Hvad gør man egentlig når man finder ud af, at en i familien er blevet ramt af kræft? 

Man går i stå. Ser alt foran sig fryse til is. Råber F*******CK. 

Hvad gør man? Man kan kun håbe på det bedste. 

Hele min verden ramlede sammen for 3 dage siden, da jeg fik af vide at en meget tæt person, var blevet ramt af kræft. Nemlig min mor. Brystkræft var sagen. Jeg har altid haft den tanke, at det ''kun'' skete for andres mødre. Lige indtil igår aftes. 

Hele dagen havde ellers været fuldstændig perfekt. Vi sad og nød vores morgenkaffe fredag morgen, som vi altid gør. Vi tog hver i sær på arbejde, for at kunne få dagen til at gå. Da klokken blev 17:30, og jeg skulle til at vende snuden hjemad, ringede min telefon. ''Mor'' Okay tænkte jeg, og tog den med en hånd i tasken på vej efter bilnøglerne. ''Hva så?''

Vi blev enige om at vi skulle drikke en kop kaffe på den nærmeste cafe, nede ved havnen. Jeg bestilte en latte, og hun bestilte en sort kaffe. 
Efter vi havde snakket om dagens udfordringer samt oplevelser, kom den. 

''Jeg har noget jeg må fortælle'' ''Jeg har fået brystkræft'' 

Hele min verden sortnede. Fuldstændig som man ser på film. Jeg blev helt mundlam. Alle mine 4000 tanker kørte rundt inde i  mit hoved på samme tid. ''overlever hun?, mister hun håret?, mister hun det ene bryst?, hvad kommer der til at ske?''

Med så mange spørgsmål uden svar, måtte vi tøffe hjemad, for at fortælle den triste ''nyhed'' til min søster. 

Endnu engang har den forbandede sygdom fået ramt på en person. Og ja, hvad gør man egentlig i denne situation? 

Man kan kun håbe på det bedste! 



Likes

Comments