Hej derude!

Står du og skal til London, så kommer du simpelthen ingen vej uden om at skulle besøge en ægte engelsk café og få dig en god omgang traditionel "Afternoon Tea". London er mulighedernes by og selvom jeg nu har besøgt den fem gange, så synes jeg altså stadig, at den kan være en jungle at finde rundt i!
Denne gang boede jeg på Holiday Inn Forum Hotel**** I bydelen Kensington. Jeg vidste ikke ret meget om området, men fandt hurtigt ud af, at det rent faktisk rummer nogle fantastiske og autentiske spisesteder. Her blandt andet: Fait Maison! Som i kan se på billederne så er stedet utroligt hjertevarmt og indbydende - ligeså er personalet i caféen.



Nu hedder det jo godt nok "Afternoon Tea", men vi ved jo alle sammen godt, at et lækkert stykke kage er den vigtigste del af denne lille hyggelige begivenhed (woop woop). Og når det så er sagt, så rummer dette sted altså alt, hvad en kage-elskers hjerte kan begære! Det er ikke fordi at der er mange kager at vælge imellem, nej - man er nemlig ikke i tvivl om, at enhver af disse smukke kreationer, som kigger ud af kølediskens glasrude, er nøje udvalgt og lavet med kærlighed.



Du finder ret hurtigt hertil: tæt ved caféen ligger Underground-stationen "Gloucester Road". Til denne station kører den grønne (District), gule (Circle) og den mørkeblå (Picadilly) linje. Når du kommer op af metroen, drejer du simpelthen bare til højre og så ligger caféen på din højre hånd ca. 100 meter nede af gaden. Nemt!
Sidder du lige nu og tænker: "jeg er bare IKKE en sukkergris..." så frygt ej. På modsatte side af vejen ligger en amerikansk diner, der er så autentisk, at jeg ved min første bid af min morgenmad blev i tvivl om, hvor i verden jeg nu engang havde taget flyet hen.... oh my, hvor smagte det altså bare godt. "The Diner" er navnet, indretningen er amerikansk med stort A og maden lige så = perfekt!

Snup metroen til Gloucester Road, som kun er et par stop fra indre by. Nyd din morgenmad, frokost, Afternoon Tea eller aftensmad i området - til overkommelige priser.

Velbekomme!

//Mie

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

HØJ SOL OG 35 GRADER 

- Pool, drinks og ikke så meget som én fysisk bevægelse på programmet.... hvad mere kan man ønske sig?

Umiddelbart ikke andet. Den 25. december rejste min kæreste og jeg sammen med hans forældre til Thailand. Forude ventede en solstol og smukke solnedgange. Her skulle jeg ligge på langs i 16 dage og score årets kulør- well, well..... det bliver perfekt, Mie! I min fulde overbevisning steg jeg ombord på en Thai Airways maskine, plantede numsen i det bløde sæde og afholdt i min lille rejse-rus mit helt eget Pretty Little Liars marathon.
Allerede ved første øjekast ud af lufthavnens enorme glasvinduer var der ikke meget sol at skue. Vi havde naturligvis tjekket vejrudsigten inden afgang: regn og torden, morgen til aften, ALLE dage (ej men perfekt, ikke?!?!).... men så igen: iPhones er super fede telefoner og kan en hel masse, meeeen.. deres vejr app skal vidst have sine skolepenge tilbage. Vi blev altså enige om, at det måtte være noget værre vås med det uvejr der.
...Det skulle det altså vise sig ikke at være. De første ti dage boede vi på Serenity Resorts and Residences ***** på den sydlige del af Phuket. For de af jer der aldrig har besøgt Thailand - Phuket er Thailands svar på 5A: overbefolket og fyldt med forvirrede turister. Valget faldt på Phuket af den simple årsag, at min kærestes forældre havde lejet en lejlighed på dette dejlige resort af nogle venner. Jeg tror efterhånden snart ikke at jeg har nogle veninder, der ikke har besøgt Thailand- de har stort set alle anbefalet mig at gå udenom Phuket, da alle andre omkringliggende øer skulle være langt mere charmerende og uberørte.

De fleste af aftenerne på Phuket var regnfulde og blæsende. Det var jo ikke ligefrem fordi det var koldt- men når man rejser til den anden side af jorden for at få sol og så føler at man er havnet på Bryggen en traditionel, god dansk og regnfuld sommerdag, så bliver man altså bare en lille smule skuffet.... ØV! Og jeg skulle altså bare IKKE vende hjem til alle tøserne og have minus på kulør-kontoen. Stædig det er jeg, så hver morgen kl. 10 vandrede jeg ned til poolen i bikini og jeg nægtede simpelthen at forlade stedet, før stormen trak op og skyerne bevægede sig faretruende ind over land.

Jeg var ikke helt uden forhåbninger, da vi den 5. janaur skulle videre og bo på en af de andre øer. Vi kunne ikke helt blive enige om, hvor valget skulle falde - men jeg er og bliver nu engang en 'kontrol-freak' og vil riiiigtig gerne bestemme (ups) så jeg fik lov at vælge: Phi Phi Don! Phi Phi er FANTASTISK (læs: virkelig fantastisk!!). Vi havde sol på ankomstdagen- jeg tænkte: yeeees... nu er den der! Og med "den" mener jeg kuløren, hæ. Nu gik der altså sport i den og jeg var helt og aldeles indstillet på, at få det bedste ud af resten af ferien.

..Det faldt ret hurtigt til jorden. Som det temmeligt, evigt uheldige menneske jeg er, så forfulgte uvejret mig selvfølgelig til Phi Phi. Jeg havde i samværd med min kæreste planlagt at vi skulle på snorkle tur til Maya Bay, vandre i bjergene og meget mere - men nej.... Dommen faldt: det værste regnvejr set i Thailand i 13 år. I tre døgn sad vi på vores hotelværelse og hørte regnen piske ned. Gik man udenfor var der vand til over anklerne..... hold k*ft hvor var jeg sur. Sådan rigtig pige-fornærmet-sur (jeg er pææænt nederen at være sammen med, når det sker). Jeg var simpelthen så sur, at jeg ikke engang gad at gå ned for at spise morgenmad.

Der lå jeg. På fjerdedagen, i en seng, indenfor. Stirrende op i loftet havde jeg svært ved at gøre op med mig selv, om jeg en anden gang magter at rejse det halve af jorden rundt for at få våde fødder (i ved, på den der den helt ufede og virkelig uønskede måde). Men selvfølgelig gider jeg det. Jeg er overbevist om, at jeg blot har set en brøkdel af, hvad Thailand ellers har at byde på. Vi var nu engang virkelig uheldige! Når jeg sidder her og tænker tilbage, så skulle jeg da bare have slået mig selv hårdt i hovedet. Der er folk der mister livet i denne slags katastrofer og mange må flygte fra hus og hjem - og her sidder jeg bare og surmuler over at jeg ikke vender solbrun hjem (typisk dig, Mie)....

Thailand er fantastisk - og som de fleste andre steder i verden - bedst at opleve i godt vejr.
Gør dig selv en tjeneste at besøge et land, der rummer fantastisk mad, en fantastisk kultur og garanti for sol (sidstnævnte gælder forhåbenligt fra nu af). Det var ej spildt. Vi fik oplevet ting selv i regnvejr og spist en masse dejlig mad. Oggg..... vigtigst af alt (hæ): jeg landede i Kastrup den 11. januar med en kulør der vidner om en, trods alt, helt fantastisk ferie.


//Mie











Likes

Comments

Godaften derude!


Klokken har passeret 21 og vi har efterhånden alle indtaget dagens sidste måltid. Dog sidder jeg her og er i min fulde overbevisning af, at jeg ikke er den eneste, der SLET ikke føler sig mæt nok til at gå i seng! Sagt på en anden måde, så har jeg endnu engang måttet kapitulere til slikskabet der både rummer chips, chokolade og andre E-numre-bombs - og det skal der altså bare være plads til (det er jo kun tirsdag en gang om ugen, hæ).

Anyways - denne dessert florerer pt på øverste etage og jeg HAR altså svært ved at tænke på andet! Jeg har lavet den et par gange før. Den rummer en del komponenter, men er i virkeligheden ikke så kompliceret at lave. Jeg indrømmer blankt og ærligt at jeg er lidt af et "slik-øre". Ikke på den helt klassiske "jeg-er-så-sukker-addicted-at-jeg-snart-får-diabetes"-agtig måde, mere sådan, ja- "jeg tager det søde med det sure....". Jeg bryder mig virkelig ikke om alt for søde desserter og kager, og derfor er denne dessert og jeg det ultimativt perfekte match. Vi har ganske enkelt været uadskillelige siden vi mødtes første gang.

Det er naturligvis intet mindre end sukker-dronningen Mette Blomsterberg herself der har kreeret opskriften til dette vidunder. Desserten består af en citronconfit, der er kogt op på citronlameller, sukker og vanilje. I confit'en står en overskåren (hjemmelavet) pandekage med citroncreme. Desserten er pyntet med en hjemmelavet glaskaramel samt en dejlig, syrlig ananassalvie.

Hvis du søger en dessert i en overkommelig størrelse til dine gæster lørdag aften, som ikke er kvalmt sød og forårsager at de må trille hjem fra jeres 3-retters middag, så synes jeg at du skal give dig i kamp med denne!

Opskriften findes her https://www.dr.dk/mad/opskrift/pandekager-med-citroncreme.

God vind og god dessert!


//Mie

Likes

Comments