Hej søde læsere,


Der er blevet efterspurgt et par indlæg omkring min rejse, så her kommer første. Jeg ved der er rigtig mange der står med drømmen om også at rejse afsted i deres sabbatår, derfor vil jeg give jer et indblik i hvordan Cille og jeg planlagde og hvorfor vi gjorde som vi gjorde.

Først og fremmest lidt om Cille og jeg. Vi er begge 20 år gammel og har kendt hinanden i snart 7 år. Vi har gået i folkeskole- og gymnasieklasse sammen. Vi har totalt samme interesser og holdninger til alt, derfor var der ingen tvivl om at hvis vi skulle ud at rejse, skulle det være med hinanden.

Jeg har personligt rejst enormt meget med min familie, men aldrig havde jeg været i Australien eller New Zealand. Mine forældre var på en jordomrejse sammen i 1 år da de var unge og har altid snakket godt om netop AU og NZ, så drømmen for mig, havde altid været at besøge de to lande. Mine ideer smittede jo hurtigt af på Cille og efter 1 sabbatår med fuldtidsarbejde var overstået, blev vi enige om at der var på tide vi tog os sammen og fik bestilt noget.

Vi bookede spontant et møde med Jysk Rejsebureau (latinerkvarteret - Mette) hvor hun ud fra vores ideer strikkede et fint forslag til en tur sammen til os. Derefter gik der ikke meget mere end en uge, så havde vi betalt alle vores flyture, en lang række udflugter til Australien og vores buspas til både AU og NZ. Det var enormt rart og en kæmpe lettelse ligesom at få et lille skub af Mette.. man fik en deadline til betalingen, så på det tidspunkt var det bare nu eller aldrig.

Når nu vi har rejst og sat os ind i hvordan planlægningen gavnede os og hvordan den blev til en ulempe i nogle situationer, ved jeg præcist hvad jeg havde lavet om skulle jeg gøre det igen.

Jo.. Jysk hjalp os VIRKELIG godt på vej og det var bare generelt en lettende følelse, at lande i Cairns med et hostel der ventede på os og vores første par ture betalt.. MEN igennem hvad jeg har hørt fra andre og hvad vi selv erfarede fra NZ og frem, ville jeg uden tvivl hellere have planlagt og booket alt selv.

Hvis man virkelig vil have så stor gavn af sine penge som muligt og man har mod på selv at planlægge og tage det hele som det kommer, skal man uden tvivl ikke bestille igennem et rejsebureau. Vi stod et par gange i situationer, hvor vi ikke havde nogen magt, da det var igennem Jysk fejlen var sket. I sådanne situationer, ville jeg 100 gange hellere, selv have ansvaret for dermed at få det løst hurtigere og på egen hånd.

Vi bookede alle flybilletter undtagen en indenrigs i Thailand, alle vores udflugter/ture i AU (samt greyhound buspas), vores "Kiwi Experience" buspas på NZ og nogle enkelte hostels via. Jysk. Havde vi valgt selv at bestille fly, udflugter og hostels havde vi uden tvivl sparet en masse penge. Da vi ankom til Cairns indså vi hvor nemt det egentlig ville have været, bare at smutte ind til et lokalt rejsebureau.. en ting er, at de kan gøre det noget billigere end de danske, men de kender uden tvivl også SÅ meget mere til de forskellige ture end de gør her i DK...

Vi valgte derfor selv at planlægge alle ture på NZ, alt i Thailand, Malaysia, Singapore og i Hong Kong... og det lykkedes os uden nogen komplikationer! Egentlig var det også meget befriende ikke at være låst fast til en bestemt plan, men netop at tage det hele lidt som det kom. Det var meget mere spændende og MEGET mere backpacker manér.. haha.

SÅ.. tænk over planlægningen, men vigtigst af alt, så spring forhelvede ud i det. Hvis du drømmer om det, så gør det, for du kommer IKKE til at fortryde det!!

xoxo,

Likes

Comments

Lidt snapshots fra hvad jeg har lavet den sidste uges tid. Jeg går pt. uden skole og arbejde, så har sindssygt meget tid til at catche up med veninderne, bruge en masse kvalitetstid med min Mads, samt hygge med familien.

xoxo,

Likes

Comments

Hej mine søde læsere,

SÅ er jeg endelig hjemme igen, efter at have været på mit livs vildeste rejse med bedsteveninden under armen. Hold nu op hvor har det været en oplevelse. Uden tvivl noget jeg ville anbefale enhver. TIl jer der ikke ved hvordan og hvorledes jeg har rejst, så kommer der lige et lille re-cap her:

Min bedsteveninde Cille og jeg tog i November sidste år knap 4 måneder afsted på en klassisk backpackertur. Vi er begge studenter'15 og dermed på vores 2. sabbatår. Vi startede med 1,5 måned i Australien, forsatte med en måned på smukke New Zealand og afsluttede med lidt over en måned i Asien kulturelle diversitet.. Bangkok, Koh Lipe, Kuala Lumpur, Singapore, Hong Kong mm.

Vi er hjemvendt for et par uger siden til vores savnede familier og kærester, med mildt sagt, en helvedes masse spændende ting i "bagagen". Jeg glæder mig afsindigt til at få strukket nogle "Guide til" oplæg sammen, så jeg ikke blot kan fortælle, men også inspirere!! Specielt nu hvor sabbatårsrejser er gået hen og blevet nærmest obligatoriske.

Smid endelig en kommentar, hvis du har en drøm om at rejse ud i verdenen eller bare ønsker at få lidt ekstra inspiration og blod på tanden.


xoxo,

Likes

Comments