Header

I min sommerferie besøgte jeg både Italien, men også Den Franske Riviera hvor vi hovedsaligt boede i Cannes. Dette er et indlæg om min tur dertil, og jeg håber også at nogen af jer vil kunne bruge indlægget som en slags guide til Den Franske Riviera med fokus på Cannes, Nice og Monaco. Det er en personlig rejseguide, så her vil I kunne læse om det vi lavede og hvilke anbefalinger jeg har.

Cannes

Vi boede i på et lejlighedshotel i Cannes. Hotellet var placeret lige bagved det dyre Carlton hotel og ved siden af et eksklusivt casino. Hotellet vi boede på hed Resideal Premium Cannes. Vi boede 6 personer på værelset, og havde derfor et af de store værelser øverst på 6. sal. Der var en dobbeltseng, køjeseng og sovesofa med plads til 2 personer.

Selve hotellet havde en mindre pool med en del solsenge. Min anbefaling er at man først ankommer til poolen efter kl. 12 da man derfra har sol resten af dagen. Derudover har hotellet en lille bar som styres af receptionen, et meget lille fitness rum med 1 løbebånd, 1 cykel og 1 crosstrainer. Fitness er inkluderet var inkluderet i vores værelsespris, jeg er usikker på om det er inkluderet i alle. Hotellet havde også 2 spabad samt sauna. Disse faciliteter koster 20€ at benytte sig af.

Vi brugte meget af vores tid i Cannes til at solbade og gå en masse ture. Hvis I ønsker at solbade på stranden, og ikke vil betale for en solseng - så kan jeg anbefale at tage den del af stranden som ligger nærmest Palais des Festivals (bygning hvor filmfestivalen afholdes). Den del af stranden er nemlig ikke lige så besøgt som den i den modsatte ende. I kan også betale for en solseng og priserne starter fra 18€ for en dag.

Somsagt så blev der gået mange kilometer i Cannes. Vores favorit sted må være lystbådhavnen ved siden af Palais des Festivals. Så hvis man er til STORE både, så er det altså her det sker. Ellers så kan jeg anbefale bare at gå, for Cannes er utrolig smuk.

Vi spiste meget ude, og enkelte dage blev det også bare til McDonalds. Men på vores allersidste dag besøgte vi Upside Down, som ligger nær den allerede nævnte lystbådhavn. De yder en rigtig god service, maden smager godt og priserne er overkommelige. Ellers så kan det anbefales og søge lidt væk fra strandpromenaden, da priserne bliver lidt billigere et par gader væk derfra.

Monaco

Den ene dag besluttede vi os at kører en tur til Monaco og senere samme dag til Nice. Vi startede som sagt i Monaco hvor vi var omkring kl. 11:30. Der var rigtig lang kø for at komme ind til byen, men når man først er inde, så var det også ventetiden værd. Vi startede med at spise tidlig frokost hos Star 'N' Bars, hvor vi fik tacos og burgers. Herefter bevægede vi os op til fyrste paladset, som lå højt, med udsigt ud over Monaco. Helt klart et sted jeg vil anbefale jer at besøge.

Herefter begyndte tiden at løbe fra os, men vi ville gerne have se det populære casino samt lystbådhavnen, da vi havde hørt at bådene skulle være meget større her end i Cannes. Vi startede ved havnen, og der lå rigtigt nok en masse store både. Vi drømte lidt at det en dag ville være en af vores, men det er nu kun en drøm. Haha!

Turen til det populære casino skete igennem en tunnel, en stejl bakke og en masse trapper. Vi fandt dog ud af at man cirka halvvejs i den tunnel kunne tage elevator derop - hvorfor havde ingen sagt det? Så husk lige det, hvis I beslutter jer for at tage derhen.

Nice

Vi valgte selvom at det var ved at blive sen eftermiddag, stadig at besøge Nice. Vi kunne i det mindste få noget aftensmad og en gå tur. Da vi kom dertil fandt vi et parkeringshus som lå meget tæt på McDonalds, Chanel og de andre dyre butikker (ved strandpromenaden). Vi tog derfra ud på en lille shoppe tur og endte med at tage en 30 minutters cykeltur med en af de mange cykeltaxa'er som vi stødte på. Vores chauffør var Vincent, som var rigtig dygtig til at vise os det bedste af byen på blot 30 minutter.

Jeg har ikke så mege til Nice, men jeg overvejer helt klart at besøge byen igen for det er en meget smuk by.

Gorges Du Verdon

Et af de smukkeste steder jeg har besøgt, og en af de fedeste oplevelser. Vi kørte en morgen afsted til Gorges Du Verdon. Nogen af dem vi rejste med havde besøgt stedet dagen forinden, de havde derfor en adresse til os. Men jeg har efterfølgende undersøgt en nærmere adresse til stedet hvor vi var, og her kan I med fordel kører efter "Pont Du Galetas". Vi ankom efter lidt rejse tid omkring middagstid og valgte derfor at få spist tidlig frokost på en lokal sidevejs restaurant i nærheden. Specielt sted, men maden var smagte fint.

Herefter ville vi gerne leje en vandcykel, så vi kunne komme cykle ind i bjergene. Når man kommer ind i bjergene har du mulighed for at springe ud fra små og store klipper - det var skide skægt!

Ventetiden til vandcyklerne var cirka halvanden time og vi gav 35€ for 2 timer for 4 personer.

Det er egentlig det jeg har oplevet, og har af anbefalinger til området. Inden længe vil jeg komme med et lignende indlæg fra min tur til Lignano/Venedig i Italien.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

ZauchenseeDet er ved at være den tid på året hvor de fleste begynder at smide billeder op på diverse sociale medier, af de snedækkede pister, deres wienerschnitzel med pomfritter og deres drinks fra afterski-baren. Og så er det også ét år siden at jeg var på min første ski ferie og jeg vil rigtig gerne afsted igen.

Min familie og jeg har altid haft Italien som feriested når vi skulle på ferie, og derfor har skiferie aldrig været på tale. Men så er det godt at man som 'voksen' har mulighed for at træffe egne valg, og det betød derfor også at jeg prøvede ski-ferie-livet for første gang sidste år. Jeg bliver helt misundelig på andre, når jeg kan se de er på skiferie. For jeg forelskede mig godt og grundigt i dét med at stå på ski, da jeg var afsted.

Der er lidt snak frem og tilbage om vi skal på skiferie i påskeferien, men om det bliver til noget må tiden vise.

Jeg håber ihvertfald at alle dem som enten er afsted lige nu eller skal afsted her i vinterferien, får en rigtig god tur.

Likes

Comments

 photo FullSizeRender.jpg
Jeg synes solen har kigget gevaldigt frem idag, og jeg er vild med det. Jeg håber snart vi får nogle lækre sommerdage herhjemme.

Lige præcis det at solen har været fremme idag har fået mig til at tænke på sidste sommer hvor jeg var i Italien med min familie. Det var verdens lækreste ferie og det lækreste vejr. Vi var i Lignano Sabbiadoro og vi havde ikke én dag med dårligt vejr. I år har jeg ikke nogen planer så jeg tillader mig at drømme rigtig meget.

Hvad har I af planer i år?

Likes

Comments

 photo pic_1.jpg

 photo sponsoreretindlaeliggEF.jpg Hvis der er noget jeg ALTID har drømt om, så er det at komme på en sprogrejse til udlandet. Det er noget alle burde gøre hvis muligheden er der. For mig var muligheden der, men jeg tog den ikke og det fortryder jeg den dag idag. De af mine venner som har været på sprogrejse, har kun talt godt om det og de har samtidig fået venner for livet på meget kort tid.

Da jeg var lidt yngre drømte jeg om en sprogrejse i Berlin, for at blive bedre til sproget. Jeg har altid forstået hvad der blev sagt når nogen talte tysk til mig, og jeg har altid kunne svare tilbage på begynder-tysk. Det lærte jeg da jeg som barn gik i en tysk børnehave. I folkeskolen fik vi først tysk i mellem-klasserne og det betød at jeg havde glemt meget af mit tyske, og det synes jeg egentlig er lidt synd.

Selv den dag idag overvejer jeg stærkt at tage på en sprogrejse til Berlin. EF Education First tilbyder nemlig et kursus for personer på +19år som ønsker sprogkursus på alt fra 2-24 uger. På dette kursus sættes der fokus på at lære tysk hurtigt, samt eksamensforberedelse. I kan læse meget mere om netop dette tilbud lige her.

Udover at sidde på skolebænken så kan man også tage på opdagelse i Berlin. Jeg kan anbefale ting som det jødiske mindesmærke + brandenburger tor(disse to ting ligger lige ved siden af hinanden og området er rigtig flot med gode butikker). Man kan også tage en tur i det berømte Berliner Fernsehturm eller besøge Checkpoint Charlie. Hvis I er mest til shopping så vil jeg anbefale Kurfürstendamm som er en lang gade med butikker på hver side. Kurfürstendamm er nok stedet hvor jeg efterlod de fleste af mine penge da jeg var på ferie der.

Hvis I bare som det mindste tænker på at tage afsted så klik her og bestil noget uforpligtende materiale ganske gratis. Det har jeg netop gjort.

Likes

Comments

 photo 12558938_1552369541751722_405533430_n.jpg  photo 916522_1687608101523222_651672023_n.jpg  photo 12547214_1242706985744850_5374494_n.jpg Da jeg var yngre var mit største ønske at komme på skiferie. Mine forældre har dog aldrig haft tanken om at gøre det, da de mest er til sommer, sol og strand. Så nu hvor jeg alligevel havde fået en skiferie i julegave, så skulle jeg da også benytte mig af muligheden. Vi boede i en fantastisk lejlighed i Flachauwinkel som lå 50 meter fra en lift hvilket var fantastisk for det var ikke specialt rart at gå rundt i skistøvler. Udover at stå på ski i Flachauwinkel stod vi også i områder som Zauchensee, Flachau, Wagrain og flere til.

Likes

Comments