Header

 photo image1 3_2.jpg

Dette indlæg indeholder affiliatelinks

Jeg må ærligt erkende at jeg slet ikke havde forudset sådan en stor omtale af Black Friday som der er i år. Det er helt vildt hvor mange rabatter butikkerne(både de fysiske og online) langer ud til os forbrugere. Derfor synes jeg også kun at det er fair at jeg bringer et overblik over de tilbud I kan finde online imorgen, og jeg kan love jer for at det ikke er skuffende.


Nelly.com har 20% på alt samtidig med de hver time kører specielle deals med fantastiske priser. Hertil kan jeg fortælle at der blandt andet er 70% rabat på Riverisland fra 11-12.

Boozt.com har 20% på alt. For at benytte sig af dette tilbud skal I bruge koden: BLACK20.

Moodings.com har 25% på alt. For at benytte sig af dette tilbud skal I bruge koden: BLACKFRIDAY25.

Justspotted.dk giver 20% på gavekort i ramme med rabatkoden: BLACKFRIDAYJS. Desuden skal I huske på at I på ordre over 499kr får 1 x Christmas Bronze fra Lakrids by Johan Bülow.

Spoiled.dk giver 30% på alt.

Designfavoritter.dk giver 25% på alt i deres julekategori.

BandofJules.dk giver 35% på mærkerne: StineA, Pernille Corydon, RebekkaRebekka og Carré med rabatkoden: Sale35.

DMSkincare.dk giver 25% på alt med rabatkoden: DMWOOMIO.

Ellos.dk giver op til 50% rabat på udvalgte varer - disse vil fremgå på hjemmesiden.

Bubbleroom.dk giver 50% på en valgfri vare ved brug af rabatkoden: BLACK15.

Asos.com giver 20% på alt med rabatoden: CYBER.

Zalando.dk sænker deres priser på op til 70.000 vare med rabat op til 50% dette vil fremgå af hjemmesiden.



Jeg håber at I kunne bruge dette til noget - rigtig god BLACK FRIDAY til alle.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

 photo image3_1.jpg
For at kunne skrive dette indlæg var jeg ret meget nødt til at tage et selfie så I kunne se resultatet.

Dette indlæg vil nemlig omhandle mine kindben. For de er nemlig ikke naturlige - og hvorfor så ikke det? Jeg besluttede mig for at jeg gerne ville få lavet en behandling med restylane indsprøjtninger så jeg fik markeret kindben. En ting som jeg havde overvejet nøje. Markeret kindben har i mine øjne altid været det flotteste hos personer. Kindbenene spiller bare en vigtig rolle i ens ansigt, synes jeg.

Jeg besøgte en klinik her i Sønderborg som laver restylane behandlinger og fik sprøjtet 1ml restylane i hver. På selve dagen kunne man se resultatet tydeligt, men dagen efter var det svundet lidt ind igen og jeg var derfor ret skuffet. Behandleren forsikrede mig om at det nok skulle gå blabla og der ville komme et fint resultat, men hvor fuck(her må jeg godt bande) var de markeret kindben???

Jeg var ret så skuffet efter min første behandling fordi jeg netop havde set frem til de her flotte markerede kindben. Så jeg blev sat i kontakt med Kim fra Klinik Qura i København. Jeg besøgte ham en formiddag og resultatet fra besøget hos ham er det som I kan se på billedet foroven. Kim er yderst professionel og jeg stoler virkelig på hans arbejde. Kim bruger et stof/produkt der hedder Volbella(juvrederm) som er tykkere end restylane. Jeg vender helt sikkert tilbage til Qura i fremtiden hvis jeg vil fortsætte med de markerede kindben.

Jeg kan mærke på mig selv at jeg er blevet mere tilfreds med mig selv efter at have fået denne behandling. Jeg er ovenikøbet også blevet mere glad, synes jeg selv, haha.

Hvad synes I om det og har I selv fået indsprøjtninger eller fået lavet andet om på jeres krop?

Likes

Comments

 photo visitkorts_1.jpg
SÅ SKETE DET. Jeg tog mig endelig sammen for en uges tid siden til at få bestilt nogen visitkort og nu er de her. Jeg synes resultatet er dem er blevet fantastisk. Jeg elsker dem. Jeg glæder mig enormt meget til at komme til event så jeg kan få delt nogen ud. Jeg har i første omgang bare bestilt 100stk da jeg jo ikke engang ved om der er nogen som vil have mit visitkort. Praktisk er det ihvertfald så jeg ikke skal til og skrive navn og blog ned på et stykke hvidt krøllet papir. Jeg har bestilt disse visitkorts inde hos Moo.com efter anbefaling fra andre bloggere. Kvaliteten er fantastisk og det vil jeg helst ikke gå på kompromis med.

Jeg har valgt og skjule mit nummer på visitkortet på billedet - derfor kan det godt se lidt underligt ud.

Likes

Comments

Nedtur

 photo lm.jpg

Hvis der virkelig er noget jeg ikke vil tale om så er det om hvad jeg egentlig går og laver pt. mht. skole. Ikke fordi jeg skammer mig over hvordan landet ligger lige pt. men fordi der simpelthen også bare har været så meget nedtur ind over. Og det er det som dette indlæg kommer til at omhandle idag. Nedtur.

August 2012 startede jeg i 1.G på Sønderborg Statsskole. Det har ikke været nogen hemmelighed og jeg har også skrevet om det før herinde, derfor vælger jeg at skrive navnet på skolen. Jeg fik den bedste klasse - ever. Alle var så søde og jeg synes vi alle kom rigtig godt ud af det med hinanden. Og jeg havde et meget fedt halvt år på skolen i den klasse. Efter jul havde nogle skiftet linje, men de fleste flyttede med over i en ny klasse sammen med nogen andre som havde samme linje. Det var OGSÅ en meget GOD klasse. Igen var alle mega søde og det var en rigtig god klasse.

Lad mig sige det som det er. Min nedtur havde intet med skolen eller klasserne at gøre. Det var min fortid som bankede på døren og ville gøre mig ondt. Omkring d. 26 december 2012 begyndte jeg at føle mig meget alene, ked af det og jeg ville egentlig ikke noget. Nytårsaften var min veninde og jeg inviteret til fest, men jeg ville egentlig heller ikke med der. Jeg følte ikke for det. Jeg dog med alligevel og det endte også med at være en rigtig fin fest.

Efter nytår fik jeg det kun dårligere og jeg begyndte meget og være indelukket derhjemme og var ikke rigtig sammen med nogen. Men det skulle vise sig at jeg blev lidt gennemskuret af en klassekammerat som fik mig til skolepsykolog og det er nok det bedste jeg har gjort. Det har været det bedste og være til psykolog da det har hjulpet mig at arbejde med de ting, som i virkeligligheden var grunden til min nedtur. Så jeg er rigtig glad for at jeg fik hjælp.

Jeg valgte undervejs i mit psykolog forløb at droppe ud af skolen. På det tidspunkt var det vigtigste for mig at blive helt klar i hovedet ikke og have det dårlige væk. Jeg afsluttede så derfor ikke 1.G.

August 2013 var der tid til en ny start. Jeg valgte og starte på HF. Jeg fandt dog hurtigt ud af med mig selv at HF ikke var noget for mig, så derfor valgte jeg at droppe ud af HF og læse enkeltfag på fjernstudie, hvilket vil sige at gå i skole via computeren hjemmefra. Det har jeg fornylig valgt og afslutte, da jeg godt kunne tænke mig at slå rødder i København inden for den nærmeste fremtid. Det betyder at jeg pt. er på jagt efter et fuldtidarbejde så jeg kan tjene nogle penge og muligvis allerede til Januar eller sommeren 2015 flytte til København.

Nu er jeg NÆSTEN færdig med at fortælle jer mit ufortalte liv. Mit sidste indlæg udgives inden længe og det bliver endnu engang meget personligt.

Likes

Comments

LIVET ER FEDT

 photo me.jpgJeg har tænkt over hvordan jeg skal drage personlige ting ind på bloggen igen. Det har nemlig været svært for mig at komme ud med ting. Jeg tror egentlig jeg er bange for at vise den rigtige Morten og fortælle Mortens rigtige holdninger. Så da jeg tilbage i min 3 ugers pause fra bloggen spekulerede over hvordan jeg skal få mere 'mig' ind på bloggen, så tænkte jeg at et godt sted at starte nok ville være min skolegang. Jeg skriver ikke det her for at få medfølelse eller noget andet. Jeg skriver netop det her fordi jeg på en måde har brug for at få det ud, og til nogen der lytter til mig i forvejen. Så det er oplagt at fortælle jer det, det er oplagt at bruge bloggen. Bloggen er jo mit frirum. Derfor vil jeg i små bidder i forskellige indlæg komme ind på hvordan jeg har haft det fra børnehaveklassen og til hvor jeg står idag. Disse indlæg vil jeg smide ud løbende når de er færdige, fordi det ellers ville blive et rigtig langt indlæg. Dette kan lidt betyde at jeg stopper nogle underlige steder, men det vil give mening til sidst. Det er lidt ligesom en tv-serie.

De her er ikke nemme og skrive, da jeg ikke synes jeg får det hele forklaret som jeg vil, så jeg håber at I stadig tager imod dem med kyshånd. Men hvor starter man lige?

Jeg tror egentlig at vi alle elskede at gå i skole i starten. Børnehaveklassen, første, anden og tredje. Hvis jeg skal være helt ærlig, så må det nok være de bedste 4 år på min skole. Selvfølgelig var der til tider også episoder som man helst ville være foruden. Specielt der hvor jeg klaskede mit penalhus efter min matematiklærer, så hun måske fik forstuvet to fingre(ups). Jeg fortryder det så meget, og jeg kan stadig godt være ked af det over den dag idag, at jeg har gjort det. Livet går videre, og jeg er sikker på hun er kommet over det, men skulle du nu læse med, så vil jeg gerne undskylde.

Jeg synes den første tid på skolen, børnehaveklassen til tredje, var den tid hvor der var mindst konflikter og mindst mobning. Jeg følte at alle fra klassen egentlig godt kunne enes med alle. Jeg har været rigtig glad for min klasse. Det har fandme været en fantastisk klasse. Gode oplevelser og gode minder. Vi havde det bedste sammenhold i klassen.

Klassetrinene 0-3 klasse var nok de mindre barske. Klassetrinene 4-6 klasse var nok lidt mere middel barsk. Det var her hvor alle begyndte og tænke lidt over hvilket tøj de gik i, hvordan de så ud, gik med makeup, fik voks i håret og alle de der ting. Her var jeg ikke rigtig med på moden, fordi jeg var ligeglad med hvad jeg gik i. Jeg var ligeglad med hvordan mit hår det sad. Jeg var faktisk bare ligeglad. Folk kunne have det samme tøj på i 4 dage og jeg var ligeglad. Det var jo deres valg. Desværre så var der bare nogle på årgangen, som mente det var klamt og de personer ikke havde råd til tøj. Det var på det tidspunkt, nu hvor jeg tænker over det - hvor det var moderne at gå i dyrt mærketøj - og det skulle helst dokumenteres med både indkøbspose og kvittering - fordi ellers var det ikke rigtig mærketøj.

Imens årgangen skændes med det så jeg passivt til fra sidelinjen og jeg fik til tider smidt et kommentar i ansigtet om at mit tøj ikke var korrekt et mærke eller det var for grimt. Det var som sådan ikke rigtig noget jeg tænkte videre over fordi jeg i forvejen var ligeglad med den idé om at gå i mærketøj.

Det skulle så vise sig at de små kommentarer jeg fik om midt udseende, kun var en mindre ting af hvad der ventede mig i overbygning.

Dette indlæg fortsættes i et andet indlæg.

Likes

Comments