Hvad er en spiseforstyrelse egentligt, og hvordan defineres den?? - Hmm godt spørgsmål, men jeg er i hvert fald tit blevet konstateret med, at jeg Har sådan en.

Ud fra mine egen super-gode erfaringer eller noget. Så vil jeg sige, at man kan have en bevidst eller ubevidst spiseforstyrelse. En spiseforstyrelse er en måde, hvor man tænker og handler på i forbindelse med mad. Vejning af mad, potioner og hvilken slags. Derudover betragtes en spiseforstyrelse, som en sygdom. En sygdom du ikke bliver født med, men kan udvikle. En psykisk sygdom, som der kommer og smadrer dig og dit liv, dine omgivelser og bare ALTING. Den ødelægger alting, og din hver dag bliver usammenhængende og der er intet overskud til noget. Du bliver fuldstændigt kontrolleret af den.

Hvilke typer spiseforstyrelser findes der? Der findes mange forskellige spiseforstyrelser, såsom: Anoreksi, bulimi, Tvangsoverspisning, Ortoreksi, Sed og Arfid.

Blah blah blah

Det er helt-sikkert ingen, der alligevel læser dette.

Men jeg vender tilbage i morgen, og vil fortælle en del af min "historie". Godnat.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Klokken er 22:14.

Jeg er udmattet, efter en alligevel mega-dejlig-kort dag. Heldige mig fik "fri" kl. 11:35, da vores idræts-modul i 3.modul blev aflyst for, og jeg skal ikke op til NG - som vi ellers skulle have i 4.modul, så jeg smuttede hjem, wuhuu.

Nå men, jeg sidder på min hvide læder sofa/seng - den er halvt af hver, såå det kalder jeg den haha. Ej sry, jeg er en person, der altid prøver at snakke uden om alting, men nu kommer jeg til sagen.

Jeg har ondt i maven. Det har jeg NÆSTEN alt. Og det er ikke fordi, at det er sommerfugle, eller at jeg har spist "for meget", men tanken om at skulle i skole i morgen. JEG GIDER IKKE MERE. GIV MIG FOR HELVEDE BARE FERIE!!

Det hele handler nu bare om, at jeg får angst. Nu. I morgen, og bare kon-fucking-stance. Det er rædselsfuldt. Angst i alt for mange forskellige underlige og ubeskriveligt-latterlige former.. Angst for at gå på gange. Angst for at sige hej til bekendte, som jeg ikke er sindsygt tætte med. For tankerne flyver rundt i mit hovedet og siger "hvordan tænker de, at jeg ser ud", "hvordan fanden er det, hun går". Dette har 100 p også noget med min præsentations angst at gøre. At præsentere mig selv, eller ikke noget, jeg bryder mig om. Eller at stå ved en tavle og fortælle noget til en stor gruppe. Det bryder jeg mig bare ikke om, og har ALDRIG gjort.

Kan ikke lide opmærksomhed på et niveau, hvor ALLE er rettet mod en. Jeg får panikangst ved, at det er nu og her, jeg bare skal brilleirer og præsterer på kommando. Det er vold ubehageligt altså. Altså nej tak, og hvorfor skal man tvinges, til at stå og skal have al den opmærksomhed. Appropos opmærksomhed, så fatter jeg hat af folk, der er opmærksomhedskrævende, altså wtf, hvordan kan I lide eller gøre det, jesus. På den anden side, ville jeg ønske, at det var mig..

Nå men back to panikangsten. DET ER den værste. Når jeg står ved tavlen, og skal sige noget. I det øjeblik banker mit hjerte med 700 km i timen, jeg begynder at svede. Og jeg sveder STORT SET aldrig, altså wtf. Mit hoved bliver rødt som en tomat, og jeg føler mig som en atombombe, der er ved at sprænge i luften. Kan næsten ingen ord få ud af min mund, medmindre, jeg har øvet mig så meget på forhånd, at jeg kan memorere sætninger i hovedet, uden at tænke over, hvad det overhovedet er, jeg står og siger. Det er sygt i hovedet, at det skal fungere på den latterlige måde.

AL dette siger nok også meget om mig som person. En usikker person. En person, der ikke kan hvile i sig selv. En person der er bange for, hvad andre tænker om én.

Nå men godnat.

Det er vist tid til at gå i seng.

Selvom det jeg mest har lyst til, er at destroyere denne blog, som jeg lavede for under en time siden, waow Mathilde.

Likes

Comments

Velkommen til min blog

Hej. Jeg har valgt at oprette en blog, da jeg gerne vil sætte følelser på nogle af de ting, jeg struggler med hver evig eneste fricking day..

Ja altså, som man 100 p sikkert allerede kan mærke, er jeg ikke en person, der giver et fab førstehåndsindtryk eller er særlig god til at præsentere mig selv. Denne blog skal dog heller ikke handle om mig mig mig, selvom det nok fremstår paradoksalt, idet at alt det crap jeg kommer til at skrive om, vil sgu da handle om mig haha. Ej, det jeg prøver at sige er, at jeg ikke vil fortælle så meget, om hvem jeg rent faktisk er, hvor jeg bor eller noget om mine venner - hvis det giver mening.

Waow, det her er allerede fucked - ligesom min hver dag, æv hva.

Selvom jeg gerne vil prøve at få mig selv til at forstå, hvad det er er, der påvirker mig til at få det psykisk dårligt over narder, så vil jeg at sætte ord på det, så jeg måske kan indse, at det er så latterligt, alt det lort, der sker oppe i mit dumme hoved.

Jeg håber, at der er nogen, der vil følge med og I kommenterer gerne lige så meget, som I vil. Jeg tager intet konstruktivt kritik personligt, selvom jeg er en ultra-giga-enormt følsom person.

Hvad er det her for en elendig start? Nå ja, det er sådan jeg tænker om mig selv, og omkring ALT jeg foretager mig. Jeg føler ikke, at jeg kan finde ud af en skid, jeg er ikke god nok, og jeg tænker al for meget over ALTING, og det med "ikke at være god nok".

Jeg får helt ondt i maven ved tanken om at udgive det her bullshit, jeg har sat mig ned og skrevet. Og NEJ jeg spørger ingen, om det her en god idé at udgive fordi folk jeg kender, ikke skal læse det her. Lol, jeg får sikkert ikke en eneste læser..

argh, nu udgiver jeg min syggo-dårlige "introduktion" til min blog.

Likes

Comments