Jeg er over et stykke tid kommet frem til denne opskrift på en god, lækker og rimelig sund kødsovs. Jeg lavede den til aftensmad i dag med pasta til og det var godt nok en succes. I får opskriften hér:

INGREDIENSER:

  • Becel
  • 1 pakke hakket oksekød (500 G) med den laveste fedtprocent
  • 1 glas Dolmio® Smooth Moste Grøntsager (500g)
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • Salt og peber

Dolmio® Smooth Moste Grøntsager (500g) indeholder:

  • Tomater (59%)
  • Tomatpuré (20%)
  • Gulerødder (6%)
  • Løg (6%)
  • Rød peberfrugt 2,5%)
  • Porre (1%)
  • Sukker
  • Citronsaft
  • Majsstivelse
  • Solsikkeolie
  • Krydderurter
  • Hvidløg
  • Salt
  • 60 kalorier pr. 100 gram

FREMGANGSMÅDE:

  • Tag en gryde og smelt noget becel
  • Tag det hakkede oksekød og lig i gryden
  • Det skal brunes helt igennem (selvfølgelig)
  • Tilsæt Dolmio’en, hakket peberfrugt og revet løg
  • Tilsæt salt og peber
  • Voila!


Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Jeg er over en længere periode blevet total glad for tomatsuppe og det er egentlig ikke noget som jeg har spist før jeg flyttede hjemmefra. Jeg købte den fra Mou og har så selv tilføjet nogen ekstra ingredienser. Der er 80 kalorier pr. 100 gram og der er 500 gram i sådan en fra Mou. Jeg spiser så altid kun en halv af gangen. Det er så 250 gram, som så er 200 kalorier + grøntsagerne som jeg så tilsætter også. Der er jo i forvejen makaroni i, men aldrig nok synes jeg (flækker-af-grin-smiley). Derfor tilsætter jeg altid en smule mere. Jeg tilsætter så også nogen hakkede sukkerærter i og fin hakkede gulerødder, så der også kommer nogen grøntsager i. Jeg ELSKER det og spiser det tit til frokost eller aftensmad når jeg har fridage, arbejder sent eller bare ikke lige orker at lave andet. Det tager mig ca. 20 minutter at lave og hvis man fryser den op dagen før man ved man skal lave det, så endnu kortere tid. Nem, lækker og sund ret på under 300 kalorier. Velkommen!


Likes

Comments

Her kommer nu et personligt indlæg om en meget ubehagelig oplevelse jeg havde fredag nat (natten til lørdag d. 15 juli). Jeg skriver dette indlæg for at gøre de mennesker som ikke kender til allergi opmærksomme på, hvor alvorligt det egentlig er og ikke mindst om hvordan det føles. Jeg har hele mit liv været allergisk, specielt overfor pelsdyr som hund, kat og hest, men jeg har altid holdt mig fra dem og derved ikke rigtig mærket til det. Kun et par gange hjemme hos en gammel veninde som havde katte. Der begynde jeg efter nogen gange jeg var hjemme hos hende at reagere mere og mere og det er så ca. 3 år siden. Det kommer jeg mere ind på senere i dette indlæg.

Jeg og min kæreste skulle i denne weekend til Jylland og være sammen med hans bedste ven som bor en halv anden time væk, som har en kat... Jeg var optimistisk og tænkte det nok ikke ville være så slemt. Da vi ankom så vi hans lejlighed og det hele gik fint. Vi gik i byen nogen timer og da vi så kom hjem til ham igen, gik der kun ca. 20 minutter før jeg lige så stille kunne mærke mine øjne begynde at svide... Klø ass fuck! Man kan skjule det i starten, hvilket jeg gjorde for ville helst ikke have at min kæreste og hans ven vidste at jeg allerede var begyndt at reagere. Mine øjne blev røde og begynde at løbe i vand og så kunne de selvfølgelig se på mig at der var noget galt. Klokken var ca. 16:30 og kunne ikke ringe til min læge, da det selvfølgelig var ude for telefontiden. Vi prøvede så lykken ved at gå på apotektet i håbet om at jeg kunne få noget uden recept som kunne hjælpe mig. Det kunne jeg heldigvis. Jeg fik nogen tabeletter som jeg kunne tage 1 gang dagligt. Da vi var gået udenfor flåede jeg pakken op og tog en med det samme. Efter bare 15 minutter kunne jeg mærke en stor forskel og efter en times tid følte jeg ingen ubehag længere. Det var fantastisk! Jeg mærkede intet resten af aftenen og havde det skønt uden nogen symptomer. Klokken blev ca. 00:30 før vi begynde at gå i seng og jeg fjernede makeup, tog en top på og lagde mig i sengen med kløende øjne igen. Det var lige godt Satans, tænke jeg og tænkte at det nok ville gå over lige om lidt igen. Håbede jeg så inderligt og tog så 2 panodil zapp.

Det blev kun værre og værre. Mine øjne løb i vand, kløede mere end på noget andet tidspunkt og de hævede så meget at mine øjne føltes som golfbolde. I'm not kidding! Min næse begynde at løbe og min vejrtrækning blev værre og værre. Jeg væsede helt vildt og kæmpede for at trække vejret. Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignede og forfærdeligt. Jeg ville jo kæmpe for at blive dér, men min kæreste tog beslutningen at vi skulle kører hjem og det var måske også den helt rigtige beslutning for mig. Jeg gik udenfor på altanen for at få noget frisk luft imens jeg kæmpede for at trække været ordenligt. Det blev så bedre af at komme udenfor... Heldigvis. Vi blev enige om at vi skulle hjem og det kunne nærmest ikke gå hurtigt nok. Min kæreste pakkede alle vores ting og jeg kæmpede for at holde mig i live. Det lyder virkelig overdrevet, men sådan som man har det når man står og lider på den måde er det bestemt ikke at overdrive. Man vil bare væk. Væk fra sin krop, bare væk! Det lille kvarters tid han var om at pakke føltes som flere timer. Jeg havde voldsomme smerte i mine øjne når jeg skulle blinke eller bare bevæge mine øjne for at se. Jeg havde det så dårligt. Både helbredsmæssigt, men mest af alt af hele situationen. Jeg ville ikke stå i vejen for at min kæreste og ham skulle være sammen, nu når de ikke ses så tit pga. afstand. Jeg overvejede flere gange at sige; "Nej, vi bliver! Jeg må bare holde ud"... men jeg kunne virkelig ikke, mens min dårlige samvigtighed bare blev større og større. Jeg må bare erkende at kat, kan jeg simpelhent ikke tåle.

Vi kom hjem ca. klokken 03:15 og min kæreste var godt træt efter en halv anden times køretur, men han er simpelhent guld værd. Hvad han ikke gør for mig... Jeg havde fået det en smule bedre da vi kom hjem og ville bare gerne sove. Da jeg vågnede imorges kunne jeg dårligt nok åbne mine øjne for de var så betændte og mine lunger havde det heller ikke alt for godt. Jeg var fuldstændig afkræftet og restløs. Øjendråber hjalp heldigvis og i løbet af dagen har jeg fået det bedre og bedre.

Jeg siger tak, for at du har læst med helt hertil. Det er blevet til lidt af en roman, men det er nødvendigt med en uddybning af hvordan man får det fysisk og psykisk når folk som har allergi bliver overfølsomme og reagere. Man kan nemlig ikke sætte sig ind i det, når man ikke har prøvet det på egen krop før og mange som har husdyr som specielt hund og kat, kan normalt ikke forstå hvorfor nogen mennesker reagere sådan. Jeg havde bare brug for at dele min erfaring, også til dem som måske går uvidst om de er allergiske overfor f.eks. en kat. Tak for at de læste med!

Likes

Comments

Igår aftes besluttede og jeg min bedste veninde Natascha som jeg lærte at kende i min gymnasie tid, at mødes og være sammen til Vordingborg Festuge som er startet i dag. Nu når vi bor så langt væk fra hinanden er det med at udnytte de tidspunkter vi kan være sammen på. Jeg og min kæreste Bjørn er på ferie hos min familie på Møn i øjeblikket, så jeg tog lige bussen til Vordingborg kl. 10:38. Det var så mærkeligt at tage den bus igen, for den bus kørte jeg med 2 gange dagligt i hele min gymnasie tid, så det var total flashback...

Gensynet med kram og smil på Vordingborg station var fantastisk og som om der ikke er gået en dag siden vi var sammen sidst. Vi fik gået os en tur igennem Vordingborg gågade og fik snakket om alt og ingenting. Vi stødte også ind i Mia som vi gik i klasse med på gymnasiet og fik snakket lidt. Det er så dejligt at støde ind i mennesker jeg kender efter jeg er flyttet til Odense. Jeg og Natascha tog ind og spiste frokost på Café Klint som var "vores sted" da vi gik på gymnasiet. Skulle vi ud og spise, var det oftes der. "2 bacon-cheese burgere og 2 mellem lemon sodavand" lød vores bestilling. Så ens vi nu engang er. Efterfølgende prøvede vi en ny café eller hvad man nu skal kalde det som hedder "Wrappers". Pandekager bestående af søde sager eller mad. Jeg og Natascha bestilte en Delux som bestod af pandekage med flødeskum, chokoladecreme, banan og jordbær. Jeg kan godt love jer for det var en af de bedste pandekager jeg har spist i mit liv og priserne er bare total i orden! Kun 40 kr. for sådan en. Vi tog afsked på Vordingborg station igen omkring 15:30 tiden... Det passede helt perfekt med at det så først begyndte regne efterfølgende. Total held! Jeg ville bare lige dele en rigtig hyggelig eftermiddag med jer sammen med min bedste veninde.


Likes

Comments

Mit navn er Melanie Fabricius og jeg er født d. 20 februar 1997, så jeg er 20 år gammel. Jeg er oprindelig Mønbo og har vokset op og boet på Møn hele mit liv. Lige indtil 2 januar 2017, hvor jeg tog det store skridt at flytte sammen med min kæreste i Odense. Jeg blev STX student i 2016 på Vordingborg Gymnasium og i dag er jeg salgsasstient elev, hvor jeg startede d. 1 maj. Jeg går meget op i sociale medier, sund kost og træning, samvær med min familie og kæreste og at få opbygget en glad og positiv hverdag.

Denne blog vil komme til at omhandle mig og mine livserfaringer på forskellige områder. Jeg har ikke verdens mest spændende liv, men hvem har også det uden at det er opstillet? Denne blog vil være fuldt ud ærlig om det som livet byder på samt ting som jeg interessere mig for.

Velkommen til min blog. Melanie Fabricius.

Likes

Comments