Hej igen! 💗
Det er lidt tid siden jeg skrev sidst men er desværre løbet ind i en ond cirkel af sygdom 😔 Derfor har lysten og energien ikke lige været der! Men men men... jeg har lige et moment nu 😜

350.000 danskere lider af angst. 350.000 danskere går med en djævel på skulderen som fortæller dem hvad der er rigtigt og forkert. 350.000 danskere mærker angsten fysisk på kroppen, som en kæmpe bølge der kommer bag fra.

Det kan være rigtig svært for folk uden angst tæt på sig, at forstå hvad der sker. min kæreste har sagt mange gange ''jeg forstår hvad du siger, men jeg kan simpelhent ikke sætte mig ind i det''. Jeg laver dette opslag for at gøre jer bevidste om hvor hårdt det er at kæmpe imod angsten! Det er hårdt, ikke at kunne forklare sig til dem man holder af selvom man rigtig gerne vil. lige meget hvad man siger, hvilke eksempler man bruger, hvilke metaforer man bruger, så er det uklart for dem alligevel. Og når man føler sig så anerledes og andre mennesker ikke kan sætte sig ind i den kamp du kæmper hver dag, så bliver du tavs. Du lukker dig ind i dig selv og derigennem kan tabuet opstå... Det satans tabu! 👊 Jeg er ikke flov over min angst men jeg krummer tær når jeg bliver nød til at bruge den som min undskyldning. Den sande undskyldning. I de situationer hvor jeg bliver nød til at aflyse eller sige fra fordi angsten tager over. En masse tanker opstår så som mon de synes jeg er svag, om de synes jeg er underlig, mon de tænker jeg er åndsvag og ikke bare kan tage mig sammen.

Det er vigtigt at man ikke lider i stilhed og her snakker jeg af erfaring! Jeg indså heldigvis hurtigt at jeg havde brug for hjælp for ligemeget hvad jeg sagde til mig selv dukkede angsten op alligevel. I dette tilfælde vil jeg også reklamere for temaet ''slip angsten'' på kanal4 som køre hele uge 5. En masse eksempler af angst kommer op til overfladen og bliver en virkelighed for rigtig mange mennesker. Se det!!! det er guld værd!!!!

Selvom at man gør alt for at holde angsten nede, vil den være for stærk til at kunne slås ihjel. Du føler dig svag og lille.
Se det lidt som en kamp med badebolden da du engang var på ferie. Du forsøger at holde badebolden nede under vandet og bruger alle dine muskler i kroppen for at overvinde ilten. Du føles svag i forhold til bolden med luft i og den vil til hver en tid komme op til overfalden. Så lige meget hvor meget man kæmper imod vil den komme op til overfladen og bestemme. Det samme gør angsten. Den er så enorm stærk og lige meget hvad man er angst overfor og hvor rationelt man kan tænke når man ikke har et angstanfald, ligeså svag bliver realismen når du er i det!

Jeg har valgt at samarbejde med badebolden i stedet for at kæmpe med den. Jeg har valgt at acceptere den og bruge den til noget fornuftigt. fordi det er okay at den er der og den kan ikke gøre noget. Den er ikke farlig. Det er jo bare luft...

tak fordi i læste med og jeg håber i forstod min lille metafor😄

knus fra mig til vi ses igen!💗




Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Hej igen søde læsere😘

Jeg vil dele en historie med jer, som for mig var en kæmpe øjenåbner. Det er grænseoverskridende at dele den med jer men det er ligeså vigtigt at gøre jer opmærksom på hvor mange konsekvenser en angst lidelse kan medfører.

For cirka 1,5 år siden var jeg ved at miste min bedre halvdel, min højre hånd og mit livs kærlighed.
For 1.5 år siden var min angst virkelig slem og jeg kunne ikke finde hoved og hale i noget som helst. Jeg havde i hvert fald et anfald en gang i timen og min livslyst hang i en tynd tråd. Når ens livslyst og glæde forsvinder på den måde vil et menneske automatisk blive meget presset. Jeg var konstant sur og tvær. Jeg havde ALTID noget at beklage mig over og jeg selvom at alle mennesker omkring mig var der for mig, så jeg lige igennem det! Desværre gik det næsten altid ud over min kæreste Christian. Hver eller hver anden dag var jeg sur på ham eller ogsåskældte jeg ham ud, uden egentlig at vide hvorfor! Alt irriteret mig og jeg tilbragte jo meget af min tid med ham, så den eneste det kunne gå ud over var ham, desværre. 👎
En dag snakkede jeg med en veninde over en kop kaffe og vi kom hurtigt ind på mig og Christians forhold som var forholdsvis nyt på det tidspunkt. Hun fik mig til at se hvor meget christian egentlig var der for mig og hvor stor et hjerte han egentlig havde og stadig har! Lige der gik det op for mig, hvor stor en idiot jeg havde været og jeg vidste godt at vores forhold lige pludselig hang i en tynd tråd. Samme dag ringer christian og siger at han vil snakke med med mig og mit hjerte hamrede lige pludselig med 300 k/t. han kom hjem til mig og startede klart og tydeligt som jeg havde forventet ''Jeg finder mig ikke i din opførsel mere''. Selvfølgelig pressede tårene på og midt i samtalen kom der jo også et anfald. Jeg fortalte ham om samtalen med min veninde og jeg var næsten på mine grædende knæ for at få ham til at forstå at jeg indset for dum jeg havde været. Heldigvis gav han mig en chance til, men lang tid efter den samtale gik jeg med et hul i maven og en frygt for at sige noget forkert, der kunne resultere i at han slog op. 💔
Idag har vi det heldigvis rigtig godt i vores lille lejlighed i Rødovre💏

angst har givet mig rigtig mange konsekvenser og gør det stadig! jeg har mistet rigtig mange veninder, ja efterhånden næsten dem alle. Jeg vælger dem hele tiden fra fordi jeg simpelhen ikke kan magte at komme uden for min dør i frygt for at få et angstanfald. jeg har valgt alkohol fra for en stund, fordi det gør angsten meget stærkere. Og i min alder drikker rigtig mange og det er der man samler sig og hygger, og det er jeg ikke en del af! dilemmaet er at jeg så gerne vil alle de her ting men angsten er så sindsyg stærk og rigtig svær at bekæmpe!

Tak fordi i læste med og nej jeg er ikke en sur kælling mere 😜

Knus fra mig til vi ses næste gang!

Likes

Comments

(et dejligt, gammelt billede fra min mors fantastiske bryllup)

Hej igen søde læsere!👋

Sidst jeg skrev et indlæg var det om en oplevelse i Berlin, hvor angsten virkelig fik lov til at tage over. Idag er jeg meget mere opmærksom og bevidst om hvad der udløser og dulmer angsten. Som angst-ramt har jeg forsøgt og afprøvet mange metoder for at få angst anfaldet til at forsvinde. Jeg har prøvet hypnose. Jeg har prøvet Psykolog. Jeg har prøvet at læse bøger om angst. Jeg har prøvet rigtig mange ting. Når jeg mærker et angstanfald kom snigende fra tankerne og ud i det mindste nerver og celler, gør jeg en ting! Det er blot en simpel tanke om min mor! 💗Jeg ser for mig at, hun lægger armene omkring mig og siger rolig pus (ja det har hun altid kald mig). Jeg kan fornemme hendes duft og hendes vejrtrækning og ligeså snart jeg tænker på det imens jeg højlydt siger: ''det må gerne være der'' (angsten) forsvinder det i mange tilfælde ligeså stille igen. Jeg var overbevist om at svaret på min søgen efter den helt rigtig metode stod i de kloge bøger eller det den dygtige psykolog sagde. Men i mange tilfælde ligger svaret blot i dit hjerte. Det er ikke altid at svaret er så kompliceret, som man ellers godt kunne tro i denne verden i dag.

Det fascinere mig at tænke på at, ved blot at huske på et andet menneskes duft, udseende, væremåde eller noget helt fjedre, kan få hjertet til at slå roligere. Prøv det en dag hvor himlen er grå!
Hvem er jeres person eller noget helt andet, der kan få jer til at trække vejret igen? smid en kommentar!⬇

knus fra mig til vi ses igen!💗


Likes

Comments

Hej igen!

Jeg har lidt af angst i mange år, cirka 3 år. Men for et år siden troede jeg at jeg havde vundet kampen og accepteret at angsten var der. Men på turen til Berlin i sommers, bankede djævelen på igen.

Mig og min kæreste Christian havde valgt at tage en uge til Berlin for at nyde hinanden og vores længe ventede ferie fra studiet. Vi glædede os, men allerede flyveturen var nervepirrende (ja jeg er total flyskræk). Men selvfølgelig overlevede vi flyveturen og kom til vores hotel og første nat gik fint.
Næste dag valgte jeg at vi skulle tage ind til en kæmpe butik (primark... girls you know what I talking about).
Jeg glædede mig til at komme ud at shoppe men 5 min inde i min shoppingverden fik jeg en fornemmelse af at blive kvalt. Jeg begyndte at blive svimmel, mit hjerte hamrede i brystet på mig, min mave krampede sig sammen, jeg fik åndenød og lige der troede jeg at jeg skulle dø!!! Kunne det virkelig være rigtigt? Var min angst virkelig kommet tilbage? ja desværre, og den kom med 300 k/t. det ødelagde resten af min ferie i Berlin og det ødelagde ligeså meget Christians ferie. Angstanfaldende kom med jævne mellemrum og jeg havde glemt alle mine metoder og erfaringer omkring angsten. Den var blevet utrolig stærk igen, og jeg brugte meste af min tid på hotelværelset fordi jeg ikke turde at gå ud på gaden, i frygt for at der kom et nyt angstanfald. Selvom vi kun var i Berlin, var det meget langt hjemmefra når man havde det sådan som jeg. men selvom ferien var slut og jeg kom hjem var anfaldende der stadig? og der startede en sommerferie jeg med glæde ville være foruden idag...

Knus fra mig til vi ses igen!




Likes

Comments

Well... det her er meget nyt for mig, og jeg er normalt heller ikke en 'bloggertype'', så bær over med mig!
Det første indlæg bliver jo nok det kedelige, informerende, hvem er jeg, indlæg... men vi må jo starte et sted!

Mit navn som sagt Maria, jeg er 20 år og bosat i Rødovre sammen med min Kæreste. til dagligt læser jeg til pædagog, så der forsvinder meget af min tid hen.

Denne blog handler om min hverdag og kampen med angst. Jeg vil dele oplevelser om op og nedture fra min hverdag, så vi kommer igennem hele følelses registreret. Jeg har valgt at lave denne blog af mange grunde faktisk... En af grundende er, at jeg har erfaret, at når jeg deler mine oplevelser omkring angst, letter der noget fra mit hjerte... En anden grund er at jeg faktisk har opdaget at der er mange der går inde med det sammen som jeg.

primært lider jeg af panikangst, dødsangst og hypokondri (sygdomsangst). Mange angst former krydser hinanden og udløser hinanden. Ja jeg er angst for rigtig mange ting og det gør at jeg ikke kan være den gode kæreste, lyttende veninde og glade Maria som jeg ellers gerne vil være, but wait for it, we getting there.... Kampen med angst stopper en dag når jeg har accepteret at den er der og det er helt ok, at den er der. Jeg håber i vil læse med og få et indblik i en verden der ikke altid er lige sjov at stå op til om morgenen...

knus fra mig til vi ses næste gang!


Likes

Comments