Min barn har den bedste far, det vil enhver mor nok sige.
Olivers far, min mand er det. Ikke fordi han gør alting rigtig men fordi han prøver. Og han giver ikke op!

K, gør det her med livet som indsats. Til trods for at ham fik muligheden for at smutte dengang jeg blev gravid.
Jeg havde brug for at give ham en udvej så han ikke skulle føle sig tvunget til noget. Men istedet for at stikke af, bad han mig om at gifte mig med ham. Og det gjorde jeg ❤️

Han lever for at ordne ting, og han fikser vores familie altid.
Han griber når vi falder og holder os højt når vi ikke længere selv kan gå!

K, er verdens bedste far fordi han elsker Oliver lige så højt som han elsker mig. Det er inspirerende at se og det får en selv til at ville yde det bedste og være den bedste udgave af sig selv. Så glædelig fars dag til alle fædre igår! ❤️

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Mange ting kan man sige er stressende, men tanke myrder må være toppen af poppen. Jeg har været stoppet på medicin for en tid og mit hovede kører bare der ud af.. trods jeg ellers lige var i en god periode.
Så medicin start fra imorgen igen. 🤔

Det er helt ærligt forfærdeligt at gå fra at have det sindssygt godt sammen som familie og som enkel person. Man føler alt er under kontrol og super fedt.
Men så, i løbet af fucking no time så bliver jeg revet ud af min ellers så kontrolleret rytme for at blive sparket i ansigtet og derefter for så ikke at kunne finde tilbage. 😩

Måske andre også, men helt ærligt. Hvem opfandt lige nervesygdomme? Hvem opfyldt overhovedet kroniske lidelser? For dem vil jeg seriøst gerne lige have en snak med!?

Så medicin start imorgen, så kan vi igen sige Hej til kontrolleret tænkning og nul appetit. Nogen af jer undre her sikkert over "hvorfor stoppe i første omgang".
Medicinen er ikke altid svar på alting og sidst endte jeg mere sur og deprimeret end nogen sinde før, men dette sker også hvis jeg ikke tager den på længere sigt. Så kuren er hele tiden at starte og stoppe.. så halleluja for medicin som er svaret på denne lidelse. Den er super fucking duper. 🖕🏼

Likes

Comments

Hvem er mest hårdfør i kæmpen mod sygdom?

Efter at have lagt igår og idag med snot og hovedepine er jeg lige ved at falde død om, alle mine rutiner, gode værdier og faste standpunkter bliver smidt ud og erstattet med dyne på sofaen, hunden der skal puttes med, og baby der mest kan og må hvad han vil! Der er hverken overskue til motion, sundt mad eller lektier..

Min mand derimod har lagt vandret siden lørdag og er for første gang idag taget på arbejde uden at lyde om en zombie på vej ud af døren.
Han har været fuldstændig færdig, altså døden nær!! Men trods hvor livstruende syg han var (snot og ondt i hovedet). Har han alligevel magtet at male gangen, der skulle bare ikke snakkes til ham. Han laver store som små opgaver men man skal bare lade som om han ikke er tilstede.
Dog tager han gerne imod et stykke slik og en kop varm te i ny og næ 😅

Så hvem er den bedste til at være syg?
Mor som trækker alle i sofaen og hygger og nusser. Men som intet andet kan. Eller
Far som klare opgaverne i hjemmet men som prøver at gøre sig selv usynlig 🤔

Jeg sidder i hvert fald tilbage med et smil på læben, for nøj hvor er vi et ynkeligt par (med snot hængende ud af næsen) 😜

Likes

Comments