Nu er der næsten gået en måned siden jeg har opdateret min blog, selvom jeg er blevet spurgt flere gange hvornår der kom nyt ud.
Grunden til at jeg først opdaterer nu er simpelthen at jeg godt ville vænne mig til min hverdag og komme ind i en rutine før jeg giver mig til at fortælle om den.
Men nu har jeg min rutine og kan skam også fortælle om den! Det første der sker er at jeg vågner 5:30 og går i bad og spiser morgenmad. Det plus at ordne mit hår og tage en lille lur runder så op til at vi er klar til at køre 7:15. Afsted i bilen er vi alle undtagen Harleigh som kører med John da hun er den eneste der skal i Elementary School. Så mødes vi (John Michael på 4, Lauren på 11, og Meemee og jeg på henholdsvis 16 og 17)
med først tante Lacey hvor vi sætter John Michael af som følges med fætrene Christian og Carter i børnehave. Derefter mødes vi med Alexis som går på Senior år i High School med Meemee og jeg så hende køre vi med.
I første time har jeg avanceret engelsk som er rigtig avanceret når engelsk ikke er dit første sprog! Jeg er nu rigtig godt med og har en fantastisk lærer og nogle fede klassekammerater som er utroligt hjælpsomme! Så har jeg Civics (studie i Amerikas historie og hvordan regeringen er bygget op med de forskellige rettigheder og fridomme amerikanerne er så stolte af), hvilket egentligt er vanvittigt simpelt siden vores lærer også er coach på Football holdet og egentlig hellere vil fokusere på det end på os... så det der oftest sker er at han giver os svarene til næste dags test i timen dagen før. Til gengæld er der i Amerika 1 eller 2 tests om ugen per fag (nogen gange flere) især i engelsk, civics og kemi.
Indtil videre har jeg ikke fået under 100% i nogle tests i Civics da det næsten er logiske svar men sådan er fagene utroligt forskellige. For eksempel har jeg kemi lige efter, hvor jeg kæmper for at kunne følge med. Min lærer er helt fantastisk og går over det med os igen, hvis der er noget vi ikke forstår, men det er stadig svært. Har stadig et utroligt godt gennemsnit i klassen, men fandt ud af at jeg fik et F og mine forældre blev ringet op, en dag hvor jeg havde afleveret en underskrift en dag forsinket. Noget der også er anderledes er at der er intet elektronisk, så du er heldig hvis din lærer har en SMS service sat op, ellers bliver du ikke husket på noget.
I kemi får vi vanvittigt mange lektier, og svære lektier også, men det er intet sammenlignet med de chapter tests vi får. Problemet med chapter tests er at skolen er ret så fattig så der er ikke råd til at vi kan tage bøgerne med hjem, så den eneste måde at læse op på, er hvis du har vanvittigt gode noter, og hvis du kan huske omkring 15-18 (lange) deskriptioner af kemiske ord i hovedet. For eksempel skulle vi i sidste test huske forskellen på quantitative og qualitative data, (hvilket jeg byttede om på hvilket resulterede i et D, ups...). Men den anden slags test er husketests med det periodiske system, og da min fotografiske hukommelse virker er kicket in (ingen ide hvorfor) har jeg kun fået 100% på dem indtil videre.
Til sidst på dagen har jeg speech hvilket er utroligt hyggeligt og nok der jeg har fået flest venner. Angående venner har jeg fået helt vildt mange af slagsen og har det altid fedt når vi har vores 30 minutter frokost pause (som er den eneste pause på en 08-15:15 dag...) og når vi lander om morgenen. Udover alt det her foregår alt i hånden på skolen så er efterhånden vant til at skrive 10-15 sider i bellwork, noter og afleveringer om dagen. 
Nu vi er ovre rutinedelen (som blev lige så lang som en skoledag føles...) vil jeg da fortælle om nogle af de andre ting vi har lavet i mellem skoledagene. Faktisk havde vi kun 3 skoledage sidste uge på grund af at orkanen Harvey oversvømmede det meste af indre bys veje og ingen kunne komme til skolen, men jeg klager skam ikke. I dag er det godt nok mandag men det er så til gengæld også Labor day hvilket betyder alle har fri fra skole og arbejde. I weekenden besøgte vi Johns mor Lorraine i Alexandria hvilket var helt vildt hyggeligt. Det er sjovt at møde en farmor som opfører sig nøjagtig som en farmor gør i Danmark selvom det er første gang hun møder dig. Southern hospitality lyver ikke, de tager dig ind som var du deres her. Udover et festmåltid af en frokost blev der også tid til at fodre hendes to alligatorer, Ugly og Useless. Det var en vild oplevelse! De kommer når man fløjter men er ikke kæledyr som sådan - de bor skam bare i hendes sø. Udover det hoppede en 8 cm lang edderkop efter mig. Jeg stod omkring en meter fra en træpæl og viste min lillesøster den da den simpelthen tog springet og både søster og jeg skreg... så har man også oplevet det.
Sidste søndag tog vi til Dallas og købte homecoming kjoler, Meemee, Alexis, Amanda og Nikki som er Alexis' mor. Det var en hyggelig pigetur og jeg fik købt mig en smuk kjole til 2000 kroner, ups igen. Den er vedlagt som billede.
Udover det har vi hængt ud i vores nye pool og jeg har formået at blive solbrændt på 40 minutter her den anden dag, hvilket er ny rekord. Og så er vi begyndt i kirken at øve juleskuespillet... som er et skuespil om et skuespil. Det er meget hyggeligt og har fået nogle nye venner der som også går på Winnfield. Udover det sker der ikke alverdens. Jeg har fået mit første brev hjemmefra hvilket var spændende! Hvis andre vil sende mig et brev eller en lille pakke kan det sendes til adressen: 4020 HWY 1228, 71483 Winnfield, Louisiana til Christel Wernblad via the Rouse family.
En anden ting jeg har lagt mærke til er at man slutter hver aften af med at kramme og sige godnat og jeg elsker dig hvilket jeg lige skulle vænne mig til at gøre men nu er det rutine. Det går jeg meget ind for. Man skal altid huske at sige at man elsker sin familie inden de smutter ud af døren eller i seng.
Nu må jeg vist hellere komme i gang med at forberede mig på morgendagens kemitest!
Vedlagt er et billede fra første skoledag, et billede af John Michael og jeg i poolen, et billede af solnedgangen over vores pool og min homecoming kjole!

Likes

Comments

Dagen jeg rejste stod jeg op klokken 3 efter nogle dejlige dage i godt selskab i KBH og et dejligt sidste måltid med far og mor, efterfulgt af en paradisis. Det var i god tid og vi var i lufthavnen hele to timer inden boarding, og nuppede en kop kaffe på 7/11. At sige farvel til mor og far var helt vildt hårdt og det var med våde øjne jeg mødte de andre ved gaten. Vi fløj 8 danskere sammen og turen var egentlig meget fin uden nogle problemer. Da vi ankom til hotellet og have fået det info vi skulle have tog vi en tur i poolen og fandt os til rette i vores værelser lige i tide til aftensmad klokken 19 (01 dansk tid) og var allerede i seng 19:30 efter en lang dag og 22,5 vågne timer i streg.

De kommende dage gik forfærdeligt hurtigt i forhold til alt det vi nåede at opleve. One World Observatory hvor vi så NY fra Empire State Building, frihedsgudinden, Ellis Island og museum (kan staarkt anbefales), ny mad, tidszone, sprog og mennesker. Det var alt sammen så fantastisk og en oplevelse for livet. Tanken om at jeg har vaaret på en partyyacht under frihedsgudinden med mennesker fra Slovakiet, Italien, Polen, Tyskland, Spanien, Equador og mange flere er så sindssygt. Jeg fik blandt andet en veninde fra Polen, Zuzanne (Zue) som også skulle til Louisiana, faktisk ti minutter væk, som jeg brugte i dag med. Da tiden kom til at tage videre, var det lidt af en kaotisk dag. Jeg skulle flyve fra Newark til Dallas og så til Monroe i Louisiana. Jeg havde kun en time til at skifte i Dallas hvilket var rigtig lidt i forvejen så blev mit fly til Dallas forsinket en time og jeg måtte i sidste øjeblik få en billet til det næste fly 20:40 så var forst i Monroe 21:50 hvilket er 04:50 dansk tid med de 7 timers forskel der er.

Familien og værtssøster Meemee (Chanyakans amerikanske navn) stod klar med velkomstskilt og alle 4 søskende jeg nu har! De sidste par dage med familien har været så dejlige og de er super søde. I dag fik jeg lidt af et kulturshock med deres kirkeservice. De er baptister og meget religiøse. Der var rigtig meget antihomoseksualitet og had og synd. Jeg blev meget forskrækket og endte faktisk med snakke med min værtsmor om det som var meget forstående og sagde at jeg ikke behøvede tage med, hvilket lettede mit hjerte en del. De gør det flere gange om ugen men jeg tror jeg holder mig til den ene gang hvor at hele familien samles efter og spiser hvilket er søndag. Efter vi havde været i kirke og jeg havde fået snakket med Amanda kom min veninde Zue der forbi og fulgtes med os hen til Amandas mor som bor lige nede af vejen. Det gør det meste af familien faktisk. Vi spiste fantastisk sourthern mad som ris, sovs, brisket, kylling, grøntsager og bønner. Til dessert var der banana pudding og det var så godt.

Vi har også købt skoleuniformer hvilket var en smule besværligt og mere end en smule dyrt men det er jo noget man må tage med hvis man vil gå på High School! Min mor har en skønhedssalon med sin søster så inden jeg starter i skole næste-næste onsdag skal jeg have klippet og highlightet hår hvilket jeg ret så spændt på!

Udover det, hygger vi meget hjemme og jeg nyder virkelig at bruge tid med familien, oftest indendørs pga vejret men huset er så stort at der er plads til flere end 7 hvis det skulle være. Vi har i øvrigt også en blebærende labradoodle kaldet stella som pt er i løbetid, hvilket forklarer bleerne. Hun er super dejlig og familien lige nede af vejen har også hunde, grise, heste, geder osv. Klokken er ved at være 22:30 her og jeg er stadig jetlagged så jeg slutter den her...

vedhæftet er et par billeder fra New York, flyveturen til Monroe og min nye familie!

Likes

Comments

Jeg har brugt de sidste dage på at pakke alt jeg ejer ned i kasser og kufferter. Pakket til USA og pakket til eventuelt at være flyttet til Grindsted når jeg kommer hjem igen. 

Jeg udskød at pakke min kuffert fuldt bevist og ikke bare af dovenskab. Jeg fik min værstfamilie for over to måneder siden og skrev den først e-mail den 21. maj. Da jeg intet svar fik skrev jeg til min lokalkoordinator, hvor jeg heller ikke fik noget svar. Vi kontaktede så Momento som er det danske bereau jeg rejser med, som så kontaktede den amerikanske partner CIEE som så tog kontakt til familien. Deres datter havde været i en ulykke men de ville stadig gerne modtage Chenyakan (Thailandsk udvekslingsstudent) og jeg. Da datoen for at jeg skulle rejse nærmede sig blev vi mere nervøse siden vi stadig intet havde hørt og vi fik igen bekræftet gennem CIEE at de glædede sig til jeg kom. Det hjalp lidt men det var stadig ikke rart ikke at have hørt et ord i månedsvis. 

Nu er der så 2 dage til jeg rejser og i morges blev vi ringet op af Momento med nyheden om at familien var sprunget fra. De havde så heldigvis allerede fundet en familie i samme område som hellere end gerne vil tage Chenyakan og jeg ind for dette skoleår. Lige nu ved jeg ikke andet end at det er en familie på 5. Far, mor og 3 børn. Vi fik at vide at vi ville få mere at vide inden jeg skal flyve tirsdag klokken 7, så det ser jeg frem til.

Jeg er super glad for nu at have fundet en familie med det overskud det kræver at tage 2 teenagepiger ind i deres hjem. I morgen rejser jeg til København og siger de sidste "på gensyn" før Mor kommer den 31. Derefter er mine eneste planer at tage på Nam Thip og spise et fantastisk sidste måltid i Danmark, for i år, og komme sikkert til New York næste morgen. Så står den på 4 dages camp i New York som jeg nok også laver et indlæg om når jeg har fundet mig til rette hos min værtsfamilie.

Likes

Comments