Hej alle,

Jeg har i de seneste par uger været storforbruger af både Viaplay og Netflix, eftersom min kæreste har kyssesyge. Mine øjne har derfor været klistret til skærmen, og har i hvert fald fået set en del serier. Jeg har derfor valgt, at lave en lille top 5. Den er i tilfældig rækkefølge, selvom min nr. 1 er den bedste! Håber i finder den brugbar.
I må meget gerne dele jeres favorit serier, kan være jeg har misset noget :)

5. Breaking bad

Breaking bad er nok den serie, som jeg fortryder, at jeg ikke har set noget før. Den kort sagt handler om en kemi lærer, som får kræft, men ham og familien har ikke råd til behandling. Han bruger derfor sin kemi uddannelse til at lave drugs, så han sikre sin familie en stabil fremtid. Allerede efter denne korte beskrivelse, så burde du være fanget. Den er total crazy, og måske heller ikke for de sarte sjæle ;)


4. 13 reasons why

Efterhånden tror jeg, at de fleste har set denne serie. Det tog mig dog lidt før, at jeg så den og ved faktisk ikke helt hvorfor. Den var over alt på de socialemedier, og alle anbefalede den. Jeg er glad for, at så mange har set den inklusiv mig selv, da det sætter alt i perspektiv og du lærer en del, som mange er bange for at snakke om.


3. ORANGE is the new BLACK

Er ret sikker på, at hvis jeg ikke havde OITNB på listen, så var jeg blevet landsforvist. Denne serie er så genial, fordi den er nytænkende og ekstrem sjov. En ny sæson er netop lige kommet ud på Netflix, som gør den mere attraktiv. Og overraskende nok, så har mange ikke set den, og hvis du er en af dem, så skynd dig ind og klik på afspil!


2. RuPaul's drag race

Dette er nok en af de skøreste serier, som jeg længe har set. RuPaul som i kan se på billedet, er en kendt drag queen, som har skabt sit eget reality program. Han via sit program leder efter USA's næste drag queen superstar, hvor deltagerne skal igennem en masse udfordringer. Det er hylende morsomt og fabulous, da de er så over the top og de sygeste bitches.


1. Nikita

Dette er min min favorit serie, og intet har nogensinde slået den. Jeg har set den op til flere gange, og har fået alle mine venner overtalt til at sen den. Den kort sagt handler om en kvinde ved navn Nikita, som fik en ekstra chance i livet og blev derfor "dræbt", så hun kunne arbejde for en hemmelig organistion og blive lejemorder. Men Nikita vælger så at gå imod organistionen og prøver igennem hele serien, at lukke den ned og redde alle dem, som også blev tvunget til at dræbe. Jeg kan ikke beskrive hvor god den er, da den er så godt lavet. Og selvfølgelig er der også lidt kærlighed med, som gør serien endnu mere spændende. Uheldigvis er den ikke på Netflix mere, men hvis man er lidt snu, så kan man finde den andre steder ;)


Håber i vil overveje nogen af serierne, hvis i ikke har set dem.

- Marie-Louise

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Et ældre billede af hende og jeg, KBH.



Hej allesammen,

I onsdags modtog jeg et billede fra min veninde, som var et screenshot af en DSB billet. Hun havde nemlig besluttet sig for, at komme på besøg og se, hvor jeg bor. Jeg blev simpelthen så glad, da jeg var bange for, at hun havde skubbet mig lidt til siden og fokuseret på andre. MEN, det havde hun ikke!
I mit liv, der er hun er ikke bare hvilken som helst veninde, men den mest fantastiske pige jeg kender. Jeg tror vi alle har en veninde, som burde ha' været ens biologiske søster, da det falder så naturligt ind.
Jeg har savnet hende SÅ meget, og jeg blev helt rørt over, at hun ville komme helt til Jylland.

Vi hentede hende i går på stationen, hvor tog hjem og gav hende en rundtur. Vi tog senere hen til midtbyen og der måtte vi klare os med det offentlige, da min kæreste stadig er syg og han skulle slappe af. Det var første gang, at jeg tog bussen i Jylland og det var lidt sjovt. Der blev i hvert fald løbet lidt, da der kun går én bus i timen, og jeg var nervøs for misse den. Vi fik shoppet, snakket, grinet, tosset rundt og alt det vi plejer at lave, og jeg kan med glæde fortælle jer, at det var FANTASTISK. Jeg bliver altid 100% mig selv, og min sassy side kommer frem.
At gå i byen har altid været vores ting, så det skulle selvfølgelig afprøves. Vi tager oftest kun i byen for at danse, da både hende og jeg har energi og rytmen til det ;) Dog er der intet, som slår KBH og vores kære stamsted, men det stadig en dejlig oplevelse. Hun fik sig i hvert fald et godt grin et par gange, da det er lidt anerledes i Jylland. I KBH, der bliver man sgu ikke lukket ind, hvis man har badetøfler på. Selv jeg bliver overrasket er par gange, haha!
Et plus var dog, at alt var halv pris, så man kunne hurtig blive lidt for glad ;)

Tiden går dog stærkt og før jeg vidste om det, så skulle hun hjem. Det gjorde virkelig ondt, at vinke farvel til hende, da hun stod på toget. Jeg kunne ikke holde min tåre inde, da jeg havde savnet fællesskabet. Mit humør gik fra lykkelig til meh, som jeg så pænt kalder det. Heldigvis, så ses jeg med alle mine venner om 10 dage, da hun bliver student. Jeg er så stolt!

- Marie-Louise


Et ældre billede af hende og jeg, KBH.

Likes

Comments

Hej alle.

Eftersom jeg sidder lidt for mig selv og savner alt og alle, så fik jeg lyst til, at se mine billeder igennem på telefonen. Jeg kom forbi min tur til Paris, som var i april. Jeg fyldte 20 år, d. 3 april, hvor jeg fik en rejse. Jeg var afsted med min papmor, som jeg har fået et godt bånd til. Jeg har tidligere ikke haft det bedste forhold til både hende og min far, så at tage på ferie med min papmor, var lidt skræmmende. Men, det var en fantastisk tur. Jeg er forelsket i den by, da det hele er så smukt, kreativt og unikt. Jeg har været mange steder i Europa, men Paris fangede mig i forhold til så mange andre storbyer. Hvis bare jeg kunne tage afsted igen ..

- Marie-Louise 



Likes

Comments

Hej alle.

Dette er mit første indlæg, og jeg er lidt spændt. Jeg har fulgt mange bloggere, Youtubere m.m, og det ser altid så opløftende ud, at folk følger med og kommenterer. Jeg har dog aldrig set en grund til, at jeg selv skulle starte, eftersom min dagligdag har været så monoton. Det var indtil, at jeg mødte en fyr, som jeg blevet meget interesseret i. - og på grund af ham, så valgte jeg at flytte fra København til det mørke Jylland. Det er meget skræmmende, og jeg forlod faktisk alt og alle. Det er en lang historie, og det skete hurtigere end forventet. Det er derfor noget af en rejse, og grunden til at jeg har valgt, at sætte lidt tid af til denne blog. Jeg har ikke nogen store intetioner, men mest for tidfordriv og håbet om, at nogen ville være interesseret i min rejse. :) - Forsat god aften!

- Marie-Louise


Likes

Comments