DETTE INDLÆG ER SPONSORERET AF EF

Jeg var for nylig en tur i solrige Malaga, men det var ikke kun for at sippe drinks og ligge i vandkanten - selvom der heldigvis også blev tid til dét, haha. Jeg var udsendt af EF, der med deres 50 destinationer verden over blandt andet arrangerer sprogrejser og studieår i udlandet, alle med fokus på at lære sprog. Sidstnævnte var det forløb, jeg fik lov at gæste i en uge. Studieår i udlandet er et forløb, der varer 6, 9 eller 11 måneder, så dem, jeg boede med i Malaga, havde været der i et stykke tid og havde flere måneder tilbage.

Man kan på forløbet enten vælge at bo hos en værtsfamilie eller vælge at bo på skolen. Jeg boede på skolen, hvilket jeg var rigtig glad for - især fordi jeg kun havde en uge - da det gav mig rig mulighed for virkelig at få snakket med mange af dem, der var igang med forløbet. Jeg fulgte en helt almindelig uge med undervisning, udflugter, fritidsaktiviteter, madlavning og alt hvad det ellers indebærer. Det var SÅ fedt!

De, der boede på skolen, kom fra hele verden. Der var folk fra Belgien, Tyskland, Frankrig, USA, Schweiz og sågar et par danskere. Det var virkelig interessant, fordi man var sammen om at være en del af forløbet, men kom fra vidt forskellige lande og kulturer.

Jeg havde undervisning cirka 4-5 timer om dagen. Lærerne snakkede KUN spansk. Det var virkelig udfordrende, da jeg med mine sørgelige rester af gymnasie-spansk ikke kunne meget mere end bestille mad, og spørge om vej. Men det betød også, at man virkelig flyttede sig, fordi alt foregik på spansk. Jeg snakkede også med nogle af dem, der havde været der i et par måneder om det. Flere af dem var kommet uden at kunne ét ord spansk, og nu talte de det flydende.

Udover at være lærerigt rent fagligt, var det også en virkelig fed social oplevelse. Det var klart mit indtryk, at der var et sindssygt godt fællesskab blandt de studerende, der varierede i alder. De fleste på skolen var mellem 18 og 22, men der var også nogle stykker der var yngre og ældre. Jeg faldt utrolig nemt ind i fælleskabet. og det var næsten lidt vemodigt at skulle forlade dem igen efter kun en uge. Så jeg kan kun forestille mig, hvor sørgeligt det må være at sige farvel efter at have delt et år sammen. Til gengæld rejser man hjem igen med kontakter over hele verden, hvilket er mega sejt!

Det er helt sikkert et forløb, jeg selv kunne finde på at tage på, hvis ikke jeg havde så travlt med at arbejde. Hvis jeg på et tidspunkt får trang til at komme ud og opleve et andet sted i verden i længere tid, kunne jeg helt sikkert godt overveje at gøre det på denne måde. Det var en kæmpe fornøjelse at få lov at snuse til det en uges tid. Det er perfekt, hvis man - eventuelt i sit sabbatår - ønsker at opleve noget helt andet. Hvis man ønsker at mestre et nyt sprog samtidig med, at man får venner for livet, vilde oplevelser, rejseminder og lidt ekstra at skrive på CV'et. Jeg anbefaler det i hvert fald varmt!

Se også video og billeder fra min tur nedenfor!

xx

Marie(duved)

Bestil en gratis brochure her
Læs mere om Studieår i udlandet her

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Der har været stilhed på bloggen længe, men det er stilhed før stormen. Jeg har savnet at skrive, og har SÅ meget på hjerte. I dag deler jeg tanker om, hvordan jeg føler mig så lykkelig, at det skræmmer mig.

Jeg er utrolig glad for tiden. Så glad, at det skræmmer mig en lille smule. Kender I det, når man er så glad, og alt går så godt, at man kun kan blive bange for, hvad der går galt. Så lykkelig, at det er frygteligt. Jeg tager mig selv i at være momentært rædselslagen for, at noget ændrer sig. Jeg forsøger ihærdigt at lade mig selv slappe af og nyde den situation, jeg står i, men jeg har virkelig svært ved at tage helt afstand til frygten.

Jeg snakkede med min kæreste om det i sidste uge, der overraskende nok delte de samme følelser som jeg selv. Det var faktisk ham, der bragte det op. Delvist lettet over, at jeg ikke var den eneste, der oplevede irrationel frygt, delvist ærgerlig over, at vi begge havde svært ved ikke at frygte en pludselig ændring.

For hvad skal man egentlig gøre? Det er jo spild af negativ energi at være ærgerlig på forhånd, fordi man forventer at lykken vender. Hvorfor kan vi ikke bare være glade og nyde det - og hinanden? Hvorfor forventer vi, at noget må gå galt, når alt går godt? Det virker så fjollet og irrationelt, men ikke desto mindre er frygten til stede. Ikke hele tiden, ikke hele dagen, men lidt hver dag. Er det fordi vi ikke under os selv at være lykkelige, eller fordi vi før har oplevet, at noget gik galt, lige som man troede, alt var godt? Jeg ved det ikke, men ubehageligt er det.

Det eneste rigtige må være at nyde det hver dag, når man vågner lykkelig op og går lykkelig i seng. Så må vi tage stilling til situationen, hvis det en dag ikke længere er tilfældet, at vi vågner lykkelige. Indtil da må vi nyde det, så meget vi kan.

xx

Marie(duved)

Likes

Comments

Indlægget er lavet i samarbejde med Lozo Tours.


Imorgen rejser jeg en uge til Herzegovina. Turen har været planlagt i et halvt år, og mine forventninger er skyhøje. Jeg tager en af mine tætteste veninder, Tulle, under armen og rejser med selskabet Lozo Tours ud på oplevelsesrejse. Jeg elsker at rejse - og især med gode venner. Jeg er derfor meget begejstret over at skulle afsted med Tulle. Jeg er sikker på, det bliver en kæmpe oplevelse.

Hercegovina er kendt for ekstremsport, og der er mulighed for alverdens vilde aktiviteter som feks paragliding, riverrafting, ATV og meget mere. Jeg er vildt spændt på, hvilke ting vi bliver kastet ud i.

Derudover skulle madkulturen være helt fantastisk. Selvom jeg jo har gang i et sundhedsprojekt, går jeg stadig meget op i mad og glæder mig rigtig meget til at smage de lokale specialiteter og retter.

Bosnien-Hercegovina var i krig i 90'erne og har efterfølgende haft svært ved at slippe af med det uretfærdige krigsimage, landet har fået. Faktisk stammer cirka 22.000 danskere derfra. I dag er der ganske fredeligt, og jeg er rigtig spændt på at se, hvad landet kan tilbyde.

Vi flyver tidligt imorgen, og jeg glæder mig rigtig meget til at dokumentere min tur på skrift og i levende billeder. Følg med her og på min Youtubekanal.

xx

Marie(duved)

  • 1703 Læsere

Likes

Comments

Træningerne i denne uge har været virkelig hårde. Allerede siden de første dage i uge 1 er træningerne gradvist blevet længere og hårdere. Nu tager det mig 1-1,5 time at klare dagens træning. Til gengæld fornemmer jeg, at jeg har nemmere ved at klare mange af tingene, end jeg havde for bare godt en uge siden.

I denne uge har den kommende vejning fyldt meget i mit hovede. Jeg har ikke kunne se de store fremskridt på min egen vægt herhjemme, så jeg er holdt op med at gå på den.

Heldigvis var det alligevel lykkedes mig at tabe 2,3 kg på de første 14 dage. Faktisk kan man se, hvis man kigger på min fedtprocent, at jeg har tabt 2,5 kg rent fedt. Det er jeg yderst tilfreds med. Især fordi jeg for 14 dage siden havde været lidt presset over, at mit BMI lå i kategorien overvægtig. Det gør den ikke længere. Den er nemlig gået fra 25,4 til 24,5.

Det har helt sikkert været en motiverende faktor og har givet mig lyst til at fortsætte, så jeg hænger i, og håber på ligeså gode resultater om 14 dage igen. I kan også se video fra ugen nedenfor :-)

xx

Marie(duved)

Likes

Comments

Jeg har aldrig været glad for min krop, og det er aldrig lykkedes mig helt at komme i bund og blive tilfreds, når jeg har forsøgt at gøre noget ved det. Det handler i høj grad også om dårlige vaner, der ikke bare kan ses på vægten, men som jeg også tydeligt kan mærke, når jeg tænker på mit humør og energiniveau.

Derfor har jeg besluttet mig for, en gang for alle, at det skal være nu. Jeg har erkendt, at jeg ikke kommer til at klare det alene og har derfor allieret mig med Henrik, som er personlig træner. Vi skal gennem hele forløbet træne sammen én gang om ugen. De andre dage skriver han til mig, hvad jeg skal træne. Derudover har han lagt en kostplan for mig, jeg naturligvis også skal overholde. Jeg kommer til at dokumentere hele forløbet både på Youtube og her på min blog. Hver søndag vil jeg dele en video og tilhørende blogpost om ugen, der er gået, startende i dag med uge 1.

UGE 1

Da jeg første gang, for en uge siden, trænede med Henrik, følte jeg, at jeg skulle kaste op eller falde død om - eller måske begge dele. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange, jeg havde trænet indenfor det sidste halve år, så jeg var på ingen måde gearet til det hårde program, Henrik havde sat for dagen. Det viste sig dog, at jeg overlevede, og så var det jo en meget fed følelse.

Den fede følelse aftog en smule, da jeg dagen efter var nødsaget til at kravle op og ned af trapperne hos mine forældre, fordi jeg var så overdrevet øm, men så var vi ligesom i gang. Jeg fik min kostplan søndag og var ganske overrasket over, hvor stor bevægelsesfrihed der var. Der stod bare en liste over, hvor store mængder jeg skulle indtage af forskellige ting hver dag, og jeg begyndte med det samme at kæde ting sammen. Jeg regnede hurtigt ud, at jeg kunne spise ristet rugbrød med ost og scrambled eggs til morgenmad - hvilket er en af mine favoritter - og at jeg faktisk også havde mulighed for at lave smoothies.

Træningen har været super hård denne uge. Hver dag bliver det program, Henrik sender til mig, mere udfordrende. Det startede med 2,5 km løb, dagen efter var det både 2,5 km løb og 2,5 km roning, tredje dag skulle jeg ro 5 km, løbe 2,5 og lave 4 gange planke. Og på samme vis er programmets længde steget lige siden.

Efter en uge mødtes jeg med Henrik igen. Efter han havde tæsket mig i en time, evaluerede vi på ugen. Vi var begge meget tilfredse. Jeg var glad, fordi det var lykkedes at overholde både kost og træningsplan, og det samme var Henrik. I næste uge skal jeg på vægten igen. Det er jeg overdrevet spændt på. I løbet af den første uge har jeg forsøgt at gå på vægten, men da jeg ikke har følt, at den rigtig har rykket sig, er jeg holdt op. Det er alligevel bedre at gå på fitness vægten, hvor man kan se, hvad der er fedt, og hvad der er muskler. Så nu venter jeg spændt på næste vejning og på, hvad den næste uge bringer.

Jeg har haft mega ondt i maven over at skulle dele klippene i introen til videoen. På den anden side føler jeg mig nu forpligtet, ikke kun overfor mig selv og overfor Henrik, men også overfor hele internettet. Nu bliver jeg simpelthen nødt til at blive ved, indtil jeg kan dele et resultat, jeg er rigtig glad og stolt af. Grunden til, at jeg har valgt at have klippene i introen med, er fordi, at jeg gerne ville undgå, at folk troede, jeg ikke kunne tåle at tabe mig. Det synes jeg, at man i introen kan se, at jeg godt kan. Det handler ikke om, at der er noget i vejen med at se ud, som jeg gør nu, jeg er bare ikke glad. Og det vil jeg gerne være. Og jeg tror på, at hvis jeg spiser sundt og træner hårdt, at jeg så bliver meget gladere og får mere energi, alt i mens jeg får smidt de kilo, jeg ikke synes klæder mig.

xx

Marie(duved)


Likes

Comments

Som jeg scrollede gennem min Facebook tidligere, stødte jeg på en artikel i Jyllands Posten. Den handlede om Martin Henriksen, der fortalte om DFs nye lovforslag, der vil forbyde alle former for religiøs påklædning hos samtlige offentlige ansatte. Jeg har utrolig svært ved at forstå, hvordan nogen kan føle sig krænket af, at et andet menneske, bærer et tørklæde. Det ærgrer mig, at så mange føler sig skræmt af det, de ikke kender. For da jeg bevægede mig til kommentarfeltet i håb om at finde fornuftige mennesker, der erklærede sig uenige, blev jeg skuffet. De tre øverste kommentarer var alle tre lange smører om, hvordan et tørklædeforbud ikke bare var en god ide, men strengt nødvendigt, så vi kunne få stoppet den islamisering af Danmark, nogen mener foregår.

Jeg er vokset op i Vejle, og har gået i en folkeskoleklasse, hvor cirka en tredjedel var muslimer. Det er jeg rigtig glad for. Deres kultur er unægteligt anerledes, men det har været utrolig berigende at få lov at opleve en anden kultur end min egen. Jeg er glad for at have oplevet det kulturmøde i en alder, hvor man slet ikke registrerer, at der er forskel på dem og mig, og selv hvis man gjorde, da ikke tillagde det noget som helst negativt, at vi havde hver sin religion og var forskellige. Børn har ikke fordomme, og jeg føler mig priviligeret over at være vokset op, hvor forskellighed ikke var forkert. Dengang var det de små ting, jeg bemærkede. Jeg var gennem hele min barndom og unge teenageår til fødselsdage hos de muslimske piger i min klasse. Deres familier tog godt imod os, ligesom vi tog godt imod dem. Jeg kan huske, hvor sjovt jeg syntes, det var, deres tradition med at man klappede, hver gang fødselaren havde åbnet en gave.

Mennesker kan nogle gange have en tendens til at frygte det, der er anerledes. Jeg var så heldig at få muligheden for at vokse op med en folk skønne muslimer. Det tror jeg er årsagen til, at det på ingen måde skræmmer mig, at nogle mennesker er anderledes end jeg selv, og for eksempel viser det ved at gå med tørklæde. Jeg ved ikke, hvordan min indstilling havde været, hvis jeg ikke havde gået i den klasse, jeg gjorde. Men jeg håber virkelig, at jeg alligevel havde været rummelig nok som menneske til at acceptere og anerkende de forskelligheder, der nu engang er mellem mennesker. Jeg synes, at vi skal fokusere på alle de positive sider, der er ved at være et land, der rummer flere kulturer. Jeg føler mig dansk Og jeg føler på ingen måde, at det bliver taget fra mig, fordi jeg møder muslimer på min skole, på mit arbejde eller bag kassen i supermarkedet. Der går ikke noget fra mig ved at give plads til dem, tværtimod.

Med disse ord vil jeg opfordre alle til at tage dialogen. Snak med hinanden. Snak med dem der ligner dig selv, og også dem der ikke gør. Det er i mødet med hinanden, det går op for os, at der slet ikke er så stor forskel på os og dem. Og at forskelligheden kan være ganske berigende.

xx

Marie(duved)


Likes

Comments

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Urban Gym

Som barn afprøvede jeg adskillige forskellige sportsgrene. Jeg gik til tennis, badminton, judo, svømning, dans og klassikeren fodbold. I nogle år løb jeg faktisk også rigtig meget. Da jeg var 9, løb jeg 10km til skolernes motionsløb, og det har jeg levet højt på siden, ha ha. Men da jeg i 6. klasse fandt ud af. at jeg havde astma og allergi overfor sådan cirka alt udendørs, holdte jeg op med at træne udenfor. Mine lunger stod af, før jeg havde givet mig 100 procent, og det gav derfor bedre mening at træne indendørs, hvor jeg havde mulighed for at træne længere og hårdere, end det var muligt for mig udendørs.

Jeg tror, det var i starten af 8. klasse, jeg meldte mig ind i et fitness center. Jeg havde aldrig - og har sådan set heller ikke i dag - løftet vægte og brugt maskinerne i fitness. Jeg blev ret vild med at gå på hold, hvor man fik trænet, men var flere om det. Det var både lidt danse agtige hold, men også i sær boksning, der fangede min interesse. Det gjorde jeg så lidt on and off, indtil jeg flyttede til København. Jeg havde trænet rimelig regelmæssigt, inden jeg flyttede og ønskede helt sikkert at fortsætte det i København. Derfor meldte jeg mig hurtigt ind i Fitness World. Jeg løb en tur den dag, jeg meldte mig ind, og kom igen ugen efter og løb en tur mere. Dette var i august, og jeg har så ikke været der siden. Jeg endte med at betale til og med december og lagde et sted mellem 1200-1500 kroner for to løbeture. Jeg havde jo hverken tid eller overskud til at komme afsted. Der skete alt for meget andet.

I starten af marts var jeg dog tilbage i fitness. Denne gang i Urban Gym, jeg skulle teste sammen med youtuberen Max Marius. Urban Gyms koncept går ud på, at de har fjernet alle de ekstra services som bad, reception og personale, men til gengæld sat prisen helt ned, så det ikke koster mere end 99 kroner at træne der. Selvom jeg tidligere har været rigtig glad for at gå på hold, har jeg erkendt, at jeg ikke har tid til det. Men jeg vil jo stadig gerne holde formen lidt ved lige, og det kan jeg her. Selv hvis jeg kun kommer afsted 3-4 gange om måneden, føler jeg ikke, at det har været spild af penge. I Fitness World mener jeg, jeg betalte godt 250 kroner, og så var det altså nogle dyre løbeture, selv hvis jeg var kommet der en lille smule mere, end jeg gjorde.
En anden ting, der var rigtig rart ved Urban Gym, var, at der var god plads ved alle de ting, vi gerne ville prøve, og der var ikke for mange mennesker. I forhold til manglen på bad, er det faktisk for mig fuldstændig ligegyldigt. Jeg kommer i mit træningstøj og går i mit træningstøj, og der faktisk kun få ting, jeg hader mere end fællesbad, så det er ikke noget, jeg savner. Jeg vil hellere hjem i bad.

Hvis I kunne tænke jer at komme i gang med at træne, kan I faktisk spare oprettelsen og få en gratis prøvetime hos Urban Gym ved at tilmelde jer via mit link, https://goo.gl/aoUyd3

I kan også deltage i konkurrencen om tre måneders gratis træning ved at dele et billede af jer selv på Instagram med hashtaggene #urbangym og #konkurrence

Derudover kan I se Max' og min oplevelse i Urban Gym i videoen herunder.

xx

Marie(duved)

Likes

Comments

Jeg bevægede mig den anden dag i biografen. En beskæftigelse, jeg virkelig nyder, men som jeg alt for sjældent får taget mig til. Jeg var inde og se den prisvindende film, La La Land, med altid skønne Ryan Gosling og Emma Stone som hovedrolleindehavere.

Filmen var både et visuelt og musikalsk mesterværk, og jeg var draget allerede ved enden af første scene. Kort inde i filmen var jeg så opslugt - og glad i låget - at jeg nærmest følte, jeg var med i filmen. Det er en af de kvaliteter, jeg finder mest imponerende, når jeg ser film. Det med, at man nærmest føler, man er hovedpersonen. I 2 timer og 8 minutter var jeg i La La Land, og det var helt fantastisk. Og det er da skønt, mens det varer.

Problematikken opstår, da jeg kommer ud af biografen. Mit ansigt mødes af kold vinterluft, der for alt for længe siden skulle være blevet skiftet ud med forårstemperaturer. En kold luft, der som et slag i ansigtet minder mig om, at jeg ikke lever i La La Land - eller noget i nærheden af det. Jeg er med ét tilbage i grå og kolde Danmark, hvor jeg kæmper for at balancere arbejde, afleveringer og hvem, man skal prioritere at bruge sin tid på.

Det var så befriende at få lov at drømme sig lidt væk for en stund, og filmen kan derfor anbefales på det varmeste. Men den skærende kontrast til den pressede hverdag, der lige nu er mit liv, gjorde resten af aftenen en lille smule trist. For mit liv er ikke ligefrem La La Land lige for tiden, men jeg går stadig og venter på dagen, hvor nogen bryder ud i sang, eller byder mig op til dans - ikke en bas-arm-gnid-din-numse-op-ad-mig-dans, men en rigtig dans. Måske venter jeg egentlig bare på min helt egen Ryan Gosling, så jeg ikke nogensinde igen skal bruge min tid på en eller anden forvirret teenagedreng.

xx

Marie(duved)

Likes

Comments

Den anden dag var jeg inde hos min frisør Belinda. Jeg skulle have frisket mine krøller op, så det hele spiller, når jeg skal holde fødselsdag i weekenden.

Efter jeg er flyttet til København, er jeg kommet hos Belinda, når jeg var træt af mit hår. Det var hende der i efteråret klippede halvdelen af mit hår af, og hende der nu står for at holde liv i mine curls.

Belinda er super snakkesalig og sød, og priserne er SÅ studievenlige. Specielt det sidste kan være en udfordring i København, hvor priserne kan være ret voldsomme. Jeg er derfor SÅ tilfreds med at have fundet en rigtig god frisør, der forstår min stil, og hvad jeg gerne vil have, og samtidig er til at betale.
Hendes salon ligger på Frederiksberg, og I kan finde hendes hjemmeside her.

xx

Marie(duved)

Likes

Comments

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Reflectly

Dette indlæg bliver en introduktion til en serie, jeg kommer til at skrive på bloggen fremover. Jeg starter serien i forbindelse med, at jeg er blevet ambassadør for en app, der hedder Reflectly. Reflectly er en digital dagbog, der bygger på kunstig intelligens. Hver dag skriver eller indtaler du tanker om din dag, og hvilke ting der har været positive og negative. Efter noget tid lærer appen dig at kende og vil kunne give dig indsigtsfulde analyser af, hvilke ting du skal gøre mere eller mindre af, og hvad der giver dig plus og minus på livets glædeskonto. Appens formål er at få os til at reflektere mere og forbedre vores generelle mentale sundhed. Det er nemlig bevist, at vores mentale helbred forbedres, hvis vi reflekterer over de ting, vi oplever, og hvordan vi har det.

Grunden til, at jeg har sagt ja til at være ambassadør for projektet, er, at jeg selv i perioder kan have rigtig svært ved at skelne mellem, hvilke ting der giver mig energi, og hvilke der dræner mig. Umiddelbart lyder det jo ikke som noget, man ikke selv er i stand til at vurdere, men jeg har i perioder SÅ travlt, at det kan være rigtig svært at vurdere, hvad der egentlig har hvilken effekt på mit humør, fordi tingene simpelthen smelter sammen. Jeg er derfor HELT vildt spændt på at komme igang. Jeg skal teste appen fra i næste uge, og fra april vil det være muligt selv at erhverve sig den. Men I kan allerede nu skrive jer op, så I som de første får adgang, når den lanceres. Det gør I her. Det er forresten også vigtigt at nævne, at ingen andre, ikke engang appens programmører, kan tilgå den information, du giver appen. Der popper altså ikke startour reklamer op på din computer, fordi du i går fortalte din digitale dagbog, at du trængte til ferie. Al info er krypteret og kan udelukkende tilgås af brugeren selv.

Jeg kommer til undervejs over det næste lange stykke tid at sætte mig nogle mål. Appen kommer derfor til, udover at analysere på min generelle mentale sundhed, at hjælpe mig med at holde styr på, om det lykkes mig at nå de mål, jeg sætter for mig selv. Jeg synes, teknologien bag er sindssygt imponerende, og jeg kan slet ikke vente med at komme igang. Jeg vender snart tilbage med meget mere.

xx

Marie(duved)

Likes

Comments