Italiensk

Kære alle derude

Vi er godt trætte af de grå, regnfulde og blæsende dage. Derfor har vi gennem vores madlavning forsøgt at finde tilbage til sommeren, hvilket er lykkes gennem denne italienske kartoffelpizza. En bid af pizzaen og man føler pludselig, at man sidder på en hyggelig vingård i 30 graders varme.

Bon appetit!


Opskrift på hvid kartoffelpizza med parmaskinke og mozzarella
(opskrift til 4 personer)


Ingredienser
  • 2 pizzabunde
  • En pakke parmaskinke
  • 2 store mozzarella
  • Frisk basilikum
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • 5-7 kartofler

Fremgangsmåde

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. Skræl så kartoflerne og koge dem (husk at tilsætte vandet salt). Når kartoflerne er færdigkogt skæres de ud i tynde skiver. Herefter rulles pizzabundene ud på en bageplade en god mængde olivenolie smøres ud på bundene. Man kan nu begynde at ”samle pizzaen” ved først at lægge kartoffelskiverne ud på bunden, for derefter at krydre med salt og peber. Derefter flås mozzarellaerne og lægges oven på kartoflerne, for hernæst at lægge parmaskinken på. Designet af pizzaerne er op til den enkelte, men I kan se to forslag på billederne ovenfor. Pizzaerne er nu klar til at sættes i ovnen, hvor de skal have omkring 15 min.. Efter de 15 min. er der kun tilbage at sige ”Buon appetito!”


Tips!

  1. I sommermånederne vil vi klart anbefale, at man tilbereder pizzaerne i grillen på et grønsagsnet, da dette giver pizzaerne en sprødere bund.
  2. Tilføj evt. artiskokker til pizzaen for at pifte den ekstra op

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Italiensk

Kære alle, der vil læse med

Vi elsker simpelthen bare det thailandske køkken! Derfor har vi i denne uge lavet en lækker thai-inspireret aftensmad, der består af en wokret med en masse grønsager og smag af kokos samt en frisk mangosalat, der komplimenterer den lidt tunge smag fra wokretten. Vi har derudover lavet en video, der viser, hvorledes mangosalaten tilberedes (https://www.youtube.com/watch?v=o_7wouOIr3Y).

Vi håber, at I vil få glæde af denne opskrift, og de mange andre opskrifter, som vil følge.

Bon appetit!


Opskrift på wok med kylling, kokosmælk og risnudler
(opskrift til 4 personer)

Ingredienser
  • 4 stk. kyllingfilet
  • 2 dåser kokosmælk
  • En pakke risnudler
  • 1 lime
  • 1 frisk chili
  • Gulerødder
  • Squash
  • Salt
  • Peber
  • 2 fed hvidløg
  • Olivenolie
  • Koriander
  • Frisk ingefær


Fremgangsmåde
Start med at hakke hvidløg, chili og ingefær. Kom derefter olivenolie i en wok, og lad olien varmes op før hvidløg, chili og ingefær kommes i wokken. Imens hvidlæg, chili og ingefær varmes på wokken, skæres kyllingefilerne ud og vendes i limesaft, koriander, salt og peber. Kyllingen tilberedes hernæst i wokken med de eksisterende krydderier. Når kyllingen er i wokken, kan man skærer grønsagerne i tynder strimler. Disse strimler lægges i wokken, når kyllingen er tæt på gennemstegt. Hernæst sættes vand over til risnudler. Mens man venter på, at vandet skal koge, tilsættes kokosmælken wokken. Wokretten skal nu nå op til kogepunktet, før der skrues ned for varmen, så retten blot står og simre. Når vandet i gryden begynder at koge, kommes risnudlerne. Risnudlerne skal kun have et par minutter før vandet hældes fra, og risnudlerne kommes op i wokken, hvor de bliver færdigtilberedt. Efter risnudlerne har været i den simrende wokret i nogle få minutter, er retten klar til at blive serveret.


Opskrift på mangosalat med babyspinat, granatæble og lime


Ingredienser
  • 1 mango
  • 1 granatæble
  • Babyspinat
  • 1 lime


Fremgangsmåde
Skyl babyspinaten og kom den i salatskålen. Del herefter granatæblet i fire båder, hvorefter du kan tage kernerne ud og komme dem i salat. Hernæst deles mangoen og kernen fjernes, hvorefter mangoen skæres i både, skrællen skæres bort, og mangoen skæres nu i tern. Til sidst tilsættes limesaft efter egen smag.


Likes

Comments