Som jeg scrollede gennem min Facebook tidligere, stødte jeg på en artikel i Jyllands Posten. Den handlede om Martin Henriksen, der fortalte om DFs nye lovforslag, der vil forbyde alle former for religiøs påklædning hos samtlige offentlige ansatte. Jeg har utrolig svært ved at forstå, hvordan nogen kan føle sig krænket af, at et andet menneske, bærer et tørklæde. Det ærgrer mig, at så mange føler sig skræmt af det, de ikke kender. For da jeg bevægede mig til kommentarfeltet i håb om at finde fornuftige mennesker, der erklærede sig uenige, blev jeg skuffet. De tre øverste kommentarer var alle tre lange smører om, hvordan et tørklædeforbud ikke bare var en god ide, men strengt nødvendigt, så vi kunne få stoppet den islamisering af Danmark, nogen mener foregår.

Jeg er vokset op i Vejle, og har gået i en folkeskoleklasse, hvor cirka en tredjedel var muslimer. Det er jeg rigtig glad for. Deres kultur er unægteligt anerledes, men det har været utrolig berigende at få lov at opleve en anden kultur end min egen. Jeg er glad for at have oplevet det kulturmøde i en alder, hvor man slet ikke registrerer, at der er forskel på dem og mig, og selv hvis man gjorde, da ikke tillagde det noget som helst negativt, at vi havde hver sin religion og var forskellige. Børn har ikke fordomme, og jeg føler mig priviligeret over at være vokset op, hvor forskellighed ikke var forkert. Dengang var det de små ting, jeg bemærkede. Jeg var gennem hele min barndom og unge teenageår til fødselsdage hos de muslimske piger i min klasse. Deres familier tog godt imod os, ligesom vi tog godt imod dem. Jeg kan huske, hvor sjovt jeg syntes, det var, deres tradition med at man klappede, hver gang fødselaren havde åbnet en gave.

Mennesker kan nogle gange have en tendens til at frygte det, der er anerledes. Jeg var så heldig at få muligheden for at vokse op med en folk skønne muslimer. Det tror jeg er årsagen til, at det på ingen måde skræmmer mig, at nogle mennesker er anderledes end jeg selv, og for eksempel viser det ved at gå med tørklæde. Jeg ved ikke, hvordan min indstilling havde været, hvis jeg ikke havde gået i den klasse, jeg gjorde. Men jeg håber virkelig, at jeg alligevel havde været rummelig nok som menneske til at acceptere og anerkende de forskelligheder, der nu engang er mellem mennesker. Jeg synes, at vi skal fokusere på alle de positive sider, der er ved at være et land, der rummer flere kulturer. Jeg føler mig dansk Og jeg føler på ingen måde, at det bliver taget fra mig, fordi jeg møder muslimer på min skole, på mit arbejde eller bag kassen i supermarkedet. Der går ikke noget fra mig ved at give plads til dem, tværtimod.

Med disse ord vil jeg opfordre alle til at tage dialogen. Snak med hinanden. Snak med dem der ligner dig selv, og også dem der ikke gør. Det er i mødet med hinanden, det går op for os, at der slet ikke er så stor forskel på os og dem. Og at forskelligheden kan være ganske berigende.

xx

Marie(duved)


Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Urban Gym

Som barn afprøvede jeg adskillige forskellige sportsgrene. Jeg gik til tennis, badminton, judo, svømning, dans og klassikeren fodbold. I nogle år løb jeg faktisk også rigtig meget. Da jeg var 9, løb jeg 10km til skolernes motionsløb, og det har jeg levet højt på siden, ha ha. Men da jeg i 6. klasse fandt ud af. at jeg havde astma og allergi overfor sådan cirka alt udendørs, holdte jeg op med at træne udenfor. Mine lunger stod af, før jeg havde givet mig 100 procent, og det gav derfor bedre mening at træne indendørs, hvor jeg havde mulighed for at træne længere og hårdere, end det var muligt for mig udendørs.

Jeg tror, det var i starten af 8. klasse, jeg meldte mig ind i et fitness center. Jeg havde aldrig - og har sådan set heller ikke i dag - løftet vægte og brugt maskinerne i fitness. Jeg blev ret vild med at gå på hold, hvor man fik trænet, men var flere om det. Det var både lidt danse agtige hold, men også i sær boksning, der fangede min interesse. Det gjorde jeg så lidt on and off, indtil jeg flyttede til København. Jeg havde trænet rimelig regelmæssigt, inden jeg flyttede og ønskede helt sikkert at fortsætte det i København. Derfor meldte jeg mig hurtigt ind i Fitness World. Jeg løb en tur den dag, jeg meldte mig ind, og kom igen ugen efter og løb en tur mere. Dette var i august, og jeg har så ikke været der siden. Jeg endte med at betale til og med december og lagde et sted mellem 1200-1500 kroner for to løbeture. Jeg havde jo hverken tid eller overskud til at komme afsted. Der skete alt for meget andet.

I starten af marts var jeg dog tilbage i fitness. Denne gang i Urban Gym, jeg skulle teste sammen med youtuberen Max Marius. Urban Gyms koncept går ud på, at de har fjernet alle de ekstra services som bad, reception og personale, men til gengæld sat prisen helt ned, så det ikke koster mere end 99 kroner at træne der. Selvom jeg tidligere har været rigtig glad for at gå på hold, har jeg erkendt, at jeg ikke har tid til det. Men jeg vil jo stadig gerne holde formen lidt ved lige, og det kan jeg her. Selv hvis jeg kun kommer afsted 3-4 gange om måneden, føler jeg ikke, at det har været spild af penge. I Fitness World mener jeg, jeg betalte godt 250 kroner, og så var det altså nogle dyre løbeture, selv hvis jeg var kommet der en lille smule mere, end jeg gjorde.
En anden ting, der var rigtig rart ved Urban Gym, var, at der var god plads ved alle de ting, vi gerne ville prøve, og der var ikke for mange mennesker. I forhold til manglen på bad, er det faktisk for mig fuldstændig ligegyldigt. Jeg kommer i mit træningstøj og går i mit træningstøj, og der faktisk kun få ting, jeg hader mere end fællesbad, så det er ikke noget, jeg savner. Jeg vil hellere hjem i bad.

Hvis I kunne tænke jer at komme i gang med at træne, kan I faktisk spare oprettelsen og få en gratis prøvetime hos Urban Gym ved at tilmelde jer via mit link, https://goo.gl/aoUyd3

I kan også deltage i konkurrencen om tre måneders gratis træning ved at dele et billede af jer selv på Instagram med hashtaggene #urbangym og #konkurrence

Derudover kan I se Max' og min oplevelse i Urban Gym i videoen herunder.

xx

Marie(duved)

Likes

Comments

Jeg bevægede mig den anden dag i biografen. En beskæftigelse, jeg virkelig nyder, men som jeg alt for sjældent får taget mig til. Jeg var inde og se den prisvindende film, La La Land, med altid skønne Ryan Gosling og Emma Stone som hovedrolleindehavere.

Filmen var både et visuelt og musikalsk mesterværk, og jeg var draget allerede ved enden af første scene. Kort inde i filmen var jeg så opslugt - og glad i låget - at jeg nærmest følte, jeg var med i filmen. Det er en af de kvaliteter, jeg finder mest imponerende, når jeg ser film. Det med, at man nærmest føler, man er hovedpersonen. I 2 timer og 8 minutter var jeg i La La Land, og det var helt fantastisk. Og det er da skønt, mens det varer.

Problematikken opstår, da jeg kommer ud af biografen. Mit ansigt mødes af kold vinterluft, der for alt for længe siden skulle være blevet skiftet ud med forårstemperaturer. En kold luft, der som et slag i ansigtet minder mig om, at jeg ikke lever i La La Land - eller noget i nærheden af det. Jeg er med ét tilbage i grå og kolde Danmark, hvor jeg kæmper for at balancere arbejde, afleveringer og hvem, man skal prioritere at bruge sin tid på.

Det var så befriende at få lov at drømme sig lidt væk for en stund, og filmen kan derfor anbefales på det varmeste. Men den skærende kontrast til den pressede hverdag, der lige nu er mit liv, gjorde resten af aftenen en lille smule trist. For mit liv er ikke ligefrem La La Land lige for tiden, men jeg går stadig og venter på dagen, hvor nogen bryder ud i sang, eller byder mig op til dans - ikke en bas-arm-gnid-din-numse-op-ad-mig-dans, men en rigtig dans. Måske venter jeg egentlig bare på min helt egen Ryan Gosling, så jeg ikke nogensinde igen skal bruge min tid på en eller anden forvirret teenagedreng.

xx

Marie(duved)

Likes

Comments

Den anden dag var jeg inde hos min frisør Belinda. Jeg skulle have frisket mine krøller op, så det hele spiller, når jeg skal holde fødselsdag i weekenden.

Efter jeg er flyttet til København, er jeg kommet hos Belinda, når jeg var træt af mit hår. Det var hende der i efteråret klippede halvdelen af mit hår af, og hende der nu står for at holde liv i mine curls.

Belinda er super snakkesalig og sød, og priserne er SÅ studievenlige. Specielt det sidste kan være en udfordring i København, hvor priserne kan være ret voldsomme. Jeg er derfor SÅ tilfreds med at have fundet en rigtig god frisør, der forstår min stil, og hvad jeg gerne vil have, og samtidig er til at betale.
Hendes salon ligger på Frederiksberg, og I kan finde hendes hjemmeside her.

xx

Marie(duved)

Likes

Comments

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Reflectly

Dette indlæg bliver en introduktion til en serie, jeg kommer til at skrive på bloggen fremover. Jeg starter serien i forbindelse med, at jeg er blevet ambassadør for en app, der hedder Reflectly. Reflectly er en digital dagbog, der bygger på kunstig intelligens. Hver dag skriver eller indtaler du tanker om din dag, og hvilke ting der har været positive og negative. Efter noget tid lærer appen dig at kende og vil kunne give dig indsigtsfulde analyser af, hvilke ting du skal gøre mere eller mindre af, og hvad der giver dig plus og minus på livets glædeskonto. Appens formål er at få os til at reflektere mere og forbedre vores generelle mentale sundhed. Det er nemlig bevist, at vores mentale helbred forbedres, hvis vi reflekterer over de ting, vi oplever, og hvordan vi har det.

Grunden til, at jeg har sagt ja til at være ambassadør for projektet, er, at jeg selv i perioder kan have rigtig svært ved at skelne mellem, hvilke ting der giver mig energi, og hvilke der dræner mig. Umiddelbart lyder det jo ikke som noget, man ikke selv er i stand til at vurdere, men jeg har i perioder SÅ travlt, at det kan være rigtig svært at vurdere, hvad der egentlig har hvilken effekt på mit humør, fordi tingene simpelthen smelter sammen. Jeg er derfor HELT vildt spændt på at komme igang. Jeg skal teste appen fra i næste uge, og fra april vil det være muligt selv at erhverve sig den. Men I kan allerede nu skrive jer op, så I som de første får adgang, når den lanceres. Det gør I her. Det er forresten også vigtigt at nævne, at ingen andre, ikke engang appens programmører, kan tilgå den information, du giver appen. Der popper altså ikke startour reklamer op på din computer, fordi du i går fortalte din digitale dagbog, at du trængte til ferie. Al info er krypteret og kan udelukkende tilgås af brugeren selv.

Jeg kommer til undervejs over det næste lange stykke tid at sætte mig nogle mål. Appen kommer derfor til, udover at analysere på min generelle mentale sundhed, at hjælpe mig med at holde styr på, om det lykkes mig at nå de mål, jeg sætter for mig selv. Jeg synes, teknologien bag er sindssygt imponerende, og jeg kan slet ikke vente med at komme igang. Jeg vender snart tilbage med meget mere.

xx

Marie(duved)

Likes

Comments

Jeg har en forestilling om, at jeg har en udløbsdato - i hvert fald i forhold til min karriere - og det skræmmer mig helt ind i sjælen. Jeg tror, dette er årsagen til, at jeg har så svært ved at tilsidesætte mit arbejde, selvom mit fokus reelt burde ligge på min skole, da jeg er færdig lige om lidt. Jeg burde lægge alle mine kræfter i mine lektier og afleveringer, men jeg synes, det er forbandet svært.

For hvad hvis mulighederne lige pludselig stopper? Hvad hvis de ting, jeg føler mig nødsaget til at takke nej til, kunne have været min helt store chance. Jeg bliver kontaktet af firmaer, der ønsker et ungt perspektiv på sociale medier og influencermarketing - og det er super fedt - men årsagen til, at de søger et ungt perspektiv er, at deres marketingsmedarbejder er blevet for gammel. For hvad sker der så, når jeg bliver gammel? Det har fået mig til at overveje begrebet udløbsdato. Jeg tror, vi alle sammen har en, og især i den branche jeg bevæger mig i. Her handler det om at have fingeren på pulsen og have styr på, hvad der sker lige nu. Og her har jeg en kæmpe fordel lige nu, men kan man blive ved med at have det?

Jeg er SÅ bange for lige pludselig at finde ud af, at jeg, ligesom mælken i vores propfyldte køleskab, er udløbet. Jeg har derfor uendelig svært ved at sige nej nu, for hvornår stopper tilbuddene? Det handler ikke længere om, om man skal sige ja til byturen fredag aften, men i langt højere grad om, om jeg skal takke nej til den kampagne eller filmopgave, jeg bliver tilbudt. Så jeg siger ja til det hele. Og nogle dage er jeg så presset, at jeg er lige ved at give op. Jeg forsøger at balancere alting og nå ALT, men ingen kan nå ALT. Jeg vil bare SÅ gerne.

Jeg er fanget i en eller anden kriselignende tilstand, hvor jeg veksler mellem at synes, jeg har styr på mit liv, og der er rigtig mange ting, der kører for mig lige nu, og så at synes, jeg ikke har styr på en skid, når jeg sidder midt om natten og forsøger at lave en eller anden fremlæggelse færdig til første modul næste dag.

Det værste er, at jeg har sat mig selv i en situation, hvor det lige nu ikke er muligt at ændre på det, fordi jeg har forpligtet mig til alt for meget, og det får ærlig talt de næste tre uger til at føles mest som et forsøg på overlevelse. Jeg har så meget, jeg skal nå, at jeg går i baglås og får lyst til at sætte mig i min seng og stirre ind i den tomme væg. Følelsen af at skulle nå så meget, at man ikke ved, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte.

Nu vil jeg vende tilbage til bunken af afleveringer og fremlæggelser, jeg forsøger at kæmpe mig igennem, før jeg kan begynde at redigere de fire film, der skal være færdige indenfor de næste 14 dage. Vi ses på den anden side.

xx

Marie(duved)

Likes

Comments

Jeg fylder 20 om lidt, og har naturligvis lavet en ønskeliste. I år har jeg valgt at lave den på ønskeskyen.dk, da jeg synes konceptet er virkelig fint. Det er SÅ let at tilføje ønsker, og så er det muligt for mine venner og familie at "reservere" ønsker, så de ikke køber det samme, men uden at jeg kan se det, da listen er min egen. Skide smart. Jeg ønsker mig rigtig meget smykker i år, da jeg virkelig føler, jeg kunne trænge til en opdatering på området. Derudover har der sneget sig nogle virkelig kedelige voksen-ting ind, som for eksempel støvsuger og elkedel. Tænk engang. Så blev man lige voksen. I kan se et udpluk af mine ønsker ovenfor eller se hele listen HER!

Likes

Comments

DETTE INDLÆG VAR OPRINDELIGT UDGIVET PÅ MIN GAMLE BLOG I 2015. JEG ER SIDEN DA FLYTTET TIL KØBENHAVN OG GÅR LIGE PT PÅ NIELS BROCK.

Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på, hvilke typer der går hvor, når det kommer til de forskellige ungdomsuddannelser. Jeg har denne gang taget udgangspunkt i de to ungdomsuddannelser, jeg selv har gået på(Jeg flyttede fra Rosborg Gymnasium til Handelsskolen Campus Vejle i november, læs mere her). Dette er en yderst fordomsfuld og overdrevet beskrivelse af de to forskellige typer, så tag det nu ikke så tungt.

10 hurtige om handelsskolen:

1. ALLE på handelsskolen ejer en Ralph Lauren skjorte, det er nærmest et adgangskrav. Ejer du ikke mere end én, må du vaske hver dag, så du altid ser præsentabel og handler-agtig ud.

2. Hvis du ikke popper mindst en flaske Moët når du er i byen, er du ikke en rigtig handler.

3. Du skal faktisk også være rimelig lækker for at gå der.

4. Du skal gå op i high end sneakers – hvis du er indehaver af et par Giuseppe Zanottis, er du rigtig godt på vej.

5. Det er forbudt at se venlig ud, når du bevæger dig rundt på skolen. Dit ansigtsudtryk må ikke være andet end iskoldt. Du skal faktisk helst se en anelse arrogant ud – også selvom du ikke nødvendigvis er det.

6. Du bliver sablet, hvis du snakker godt om stx. Eller om nogen som helst anden uddannelse end hhx.

7. På hhx er der ingen, der cykler, her kommer vi i egen bil eller en rigtig pæn én, vi har lånt af mor og far.

8. Som pige bør du være indehaver af en cross-body designer taske. Helst af mærket Mulberry eller Marc Jacobs.

9. Dagen derpå skal din mystory helst indeholde en film af, at du, på ægte handler-manér, tømmer en flaske Grey Goose eller anden form for dyrt sprut ud på fortovet, FORDI DU KAN.

10. Ferie på handelsskolen betyder fancy storbyferier og dyre hoteller.

10 hurtige om det almene gymnasium:

1. ALLE ejer gule regnfrakker eller som minimum et par gule gummistøvler.

2. På hhx må man ikke gå på græsset, på stx ryger man det(Dette må heller ikke tages for seriøst, venner).

3. Du er venner med ALLE, en fremmed er blot en ven, du ikke har mødt endnu.

4. Du går i byen, hvor det er billigst, kvalitet og dyre drinks er ikke noget for dig.

5. ALLE cykler på stx.

6. Du SKAL eje både en Fjallræven- og en bæltetaske

7. Genbrugen er din ynglingsshop.

8. Du skal kunne drikke uanede mængder af billig øl.

9. Hvor de på handelsskolen er iklædt yderst neutrale farver, minder stilen på stx mest om regnbuer eller noget, en enhjørning har kastet op udover.

10. Ferie på det almene gymnasie betyder telt, camping og hyggelige ture i sommerhus ved vesterhavet.

Jeg håber, vores maleriske beskrivelser af de to typer har givet jer et smil på læben, for det var hele intentionen. I må ikke tage det personligt, det er jo bare for sjov. Husk det gode humør!

Hvad synes I er den største forskel på stx og hhx?

– Marie.

Likes

Comments

I dag handlede vores psykologitime om perception. Perception er sådan helt kort, hvordan vi opfatter alt omkring os. Vores konstruktion af virkeligheden. For vi oplever alle sammen ting forskelligt. I løbet af timen kom vi ind på førstehåndsindtryk og betydningen af samme. Det fik mig til at tænke. For hvor meget betyder et godt eller dårligt førstehåndstryk egentlig? Og hvor let er det at ændre på henholdvis det ene og det andet?

Jeg tror som udgangspunkt, at det er lettere at vende et godt førstehåndsindtryk til et negativt, end det er at komme igen, hvis først man har givet et dårligt indtryk. Jeg hørte nemlig engang, at negative oplevelser og indtryk vægter tre gange så højt som positive i menneskers bevidsthed. Det, synes jeg ærlig talt, er virkelig skræmmende. Måske ikke, at negative hændelser påvirker os mere - det er lidt som om, man selv har bemærket det, ikke? Men sværheden af at vende et dårligt førstehåndsindtryk.

Jeg ELSKER at møde nye mennesker, og jeg anser mig selv som værende åben og på ingen måde dømmende. Det er derfor rigtig sjældent, at jeg oplever, at en, jeg til en start havde haft et dårligt indtryk af, viser sig at vendes til et positivt indtryk, mest af den simple årsager, at jeg sjældent synes noget dårligt om folk i første omgang. Jeg synes generelt om langt de fleste, jeg møder. Men det hænder da, at jeg får et dårligt indtryk af en, jeg har mødt.

Nu pralede jeg af at være fordomsfri og åben, og det vil jeg også mene, jeg er. Men jeg tror til gengæld ikke, jeg er den stærkeste til at ændre mening, når først jeg har dannet mig et indtryk af nogen. Jeg forsøger så vidt muligt kun at omgåes mennesker, der tilfører mit liv positiv energi, og jeg er derfor måske også af og til for hurtig til at sortere folk fra, hvis jeg får et dårligt indtryk.

Det bekymrende ved frasorteringen af folk, der har givet en et dårligt førstehåndstryk, er jo bare unægteligt, at vi er mennesker, og det sker, at vi tager fejl. Jeg går derfor ret højt op i at gøre et godt indtryk, når jeg møder folk. Mit største issue i denne forbindelse er dog at finde balancen mellem at fortælle tilpas meget om mit arbejde, blogging, Youtube og lignende til, at jeg virker ambitiøs og spændende, men uden at komme til at lyde arrogant. Jeg tænker ret meget over, hvilket indtryk jeg mon efterlader hos de, jeg møder.

Jeg ved til gengæld ikke noget værre end folk, der har en forudtaget holdning til andre mennesker, før de møder dem. Det er bare af og til svært at undgå, hvis man deler sit liv på nettet. Altså svært at undgå, at andre danner sig deres eget indtryk af en, før de har mødt en. Det handler faktisk ikke så meget om, om indtrykket har været godt eller dårligt, men om princippet i at de tror, de kender mig, uden nogensinde at have udvekslet et ord med mig. Alle fortjener muligheden for at give et ægte førstehåndsindtryk. Derfor bestræber jeg mig også på ikke selv at have forudindtagede holdninger til folk, jeg ikke rent faktisk har mødt og snakket med.

xx

Marie(duved)


Likes

Comments

Jeg har i dag været hos Hans hos Sunny Tattoo sammen med min ven Mathias for at blive tatoveret. Jeg havde to små tatoveringer i forvejen, jeg tidligere har skrevet om på bloggen. Denne gang tilføjede jeg to "armbånd" på højre håndled og en grafisk illustration af en mund på venstre arm.

Jeg er SÅ glad og tilfreds for resultatet indtil videre, og jeg er rigtig spændt på at se dem, når de er helet op. Jeg skal naturligvis nok dele ordentlige billeder, når de er helet.

Det var Mathias' første tatovering, og det var mit indtryk, at han var ret spændt forinden. Han var helt oppe og køre efterfølgende og vildt glad for beslutningen og tatoveringen.

xx

Marie(duved)

  • 921 læsere

Likes

Comments