Portland er den største by i staten Oregon, der ligger på vestkysten over Californien i USA. jeg var der i min sommerferie 2017.

Steder

Alberta Street
Alberta Street suk… ja, jeg elskede stemningen på den gade. Der var specielt - både med pæne graffitibilleder på nogle af murene og den afslappede stemning, der fik mig til at føle mig velkommen,  og at der var plads til mig. Det kan ikke helt forklares, men du ved, hvad jeg taler om, når du har været der.

Verdens Mindste Park
Da jeg hørte om den først, syntes jeg, det var lidt underligt. Det er ikke et sted, du kan bruge flere timer, men et par minutter og et godt grin kan du sagtens få. Det er ikke andet end et lille træ og nogle gange et par blomster. Men den er værd at se og gå efter.

Saturday Market
Saturday Market foregår sjovt nok på en lørdag - men er der også om søndagen. Det er et okay stort marked, men man behøver ikke bruge så lang tid der. Men det er hyggeligt, den tid man er der. Og nej, det er ikke som sydeuropæiske markeder, men derimod det amerikanske tag på et marked. 

Salmon Street Springs
Salmon Street Springs er en rigtig hyggelig plads med springvandet i midten og nogle bænke rundt om. Man kan bare sidde i middagsheden - eller i kulden for den sags skyld - men den vibe, stedet udleder, er rigtig hyggelig og helt klart et stop værd. Og gå ellers langs floden, der løber ved siden af parken.

Shopping

Powell’s Boghandel
Powell’s boghandel er vidst nok den største bogforretning i verden (ik hæng mig op på det). I starten syntes jeg, det var meget uoverskueligt, da den er så kæmpe - og så endda i flere etager - men når man lige har lært kategorierne og opdelingerne at kende, er det meget smart, og så er der også bare et kæmpe udvalg. Så er der en, der har fået en rigtig god idé, fordi der er en afdeling, hvor de sælger brugte bøger, så nej de er ikke spritnye, men jo de er bedre end biblioteksbøgerne, der mangler en side hist og her (sagt med respekt for bibliotekerne). Sidst vær ikke bange for at spørge om hjælp. Personalet er rigtig søde.  

Mad

Salt & Straw
Mit eneste madtip er en super lækker iskæde, som efterhånden er i flere stater i USA. Men den første Salt & Straw isbutik, som den hedder nu, åbnede i Portland på Alberta Street. Og ja, der kan godt være lang kø, men hold da op, hvor er det ventetiden værd - også selvom smagene lød lidt mærkelige til at starte med. Har man fx nogensinde hørt om ‘strawberry honey balsamic with black pepper’ eller ‘pear & blue cheese’? Jeg tog dog ikke dem der lød så specielle, men alt i alt var de altså rigtig gode.

(Alle billeder tilhører mig! Hvis de skal bruges til noget, skal jeg være inde over det først.)

Likes

Comments


Et par gode sneakers er et must, da du kan give dit outfit et mere afslappet look, og så er de også lidt behageligere, når man skal gå længere. Derfor har jeg fundet 8 par: 4 i hvid og 4 i sort, i forskellige prisklasser, og alle nogen som jeg synes ville være et godt køb, som du vil kunne bruge mange gange.

Nr. 1 De Klassiske Hvide 
De første er fra Alexander Mcqueen. Det er et par helt basic hvide sneakers med en lille “platform” i bunden, så du kommer lidt højere op. De kan godt erstatte et par høje hæle, hvis de styles ordentligt.

Nr. 2 De Sporty Hvide 
Det andet par er fra Nike. De er lidt mere sporty i det. De kan give en fed kontrast til fx et lidt basic/klassisk outfit.

Nr. 3 De Casual Hvide 
Det tredje par er fra Saint Laurent. Hvis du har et lidt finere outfit på, men du også gerne vil gå med det i hverdagene, hvor man ikke skal noget helt så specielt, kan du tage disse på, for at 'dress it down' og få et lidt mere uventet look.

Nr. 4 De Klassiske Hvide Med Et Twist 
Det fjerde par er fra Valentino - og er ikke dem alle andre har med striben. De er lidt anderledes, men er stadig en klassisk model, og der kan man altså også få et pænere outfit uden at tage de højeste hæle på, fordi det har man jo ikke altid lige lyst til.

Nr. 1 De Klassiske Sorte Med Et Twist
De første er fra Dolce & Gabbana, og hold da op, hvor synes jeg de er seje og anderledes. Det er en sko, der kan gøre et basic outfit lige det mere spændende. Lige sætte prikken over i’et.

Nr. 2 De Casual Sorte 
Det andet par er fra Vans. Og ja, Vans er hypet meget op, men de er også en god måde at få et outfit lidt mere 'chilled down'.

Nr. 3 De Klassiske Sorte 
Det tredje par er fra Alexander McQueen og er en klassisk model, du kan style med stort set alt. Jeg har så heller ikke set andre med dem, så det er ikke en sko, du ser alle gå rundt med. 

Nr. 4 Den Sporty Sorte 
Det fjerde par sneakers er fra Adidas og er et lidt mere par sporty sko. Men de er stadig basic, så du kan style dem med meget og 'dresse it outfit down'.

Likes

Comments


At have ting der holder hele livet, og som du kan bruge om og om igen, er noget jeg værdsætter, og derfor tror jeg, at det i den lange ende er alle pengene værd at købe luksuriøse basisting til garderoben.
Her er min top 10:

Nr. 1 Et Armbåndsur
Et armbåndsur tror jeg altid vil være en ting, du kan bruge. Så du ikke altid behøver at hive mobilen op af tasken for at tjekke tiden, og fordi det er en tidløs accessorie. Her er jeg specielt vild med et fra Cartier, men hvis det ikke lige er dig, har Omega også et pænt et.

Nr. 2 Et Par Solbriller
Et par solbriller er noget, der dækker dit ansigt og kan skifte dit look og din silhouet. Derfor synes jeg, det er vigtigt at finde nogen, du synes er pæne, og du er glad for. Det kan også være en idé at investere i kvalitet, fordi det jo er noget, der skal "erstatte" dine smukke øjne og et godt lag mascara. Jeg er specielt vild med de lidt store og lidt cateye-agtige, og jeg har fundet nogle fra Saint Laurent, Versace og Gucci.

Nr. 3 Et Par Øreringe
Et par gode statement-øreringe er altid en god ting, da smykker lige sætter prikken over i'et. Jeg tror på øreringe aldrig går af mode, og jeg har fundet nogen, jeg selv elsker. De her er fra Tiffany & Co, da jeg elsker alt, der er guld, sølv og glitrer. De er begge 2 nogenlunde samme model fra Tiffany & Co, bare i 2 forskellige metaller.

Nr. 4 En Trenchcoat
En trenchcoat er et must, synes jeg, da den kan få et basic outfit til at se ud, som om du har tænkt over det, selvom du bare har taget en jakke på. Jeg er selv helt vild med Burberrys trenchcoats, og jeg har selv den originale lange i beige, men er også helt vild med denne sorte. Det er to klassiske farver, der stort set altid har været et hit gennem årene.

Nr. 5 En Statementjakke
En hverdags-/statementjakke, om du så er denimjakke-typen eller læderjakke-typen eller noget helt tredje, er en ting, du bruger så tit, så der er kvalitet altså et must. Med en jakke du bruger så meget, er det vigtigt, det er noget, der udstråler din personlighed. Så det er noget, du skal kunne lide, og altså ikke noget du kun køber, fordi alle andre har det. Her har jeg fundet 3: en læderjakke fra Acne Studios, en lidt finere jakke fra Chanel og sidst en denimjakke fra Dolce & Gabbana.

Nr. 6 Et Par Loafers
Et par loafers, suk.... Jeg ved ikke, hvad der er med dem, men de giver bare dit outfit et eller andet, som om du har tænkt i lang tid, og overvejet hvilke sko du vil have på. Selvom du i virkeligheden bare synes, at de var mega behagelige, så dem tog du bare på. Her synes jeg bare, der er ingen, der har gjort det bedre, end Gucci har. Derfor er begge par fra Gucci i samme model - i sort og brun.

Nr. 7 Et Par Hæle
Et par hæle, mener jeg, er en af de nemmeste måder at gå fra et hverdags chill-outfit til et finere outfit, selvom det bare er at skifte skoene (og så lidt smykker på). Derfor synes jeg, det er vigtigt at have nogle gode hæle i god kvalitet. Nogle du er glad for, og nogle der kan holde til festerne. Her er mine 2 yndlingsmodeller fra henholdsvis Manolo Blahnik og Jimmy Choo.

Nr. 8 Et Par Ankelstøvler
Et par ankelstøvler er en ting, der kan holde mange år, hvis du investerer i kvalitet, og en silhuet der har været på mode i mange år. Jeg ville elske dem her fra Balenciaga, da de er basic, men de forskellige metaller lige giver dem et twist. Hvis det ikke lige er dig, kan du gå med en støvle fra Jimmy Choo, som jeg også er helt forelsket i.

Nr. 9 Et Bælte
Et bælte er en ting, jeg elsker er kommet på mode, fordi nogle gange gør det bare lige, at jeansne sidder det bedre, og hvem vil ikke have det? Her har jeg så valgt 2 bælter og intet alternativ, fordi jeg synes, at der er 2 kategorier: et basisbælte og et bælte, der står mere ud og kan pifte et outfit op. Det første er fra Isabel Marant og vil være dit basisbælte, og der har jeg erfaret, at et bælte er noget, du bruger nogenlunde hver dag, så der kan du altså mærke forskel på kvaliteterne. Det andet er fra Gucci - ikke det som alle har hypet op. Så selvom Gucci måske går af mode, så er et sort bælte med et fint smykkelignende spænde altid pænt.


Nr. 10 En Taske
Når man taler om tasker, synes jeg, man har brug for lidt mere end bare en enkelt. Så her er det delt op i 3 underkategorier: en festtaske/clutch, din everyday taske og din everyday taske i brun. Under festtasker er den første fra Dolce & Gabbana og den anden fra Fendi. I kategorien everyday taske er den første fra Dior og den anden fra Chanel, og i everyday taske i brun er den første fra Mulberry og den anden fra Miu Miu.

Likes

Comments