Dagen jeg rejste stod jeg op klokken 3 efter nogle dejlige dage i godt selskab i KBH og et dejligt sidste måltid med far og mor, efterfulgt af en paradisis. Det var i god tid og vi var i lufthavnen hele to timer inden boarding, og nuppede en kop kaffe på 7/11. At sige farvel til mor og far var helt vildt hårdt og det var med våde øjne jeg mødte de andre ved gaten. Vi fløj 8 danskere sammen og turen var egentlig meget fin uden nogle problemer. Da vi ankom til hotellet og have fået det info vi skulle have tog vi en tur i poolen og fandt os til rette i vores værelser lige i tide til aftensmad klokken 19 (01 dansk tid) og var allerede i seng 19:30 efter en lang dag og 22,5 vågne timer i streg.

De kommende dage gik forfærdeligt hurtigt i forhold til alt det vi nåede at opleve. One World Observatory hvor vi så NY fra Empire State Building, frihedsgudinden, Ellis Island og museum (kan staarkt anbefales), ny mad, tidszone, sprog og mennesker. Det var alt sammen så fantastisk og en oplevelse for livet. Tanken om at jeg har vaaret på en partyyacht under frihedsgudinden med mennesker fra Slovakiet, Italien, Polen, Tyskland, Spanien, Equador og mange flere er så sindssygt. Jeg fik blandt andet en veninde fra Polen, Zuzanne (Zue) som også skulle til Louisiana, faktisk ti minutter væk, som jeg brugte i dag med. Da tiden kom til at tage videre, var det lidt af en kaotisk dag. Jeg skulle flyve fra Newark til Dallas og så til Monroe i Louisiana. Jeg havde kun en time til at skifte i Dallas hvilket var rigtig lidt i forvejen så blev mit fly til Dallas forsinket en time og jeg måtte i sidste øjeblik få en billet til det næste fly 20:40 så var forst i Monroe 21:50 hvilket er 04:50 dansk tid med de 7 timers forskel der er.

Familien og værtssøster Meemee (Chanyakans amerikanske navn) stod klar med velkomstskilt og alle 4 søskende jeg nu har! De sidste par dage med familien har været så dejlige og de er super søde. I dag fik jeg lidt af et kulturshock med deres kirkeservice. De er baptister og meget religiøse. Der var rigtig meget antihomoseksualitet og had og synd. Jeg blev meget forskrækket og endte faktisk med snakke med min værtsmor om det som var meget forstående og sagde at jeg ikke behøvede tage med, hvilket lettede mit hjerte en del. De gør det flere gange om ugen men jeg tror jeg holder mig til den ene gang hvor at hele familien samles efter og spiser hvilket er søndag. Efter vi havde været i kirke og jeg havde fået snakket med Amanda kom min veninde Zue der forbi og fulgtes med os hen til Amandas mor som bor lige nede af vejen. Det gør det meste af familien faktisk. Vi spiste fantastisk sourthern mad som ris, sovs, brisket, kylling, grøntsager og bønner. Til dessert var der banana pudding og det var så godt.

Vi har også købt skoleuniformer hvilket var en smule besværligt og mere end en smule dyrt men det er jo noget man må tage med hvis man vil gå på High School! Min mor har en skønhedssalon med sin søster så inden jeg starter i skole næste-næste onsdag skal jeg have klippet og highlightet hår hvilket jeg ret så spændt på!

Udover det, hygger vi meget hjemme og jeg nyder virkelig at bruge tid med familien, oftest indendørs pga vejret men huset er så stort at der er plads til flere end 7 hvis det skulle være. Vi har i øvrigt også en blebærende labradoodle kaldet stella som pt er i løbetid, hvilket forklarer bleerne. Hun er super dejlig og familien lige nede af vejen har også hunde, grise, heste, geder osv. Klokken er ved at være 22:30 her og jeg er stadig jetlagged så jeg slutter den her...

vedhæftet er et par billeder fra New York, flyveturen til Monroe og min nye familie!

Likes

Comments

Jeg har brugt de sidste dage på at pakke alt jeg ejer ned i kasser og kufferter. Pakket til USA og pakket til eventuelt at være flyttet til Grindsted når jeg kommer hjem igen. 

Jeg udskød at pakke min kuffert fuldt bevist og ikke bare af dovenskab. Jeg fik min værstfamilie for over to måneder siden og skrev den først e-mail den 21. maj. Da jeg intet svar fik skrev jeg til min lokalkoordinator, hvor jeg heller ikke fik noget svar. Vi kontaktede så Momento som er det danske bereau jeg rejser med, som så kontaktede den amerikanske partner CIEE som så tog kontakt til familien. Deres datter havde været i en ulykke men de ville stadig gerne modtage Chenyakan (Thailandsk udvekslingsstudent) og jeg. Da datoen for at jeg skulle rejse nærmede sig blev vi mere nervøse siden vi stadig intet havde hørt og vi fik igen bekræftet gennem CIEE at de glædede sig til jeg kom. Det hjalp lidt men det var stadig ikke rart ikke at have hørt et ord i månedsvis. 

Nu er der så 2 dage til jeg rejser og i morges blev vi ringet op af Momento med nyheden om at familien var sprunget fra. De havde så heldigvis allerede fundet en familie i samme område som hellere end gerne vil tage Chenyakan og jeg ind for dette skoleår. Lige nu ved jeg ikke andet end at det er en familie på 5. Far, mor og 3 børn. Vi fik at vide at vi ville få mere at vide inden jeg skal flyve tirsdag klokken 7, så det ser jeg frem til.

Jeg er super glad for nu at have fundet en familie med det overskud det kræver at tage 2 teenagepiger ind i deres hjem. I morgen rejser jeg til København og siger de sidste "på gensyn" før Mor kommer den 31. Derefter er mine eneste planer at tage på Nam Thip og spise et fantastisk sidste måltid i Danmark, for i år, og komme sikkert til New York næste morgen. Så står den på 4 dages camp i New York som jeg nok også laver et indlæg om når jeg har fundet mig til rette hos min værtsfamilie.

Likes

Comments