Hej alle sammen.

Velkommen tilbage og velkommen til dette indlæg.

24. Februar 2017, var min far & jeg i botanisk have, i København. Vi tog derind omkring kl. 12, parkeret bilen og gik mod haven. Botanisk have er et stort "drivhus" i en stor have med en sø, der er placeret i hjertet af København.

At gå ind i Botanisk have er som at gå ind i en jungle. Der er store palmeblade, sjove blomster & store flotte marmor søjler. Du finder også hvide vindeltrapper, der fører op til en bro, der kører i yderkanten af "drivhuset", hvor du oppe fra kan kigge ud over den såkaldte jungle.



Min inspiration til at tage billeder, kommer af min frygt. Min frygt for ikke at være god nok, men når jeg tager billeder kommer mit fokus et helt andet sted hen. Mine tanker & mit fokus flytter sig fra frygten & placere sig på det motiv jeg skal til at skyde af igennem mit kamera.

Når lektier, venner & andre hverdagsting fylder i hovedet, er det en nem måde at escape fra den virkelig verden.



På de her billeder, har jeg fokuseret på lyset. Det var vigtigt for motivet at lyset falder rigtigt, for at få de rigtige farver & skygger frem. Jeg har lagt fokus på de grønne toner i mine billeder, for at få en mere "forårs stemning". Da jeg havde taget omkring en milliard billeder, ca. tog min far & jeg ud for at spise sushi. Sushi spisningen forgik på Sticks og sushi, tæt ved botanisk have.



Redigeringen af mine billeder forgår som altid med programmet Gimp, som er et super godt program til både windows & mac. Jeg sætter mit canon (https://store.canon.dk/canon-eos-6d-body/8035B022/?nav=cameras%2Cdslrcameras%2Ccat30015) til min macbook air 13´ hvor jeg herefter tilpasser mine redigeringer med fotografiet´s stil. Da jeg tog billederne brugte jeg mit ekstra objektiv Canon EF 180mm f/3.5L (https://store.canon.dk/canon-ef-180mm-f-3-5l-macro-usm-lens/2539A014/?nav=lenses,macrolenses)

Dette objektiv er et jeg har købt udover standard objektivet man får med kameraet. Jeg har valgt at købe dette objektiv, for at kunne fokusere på mindre ting og få alle detaljer med som for eksempel billedet neden under.

På billedet ved siden af vores mad, har jeg lagt fokusset ligeved siden af træstammen, sådan at vi både ser blomsterne & træstammen. Jeg har gjordt farvetemaet mere koldt, sådan at vi fornemmer det kolde vejr med sne.

Jeg går meget op i ikke at "over redigere" mine billeder, sådan at det ser fake ud. Det er vigtigt for mig at mine billeder ser naturlige ud, men de skal selvfølgelige redigeres til at se sit bedste ud.

Mit ynglings billede fra turen til botanisk have er billedet neden under.



Her er farverne meget fokuseret, mørke men giver stadig en smuk sommer vibe. Da jeg skulle redigere dettte billede vidste jeg ikke rigtig hvor jeg skulle begynde. Jeg startede med at sætte mit fokus, hvilket jeg satte centrum af blomsten. Jeg brugte intet filter, jeg justerede blot på tonen & på dybden i billedet. Jeg fremhæver farvernes dybde & får på den måde dette resultat.

Dette var mit indlæg om min tur til botaniskhave, lidt information om hvordan jeg redigere & tager min billeder & hvordan jeg får min inspiration til det. Håber i læser med næste gang.

De kærligste hilsner

- Marie


Likes

Comments