Jeg skrev dette brev da jeg var aller længst nede og sikker på at selvmord var den eneste løsning. Jeg havde ingen planer om at sende det til nogen, jeg ville bare ud med min smerte. Før du læser vil jeg advare dig om at brevet kan være meget triggende. Så hvis du bliver let påvirket af andres smerte synes jeg ikke at du skal læse det!

Jeg vælger at dele det fordi det udtrykker min smerte dengang. Det viser hvor stærk den første kærlighed er. Husk at selvmord ALDRIG er løsningen! Hvis du ønsker at lindre smerten skal du vælge livet. Husk på at der er flere perioder i dit liv. Dette er bare én periode. Snart kommer der en ny!

Enjoy...


''Det er altid det folk siger.. - At du en dag kommer videre, at du en dag vil blive glad igen og at du en dag vil finde en som giver dig alt det du fortjener. Jeg forstår godt hvorfor folk tænker sådan. Jeg plejede nemlig også selv at tænke sådan. Det var fordi jeg ikke vidste bedre. Jeg havde ikke selv oplevet det. Jeg havde aldrig elsket en så højt at jeg var villig til at dø for ham. Jeg havde aldrig været forelsket. Det hele var nyt for mig. Jeg havde ingen erfaring med kærlighed eller et knust hjerte. Men du lærte mig det. Du lærte mig begge dele. Du lærte mig hvordan det føltes at elske, hvordan det føltes at være elsket.. Men én ting du lærte mig, som stadig sidder dybt inden i mig, var hvordan det føltes at miste..

Det gjorde så ondt at se hvor glad du var med hende, og det gør det stadig. Folk siger til mig at jeg om 2 år ikke vil huske dig mere. De siger at jeg til den tid er kommet videre og vil have svært ved at huske dit navn... Men det passer ikke. For her sidder jeg nu og prøver stadig at samle stykkerne fra mit knuste hjerte op, som du efterlod. Mit hjerte er ikke helet endnu og det tror jeg heller aldrig at det vil.

Du vil altid være en del af mit liv. Du vil altid være ham jeg ikke kan leve uden. Jeg har prøvet så længe at få mit liv til at fungere uden dig... Men det virker bare så håbløst. Jeg har ventet længe nu, og jeg må indrømme at jeg nok venter på noget som aldrig vil ske.

Du viste mig hvad kærlighed var. En følelse jeg aldrig vil glemme. Du viste mig hvor smuk verden var, noget som jeg aldrig før havde set. Du viste mig alt det som jeg troede var umuligt. Du lærte mig at sætte pris på livet. Du gav mig den livsglæde jeg aldrig havde haft.. Hvordan skal jeg glemme en som dig? Hvordan skal jeg glemme ham som gav mig lyst til at leve? Du kender min fortid. Du ved at livet ikke har været nemt for mig. Du ved hvor meget du betød for mig. Jeg er ikke i stand til at sætte ord på mine følelser for dig. For selv det smukkeste digt ville ikke kunne forklare det. Jeg giver op. Jeg kommer aldrig til at forklare det, men jeg må fortælle dig at jeg har 3 ønsker for dig. Jeg håber så inderligt at de vil gå i opfyldelse. 1: Jeg ønsker dig alt glæde og succes i livet. Du fortjener det. Du er noget særligt, det håber jeg du ved. 2: Jeg ønsker at hun elsker dig og giver dig alt det du fortjener og at du er glad med hende. For hvis ikke det skal være mig du skal tilbringe resten af dit liv med, vil jeg sikre mig at det er med en der elsker dig ligeså højt som jeg gjorde og stadig gør. Jeg kan ikke forlade denne verden uden at sikre mig at du er glad. Din glæde er det vigtigste for mig. 3: Til slut ønsker jeg at du aldrig glemmer mig. Ikke så det gør ondt på dig, men blot så du husker vores minder med et smil på læben. Jeg vil have at du ser på din smukke kone og husker på at jeg var en del af vejen som ledte dig til hende. Jeg elsker dig og jeg ønsker dig alt godt.

Jeg kan nu forlade verden med et smil, for jeg ved at du er lykkelig. Jeg ved at du har fundet den rette og det er det vigtigste for mig. Som sagt, jeg kan ikke forlade denne verden uden at sikre mig at du er glad...

Jeg beklager. Jeg beklager virkelig. Hvis du læser dette brev, så sig undskyld til dem som troede på mig. De fortjente ikke at se mig i denne sorg. De fortjente ikke at blive påvirket af mine negative tanker.

Ikke bliv skuffet eller vred. Det er intet personligt. Jeg gav ikke op. Jeg blev bare kaldt hjem før tid. Men vid, at jeg er et bedre sted. Jeg er glad nu. Min kamp er endelig slut og jeg skal ikke længere kæmpe for at finde livsglæden. Jeg har det godt og jeg har fundet den fred som jeg længtes så kraftigt efter.

Alle møder modgang, det er jeg godt klar over. Alt jeg virkelig ønskede var at leve. Jeg vidste bare ikke hvordan. Du lærte mig hvad livsglæde var i hele den tid vi var sammen. Du viste hvordan man levede. Noget jeg aldrig troede jeg skulle prøve- og det er jeg evigt taknemmelig for at jeg fik lov at opleve med dig. Min livsglæde er nu væk. Jeg tror tiden med dig var det eneste tidspunkt ''gud'' ville lade mig leve. Alle mennesker skal prøve at leve inden de dør. Hvor længe de så lever ved ingen, kun gud. Hvis man altså er religiøs. Det ved jeg ikke om jeg er, men jeg tror der er noget mere mellem himmel og jord... Jeg levede med dig. Men nu må jeg hjem. Dette var sidste kapitel i min livshistorie.

Da jeg var lille spekulerede jeg meget over døden. Jeg plejede at frygte det. Nok fordi jeg troede at det var noget forfærdeligt. Jeg var helt sikker på at jeg skulle dø af alderdom i en hvid hospitalsseng med mine børn og børnebørn omkring mig... Men sådan bliver det ikke. Sådan bliver det aldrig. Det jeg ikke vidste dengang var at jeg allerede var død. Forstå mig ret, mit hjerte slog stadig. Jeg var i live. Men jeg levede ikke. Giver det mening? Hvis ikke, så undskyld. Jeg er ikke så god med ord, men jeg håber du forstår.

Der findes ikke nogen simple selvmordsbreve som er nemme at forstå. Det er egentlig kun personen selv der virkelig forstår det. Jeg vælger at skrive det alligevel i håb om at du forstår. Det er jeg nu ret sikker på at du gør, for i den tid vi var sammen snakkede vi samme sprog. Jeg håber du forstår min metafor. Hvis ikke, vil jeg forklare det på en anden måde. Meningen med dette brev er at kærlighed er den stærkeste følelse i verden. Man kan knuse et hjerte, men man kan ikke knuse en følelse så stærk som kærlighed.

Jeg tror på at ingen dør før de har levet. Og med dette mener jeg ikke at hjertet slår. Jeg mener at man først rigtigt lever når man mærker livsglæden. Jeg kan roligt forlade verden, for nu ved hvordan det er at leve. Og det vil jeg aldrig glemme.

Farvel...''

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Det spørgsmål er der mange der stiller sig selv hver eneste dag. For nogen virker det umuligt at kunne elske sig selv. Det gjorde det for mig. Jeg husker tydeligt dagene fyldt med skam og selvhad, men jeg lærte at det fuldstændig ligegyldigt hvad andre siger og hvad vægten siger. Den eneste mening som betyder noget er din egen. Du skal arbejde med det, og det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Du skal ville det og finde din indre viljestyrke frem. Uden viljestyrke er det umuligt. Hvis du nægter at elske dig selv kommer du aldrig til det. Det lyder hårdt, ja, men det er sandt.

Du skal huske på at der kun er en af dig. Du er unik. Ingen har din krop, dit smil, din stemme, dine øjne og dine tanker. Kun du er så heldig at have alt dette for dig selv. Du kan nemlig ikke dele ud af de evner. Du er den eneste i verden der ser sådan ud og tænker på den måde du nu gør.

Mangel på accept er det der fastholder dig i selvhadet. Accept er vejen frem. Du skal acceptere at du ser ud som du gør. Du skal elske dig selv for den du er og de unikke evner som kun du har. Når du lærer at elske dig selv vil du automatisk få selvrespekt, som kan hjælpe dig endnu længere frem i processen. Hver gang du accepterer og respekterer noget ved dig selv som du ikke synes om kan du vælge ikke at lade dig styre af det.

Nu kommer jeg med en lidt hård sammenligning, – men det hjalp mig dengang at forstille mig at jeg hadet min lillebror ligeså meget som jeg hadet mig selv. Det gjorde ondt at tænke på, for jeg elsker nemlig min lillebror overalt på jorden og jeg vil gøre alt for at han har det godt. Så, hvorfor kunne jeg ikke elske mig selv mindst ligeså meget og hvorfor ville jeg ikke gøre alt for at jeg selv havde det godt? Det er et godt spørgsmål som jeg hverken dengang eller nu kan besvare. Hvorfor er det vi hader os selv så meget? Hvor kommer alt den selvhad fra? Hvorfor skal vi ødelægge det for os selv på den måde? Jeg lærte først at elske mig selv da jeg lagde alle de grove kommentarer fra fortiden bag mig. Deres mening betyder nemlig ingenting for mig og det skal det heller ikke. Den eneste mening som er vigtig for mig er min egen.

DU skal være hovedpersonen i DIT liv. Du skal sætte dig selv før andre (selvfølgelig uden at være for selvisk). Du skal vide at du er den vigtigste person i dit liv. Du skal være din egen bedste ven. Min veninde sagde engang til mig: ”Forstil dig at du har en ven som behandler dig som du behandler dig selv. Hvad ville du så gøre med den ven?”. Det fik mig virkelig til at tænke. Hvad ville jeg egentlig gøre med den ven? Jeg ville da ikke have noget at gøre med den person. Den person ville jo tydeligvis ikke være god for mig. Præcis ligesom jeg ikke var god for mig selv dengang. Jeg elskede ikke mig selv og jeg var ikke min egen bedste ven. Jeg stod i vejen for mig selv med alt det selvhad jeg gik rundt med. Der indså jeg hvor dårligt jeg egentlig behandlede mig selv og det skulle jeg stoppe med. Jeg startede derfor med at tænke over hvad jeg sagde når jeg så mig selv i spejlet. Jeg tænkte på alle de ting jeg havde fået afvide igennem årene og det prøvede jeg derfor at stoppe med. Hver morgen når jeg stod op og hver aften jeg gik i seng stilte jeg mig foran spejlet og sagde ”Du ser godt ud fordi du er DIG”. Det var grænseoverskridende at sige sådan når jeg på ingen måde mente det, men med tiden hjalp det, – og her snakker jeg altså 6-8 måneder! Så IKKE giv op allerede 2 uger efter, for det virker ikke så kort tid efter. Keep going! Husk at den eneste menig der betyder noget er din egen og den kan du ændre! Det tager tid, men det er det værd.

Likes

Comments

Hvis du er selvmordstruet lige nu, så brug 10 minutter på at læse det her før du tager den grufulde beslutning. Du tænker sikkert ”Som om hun forstår mig”. Det har du nok også ret i. Den eneste person som virkelig forstår dig er dig selv. Det er skræmmende at tænke på, men det er rigtigt. Jeg forstår nok ikke hvordan det er at være dig, men jeg forstår hvordan det føles at være i så dyb en sorg at selvmord virker som den eneste løsning.

Du læser stadig og det er godt. Jeg vil bede dig blive her sammen med mig resten af dette indlæg. Jeg håber så inderligt at du bare er en lille smule usikker på beslutningen om at tage dit eget liv. Lad mig fortælle dig noget. – Det at du faktisk stadig læser er et tegn på at du er i tvivl. Der er altid en vej uden om og det er IKKE selvmord.

Du er hverken en sindssyg eller en dårlig person fordi du føler dig selvmords truet. Det betyder ikke engang at du rent faktisk virkelig vil dø. Det betyder bare at du lige nu går igennem mere smerte end du kan håndtere. Den smerte kan indebære meget. I mit tilfælde var det minder og flashbacks fra traumatiske oplevelser fra fortiden. Sæt dig op og træk vejret mens du langsomt tæller til 30. Mærk dig selv. Mærk dine tanker. Mærk hvor du er lige nu og her. Er du tilbage i fortiden? Nej, du er her. Du er ikke i fortiden. Derfor skal du ikke leve i fortiden. Du skal leve i nuet. De oplevelser hører til fortiden og derfor er der absolut ingen grund til at de stadig er hos dig nu. Forstå mig ret, det er helt normalt at have de minder med sig, men de skal bare ikke ødelægge det for dig. Det er jo trods alt menneskeligt at huske og få flashbacks. Man skal bare lære at leve med det. Det er selvfølgelig meget sværere end det lyder, det er jeg udmærket godt klar over, men jeg kan love dig at det IKKE er umuligt. Hvis du arbejder nok med det vil du en dag lære at leve i nuet og ligge fortiden bag dig. Det betyder dog ikke er at du har glemt det. Det betyder at du lever lige nu og her og ikke i fortiden. Det betyder at du har accepteret at sket er sket og har besluttet dig for ikke at lade dig ødelægge af det. Selvfølgelig vil minderne strejfe dine tanker en gang i mellem. Det er normalt. Det er en del af processen. Hvis du pludselig får det dårligt at de oplevelser, så mærk efter igen. Se dig omkring og vid at du ikke er tilbage i fortiden. Du her HER. Der ingen grund til at leve i fortiden når du ikke længere befinder dig der.

Du skal vide at der er folk derude der har eller har haft det præcis ligesom du har det lige nu. De er kommet igennem det. JEG er kommet igennem det, og jeg lover dig for at jeg var ligeså langt nede som dig. Jeg tror på dig. Det gør jeg virkelig.

Vent 2 dage eller 1 uge før du gør noget som helst. Husk på at følelser og handlinger er to forskellige ting. Bare fordi du føler for at tage dit eget liv betyder det ikke at du skal gøre det. Der er forskel på at føle og på at gøre. Sæt afstand imellem dine selvmordstanker og din selvmordshandling.

Folk tror oftest at selvmord løser deres problemer. Jeg kan sagtens forstå den tankegang, for jeg plejede nemlig selv at tænke sådan. Man ønsker lettelse fra smerten. Man ønsker smerten forsvinder og fordi man ikke ved hvordan man skal komme af med den tror man at selvmord vil løse det… Men det passer ikke. Husk på at lettelse er en følelse og ikke en handling. Husk på at selvmordstanker bare er tanker. Du behøver ikke at handle på dem.

Sæt nogle små mål for dig selv. Dog ikke for store mål, for hvis målet føles for svært at opnå kan du risikere at få det værre. Sæt et mål som er realistisk for dig, men som samtidig kræver mod.

Husk på at selvmord er slutningen. Du har kun et liv og hvis du ender det er du færdig. Du er væk, du findes ikke mere og du får aldrig en chance til. Selvmord vil IKKE lindre dine lidelser. Når du er død er du væk for altid. Hvis du ønsker at lindre dine lidelser er du nødt til at vælge livet. Du er nødt til at kæmpe for at gøre i morgen bedre end i dag. Prøv ikke at se livet som en byrde. Se det som en gave. Det her lyder klamt og kliché agtigt, men livet er smukt. Tænk på hvor smukt det er hver gang et menneske bliver født. Se det lille liv. Ville du nogensinde ende det? Nej vel? Så forstil dig at det lille liv er dig selv. Du er lige kommet til verden og åbnet dine øjne for første gang. Se dig selv. Vil du virkelig ende det lille liv? Vil du ikke hellere beskytte det og sørge for at det får det godt? Mennesket har en medfødt evne til at beskytte det der er mindre end dem selv. Ligeså snart vi får et lille barn i armene kommer den naturlige beskyttertrang til os. Det er en del af naturen. Prøv så at rette den beskyttertrang mod dig selv. Beskyt dig selv og dit eget liv. Dit liv er nemlig mindst ligeså meget værd som det lille baby liv og derfor skal du beskytte dig selv lige så meget som du ville gøre med det lille barn.

Selvom alt ser sort ud ligenu kan jeg love dig for at alt bliver bedre. Husk på at den mest smertefulde time kun varer 60 minutter. Husk at du er her fordi en kvinde satte dig her til verden. Så lev det liv som du er så heldig at have! Lev for de dejlige minder, kram og din kommende fremtid som kun DU styrer. Tænk hvis du er den der finder kuren mod kræft? Eller den bedste psykolog inde for selvmordstanker? Eller den der finder liv på andre planeter? Vil du virkelig gå glip af det? Bare fordi fortiden var et helvede betyder det ikke at fremtiden bliver det. Der kan ske så meget endnu. Du er ung. Du er slet ikke færdig med at leve endnu. Du har ikke oplevet alt det du skal opleve endnu. Du har ikke mødt alle de mennesker du skal møde endnu. Dit liv er ikke slut her. Det lover jeg dig.

Hvad ville du egentlig sige til nogen som er i din situation? Tænk på hvorfor du gerne vil dø. Tænk alle grundende igennem. Forstil dig nu at nogen du holder af kommer til dig med det samme problem. Hvad ville du fortælle dem? Ville du bare sige ”Ja du har ret. Det eneste du kan gøre er at dræbe dig selv”. Nej, det ville du ikke sige. Du ville komme op med en masse forslag til hvordan de kunne ændre det. Gør det samme med dig selv. Lyt til dine egne råd!

Likes

Comments