Hey alle!

Lige nu sidder jeg i Nantucket, hvor vi skal være på ferie i hele den kommende uge, og her er så lækkert. Men det vil jeg fortælle om i et andet indlæg, for vil til at starte med lige fortælle om hvad jeg har foretaget mig de sidste dage i det fantastiske i Westhampton!

Mandag havde jeg første officielle arbejdsdag, og det gik fint. Jeg havde dog svært ved at håndtere pigernes konflikter, udbrud og uoverensstemmelser. Men det gik, for hvis pigerne ikke ville lytte, truede jeg med at ringe til mor, og så virkede det (de fleste gange). I løbet af dagene har jeg haft 3 opkald til Keri, fordi at børnene enten ikke ville stoppe med at hoppe i sengene, gå i seng eller rydde op efter jeg sagde det. Alt dette var efter 3 advarsler, og Keri har sagt at jeg hellere end gerne må ringe så hun kan tage en snak med dem. Det er super hårdt, og jeg føler mig lidt uduelig når de ikke gider at tage mig seriøst, men de skal jo teste mig af som Keri siger, og hun siger jeg klarer det super fint!

Vi har også været ved stranden i disse dage, hvilket er så skønt! Nede ved stranden har de sådan en lille slags kahyt som er mega hyggelig. Det er svært at beskrive, men kaldes en cabana, og er møghyggelige!

Keri har desuden lært mig at køre deres bil. Jeg har aldrig kørt automatgear før, så var nervøs, selvom jeg jo vidste at det var 100 gange nemmere end med manuelt gear. De første par gange kom jeg dog til at klodste bremsen, fordi jeg i mit hovede ville have at det skulle være koblingen der skulle trædes ned for at skifte gear, men vi grinte over det, og nu er det jo bare pærelet at køre! Håber ikke jeg glemmer manuelt gear til når jeg kommer hjem til DK haha.

Om fredagen tog jeg ud til et kæmpe outlet sammen med au pairen Unis fra Syd Afrika. Det er et kæmpe outlet der minder meget om Neumünster i Tyskland, bare meget større! (Selvfølgelig, det er USA vi snakker om, haha). Jeg har nemlig pakket for lidt sommertøj osv., så det var godt at få lidt nyt! Købte to lækre par sko i Steve Madden, undertøj i Victorias Secret og lidt andet, så det er dejligt! Jeg fik lov til at låne en af deres biler, og jeg var meget nervøs for at skulle køre derhen, for har jo aldrig sådan rigtigt kørt i USA, udover de små og nemme ture til stranden. Og nu skulle jeg igennem by, på motorvej og alt derimellem, men det gik fint! Synes dog nogen steder at de skilter mærkeligt og markerer mærkeligt af, men det skal jeg måske bare vænne mig til, I guess. Vi havde det i hvert fald hyggeligt, og tog hjem ved en 17-tiden igen, så vi havde været der i ca. 5 timer.

Tænkte forresten at jeg lige ville ise mit fine værelse som jeg boede på i Westhampton! Det var så fint, og sengen var SÅÅÅ dejlig!


Vi har også været ved stranden i disse sidste dage, hvilket er så skønt! Nede ved stranden har de sådan en lille slags kahyt som er mega hyggelig. Det er svært at beskrive, men kaldes en cabana, og er møghyggelige! Ellers har jeg også tilbragt aftener inde i Westhampton sammen med Unis, hende au pairen fra Syd Afrika! Vi har hygget rigtig meget, spist is, shoppet og bare udforsket den hyggelige by lidt. Her er lidt stemningsbilleder fra de aftenener;

Jeg tog dog også nogen dage bare alene ind til byen for at kigge og udforske lidt. Det er en 10-minutters gåtur, så det var dejlig nemt lige at smutte derind hvis jeg havde et par timer tilovers. Byen er bare så mega hyggelig, og kunne ikke lade være med at tage billeder af den hele tiden fra hver vinkel haha. Noget jeg dog har lagt mærke til er, at alle butikkerne er herre dyre! Men det giver jo god mening i forhold til området, for det er et ret eksklusivt område. Fik alligevel købt et par fine ting!

Keri har desuden lært mig at køre deres bil. Jeg har aldrig kørt automatgear før, så var nervøs, selvom jeg jo vidste at det var 100 gange nemmere end med manuelt gear. De første par gange kom jeg dog til at klodste bremsen, fordi jeg i mit hovede ville have at det skulle være koblingen der skulle trædes ned for at skifte gear, men vi grinte over det, og nu er det jo bare pærelet at køre! Håber ikke jeg glemmer manuelt gear til når jeg kommer hjem til DK haha.

Om fredagen tog jeg ud til et kæmpe outlet sammen med au pairen Unis fra Syd Afrika. Det er et kæmpe outlet der minder meget om Neumünster i Tyskland, bare meget større! (Selvfølgelig, det er USA vi snakker om, haha). Jeg har nemlig pakket for lidt sommertøj osv., så det var godt at få lidt nyt! Købte to lækre par sko i Steve Madden, undertøj i Victorias Secret og lidt andet, så det er dejligt! Jeg fik lov til at låne en af deres biler, og jeg var meget nervøs for at skulle køre derhen, for har jo aldrig sådan rigtigt kørt i USA, udover de små og nemme ture til stranden. Og nu skulle jeg igennem by, på motorvej og alt derimellem, men det gik fint! Synes dog nogen steder at de skilter mærkeligt og markerer mærkeligt af, men det skal jeg måske bare vænne mig til, I guess. Vi havde det i hvert fald hyggeligt, og tog hjem ved en 17-tiden igen, så vi havde været der i ca. 5 timer.

Efter shoppingturen skulle vi nemlig nå hjem til et talentshow hvor at Ryann, Quinlan og Lucy skulle optræde! Og det var mega hyggeligt, og et mega flot sted! Det er noget pigerne havde arbejdet på i de 8 uger de har gået i camp ovre i Country Club'en. De var så søde, og tog selvfølgelig også et par billeder af mine skønne tøser! Lille Avery var også med, og hun var så bedårende med den fine sløjfe i håret på billedet nedenfor! Der var dog et uheldigt øjeblik hvor jeg blev ret sur... jeg var på et tidspunkt alene med Avery imens at Keri var på toilettet, og fordi der var så crowded med mange mennesker, så blev Avery ked af det (hun var også rigtig træt). Pludselig kommer en rigtig muggen dame op til mig og siger: "Why the heck would you bring a baby here?" Jeg blev SÅ gal! Jeg gav hende mit største bitchblik og sagde: "Why wouldn't we?" For hallo, det er et talentshow for børn, så selvfølgelig skal der være plads til alle! Da jeg fortalte det til Keri blev hun også mega sur ligesom mig, og jeg gjorde alt for at finde damen, uden held dog haha. Men ellers var det en god aften! Tog dog lidt tidligere hjem for at putte Avery, men det var fint, for jeg var også træt! Her er et par billeder af talentshowet

Ovenfor ses min skønneste lille mus

Her er Lucy igang med at optræde. So cute! Fik ikke taget gode billeder af Ryann og Quinlan, for de dansede så vildt, at kameraet ikke kunne opfange dem uden at det blev slørret, haha!

Dagene går selvfølgelig også med at snakke med dem derhjemme, og især min bror savner jeg! Den lille lort mangler jeg nu i min hverdag, men så kan vi heldigvis catche up over Messenger!

Ellers er dagene bare gået rigtig godt! Jeg er rigtig glad, og er vild med familien! Desuden er lille Avery også begyndt at kalde mig "mimi", hvilket smelter mit hjerte hver gang hun siger det! Hun er så cute! Lucy sagde også i dag: "You're min favourite, we love you". Jeg kan ikke beskrive min kærlighed til de piger efter kun 9-10 dage sammen med dem! De så skønne, selvom der selvom der selvfølgelig er konflikter ind imellem.

Ellers er der vidst ikke så meget mere at sige om Westhamton, udover at det har været en lækker uge! Har flere gange været ude og løbe om morgenen, for området er så smukt! Ellers er der herunder egentlig bare et par sidste billeder af mig i Westhampton bl.a. et i mit sæt tøj jeg købte på træningsskolen, haha. Følte mig nu lidt som en rigtig collegeelev da jeg gik rundt i t-shirten på skolen haha!

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Hey!

Tænkte at jeg ville sætte mig ned og skrive et aften-indlæg om tanker jeg har gjort mig igennem de her 10 første dage i USA. Jeg har i dag (Torsdag aften d. 17 August) været i USA i 10 hele dage, og jeg har fået så mange nye indtryk og allerede lært en masse. På træningsskolen har jeg lært at være mere åben overfor folk, og ikke dømme for hurtigt. Camilla og jeg snakkede også om det på træningsskolen. Hende og jeg har sammen mødt mennesker fra hele verden som vi måske normalt ikke ville have snakket med. Der er SÅ mange forskellige mennesker på træningsskolen fra hele verden, og folk som jeg ikke troede var mine "typer" eller nogen jeg kunne have et sjovt med, har vist sig at være nogen af dem der har fået mig til at få en rigtig god start på dette år! Jeg kommer specielt til at tænke på ét eksempel med en pige som Camilla og jeg snakkede ret meget med. Hun var fra Brasilien, og var simpelthen en af de sjoveste mennesker jeg nogensinde har mødt! Hun var pisse ligeglad hvad folk tænkte om hende, og sagde stort set hvad der passede hende (altså uden at støde folk eller være upassende), men shit hvor har Camilla og jeg grint meget over hendes kommentarer og fremlæggelser foran klassen på træningsskolen!

Utroligt nok, så har jeg ikke engang haft så meget hjemve som jeg troede jeg ville have (lige udover første aften på skolen). Dog havde jeg også hjemve for nogen dage siden, da jeg på min første officielle arbejdsdag havde rigtig svært ved at overskue at skulle holde styr på 4 piger, og vidste ikke hvordan jeg skulle håndtere konflikter mellem dem. Jeg har stadig svært ved når de strider imod, og det er noget jeg virkelig skal lære at håndtere. Keri siger dog til mig, at jeg gør det super fint, og at jeg ikke kunne gøre noget anderledes. Men et eksempel på at pigerne strider imod er så sent som i aften, hvor jeg har haft en rigtig dårlig afslutning på en ellers god dag. Jeg skulle få pigerne til at sove, men det var fuldstændig umuligt. Lille Avery var der ingen problemer med, men Quinlan og Lucy lyttede slet ikke til mig eller tog mig seriøst. De tumlede, sparkede, bed hinanden og alt derimellem, og ville ikke i seng. Jeg blev så frustreret på et tidspunkt at jeg simpelthen bare skred fra dem og gik ud på terassen hvor jeg sad og græd. Jeg ringede til Keri, for det har hun sagt at jeg bare skal, og så fik vi en snak. Hun kommer hjem her senere i aften, og siger at hun vil tage en lang snak med dem, og at det vil få konsekvenser. Det er disse situationer der får mig til at tvivle på om jeg er god nok til at være au pair, for selvom det på Snapchat og Instagram ligner at jeg bare lever livet, så er der altså et hårdt arbejde der skal passes. Her skal jeg bare huske, at jeg har Camilla og andre au pairs der er i samme båd, og at jeg altid kan skrive til dem, for de oplever jo også deres egne udfordringer med børnene. Jeg er bare glad for at Keri og Will er så søde. Da Will kom hjem for lidt siden sagde jeg nedtrykt at jeg gjorde mit bedste, og han sagde at jeg håndterede det helt perfekt. Fik dermed en dejlig besked for lidt siden fra dem, som fik mit humær lidt op. De skrev at de var mere end heldige at have fået mig ind i familien, og at de er så glade for mig, så det er dejligt, for jeg har hele tiden været bange for at jeg ikke har levet op til deres forventninger.

For at springe til noget lidt andet, så har jeg også gået og følt at jeg går glip af en masse ting der sker derhjemme, men alle mine venner jeg har snakket med over Messenger siger at der ikke sker en skid, og at hverdagen derhjemme jo ligesom bare er startet og går sin gang. Og jeg burde jo slet ikke klage! Er i et fantastisk lækkert område på Long Island, og oplever en masse nyt hver dag! Og jeg elsker at være her i The Hamptons på Long Island, men alligevel er det også hårdt. Jeg har endnu ingen form for rutine, kan ikke pakke ordentligt ud og slå mig ned, for det er ikke her vi skal bo hele mit au pair år. Vi er på ferie ved forældrene til Keri, og selvom jeg har mit eget mega hyggelige værelse, så har jeg stadig svært ved at finde ro, fordi jeg ikke ved hvad "der venter" derhjemme, og fordi jeg egentlig også bare er mega spændt på at se deres hus osv., Men der går lidt tid endnu. Vi tager på søndag op til Nantucket, hvor vi så skal bo ved Wills forældre i en hel uge mere inden turen går hjem til Darien, Connecticut. Jeg kan ærligt ikke vente med at komme hjem til Connecticut, men er også taknemmelig for at de tager mig med på ferier i så lækre områder med fede omgivelser, og giver mig lov til at udforske på egen hånd også!

Det er også som om jeg lever i min egen lille bobble. Jeg er (stort set) helt afskåret fra alle trygge rammer derhjemme, folk jeg kender osv. Jeg holder naturligvis kontakt med venner, familie og bekendte, men det er stadigvæk som om jeg lever i en helt anden verden... og det gør jeg vel egentlig også, I guess? Jeg glemmer egentlig nogengange helt alt derhjemme, fordi jeg bare koncentrerer mig om at være hvor jeg er nu, men det tænker jeg heller ikke der er noget galt i. Jeg har dog reflekteret rigtig meget over hvad der egentlig betyder noget for mig derhjemme og hvem jeg især skal holde fast på. Jeg har heldigvis fantastiske familiemedlemmer og skønne venner og veninder der støtter mig, og som jeg ved jeg kan regne med.

Et lille sidespring af noget som jeg kommer på i skrivende stund er, at nogen af nyhederne herovre er så platte og irrelevante. Som fx. Imens at jeg skriver det her er der en historie på nationalt nyheds-tv om at en iPhone har overlevet et fald fra en flyver, og at Tom Cruise har forstuvet ankelen under en optagelse. Altså who cares? Det hører da til i Ekstra Bladet, ikke i professionelt tv. Haha, det er simpelthen mærkeligt!

Desuden er deres reklamer også totalt latterlige. Tænker specifikt på én reklame der kører igen og igen for et tæppefirma. Og i reklamen popper der en pige på nok 12 år op og fortæller totalt overgearet og hyper om hvor fedt det var at få nye tæpper på derhjemme, hvorefter hun igen totalt hyper og overgearet råber "Wanna make YOUR everyday life easier? Go get yours for only 699. AND we will even mesaure up for YOU". Dertil tilføjer hun en totalt kikset thumbs up haha. Jeg døde nærmest af grin første gang jeg så den, og tror man skal se den inden man forstår hvor plat den er! Haha

Anyway, tilbage til hvad dette indlæg egentlig handler om. Jeg føler på mange punkter allerede at jeg er forandret og vokset som person... det lyder tosset efter kun 10 dage, men det i sig selv at tage afsted velvidende om at du skal være væk i et helt år, er kæmpestort for mig. Det troede jeg aldrig at jeg kunne gøre, og allerede da jeg steg på flyveren følte jeg mig en tand mere independent. Jeg er desuden allerede kommet dertil, hvor jeg allerede glemmer hvad få ting hedder på dansk, og ligesom skal tænke mig om for at finde frem til ordet. Fx. som da jeg lige brugte "independent" i stedet for selvstændig HAHA. Sker tit når jeg snakker med venner over Messenger! Men det er meget sjovt at opleve. Jeg tænker jo ikke engang over at jeg kun snakker engelsk, og skal ikke sådan påminde mig selv om at jeg jo skal stå op og snakke engelsk. Det kommer bare af sig selv


Til trods for at det hele kan være rigtig hårdt fra tid til anden, så beskriver mit humør på nedestående billeder mig dog heldigvis det meste af tiden! Nemlig glad, positiv og spændt på hvad året stadig vil bringe!

Likes

Comments

Hey alle! Tilbage med endnu et indlæg! Jeg vil her fortælle lidt om min ankomst, og mine første 3 dage her hos familien!

Ankomsten

Jeg skulle afsted kl. 9 om morgenen fra træningskolen, og Camilla og jeg gik op i cafeteriaet for at få den sidste morgenmad. Derefter skulle vi checke ud, og finde vores busser. Det var lidt vemodigt at sige farvel til hende, selvom vi snart ses igen. Jeg kunne dog ikke finde min bus nr. 8, men fandt ud af, at jeg faktisk blev hentet i en limousine! Ikke sådan en lang én, men i en "kort" version. Den var super lækker, og Camilla og de andre piger kiggede bare forvirret og var bare sådan: "What the hell, bliver hun hentet i sådan én?". Følte mig lidt VIP nu hvor at alle de andre skulle tage busserne haha. Men det var egentlig fordi at der kun var mig og en anden der skulle ud til det område jeg er I nu.

Jeg var så nervøs for at møde familien! I bilen havde jeg helt mavepine, så nervøs var jeg! For hvad nu hvis du ikke kunne lide mig? De skulle hente mig et aftalt sted hvor chaufføren satte os af, og da Keri kom i deres (kæmpe) store bil blev jeg bare så glad. Hun havde lille Avery med på bagsædet, som bare er for cute! Vi fik sat et mobilabbonnement op til mig med det samme, og så kørte vi hjem! Eller hjem og hjem... lige nu er vi på ferie på Long Island i et vildt lækkert og ekslusivt område kaldet The Hamptons, hvor at vi bor i West Hampton, ca. 200 M fra stranden. Keri´s forældre bor her nemlig i et vaskeægte kæmpe Amerikansk hus, og wow hvor er det bare lækkert! Blev helt overvældet da jeg så det! Men jeg skulle sammen med Keri hente resten af pigerne fra camp den dag, og vi hentede dem i en lille lækker lille golfvogn, da campen kun var ca 300 m. væk. Jeg synes egentlig det var mærkeligt at vi tog golfvognen, for der var jo kun 300 m. at gå haha.

Jeg mødte pigerne, og faldt uden problemer i snak med dem! De er alle så søde! Jeg har dog haft fri her den første weekend, men har været sammen med familien så meget som muligt.



Lørdag

Vi tog til Chuck E Cheese´s om lørdagen, som jeg kun havde hørt kort om hjemmefra. Og hold nu op et kaos haha. Der var sådan nogen arkade-spil eller hvad de hedder, og så børn OVERALT! Will og jeg havde svært ved at holde styr på 4 piger der var helt oppe at køre, men det gik. Vi prøvede lidt forskelligt, og tog hjem efter vi havde spist Pizza. Dog spiste Will og jeg ikke pizza, men tog noget lækkert italiensk take-away hjem på vejen. Ellers gik den bare med lidt filmhygge om aftenen, inden jeg smuttede i seng igen.

Søndag

Jeg mødtes op med en au pair fra Syd Afrika ved navn Unis. Keri og Wills venner har nemlig hende som au pair, og derfor ville det jo være oplagt at mødes med hende. Vi snakkede rigtig godt lige fra starten. Jeg mødtes med hende ved mig, og sammen gik vi ind til den hyggelige by i Westhampton for at spise frokost. Jeg prøvede for første gang en Grilled Cheese sandwich, men synes den var aaalt for fyldt op med ost, og jeg kunne kun spise halvdelen.. derefter kiggede vi i butikker, hvor det meste dog var rigtig dyrt, idet at området også et ret ekslusivt. Jeg fandt dog en vildt flot kjole der var på tilbud til $50 sat ned fra $200, så det var en ret god deal! Den er mega classy, lige min stil! Kan være jeg sætter et billede ind af den når jeg lige har fået taget et, hehe.

Vejret var forøvrigt fantastisk, så efter byturen tog vi hjem for at skifte til bikini, og tog derefter ned i Swordfish Beach Club som ligger ca 1 km. fra vores huse. Det var et SKØNT område, og en mega hyggelig klub! Ikke noget man ser i DK. Bølgerne var dog alt for høje, og jeg hader i forvejen havet, så jeg blev oppe på stranden for at sole mig haha. På vej hjem var solen så småt ved at gå ned, og det var sådan et smukt syn! Se bare billederne nedenfor


Derefter tog vi atter igen hjem for at friske op, og så ind til byen for at spise aftensmad! Vi fandt en hyggelig restaurant hvor vi fik en kyllinge burger og lækker hjemmelavet iste til!

Byen i Westhampton er en mindre, hyggelig by, og efter min mening som taget ud af en film! Der er en rigtig hyggelig vibe, og jeg elsker at være derinde!

Efter det gik vi igen hjemad, og på vej hjem så jeg for første gang ildfluer!!! Jeg var alt for excited over at se dem, men de var så flotte! Det så vildt ud når flere lyste op på samme tid.. jeg var imponeret haha. Ellers tog jeg det stille og roligt, og gik bare i seng da jeg kom hjem.


Likes

Comments

Hey alle! Så er jeg tilbage igen, og vil denne gang fortælle om min dag i New York City. Det er en tur man tager på som en afslutning på forløbet på træningsskolen, og vi blev alle hentet i busser kl. 14 om eftermiddagen. Inden da havde vi været igennem et kedeligt CPR-kursus (førstehjælp), hvor vi jo stort set alle havde været det igennem før i forbindelse med kørekort, så det skulle bare overståes! Men turen gik til New York, og det var så surrealistisk da jeg pludselig kunne spotte manhattan i horisonten. Det var en smuk dag med massere af sol, så det kunne ikke blive bedre! Jeg sad sammen med Camilla i bussen, og jeg er ærligt så glad for at jeg har mødt hende. Vi skulle på en 2-timers guidet sightseeing tur inden vi fik fritid, og her bød turen på en smut forbi vandet hvor man kunne se frihedsgudninden i horisonten. Vi tog også til Ground Zero, hvilket bare var så rørende.. det var så vildt at stå og tænke på de ting der var sket lige det sted hvor man stod. Det gav mig især kuldegysninger, at der var sat blomster ved de ofre fra 9/11 der havde fødselsdag den gældende dag... puha, det gav en klump i halsen!

Vi tog også til et hyggeligt marked kaldet Chelsea Market, hvor at Camilla og jeg købte et par smoothies. Vi blev betjent af en yngre venlig mand, der dog endte med at være lidt for påtrængende ved at spørge efter vores Instagram osv., så jeg blokerede ham med det samme, haha

Haha læg også lige mærke til manden der står oppe på gelænderet! Så ham ikke før jeg så billedet her, men har ingen idé om hvad han laver, haha!

Efter sightseeing turen fik vi fritid, og vi startede ud på The Top Of The Rock. HOLD NU OP for en fed udsigt! Det var så breathtaking da jeg endelig så den udsigt som så mange har snakket om! Wow! Vi brugte vel en lille time deroppe, og skulle selvfølgelig have nogen billeder! Dem kan I se her lige nedenunder! Camilla og jeg fik også taget et super cute billede med hendes Polaroid kamera, og det er også postet nedenfor. Camilla og jeg havde det så sjovt deroppe!

Efter The Top Of The Rock gik Camilla og jeg ned på Times Square for at finde noget mad! Vi fandt nogle herrelækre pizzaer, og sad så ligesom bare midt på Times Square på en bænk og nød dem udenfor Pizzaboden (!!!). Times Square er vild.. altså wow jeg var helt vildt overvældet over hvor stort og flot det var! Vi havde desværre ikke så meet tid tilbage, og nåede derfor slet ikke at shoppe, da vi skulle finde vej tilbage til bussen. Heldigvis bor vi jo kun ca 1 time fra New York City, så chancen for at vi kommer derind snart igen er stor! Jeg er helt vildt forelsket i NYC allerede!


Efter det gik turen hjemad! Dagen i New York var helt fantastisk perfekt, og Camilla og jeg havde det så sjovt! Jeg er så glad for jeg har mødt hende, og selvom vi kun havde været venner i 5 dage da vi var i New York, føler jeg virkelig at jeg har kendt hende i flere år! Jeg savner hende helt vildt i de her dage hvor vi ikke er sammen, men vi skal snart være sammen igen!

Likes

Comments

Hey derude! SÅ er jeg ankommet til USA, og det er stadig ikke helt gået op for mig... det er så vildt! lige nu er kl. 22.20 (4.20 i DK) og jeg er så træt. Men tænker lige jeg vil fortælle om rejsen, ankomsten og dagene på skolen!! Jeg sidder faktisk nu hjemme ved min familie (IHHH!), men vil fortælle mere om det senere. Her er der indæg om ankomst og ophold på træningsskolen.

Flyveturen og rejsen

Jeg stod op kl. 4.30 mandag morgen efter kun 2 timers søvn fordi jeg var så spændt! Jeg gik helt rastløs indtil vi skulle køre mod lufthavnen, men jeg følte mig faktisk 100% klar til at komme afsted. Jeg ankom til lufthavnen med min mor og bror, hvor vi sammen gik ind og tjekkede ind, afleverede bagage og skulle dermed til at sige farvel. Jeg havde det faktisk okay med det, for jeg glædede mig bare til at komme afsted, men da jeg kiggede på dem og skulle til at kramme dem begyndte jeg at græde. Egentlig var det ikke et så hårdt farvel fra min side som jeg havde troet, for jeg var bare excited over at tage afsted! Det værste var egentlig da jeg så hvor ked af det min bror blev.. det havde jeg alligevel ikke regnet med i den grad. Især da jeg tog trappen op og vinkede knuste det mit hjerte at se hvor ked af det han blev. Og jeg får stadig en klump i halsen nu hvor jeg tænker tilbage på det. Han betyder så meget for mig, og jeg savner ham allerede SÅ meget!

Men tiden var kommet til at rejse på egen hånd, og alt gik faktisk fint. Jeg kom igennem security, fandt min gate, købte de sidste gaver til familien, og så steg jeg på flyet. Turen gik fint. Jeg skulle bare til Bruxelles, så det var kun en 1,5 time lang flyvetur. Jeg faldt i snak med en dansk mand ved siden af mig der skulle på noget arbejdsrejse, og han gav mig en masse tips til hvad jeg skal nå at opleve i staterne! Det viser sig så, at vi faktisk ankommer senere til Bruxelles end forventet, og dermed havde jeg under 1 time (!!!) til at skifte fly! Jeg stressede så meget ved tanken, for jeg har aldrig rejst alene før eller skiftet fly, så hvis jeg havde haft mere tid havde det været bedre. Den flinke mand fra flyet var rigtig sød til at hjælpe mig med at finde gaten til mit nye fly, for jeg kunne slet ikke finde hoved og hale i Bruxelles lufthavn, så det var jeg virkelig taknemmelig for! Da jeg så skal igennem paskontrollen ser jeg dog en kø som aldrig før, og jeg indser at jeg med 30 min til at min gate lukker, ikke kan nå det hvis jeg ikke finder en anden løsning... Jeg spørger adskillige mennesker der ikke er til nogen hjælp, men fik så af vide at jeg skulle ned og søge om et express pas som gav mig hurtigt adgang. Derfor styrter jeg tilbage igennem lufthavnen for at finde stedet, men kunne ikke finde det. På det her tidspunkt begynder jeg at græde og gå i panik, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg stod bare og tænkte at jeg nu skulle til at betale for et nyt fly, fordi jeg ville misse det, og at jeg ville gå glip af alt på træningsskolen. Jeg løber så tilbage igen for at forsøge mig at komme igennem, og finder ENDELIG en person der kan se jeg er desperat og hjælper mig igennem. Og jeg nåede det! Jeg løb uafbrudt i nok 7-8 minutter for at komme ud til gaten, og finder så ud af at flyet er en time forsinket... fedt. Så havde god tid til at få pusten og noget at drikke.

Jeg kommer ind på flyet (hvor der er bidende koldt by the way), så skynder mig at pakke mig ind i det tildelte tæppe. Jeg sidder endnu engang ved siden af en flink mand. Denne gang er han dog fra Bruxelles, hedder Greggory, og skulle til New York i forbindelse med arbejde. Flyturen gik fint. Jeg så et par film, sov (rigtig dårligt dog), og lyttede til musik. Flymaden var overraskende god, men det var måske fordi jeg var hundesulten, i don't know. Jeg følges med Greggory hele vejen ud til bagage claim, og det var helt vemodigt at sige farvel til min nye travel-buddy haha. Jeg får hentet bagagen og går ud for at møde personen fra Cultural Care der skal hente mig. Jeg møder en sød pige fra Sverige som jeg falder i snak med, og vi hopper sammen med 4 andre ind i en bus på vej til skolen. Busturen var så lang, og det var nok de længste 2 timer i mit liv!

Ankomst til træningsskolen

Da jeg ankommer til skolen er jeg udmattet og vil bare gerne sove, men vi skal checke ind, spise aftensmad og have et informationsmøde. Jeg er rigtig glad og spændt, men vil på det her tidspunkt egentlig bare gerne ud til min familie, i stedet for at skulle have skole 10 timer hver dage de næste 3 dage. Jeg får spist pizza, snakket med folk og går op på mit værelse. Og værelset var uden overdrivelse forfærdeligt. Der var hundekoldt, ca. 5-6 grader, og det lignede en fængselscelle. Jeg blev så deprimeret af at være derinde, og jeg begyndte pga. udmattelse og følelsen af ensomhed at græde. Jeg ville fremfor alt i verden egentlig bare gerne hjem til min egen varme seng og sove, men skulle sove alene i et mørkt og deprimernede værelse der lignede en fængselscelle. Derefter snakkede jeg med min Amerikanske veninde, Jamelet som fik mig til at slappe af igen, og kunne derefter sove. Jeg sov den nat med en t-shirt under en uldstrik og lange joggingbukser, og frøs stadig! Men altså, værelserne er det eneste jeg som sådan kan klage over. Jeg fik dog en nattesøvn der gjorde at jeg kunne holde mig i gang dagen efter.

Dagene på træningsskolen

Så var dagen i gang, og den skulle vise sig at blive god! Jeg mødets med Camilla som også er fra Danmark. Vi havde snakket sammen hjemmefra da vi mødtes igennem en Cultural Care workshop, og hun er så sød! Vi klinger sygt godt, og dagene blev bare så fantastiske i hendes selskab. Den første skoledag stod for døren, og den startede med morgenmad. Camilla og jeg gik op for at fylde bakkerne med mad, og vi blev faktisk positivt overraskede! Jeg havde før hørt dårligt om maden på skolen, men den var faktisk lækker! Lige udover at der er alt for meget kage, og wienerbrødslignede ting fyldt med sukker, men dem hoppede jeg bare let og elegant over haha. Camilla og jeg var størst fand af den friske frugt og havregrøden! Og også æg, selvom de puttede ost i dem, hvilket vi ikke var fan af! Derudover er vi blevet helt vilde med agurkevand, som vi tog hver morgen haha. Så det må jeg lige ud og finde i en butik herovre!

Vi skulle derefter til time, og vi har i alle de her dage haft en skøn dame ved navn Joan. Joan er en ældre dame, og hun er fantastisk! Hendes humør og sjove kommentarer var det der fik os igennem dagen, ellers ville det have været nogen lange timer! Da vi for første gang trådte ind i undervisningslokalet, ser jeg at vi skal sidde ved de typiske Amerikanske skoleborde med et bord siddende fast til stolen. Det var sjovt at prøve at sidde ved i 3 dage, men jeg er glad for det var det, for holy moly de er en pain in the butt! Der er ingen skriveplads, og man vælter hele tiden ens ting ned fra dem.

Men anyway, timerne gik, og Camilla og jeg hyggede os i pauserne og når vi havde fri. Jeg er SÅ glad for at jeg havde hende i disse dage, ellers ville det have været forfærdeligt! Vi snakkede i løbet af dagene med piger fra Østrig, Sverige, Tyskland, Brasilien, Spanien osv., og vi har fået en masse nye kontakter! Aften nr. 2 havde jeg fået nok af at sove alene, for jeg ville ikke endnu engang græde mig selv i søvn pga. et deprimeret og koldt værelse der giver en hjemve, så vi flyttede sammen ind på Camillas værelse, hvor vi boede sammen resten af dagene. To piger i en enmadsseng er ikke helt let, men det var bedre end at sove alene! Der er egentlig mange sjove moments at fortælle om fra skolen, men det ville blive et aaalt for langt indlæg. Kort sagt, så hyggede Camilla og jeg os rigtig meget, samtidig med at vi fandt andre sjove mennesker sammen at snakke med. Vi havde det så sjovt! Forresten, så er træningsskolen i år lokaliseret på et college kaldet Hofstra Univeristy, og derfor følte vi os som vaskeægte collegeelever. Derfor gik vi ind i deres kæmpe merchandisebutik lokaliseret på campusset og købte en matchende t-shirt, og jeg købte også shorts. Det var ret sjovt at føle, at man rent faktisk gik der, haha.

Egentlig vil jeg bare nu sætte billeder ind fra dagende... der skete så meget, men billederne taler også lidt for sig selv. Jeg laver et seperat indlæg om vores fantastiske tur til New York City den sidste dag på skolen, og om ankomsten til familien som jeg er ved nu!!! Enjoy

Ved egentlig ikke hvorfor jeg lige valgte at sætte det overstående billede ind, men vi fik alle et nøglekort og en keyhanger fra Cultural Care. Nedenunder ser I lidt billeder fra Universitetet/campusset

Jeg boede i den høje bygning i baggrunden

Ovenover ses Camilla til morgenmaden

Camilla ses her ved de famøse Amerikanske borde haha

De her søde små pus var overalt på campusset

Fine Camilla <3

Likes

Comments

Kufferterne er pakket og alt praktisk er på plads til min store dag i morgen! Og her sidder jeg klar til et spændende år i Staterne! Men i aften er jeg rastløs. Jeg sidder og føler så mange forskellige ting; nervøsitet, glæde, spænding, men også en mærkelig tom følelse. Jeg har pakket mit liv ned i en kuffert, og skal hen til et sted hvor jeg aldrig har været før, og hvor intet for mig er bekendt. Jeg er på udebane og rejser på egen hånd, og det skræmmer mig. Men jeg glæder mig, og jeg har jo været så heldig at få den sødeste værtsfamilie, som jeg glæder mig helt vildt til at møde!

De sidste dage har været hårde, men også dejlige. Jeg har været sammen med alle de mennesker jeg elsker og holder af, men øjeblikkende hvor jeg har skullet sige farvel for et år har været hårde, og det har ikke været uden tårer. Jeg har holdt et Going Away-party for pigerne, og har haft en hyggelig brunch med nogen af dem. De sidste (vilde) byture i Aarhus er blevet taget, og det er nu noget jeg kommer til at savne!

Jeg sagde i dag farvel til min far der skulle hjem tilbage til Jylland, og der kunne jeg heller ej holde tårene tilbage. Det er så mærkeligt at vide, at der går så lang tid inden jeg kan give ham et kram igen, og at han ikke lige er i den anden ende af huset hvis jeg har noget at snakke om, eller hvis jeg har lyst til at se et afsnit af Friends, som vi elsker!

Jeg sidder nu i Gentofte hjemme ved min mor og tænker snart at jeg vil i seng. Skal op kl. 4.30 i morgen, da jeg flyver allerede kl. 8.15 fra Kastrup. Jeg ser ikke frem til et farvel med min mor og bror i lufthavnen, men efter jeg har sagt farvel og er på vej ind i flyet, er jeg sikker på det nok skal gå! Jeg vil egentlig ikke sige så meget igen, udover at det her er det sidste indlæg fra DK! Jeg vil efterlade Jer med lidt billeder fra de sidste par dage, som desuden er taget med mit nye kamera, wee!

Det er så vildt at tænke på, at jeg om mindre end 24 er på træningsskolen i New York! 

Vi snakkes på den anden side, nemlig NYC!


Likes

Comments

Hej alle sammen!

Hermed tager jeg hul på det første ud af forhåbentlig mange kommende blogindlæg! Jeg rejser til USA om 12 dage, hvilket er så vildt at tænke på! For det første blev jeg jo student d. 21 Juni, men skulle oveni de hektiske studenteruger, tænke på aaaal muligt au pair-relateret. Men jeg kom levende igennem studenterugerne, og sidder nu her, og er i gang med de sidste forberedelser. Har været SÅ stresset over alle de deadlines der har været, dokumenter der skulle sendes, og et Visum der skulle på plads. Men nu sidder jeg her, næsten klar til afrejse! Jeg mangler lige at få et brev fra Cultural Care med mit forsikringskort, kuffertmærke osv., ellers er det bare selve det at pakke jeg skal have styr på!

Jeg er så spændt på at komme i gang med at blogge også! Mine venner, familie og andre bekendte ved, at jeg tidligere har haft en blog hvor jeg var flittig til at fortælle om mit kedelige hverdagsliv (haha). Men kedeligt tror jeg næppe dette år bliver! Jeg laver primært bloggen med henblik på at familie og venner kan følge med, og få et nærmere indtryk af hvad jeg går og laver. Alle er selvfølgelig hjertelig velkommen til at følge med, da jeg for eksempel selv fik en stor inspiration fra andre au pairs der bloggede om deres år! Derudover vil det også være en god måde for mig selv at kunne kigge tilbage og se igennem alle de minder jeg forhåbentlig får!

Derudover, så er jeg lidt af en perfektionist på nogen punkter, og ønsker ikke at bloggen skal flyde med iPhone billeder af en lavere kvalitet, så jeg havde besluttet mig for at købe et nyt kamera! Da jeg så viser min mor hvilket et jeg vil købe siger hun bare: "Det vil jeg gerne give dig". Jamen.. øhh tak mor! Det er da for meget tænkte jeg bare! Men det er så mega sødt af hende, så nu venter jeg egentlig bare på at min nye baby skal komme i posten. Valget faldt på et Olympus EPL-7 i hvid, som jeg har kigget på såååå længe! Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke gider slæbe rundt på mit store spejlrefleks derovre til hverdag! Så dét at Olympus kameraet er kompakt, samtidig med at det tager ligeså gode billeder som et stort, er perfekt!

Ellers har jeg ikke så meget mere på hjerte for i dag... udover at jeg snakkede med min hostmom Keri igen igår over Skype hvor hun også sad med lille Avery der bare er for bedårende! Jeg glæder mig så meget til at møde dem!

Jeg har ingen spændende au pair-relaterede billeder at vise Jer endnu, så her kan I få et par billeder fra dengang jeg blev student!


Likes

Comments