Jeg har stillet mig selv et spørgsmål:
Er man egoist, når man prioritere sig selv højt?

Jeg har i mange år, prioriteret alle andre, og deres krav højt. Jeg fik ondt i maven når folk blev sure. Jeg ville så gerne gøre alle tilfredse, redde hele verdenen på en gang, sørge for at alle var glade og at deres krav og forventninger til mig, blev opfyldt.

En umulige opgave !

Men jeg prøvede så inderligt! - Jeg havde en forestilling om at det var mit kald, at hjælpe alle, at sætte andres behov højere end mine egne.
Jeg kunne meget simpelt ikke sige nej.

I 2014 fik jeg en brat opvågning, jeg blev alvorlig syg.

Jeg havde glemt mig selv, eller måske aldrig husket mig selv. Jeg lyttede ikke til min krops advarsler, og mente at jeg umuligt kunne blive syg af stress, for jeg hjalp jo bare. Jeg gjorde jo bare hvad andre forventede, hvordan kan man blive syg af det? Jeg blev klogere!

Lægerne tvang mig til at tænke på mig selv. Jeg blev nødsaget til at ændre min tilgang til livet. Min hverdag blev omstruktureret i sådan en grad at job, og størstedelen af min daværende omgangskreds ikke kunne følge med.

En helt ny start. Helt forfra.

Uden arbejde og med få venner tilbage, kom jeg nu selv i fokus. Nu skulle jeg rendt faktisk lære mig selv at kende, at acceptere den jeg var/er. Hvordan gør man det? Jeg havde hele livet levet efter andres forventninger og krav, nu skulle jeg til at sætte mine egne, til mig selv?

Jeg har tidligere været nervøs for andres tanker om mig.

Bliver jeg betragtet som egoist, hvis jeg sætter mine egne behov først? Egoist er jo et negativt ord!

''Er der ikke stor forskel på at være egoist
og på at prioritere sig selv?
eller lever vi blot i et land,
hvor at disse to ord, går hånd i hånd?''

Der bliver ofte talt om hvor vigtigt det er, at stå ved sine beslutninger, at stå ved sine valg og ønsker. Der bliver skrevet den ene bog efter den anden, der omhandler hvor vigtige disse elementer er, i et stressfrit og positivt liv. Dog er det ikke alle der er enige i, at din selvprioritering er acceptabel.

Måske fordi at deres holdninger, planer og leveregler, ikke matcher dine. Måske mener de at du skal indordne dit liv efter deres, eller at du skal ændre en holdning, til fordel for dem. Andre mener måske at du skal hjælpe dem, og tilsidesætte egne planer, for at være deres hjælper.

At prioritere sig selv, er i min optik at gøre de ting man selv har lyst til,
- de ting der gør en glad.


Hvis din hjælpende hånd ikke bliver værdsat, er der så ikke tale om en egoistisk handling fra vedkommende der udnytter hjælpen? Eller er det en prioritering af tiden, at vedkommende ikke har tiden til at værdsætte den hjælp der bliver givet?

''En egoist gør handlinger der kan skade andre,
hvorimod en selvprioritering ikke skader, men gavner dig selv ..
eller gør den?''

Måske din selvprioritering skader dit venskab til en bestemt person, men er venskabet så oprigtigt, eller er din selvprioritering for meget? Ønsker vi ikke blot det bedste for hinanden?

ET BORD TIL EN, TAK!

Min søndags filosofering kommer sig af at jeg i denne weekend tog en selvforkælelses tur, hvilket ikke er noget nyt for mig.

Jeg har intet problem med at rejse alene, med alene oplevelser, og restaurant besøg alene.

Mange forstår ikke hvorfor jeg dog ikke deler disse skønne oplevelser med andre. Jeg vil meget gerne dele lign. oplevelser med andre. Men når det er skrevet, vil jeg stadig gerne have min alene tid, og mine egne oplevelser.

Jeg nyder mit eget selskab og mine egne tanker. Med et pænt ord, så selvrealisere jeg.



Det er sundt!

Jeg har en overbevisning om at det er sundt, at kunne være alene,
Det er sundt at kunne lide sig selv og sit eget selskab.
Få bearbejdet alle sine tanker, gode samt dårlige.

Men hvorfor er der så, at så mange mennesker flygter fra dem selv?
Jeg har selv været der - før i tiden, gjorde jeg alt for ikke at skulle være alene med mig selv!
Hvorfor?

Er det ensomheden, eller ens sande jeg, der er utiltalende?
- hvorfor ikke læne sig tilbage, lære sig selv at kende, respektere sig selv, forkæle sig selv, og gøre netop de ting, der giver glæde for en selv?

Det er lettere skrevet end gjort, men igen, fremstår vi egoistiske,
hvis vi siger nej til andre planer, for at være alene med os selv?

Det har taget mig mange år at lære at sige nej, at prioritere mig selv, og sætte mine behov før andres.

Jeg har prioriteret mit smil, for min egen skyld!

Min rettelse af mine tænder er en selvprioritering.
Jeg har siden jeg var 18 år, gerne ville have rettet mine tænder, muligheden var der, men jeg takkede nej.
Mange elementer spillede ind i mit nej.
Jeg var usikker og nervøs for hvad andre skulle sige, flere havde fortalt mig at det var unødvendigt i deres optik, at min ’’fejl’’ var en charme.

Da jeg fik bøjlen på, var det tydeligt, hvem der i min omgangskreds støttede mig i mit projekt.
Nogen forstod det ikke helt, men støttede mig ubetinget.
Så var der enkelte, der ikke mente at en ung dame med bøjle, ikke var en der var værd at tage med rundt.

Min værdi som person blev nedsat, fordi at jeg valgte noget der stod højt på min prioriteringsliste?

Lever vi i en tid, i et land, og med en kultur, der gør det almindeligt at vælge personer fra, grundet deres egen prioritering af dem selv? - eller er det blot en undskyldning for at vælge andre fra?

Men hvad ændrede sig, fra inden jeg startede mit tandprojekt og til nu?

Jeg prioriterer mig selv, sætter mine behov først.
Jeg elsker min familie og mine venner, og vil gøre ubeskriveligt meget for at hjælpe og glæde netop disse mennesker. Jeg husker dog mig selv.
Jeg glæder og hjælper kun de mennesker der værdsætter det, for hvorfor gøre en god gerning, der for modtageren i sidste ende er ligegyldig?

Men er man så egoist, eller er det en form for selvprioritering?

En forvirrende og uendelig debat.

Er det vigtigste ikke at vi er glade i os selv?
Glade for de valg vi tager, og handlinger vi foretager os?

Søndagsfilosofering og stof til eftertanke!

Glædelig 2. advent og god søndag!

-MetteKatrine

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Så meget er det sket med mine tænder!

Det er nu ca. 2 måneder siden, at jeg fik bøjlen på i overmunden.
1 måned efter dette, fik jeg påsat bøjlen i undermunden.

Mit eventyr er spændende og for hver dag der går, ændre mit udseende sig gradvist.

Jeg vil i dag ikke skrive et langt blogindlæg, blot lade billederne tale for sig selv.

Takket de ændringer der sker, er jeg så småt begyndt at blive glad for mine bøjler!

Jeg tog billeder den dag jeg fik den øverste bøjle sat på, og et nyt billede i dag.
Forskellen er tydelig!
Fantastisk, Imponerende og ekstrem spændende.

Hvordan mon resultatet bliver?

Inden bøjlerne:

Så kom bøjlen på i overmunden:

Nu er der bøjler både i over- og undermund
- Venstre billede er fra d.d. og højre billede er ca. 2 måneder gammelt.

Jeg glæder mig sådan til yderligere forandringer!


God Weekend!

- MetteKatrine



Likes

Comments

Velkommen tilbage!


Bloggen har stået standby siden jeg fik min bøjle på.
Tænketid skulle der til, og tilvendelse af bøjlen var nødvendigt!

Min psyke var ikke parat til, at mit ansigt, igen skulle være teenager.
De første par uger var ikke de nemmeste,
​og lysten til dele mine tanker på bloggen, var forsvundet for en stund.

Men som ugerne gik, kunne jeg se en forandring af mine tænder.
Trods ømhed og til tider manglende appetit, har mine tænder, på blot 1 måned rykket sig overraskende meget.
Jeg vil i mit næste blogindlæg, uploade billeder, så i kan se den forandring der allerede er sket.

Jeg har fået mange henvendelser fra personer der har været inde at læse min blog.
Mange gode spørgsmål, og kommentarer.

Det spørgsmål der faktisk er kommet flest gange, er spørgsmålet:
’’hvorfor er det egentlig, at du gør det’’

For at det er lettere at forstå, hvorfor kvinder el. mænd vælger at ændre deres udseende,
tror jeg, at man er nødsaget til at vide hele historien.
Historien om hvorfor netop denne del af kroppen er så vigtig,
og hvorfor valget er nødvendig for at skabe mest muligt glæde i sin hverdag.

Jeg nyder at få spørgsmål, og vil rigtig gerne at åbne endnu mere op for min fortælling!

Jeg er gået i gang med at opdatere min blog og arbejder på en masse blogindlæg,
som jeg glæder mig til at dele med jer!

Forklaring, forundring og fortællinger.

God Søndag !

- MetteKatrine




Likes

Comments

Bøjlen i overmunden er kommet på. Nu er der ingen vej tilbage!

Jeg har allermest lyst til at gemme mine tænder væk, men hvorfor ?

Jeg startede hele mit forløb, med en positiv indstilling og en selvtillid helt i top.

Der er ikke noget, jeg ikke kan klare!

Da jeg fik bøjlen på, var min første tanke, at det udseendemæssigt slet ikke var så slemt.

Men da jeg skulle ud i offentligheden, forsvandt min selvtillid.
Jeg følte at alle stirrede på mig, at jeg med et, var blevet til en anden.
Forvirret, frustreret, og inderligt bange for andres kommentarer.
Jeg følte mig pludselig meget grim!

Det er ikke nemt at være voksen med togskinner,
det er generelt ikke nemt, at være anderledes, i et land som vores.

Vi lever i et fantastisk samfund, hvor der er så mange muligheder for forskellighed.
Men vi lever også i et samfund, hvor at det er svært at skille sig ud,
at få lov til at være anderledes og at se anderledes ud, uden hårde kommentarer og blikke.

Jeg havde også togskinner på, da jeg var barn,
en tid i mit liv, hvor bøjler og togskinner fulgte med, og var en almindelighed.
Nu er jeg voksen, og til trods for, at jeg langt fra er den eneste, der har bøjler på i sit voksne liv,
er situationen ikke nem.

Jeg frygtede meget at skulle på arbejde i går.
Mette Katrine, nu med bøjle?
Hvad mon de tænker, synes de også at jeg er grim?,
kan de stadig lide mig, og hvorfor skal jeg have alle disse tanker?

Jeg fik faktisk lov til, at skamme mig over mine tanker!

Mine kollegaer var overraskende positive, og støttende.
Noget jeg virkelig havde brug for!

Tankerne er der, og jeg tror det bliver rigtig svært, at give slip på dem.
Når man har oplevet modgang og ondskabsfulde kommentarer,
er det ikke nemt at tilsidesætte disse tanker.

Men jeg prøver, og håber på at bloggen her, kan være med til, at hjælpe mig på vej,
og måske endda hjælpe andre i samme situation.

Det er hårdt, bare at sige: HER ER JEG!

Jeg er i disse dage over følsom.
Jeg føler mig på ingen måde pæn,
jeg er sulten og har svært ved at spise grundet ømme tænder.
På samme tid, er jeg vanvittig glad, for at jeg nu er i gang!
Det er ikke nogen nem kombination!

Jeg er omsorgsafhængig, og har brug for mennesker omkring mig,
samtidig med, at jeg gerne vil være helt alene.

Om 1 måned får jeg sat bøjlen på i undermunden, og så går det forhåbentligt stærkt derefter.

Men lige nu, er min bøjle mit nye jeg,
den skal være med til at skabe det smil, jeg i så mange år har drømt om!

- MetteKatrine

Likes

Comments

- Et overblik over hvad det er, jeg skal igennem.

Efter offentliggørelsen af mit forvandlings eventyr, har jeg fået en hel del positiv respons.
Folk er søde til at stille spørgsmål, og fortælle om den støtte de vil give mig, igennem mit forløb.

Jeg havde aldrig, forventet så positive reaktioner.

Men, jeg har selvfølgelig også mødt kritikerne, dem der mener at behandlingen er unødvendig, og at det er noget jeg gør, for opmærksomhedens skyld.

Kosmetisk og helbredsmæssigt!

- Jeg gør det her for mig, for min skyld, og for min fremtid.
Det bliver et hårdt forløb - men jeg er klar!

Jeg står overfor en behandling, der kommer til at tage ca. 1,5 år.
Det bliver en behandling med smerter og rigtig meget yoghurt.

Lad mig forsøge at give jer et bedre overblik, over hvad det er der skal ske.

Tandudtræk - Bøjler - Operation

Tandudtræk

Indtil videre har jeg fået opereret 4 tænder ud.

Jeg har fået fjernet alle mine visdomstænder, for at der kan skabes plads til mine resterende tænder.

En hård start, som i kan læse om i forrige indlæg:
Må man hade sin tandlæge.

Bøjlen

I sidste uge, var jeg til forundersøgelse og opstart.

Jeg har fået opsat nogle elastikker imellem mine bagerste tænder,
de skal på blot en uge, tvinger mine tænder fra hinanden.
Det skal skabe plads, så det bliver lettere når bøjlen skal på.

Togskinner
- Om et par dage, bliver de frygtede togskinner sat på.
De af jer der tidligere har haft togskinner, husker vel tydeligt, at det ikke er behageligt.
Smerter, manglende appetit, og underlige blikke.

Når bøjlen er påsat, skal mine tænder rettes.

Undermunden

Tænderne i undermunden skal rettes op.
Der skal skabes plads, så tænderne kan blive lige.

Overmunden.

Mit tandsæt i overmunden, skal såvel som i undermunden, udvides.
Der skal skabes plads, og overmunden skal skubbes frem.
Herefter kan jeg se frem til, et lige så skønt overbid, som dengang jeg var barn.


Når alt er på plads, og tandlægerne vurdere at det er tid,
vil jeg blive sendt retur til kæbekirurgisk afdeling, for at få operationen.


Operationen

Under operationen, vil lægerne (som jeg har forstået det) brække kæben.
Knoglen der sidder i højre side af mit ansigt, vil blive skåret mindre.
Herefter vil kæben blive skubbet frem, og når lægerne er tilfredse,
​vil de fastgøre kæben igen.

Efter operationen

Når operationen er overstået, kan jeg se frem til nogle uger med
flydende kost, og hævelser i ansigtet.

Bøjlen er stadig påsat på mine tænder.
​Den vil først blive fjernet, når tandlægerne mener at det er forsvarligt,
​i henhold til helingen af mit nye ansigt.

Det er en stor omgang, og det bliver på ingen måde smertefrit.

Men, jeg er glad for min beslutning!

Mit ansigt er under rekonstruktion, og jeg glæder mig til, at få skabt mit nye smil!

Om få dage bliver bøjlen sat på, og jeg vil naturligvis uploade billeder på bloggen.

- MetteKatrine

Likes

Comments

Mit forløb er for alvor gået i gang!

Inden for den sidste måned, har jeg fået opereret hele 4 tænder ud.

- En skrækkelig tanke der kan få de fleste til at få ondt, hele vejen ned i tæerne.

Jeg er en af mange, hvor turen hos tandlægen, ikke føles synderligt rart.

Men da jeg mødte op på kæbekirurgisk afdeling, for at få fjernet 2 ud af 4 tænder, bemærkede jeg noget særligt.

Jeg sad i venteværelset – glad og en smule overgearet – tankerne fløj rundt – nu er det nu, nu sker det for alvor, nu starter min rejse.

Mit navn blev kaldt - jeg hilste næsten helt teenageglad på tandlægeassistenten. Hun grinte lidt af mig, i det jeg gik oversmilende ind i tandlægerummet.
Jeg viste stolt mine medbragte høretelefoner, så jeg kunne slippe for lyden af boremaskinen, der skræmmer de fleste.

Min ivrighed resulterede i et par lidt
åndsvage jokes
– jeg skulle trods alt have 2 tænder fjernet, så lidt sjov skulle der til!

En af assistenterne grinede bag mig, med en tilknyttet kommentar: ’’hvor er hun bare sød!’’ Assistenten kiggede på mig, og sagde så de ord der satte sig fast:

’’Hvor er det bare dejligt, at du er så positiv! Det er desværre en sjældenhed’’

Undrende spurgte jeg selvfølgelig: Hvorfor er det dog en sjældenhed?

–Svaret var meget simpelt.

- De fleste patienter der kommer ind til tandlægen, hader det. De hader det allerede ved tanken om at skulle af sted. Et tandlæge besøg, er for mange patienter en rigtig ubehagelig oplevelse, der bare skal overståes.

I selve øjeblikket var mit svar således: Sikke noget pjat, vi har jo selv valgt!

Men jeg forstår det godt, og jeg er bestemt enig! Jeg vil meget hellere lave noget andet, end at få fjernet tænder! – jeg er altid akavet og nervøs, op til et tandlæge besøg.
Men, hvorfor ikke få det bedste ud af den situation, man nu engang er i?


Tandlægerne er på arbejde, og de gør deres allerbedste, for at vi, som patienter, får en positiv og så vidt mulig smertefri oplevelse. De er her for at hjælpe, og det skal de bestemt have TAK for!

Med 14 dages mellemrum har jeg fået opereret mine 4 visdomstænder ud, og er sågar blevet syet med sting i undermunden, både i højre og venstre side.

Jeg har lagt et billede ind, så i kan få lov til at se de hævelser, en sådan tandfjernelse kan resultere i.

Men til trods for dage med ømhed, mange smertestillende og 4 tænder mindre, vil jeg stadig være glad næste gang jeg besøger tandlægen, for hvem ved,

måske har mit positive besøg, været med til at gøre deres arbejdsdag en lille smule bedre!

- MetteKatrine

Likes

Comments

Så er det nu, nu bliver det hele offentliggjort, alle tanker og overvejelser.
Frygten for andres reaktion er pakket væk, og jeg gør mig selv stærkere ved at offentliggøre min fortælling..

MIN HISTORIE

Jeg har siden jeg var barn haft problemer med mine tænder.

Som barn sad jeg ved køkkenbordet og havde problemer med at bide mit franskbrød over, grundet at min tandstilling var forkert.

Jeg fik natbøjle og senere togskinner, som så mange andre børn.

Årene gik, bøjlen var væk og smilet begyndte langsomt at falde over til den ene side.

Tandlægerne mente, at der havde været tale om en fejlbehandling da jeg var barn.
Mine forældre kontaktede en specialist som gav sin vurdering. Et udtræk af en fortand og endnu et bøjle forløb, dog uden garanti for et perfekt resultat, men en garanti for at mit faldende smil kun ville falde mere.
Specialisten vurderede forløbet til at skulle koste min. 40.000 Kr.

Mine forældre, godhjertet og støttende som de er, var villige til at betale mit forløb.
Men var det fair, at de skulle arbejde hårdere, for at jeg kunne blive tilfreds med mit udseende?

Jeg takkede nej til mine forældres tilbud.

Jeg ville se, om jeg ikke kunne leve med min skævhed, det var vel en charme?
Nogen sagde sågar, at det gjorde mig unik.

Årene gik, og skævheden blev endnu værre. Jeg følte mig ikke unik, eller speciel pæn. Jeg lærte mig selv, at rykke kæben lidt frem, lægge hovedet lidt på skrå, for at få det bedst mulige falske smil frem.

På billeder vidste jeg, at den ene side var langt bedre end den anden, jeg vidste, at når jeg lige glemte at smile på min selvlærte måde, så kiggede folk underligt på mit skæve smil.

En dag fik jeg nok, jeg ønskede ikke længere, at være ked af mit udseende.

Jeg arbejdede hårdt, sparede penge sammen og tog kontakt til en specialist.
Jeg var 100% klar, til at starte et forløb op.

Specialisten tog et kig på mine tænder, og mit ansigt.
Han mente ikke, at der blot var tale om en fejlbehandling i tidernes morgen, for ham så det langt mere omfattende ud. Ganske enkelt ønskede han ikke, at røre ved mine tænder, før at en kæbekirurg havde taget et kig på mit ansigt.

Han henviste mig til, hvad efter hans erfaring skulle være, nogle af Danmarks bedste.

Der gik et helt år. Fra henvisningen blev lavet, til indkaldelsen af forundersøgelsen kom.
Jeg var blevet advaret, at ventetiden var lang, og at jeg som borger i Danmark var berettiget til, at benytte det frie sygehusvalg.

Men min tanke var, hvis specialisten mente at det var nogle af Danmarks bedste, måtte det være ventetiden værd!

MIT FØRSTE BESØG PÅ SYGEHUSET

Mit første besøg på sygehuset, var nervepirrende. Jeg var så nervøs, tænk nu hvis de ikke kunne hjælpe mig!

Efter diverse røntgenfotograferinger, spørgsmål og undersøgelser, havde lægen et langt mere chokerende svar end jeg havde regnet med.
Jeg troede bare mit smil var skævt!


Lægen ridsede mine problemstillinger op:


Overvækst i den højre ansigtsknogle

Underkæben er for smal, og giver manglende plads til både tænder og tunge

Talen er besværet

Skæv tandstilling

Underkæben sidder for tæt på luftrøret, og kan give vejrtrækningsgener


Konklusion

Min underkæbe sidder for langt tilbage, hvilket betyder at der ikke er meget plads imellem min underkæbe og mit luftrør. Som lægen sagde, skulle jeg være glad for at jeg er en slank kvinde, da jeg ellers med højeste sandsynlighed, ville have gener i form af vejrtrækningsproblemer.
Mine tænder stikker spids ud fra kæben.
Min tale er besværet, og giver mig nogle unødvendige anstrengelser.
Og sidst men ikke mindst, er jeg psykisk besværet af mit tandsæt.

Overstående faktorer har gjort, at sygehuset tilbød mig en behandling, der kan gavne mig både helbredsmæssigt og udseendemæssigt.

Jeg fik muligheden for betænkningstid.

Men inden lægen fik sagt mere, takkede jeg nej til betænkningstiden og ja til tilbuddet.

Jeg er afklaret og sikker i mit valg.

Jeg står nu overfor et ca. 2årig forløb med tandudtræk, bøjler og en stor kæbeoperation.

Jeg glæder mig til forløbet, og jeg glæder mig til at dele det hele med jer!

Her var blot en lille del af min historie.

Jeg vil løbende opdatere bloggen med mit forløb, mine valg og mine tanker.

Tak for at i har læst mit allerførste blog indlæg!

- MetteKatrine


Likes

Comments

Min første blog - Jeg er så spændt!

Et nyt eventyr er startet, og i er velkommen til at følge med!

Jeg står overfor en stor forandring! En forandring jeg har ventet på i mange år.

Jeg er en af de danske borgere, der har fået tilbudt en kæbeoperation hos nogle af de bedste læger indenfor kæbekirurgi.

For nogle lyder det måske som en lille ting, men for mig er det KÆMPE STORT, og jeg sagde uden tøven, ja tak til tilbuddet!

Jeg er SÅ glad.

Det bliver hårdt, smertefuldt og til tider skrækkeligt. Men samtidig glæder jeg mig til en fantastisk rejse, på godt og ondt!

I min blog, vil jeg lade jer følge med hele vejen. Det gode og ikke mindst det forfærdelige.

Jeg vil sætte fokus på det at forandre sit udseende, uanset om det er kosmetisk eller ej.

I denne blog, kan i følge min vej til det perfekte smil!

Glæd jer! For det gør jeg!

- MetteKatrine

Likes

Comments