Jeg er dybt afhængig af musik - især hvis det er slagsen, der giver en god fornemmelse langt ind i rygmarven. De grå & triste regnvejrsdage har fyldt meget på det sidste, og for mit vedkommende giver det bare et boost at fyre noget lækkert musik på. Jeg vil i den forbindelse dele min lille liste fyldt med mine september favoritter, enjoy!

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Sommeren er efterhånden ved at være slut, mens den travle hverdag indfinder sig. Med dette i baghovedet, er det svært ikke at tænke tilbage til de varme sommeraftener i idylliske omgivelser. Min sommerferie stod egentlig meget på arbejde, hvilket var et fint afbræk fra studiet, men selvfølgelig var en tur mod varmere himmelstrøg et must. Denne gang gik turen til Portugal sammen med min søde svigerfamilie, hvilket var en oplevelsesrig tur. Måske skal nogen af jer snart afsted? Eller betvivler den næste rejsedestination? I hvert fald kommer der en lille rejseguide til, hvad der er værd at vide, inden man smider de farverige klæder i kufferten!

EN INTERESSANT FORDELING
De første dage tilbragte vi i Lissabon. Ganske vist er det en ældre by, men med sin beundringsværdige kultur og historiske arkitektur, er den stemplet på listen over byer, der skal opleves! Vi boede på "Tesouro da Baixa by Shiadu", hvilket i den grad er et anbefalsesværdigt sted. Hotellet er placeret centralt samtidig med, det har sin helt egne charme. Lissabon byder på lidt af hvert, og den bedste måde at komme ind under huden på hovedstaden, er ved at slentre mellem de små brostensbelagte gader, der har en noget så gennemtrængende karakteristika. Hvis man ønsker at køle benene af, er det fordelagtigt at hoppe ind i en sporvogn - gerne 28'eren! På den måde kan man få en bid af byen og de mange skjulte perler, gennem et sporvognsvindue. Der er dog mange hyggelige småbyer i Portugal med hver deres karakter og efter fire nætter i Lissabon, valgte vi at pakke kufferten og leje en bil, så vi kunne drage videre. Næste destination var Ericeira. Her lagde vi vandreskoene på hylden, så vi kunne nyde en masse god mad og smukke solnedgange - byen er forresten perfekt, hvis man er god til at surfe, og hvis man som mig, aldrig har sat fødderne på et surfbræt, er der også rige muligheder for at lære det! Vi lejede et hus, der var placeret centralt, således det var indenfor den perfekte dagsturs-afstand at besøge to andre berømte byer, nemlig Sintra og Porto, som begge er på verdensarvslisten. En perfekt kombination af sightseeing og afslapning, som i den grad er en fordeling, jeg er vild med!
MAD & DRINKS

For portugiserne betyder bordets glæder meget. Den bedste måde at få et indblik i det, er ved at smage det - og det kan man roligt kaste sig ud i, for én ting er sikkert, nemlig at portugiserne altid bruger friske råvarer. Mange af retterne består nemlig af fisk & skaldyr, så hvis man er glad for det, er det noget af en gastronomisk oplevelse! Endnu bedre er det, hvis det bliver ledsaget af en god vin, hvilket de fleste restauranter & caféer tilbyder til en rimelig pris i forhold til Danmark. En anden forfriskning, som er værd at anbefale, er Sangria! Det er den ultimative sommerdrik, man næsten bliver nødt til at smage, når man er i Portugal eller Spanien. I tilfælde af den søde sult skulle melde sig, kan man finde den berømte kage "Pasteis de Nata" overalt! Den vælter ingen budgetter og smager lidt af risengrød toppet med kanel!

GODE RÅD

I Portugal bruger de Euro, hvilket er rimelig håndgribeligt, da de fleste kender det i forvejen. Dog er det en god idé at hæve en god slat hjemmefra, da de ikke tager imod kort særlig mange steder, samtidig med gebyret i automaterne er temmelig højt. Desuden er automaterne ikke altid lige lette at finde, men hvis I ønsker en trofast følgesvend, så gør jer den tjeneste, at sørge for, at I har internet i EU, så Google Maps er frit tilgængeligt. I et land med stejle små gader og markante niveauforskelle som Portugal, kan man nemlig hurtigt gå galt i byen! Det går desuden hånd i hånd med at leje en bil - især hvis man lige vil et smut forbi nogle af de outlets, der er placeret mellem byerne, hvor man hurtigt kan gøre sig en god handel. Det var alt for mit første blog-post, hehe. Jeg vil yde mit bedste for at komme med inspirerende indlæg i fremtiden - glade tanker herfra!

Likes

Comments