blogindlæg. Men når jeg blogger for en givent virksomhed er det naturligvis med en helt anden tilgangsform end det er, når jeg blogger privat. Der ligger langt mere research og strategisk planlægning bag. Jeg lærer så meget hver dag på mit arbejde, både angående SEO, visuelle udtryk og naturligvis tekstforfatning. Jeg er med hånden på hjertet dybt taknemmelig for dette, men når jeg kommer hjem og vil arbejde på mine egne projekter - herunder My Missing Label, så er jeg stadig i strategic mode.


Tingene skal skilles ad

Skriver jeg, imens jeg indfører endnu en overskrift - hvilket du ellers sjældent ser hos den gennemsnitlige livsstilsblogger. Nuvel, det skal også være ligegyldigt hvad andre gør, for jeg skal gøre det på min måde. Det gør mig ærligt en smule tung om hjertet, at føle jeg mangler motivation bag min passion, og det har i de sidste måneder fået mig til at tvivle. Har jeg måske bare bildt mig selv ind, at tekstforfatning var det jeg skulle dyrke? Jeg tog en snak om overstående med min kæreste i går, og det var netop her at konklusionen blev tingene skal skilles ad! Jeg skal ikke sidde og lægge en strategisk plan eller udføre en brainstorm, blot for at kunne fylde ord ind på min fritids-blog, for så bliver det arbejde. Jeg skal blogge når jeg har lyst, og når ideerne kommer til mig - i hvert tilfælde for nu.

Der er ingen ting galt i, at gå strategisk til værks med sine hobbyer. In fact er det jo sådan de fleste opnår stor succes. Men det er mit arbejde i dagligdagen, og der er for mig nødt til at være en klar skillelinje. Jeg kan ikke researche på mit eget liv og mine egne følelser. Den form for tekstforfatning skal komme direkte fra hjertet og ned på papir. <3

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Min ultimative busketlist
  • Se Nordlyset
  • Bade i Den Blå Lagune
  • Tage på hvalsafari
  • Prøve rutsjebanen i de schweiziske alper
  • Besøge verdenskortet i Hobro
  • Prøve zipline
  • Trekke til Machu Picchu i Peru
  • Tage på safari på en afrikansk savanne
  • Opleve Grand Canyon
  • Tage billeder ved Hollywood-skiltet
  • Snorkle ved Great Barrier Reef i Australien
  • Prøve river-rafting


I må meget gerne smide en kommentar, hvis der er noget som jeg bør tilføje til min Travel Bucketlist💗

Likes

Comments

BLANDT ANDET, LISTER

2O11 VS. 2017

Har I nogensinde forsøgt at google jer selv? Et godt råd herfra - lad være... Hold nu op hvor ville jeg ønske, at man i folkeskolen havde haft et fag ala "Brug og håndtering af sociale medier". Jeg har heldigvis fået ryddet det meste væk fra Googles søgehistorik, men så er der lige den her ene blog, som jeg havde med en veninde i 1.g. Hold nu op hvor er den hårrejsende pinlig. Og som om jeg husker hverken mail eller adgangskode, så "herligheden" kunne blive slettet.

Jeg tror der rundt regnet ligger ti indlæg derinde (apropos min fortid med mange forsøg på blogging). Et af dem er den klassiske "x antal fakta om mig. Som den real pro jeg var, skrev jeg 15 i overskriften, men nævnte kun 10. Lad dit applaus gå til mig idag.

Det kunne da egentlig være meget sjovt, lige at gennemgå et par stykker af dem, for at se om mit 17 årige jeg, på nogen måder har noget tilfælles med den jeg er på mit 23. år. Så det har jeg i sinde at gøre nu.

FACT 1: "Spanien er der hvor mit hjerte har hjem og i særdeleshed i Barcelona. Når jeg kan slå bøgerne sammen for alvor, her om 2 år, så tager jeg 8 måneder i Barcelona, hvor jeg vil arbejde og lære kultur og sprog bedre at kende."

- Nej det skete aldrig. In fact flyttede jeg mere nordpå og tilbage til min fødeby Tåstrup, så mere tropisk end det, blev det altså ikke. Jeg fandt en kæreste, og han er min endnu. Så at rejseplanerne blev skubbet til side, har jeg det ganske fint med. Istedet har jeg jo netop haft en fantastisk måned i Thailand, og har flere rejser i vente. Jeg har nu alligevel aldrig været den spanske señorita som jeg dengang gik og troede. Og det troede jeg nok kun, fordi jeg dengang netop havde haft en spansk ferieflirt året inden. Det bliver bare ikke mere cringe.

FACT 2: "Jeg vil i fremtiden gerne være journalist. Jeg kan ikke se mig selv som andet. "

- Der er som sådan ikke lagt låg på min passion for skriftlig formidling, men jeg har da rundet nogle andre faglige boldgader i mellemtiden. Efter gymnasiet tog jeg en HGS, hvor fagene var langt mere økonomiske. Det byggede jeg ovenpå med en uddannelse som markedsførings-økonom. Netop nu er der dog åbnet døre for mere skriftlig formidling i fremtiden, men som hardcore journalist bliver det nok ikke.

FACT 3: "Jeg spiser kun fjerkræ og dyr fra havet. Jeg bryder mig ikke om grise, køer og lam, eller for den sags skyld, alt andet med 4 ben. Jeg kan bare ikke lide det. Sådan har jeg nu levet i 6, næsten 7 år."

- Jeg nåede faktisk at runde 10-11 år som semivegetar (eller hvad det hedder på fancy selvrealiserings-dansk). Det viste sig så, at jeg havde et alt for lavt jernindhold i blodet, og der så jeg mit snit til igen at sætte tænderne i en god bøf. Jeg var sgu nok lidt for glad for bacon alligevel.


2011-Kira er i virkeligheden nok bare et tydeligt bevis på, at ens teenage år, er der hvor man udvikler sig allermest. Ingen skade er heldigvis hændt, selvom jeg synes at 2011-Kira er en tand for meget, og ikke behøvet at ligge til frit skue på Google. Grin gerne med mig. Det bliver nok kun ligesådan 5-6 år ude i fremtiden.


Likes

Comments

MUSIK

At "du bliver hvad du spiser" er efterhånden et statement som mange mennesker har taget til sig, og dyrker dagligt, bevist eller ubevidst. Personligt er jeg overdrevent let at påvirke. For mig er det ikke kun hvad jeg spiser som former mig som person, men også hvad jeg ser, dufter og lytter til.

Det sker at mit selvværd dykker helt vildt i perioder. Selvom jeg det seneste år har fået udviklet langt mere selvtillid, end jeg nogensinde troede jeg kunne bære (skud ud til Thailandsturen!), så har jeg i perioder bare brug for at blive bekræftet i, at jeg er ganske ok. Nogle gange er min familie og venners ord bare ikke nok, og så er det jeg må dykke efter denne bekræftelse i mig selv.

Jeg har derfor lavet en playliste på Spotify, helt og aldeles dedikeret til de øjeblikke, hvor musikalsk terapi er det eneste som virker. Playlisten har jeg kaldt for "Energi" hvilket vel er meget sigende. Den er lille og kompakt, men strækker sig bredt mellem gammel 80'er rock og det helt nye 15-minutes-of-fame-pop. Fælles for dem alle er, at de taler til min selvtillid. De beskriver den lykkefølelse og det selvværd som jeg i momentet af behov netop skal genfinde.

Prøv bare at trykke "play" på en enkelt af sangene under. Luk øjnene og lyt til teksten, og fortæl mig så, om du ikke fik det bare lidt bedre? Lige nu er netop et af de øjeblikke hvor jeg er nød til at jagte min indre confidence ned. Der er store drastiske beslutninger som skal tages, og det kræver sgu ærligt lidt mod og god musik med på vejen. Så hvis I har nogle sange, som jeg bør tilføje til min liste, så del dem gerne med mig. Jo flere jo bedre.


Jeg håber at I har en fantastisk weekend derude og at i for nydt solen.

Likes

Comments

ANBEFALINGER, MAD

Bloggens navn siger vel det hele, for det er ingen hemmelighed, at jeg som person er konstant selv-realiserende. I en lang periode af mit liv, har jeg banket hovedet mod bordet og tænkt tanker som: "Hvorfor gør jeg ikke sådan" og "Hvorfor ser jeg ikke sådan ud". Nu er den negative svale udskiftet med en mere positiv og brugbar tankegang, og for det har jeg at takke de utalrige bloggere og youtubere verden over, som også er med på selv-realiserings-bølgen.

En af de youtubere som jeg brugere mest energi på er Kalyn Nicholson. Hun har et enormt motiverende drive, og er sindsyg god til at videreformidle sine egne metoder til os "seere". Hun lavede blandt andet en video kaldt "4 Steps To Get Your Sh*t together". I den video råder hun til, at man skriver navnene ned på de personer, som inspirerer én, og analyserer hvad det er, som er så fascinerende ved netop dem.

Jeg gjorde således, og jeg begyndte straks at drage paralleller mellem de her mennesker. Eksempelvis gik det op for mig, at hver og en af disse personer, har meget faste rutiner angående madlavning. Enten har de råd til at bestille mad udefra stort set hver dag, eller også forbereder de samtlige måltider på faste dage i løbet af ugen.

Jeg har haft tænkt på at springe ud i det der foodprepping mange gange, men flere ting har fået mig til at springe fra. Så har det virket uoverskueligt, så havde jeg ikke bøtter nok, eller også var det lige lovligt for fitness-agtigt. Efter at jeg så overstående video, og mit tankespind blev sat på fuld speed, besluttede jeg mig for at nu var nu. Og sådan lige nu. Så fra den dag af og nu en lille måned frem, har jeg været med på bølgen.

Og lad mig sige jer...
Det har været en ren success! Min BFF er hoppet hovedkulds med ud i mit projekter (som hun forresten gør med alle mine skøre ideer), og det har betydet at vi nu har endnu flere venindeaftener, hvor vi sammen står i mit køkken, snakker, griner og forbereder noget som gør vores hverdag så meget lettere. Derudover er vi nu næsten fri for madspild herhjemme, vi impulskøber mindre, og er mindre forfaldne til, at bestille mad udefra. Og det eneste det krævede fra mig af, var tre ekstra bøtter fra IKEA, så det var jo ikke så slemt ;)

Fremover tænker jeg at vise lidt bedre hvilke retter jeg forbereder, så det håber jeg kunne være interessant :)

Likes

Comments

MIN STIL

1 / 2 / 3

4 / 5 / 6

7 / 8 / 9

Vejret bekræfter os endelig i, at det altså er forår nu, og som solen skinner ind ad min vindue, begynder jeg også at få lidt stress over min knap så forårsagtige garderobe. Jeg er født ind i en kæmpe familie, og den er jo kun vokset efter som herren i husets familie også er temmelig stor. Derfor står foråret altid på mange fødselsdage, påskefrokoster (dem har vi så klaret), konfirmationer osv.

En af de kommende store begivenheder, som faktisk allerede er om et par uger, er min mindste brors konfirmation. Hold nu kæft hvor er jeg egentlig ikke forberedt. Min anden bror og jeg har overhovedet ikke styr på vores indslag, vi har ikke styr på gaven og jeg har slet ikke styr på mit outfit heller.

Derfor har jeg brugt hele formiddagen af min fridag på at kigge efter kjoler på Nelly, og overstående er hvad jeg har fundet af muligheder. Mine krav er sædvanligvis mange, præcis som dengang hvor jeg skulle finde min nytårskjole. Det er forår, så selvfølgelig skal kjolen være pastelfarvet, men IKKE beige eller svag rosa/lyserød - Det kan min hud slet ikke bære. Så skal den sidde til ved taljen, og være løsere nedad. Og vigtigst af alt så skal den være budgetvenlig. Derfor står alle kjolerne også til under 500,-

Selv er jeg ret hook på den første maxi-dress, men nu må vi se. Jeg er ikke helt bevidst om, hvorvidt næste måneds budget kan holde til et kjolekøb. Jeg retter nemlig stadig op på de økonomiske (men absolut nødvendige) skader, som jeg gjorde mig ved min Thailands-tur. Jeg har jo også et par kjoler fra Thailand hængende i skabet, og før eller siden skal de jo luftes... De er bare ikke pastelfarvet, så måske det kan retfærdigøre for... Naaah, vi må se.

Likes

Comments

BLANDT ANDET

Der er nu gået to måneder, siden jeg lod bloggen hænge ved et indlæg om, hvordan jeg væltede min tissekop hos lægen. Da jeg kradsede noget så pinligt ned, havde jeg sgu regnet med at det hurtigt skulle drukne i andre mere sigende indlæg. Bare tanken om at en arbejdsgiver eller lignende googler mit navn, og det første de kommer ind på, er hvordan jeg takler pinlige lægebesøg med fastelavnsboller... Det får mig seriøst til at krumme tæer.

Men to måneder er nu fløjet afsted og sådan er det. Gennem den første måned befandt jeg mig under solskinsstråler i Thailand sammen med en af mine aller dejligste veninder. Den næste har stået på et brutalt "velkommen til Danmark". Jeg vendte tilbage til sandwich-making på mit nuværende arbejde, men her var sket uoverskueligt mange ændringer, siden jeg sidst stod der, så det har krævet noget tilvænning.

Jeg ville lyve hvis jeg påstod, at jeg ikke allerede var begyndt at planlægge næste tur til udlandet - for det er jeg, og det bliver til efterår/vinter. Jeg har været bidt af en rejsegal tosse, siden jeg igen landede på dansk jord. Mit fokus har aldrig været så skarpt før, for nu handler det om at samle monetos nok til endnu en ferie. Dog en kortere én af slagsen. Den udvikling som jeg oplevede i Thailand, den vil jeg gerne have igen og igen. Når folk fortæller, at det gør dem til bedre mennesker at rejse, så tror jeg nu på dem.

Likes

Comments

BLANDT ANDET

Vi er nu elleve dage fra, at jeg vinker farvel i Kastrup Lufthavn, og sætter kurs mod Thailand. Derfor har jeg også måtte bruge en helvedes masse penge på præparater, medicin og vacciner. Jeg tror vi rundt regnet er oppe på et par tusindlapper. Sådan er det, når man ikke har været så langt væk hjemmefra før, for så skal der laves kombi af både hepatitis A og B. Dertil kommer Malariapiller til vores dage i Chiang Mai, Emodium til når maven ikke længere vil, næsespray grundet mine kroniske fejl på trommehinden og alt det løse.

Som om det ikke var nok, så vågnede jeg i morges med følelsen af ubehag og smerter. Jeg traskede derfor afsted til lægen med mistanke til blærebetændelse, og der var misandten bingo. Nogle vil nok mene at det er for klamt at snakke om, men vi har nok alle prøvet dét eller hvad der var værre. Jeg opgraderede i hvert tilfælde lige mit lægebesøg til max pinlig idag. Som om det ikke er nok at det niver og sviger hver gang jeg tisser, så formåede jeg også lige at vælte koppen ud over vasken. Det skete fordi jeg blev forskrækket over følesensoren, som fik vandhanen til at gå igang.

Hold kæft hvor var det til grin, at komme ud til skrænten med de få dråber det derefter kunne blive til og så ovenikøbet bede om noget disinficerende, så jeg kunne rydde op efter mig selv. Lægen grinte og ønskede mig god weekend, og jeg kunne blot tænke på, hvilken fest det bliver med 24 timers arbejde og min klodsethed. Det krævede en fastelavnsbolle, før jeg var kampklar igen.


Likes

Comments

BLANDT ANDET

Forud for My Missing Labels startskud, ligger ti stive år, hvor interessen for blogging har fyldt i mig helt ud til fingerspidserne. Jeg har ikke tal på, hvor mange blogs, jeg har startet op og lukket ned igen. En gang kom det så langt, at jeg skreg skældsord mod computeren, da en anden havde taget det domænenavn, som jeg ønskede. Den anden var mig selv.... To år forinden.

Mit tankespind foregår altid som om, at jeg læser tekster op, der ligeså godt kunne have stået sort på hvidt herinde. Men når jeg så endelig sætter mig foran computeren, klar til at dele de tanker, som har fyldt mit hoved i dagevis, så forsvinder de. Nogengange er meningen bag der stadig, men de gode formuleringer, dem har jeg glemt. Andre gange, så aner jeg ikke, hvilke emner det er, som på det seneste har givet mig sommerfugle i maven og småticks i fingrene.

Sagt højt og tydeligt, så mister jeg rigtig hurtigt fokus, og det spænder ben for mig. Det vælter mig om kuld når det handler om My Missing Label, det slog mig ud af kurs, da jeg studerede, og det forstyrrer mig ualmindeligt meget i mine daglige gøremål. Jeg bliver så forvirret når jeg ikke kan afslutte et projekt, og heller ikke huske hvad der skulle ske næst. Og derefter kommer tristheden.. Tristheden over ikke at føle sig som en anstændig fuldendt voksen.

Det er næsten som en indikation på, hvor vidt du står mig rigtig tæt eller ej, for kun de som kender mig ud og ind, har bidt mærke i mit koncentrations-besvær. Det kan selvfølgelig også handle om, hvor ens egen personlige grænse går for, hvad man føler at kunne pådutte et andet menneske. Selv har jeg taget en beslutning om, at det ikke er noget, som jeg ønsker at undersøge nærmere gennem læger osv. For hvad skulle en diagnosetitel hjælpe mig? Og hvem siger, at der overhovedet er noget anderledes ved mig?

Måske er det sådan her, at rigtig mange mennesker føler. Måske er det en følelse, som bare er rigtig svær at sætte ord på. Jeg ved jo selv hvor svært det er for mig, for tårerne triller ukontrolleret ned af kinderne lige nu. Det er sgu bare skide hamrende sindsforvirrende, når man mest af alt har lyst til at sove dagene væk, men samtidig kører tankerne på speed. De rækker både ud mod højre, venstre og retninger jeg ikke anede fandtes.

Der ligger to mål bag, at skrive og udgive den her tekst. For det første så håber jeg inderlidt, at jeg ikke er alene om, at føle som jeg gør. For det andet, så giver det mig luft, når mine tanker får lov at stå på skrift. Så værsgo'. Brug det til noget eller brug det til ingenting. Men tak fordi du læste med, og giver mig muligheden for, at puste ud, når behovet opstår.

Likes

Comments