Man lærer en hel masse ting som mor, ting jeg aldrig havde troet om mig selv. Man virkelig sig selv at kende, hvem man er og hvad man ønsker her i livet. Alle mødre kan helt sikkert nikke genkendende til, at der ikke er noget mere vigtigt i den her verden end vores børn, vi vil altid elske dem ubetinget, og gøre alt hvad vi kan for dem uanset deres alder. De vil være vores pure guld resten af livet.

Jeg husker inden jeg fik Isaak, at jeg havde alle mulige idéer om hvordan jeg ville være mor, hvordan jeg kunne finde på at snakke om andre mødre. Ikke mindst hvor dømmende jeg var overfor deres måde at være mor på.
Nogen af de første ting jeg husker, jeg havde sat mig i hovedet og ofte før og under min graviditet snakkede med mine veninder om var, hvordan jeg være fri og give slip, jeg skulle bestemt ikke bindes til at være hjemme med mit barn evigt og altid, og min mand skulle helt klart være mindst lige så meget hjemme med vores kommende barn, som jeg selv. Det er bestemt ikke sådan det blev. Jeg er ALDRIG ude uden Isaak, jeg har én gang prøvet at være ude en aften uden Isaak, da jeg skulle til min venindes fødselsdag. Det var rigtigt hyggeligt, men da klokken slog 10 og Maian ringede og sagde, nu vidste han simpelthen ikke hvad han skulle stille op, han ville bare ikke sove! Det skal lige siges, at jeg stadig ammede Isaak på det her tidspunkt. Derfor skulle Maian give flaske og det var ikke altid Isaak lige synes det var det der skulle til!
Men alene at han ringede mig hjem, var ikke alt. Jeg slappede ikke af, jeg nød det ikke på samme måde. Jeg troede virkelig at det ville blive det fedeste og den bedste aften, men det var bare ikke sådan det var. Jeg fandt den aften ud af, at det ikke er mig eller Isaak der har behovet for at være "adskilt", men alle andre omkring os. Mine veninder lever nogen helt andre liv, end jeg gør, og det passer os fint, det har ingen betydning for vores venskab, slet ikke, men derfor forstår jeg også deres behov for ikke at have små babyer med til deres fest-fødselsdage. Jeg må så selv tage beslutningen om, jeg skal med uden Isaak eller slet ikke med. Jeg har ikke stået i situationen endnu, men jeg ved når dagen kommer, at det bliver svært for mig. For ligeså meget som jeg ønsker at være der på deres dag, lige så meget har jeg behovet for at være omkring min søn.

En anden ting var, at jeg skulle amme mit barn, men satme ikke længere end 6 måneder. Det var dråben. Jeg synes det var dissideret ulækkert, at mit store barn skulle hænge mig i babsen mere end 6 måneder. Men det endte alligevel med, at jeg modsat af hvad jeg havde tænkt mig, så ammede jeg Isaak fulde 6 måneder, og jævenligt helt ind til han var over et år gammel, hvor det helt naturligt blev et stop for os begge to. Jeg manglede min søvn og natten, jeg kunne ikke overskue at vågne 4-8 gangen om natten og amme ham, selvom han lå lige ved siden af, og for Isaak var det egentlig bare en trygheds "vane", som vi hurtigt fik byttet nat-amningen ud med at holde i hånden og nusset over næseryggen eller på ryggen. Mere skulle der faktisk ikke til. Jeg elskede at amme, det var møg hårdt i starten, jeg pumpede ud hver 3. time, fordi jeg simpelthen producerede til en helt fødegang og Isaak skulle slet slet slet ikke have så meget, vi kæmpede med at få ham til at tage rigtig fat, efter at have haft sonde og jeg tudet som pisket nogen dage, fordi jeg bare så gerne ville have det skulle lykkes for os. Det var sådan naturen var og det var sådan det skulle være for os! Og det lykkedes, jeg fandt frem til at for at få Isaak til at tage ordenlig fat og få tømt mit bryst så godt han kunne, så måtte vi bruge den stilling man som regl bruger, når man har tvillinger. Fødder, ben og numsen bagved og hovedet på siden af brystet. Man er simpelthen nød til at eksperimentere i stedet for bare at give op. Man kan, hvis man har mælk, få det til at fungere. Betændelse, sår eller ej. Det skal nok lykkes!
Når men hele det her amning, viste sig jo at være det ypperste, fedeste og mest perfekte for mit lille menneske og jeg, og folk havde meninger og folk kommenterede, men jeg lukkede ørene, for jeg havde selv sagt de nøjagtige samme ting, inden og mens jeg var gravid. Alt hvad man tror man ved, mener og måske endda håber, det vender sig bare 180g.

Så er der den sidste ting. Pasning og overnatning. Isaak er idag lige over halvandet år, og har endnu ikke været passet ude eller været på overnatning, hos hans bedsteforældre, faster eller moster. Det betyder ikke, at han ikke skal det, for det skal han! Det vil jeg da aldrig snyde ham for, men helt ærligt.. Han er 1,5 år og jeg tror ikke det er fordi han higer efter det lige nu og her, ej heller hans forældre. Ja, forældre, for det gælder altså ikke bare mig. Men både Maian og jeg. Vi mener ikke tiden er inde til det, ENDNU.
I går var vi til fødselsdag hos min svoger i Næstved. Det var en fest, der startede klokken 18:30, med tapas og drinks i massevis, det var nemlig en cocktailparty, og ja, vi kunne faktisk godt være med på bølgen, vi fik en masse lækre drinks UDEN ALKOHOL. Jeg har lært meget de sidste 4 år, uden nogen for for alkohol og det er, at jeg absolut ikke behøver det stads for at have det sjovt eller nyde det selskab jeg nu engang er i. Det skal også understreges, at jedg ikke har noget imod andre har behovet, fordi det løsner dem op, de har det sjovere, eller de bare synes det smager godt. Det er ene og alene helt deres eget valg, ligesom mit valg uden er ene og alene mit eget valg.
Men til den her fest hvor vi drak en masse virgin cocktails, hørte høj god musik og dansede (ja, jeg trodsede min bækkenløsning for at danse med min søn, mine søstre og familie, jeg græd nærmest hjem i bilen af smerte, men det var det hele værd. Jeg vil ikke opgive de få gode minder pga en bækkenløsning, absolut ikke!), der fik jeg en snak med min familie om pasning, for vi var jo de eneste der havde barn med til den her slags fest, og mange løftede sikkert et øjenbryn eller to, da vi trådte ind af døren med ham på armen, men helt ærligt. Jeg er ligeglad! Jeg skal have det sjovt, have en fest - og det skal min søn også, hvis det er det jeg beslutter. Og i sidste ende er jeg sikker på ingen tog skade af, at lille Isaak stod som den eneste foran dj-pulten hele aften og rystede hofterne, for så var der da nogen der dansede til den gode musik dj'en spillede, haha!

Isaak har det sjovt, godt og rart når han er sammen med sin mor og far, og ikke mindst har hans forældre det ligeså sjovt, godt og rart når vi er sammen med vores søn. Vi har skabt ham sammen, vi vil give ham hele verden, og ikke mindst vil vi aldrig misse et eneste gyldent øjeblik vi kan få med ham, som at stå og være fuldstændig fan af dj'en og svinge hans små mini hofter. Meget kan man sige, men Isaak er enormt dygtig at have med til sådan arrangementer, han hygger sig noget så meget. Og det ville jeg aldrig tage fra ham, samtidig græder han sjældent og elsker at charmere sig ind på alle andre mennesker. Hvorfor tage det fra ham, eller fra os for den sagsskyld. Vil man have os med til sin fest, Maian og jeg, så må man fandme tage hele pakken!

Gudskelov, er vi alle forskellige mødre, fædre og forældre. Det skal være plads til os alle sammen. Om man tager ud at rejse uden sit barn, en dag, en uge eller en måned, om man tager sit barn med sig over alt, der skal være plads til os alle sammen. En ting er sikkert, Isaak skal passes, han skal overnatte ude, men det bliver når vi og han selv giver udtryk for at NU ER DET NU. Ingen skal presse os, for det kommer ikke til at gå hurtigere således.


God søndag - på sådan en rigtig gråvejrs dag! Jeg elsker sådan dage, når jeg alligevel ligger på langs dagen lang, haha.


XO
MAMAMY

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

At være gravid, er IKKE en sygdom 

Så skete det, det jeg aller mindst havde set komme.

Jeg har som tidligere nævnt, i nogle af mine andre indlæg lagt stor vægt på hvor godt jeg havde det fysisk i min sidste graviditet. Jeg har ikke fået skrevet så meget om den her graviditet, men det skal jeg ændre på nu.

Jeg havde det egentlig meget godt i starten af min graviditet, ikke lige så godt som da jeg ventede Isaak, men ikke noget at græde over. Jeg havde en smule kvalme fra uge 6 til uge 15, og kastede da også op i ny og næ, men det var altså slet ikke så slemt, at jeg fx ikke kunne gå på arbejde. Jeg kastede op skyllede munden og tog på arbejde. Det gik som regel i sig selv i løbet af dagen. Men nu sidder jeg altså her i 26. graviditets uge og har den sidste uge været noget så hårdt ramt af smerter i lænden og skambenet (ja det hedder det altså, beklager). Jeg har siden jeg kom tilbage fra sommerferie godt kunne mærke, at mine graviditeter var vidt forskellige, jeg kunne ikke bare gå hjem og sove efter arbejde, spise havregrød og bare gøre lige som det passede mig. Nu er jeg altså mor til en i forvejen, og bare fordi hans forældre har valgt at forøge familie skal han ikke lide under det, slet ikke på at hans mor ikke gider lege, lave mad, sørge for at rydde op, bade, putte, aflevere/hente fra vuggestue mm. For hvis der er noget der er vigtigt for mig, så er det at bevare mit overskud til Isaak. Lørdag blev det simpelthen for meget, jeg knækkede. Jeg kunne ikke overskue noget, hverken det huslige, Maian eller Isaak og hele min krop skreg på ro. Jeg havde så ondt, over alt, men specielt i min bækken, det føltes som om jeg gik i stykker. Senere på aften fik jeg høj feber og blev meget dårlig. Jeg gik tidligt i seng, og næste dag var feberen heldigvis svedt ud. Jeg måtte erkende, at det ikke kunne forsætte sådan her, ikke i det her gear. Så jeg ringede til lægen og fik en tid samme dag. Hun trykkede lidt hist og pist på mig og konkluderede så til sidst, at jeg havde fået mig en omgang begyndende bækkenløsning. Jeg måtte ikke gå rundt, jeg måtte ikke længere støvsuge, købe ind, bærer isaak - og slet ikke op på 4. sal, hvor vi nu engang bor. Jeg måtte ikke bære rundt på Isaak herhjemme, jeg skulle tage den fuldstændig med ro. Tro mig når jeg siger, jeg har aldrig kigget så opgivende på en læge, jeg spørger hende, hvor længe det skulle være sådan, hvortil hun svarede: resten af din graviditet. WHAT! Resten af min graviditet, hvilke mennesker kan overholde det i 3 mdr?! Det er der da ikke nogen der kan? Jeg bor på 4. sal, og jeg må ikke bære min søn op af trapperne, han er 74 cm høj (lav, om man vil haha) hans ben kan lige komme op over et trin, og han kan maks gå en etage op!
Ifht mit arbejde måtte jeg ikke længere stå eller gå, jeg skulle kun lave noget hvor jeg sad ned - hele dagen. Men jeg skulle lige vente et par dage med at tage på arbejde, indtil det var gået mere i ro. Jeg arbejder som skrevet før, på et fritidshjem, jeg kan da ikke sidde på min flade en HEL dag, og slet ikke mig. Men hvis det var sådan det skulle være, så var det jo sådan det skulle være.Mandag aften, begynder jeg at mærke en masse plukkeveer (det hedder det, ikke plukveer, som jeg altid har troet), jeg har haft plukkeveer før, men ikke noget jeg som sådan har bemærket og slet ikke så ofte. Jeg begynder altså at tage tid på dem, hvor længe der er imellem og hvor lang tid de vare, de føles som menstruationssmerter, min mave går i krampe og gør pænt ondt. Det skal siges at man ikke må have FOR mange plukkeveer, og slet ikke når man ikke er længere henne end jeg er nu, da det er jo er veer og altså er noget der kommer oftere jo tættere du er på terminen, da de er med til at forberede kroppen på den kommende fødsel. Tilbage til mine plukkeveer. De kom ret præcist så jeg havde 1-2 hvert 15. min. Nogen tænker måske, er det så meget? Og helt ærligt, så tænkte jeg også selv, det måske kunne være ganske normalt bare en tid, hvis det dog bare var blevet ved det. Det fortsatte om natten og dagen efter. Jeg skriver så til min gode mama-veninde, Lana, der lige har fået sin nr 2, tirsdag aften, om det kan være rigtigt. Jeg var begyndt at tænke jeg måske slet ikke forstod hvad plukkeveer var og hvordan de skulle være, og jeg måske var lidt overdrevet af min spekulation på det. Hun siger jeg skal ringe til fødegangen med det samme, da det ikke er normalt. Jeg ringer. Det er den sødeste jordmoder der tager telefonen, hun fortæller at det er alt for mange, men i og med jeg ikke har blødt og stadig mærker liv, så skal jeg ikke være bekymret. Jeg skal tage til min egen læge dagen efter, idag, onsdag, og få testet min urin, da det kan være tegn på blærebetændelse. Hun spørger til sidst om jeg er sygemeldt, hvortil jeg svarer at det er jeg ikke men jeg har været sygemeldt de sidste to dage. Hun siger pænt, at når jeg i morgen kommer til egen læge så skal jeg bede om en sygemelding. NO NO NO, tænkte jeg. Dem der kender mig ved, at jeg ikke giver op og jeg aldrig nogensinde kunne finde på at bede om en. Men jeg bliver fortalt, at hvis jeg ikke beder om det og mine plukkeveer fortsætter så går jeg altså måske til sidst i fødsel og vil føde LANGT før termin, og det er jo egentlig ikke en mulighed, hvis man kan forhindre det - Astrid var enig.

Så idag drog jeg afsted til lægen igen, fik tjekket min urin - den var der ingenting i, ingen infektion eller noget, og jeg fik en sygemelding - på 14. dage, da jeg gerne selv ville se tiden an om jeg kunne nå at komme lidt tilbage inden jeg går fra på barsel den 01/11.

Sådan bund ærligt, helt fra mit inderste hjerte, så vil jeg stadig våge og påstå en graviditet ikke er en sygdom. Man kan have nogen gener, nogen flere end andre, men en sygdom det vil det aldrig være. Jeg holder hovedet højt og håber jeg kommer helt igennem det med lille pigen, der bliver i mavsen, gerne over terminen også.


XO
MAMAMY

Likes

Comments

VI SKAL HAVE EN ... 

Læs engang!

Så har vi været til MD, misdannelsesskanning, det var en værre tur, haha. Jeg skal jo som sagt føde på Rigshospitalet, selvom jeg egentlig er tilknyttet Herlev, og det er efter eget ønske og med lægens vurdering.
Da jeg ventede Isaak, var det planen at jeg skulle føde på Herlev og var derfor også til de fleste skanninger, moderkage biopsi og samtaler der, men sidst i min graviditet blev jeg flyttet til Rigshospitalet grundet mistanke om hjertefejl, på fagsprog kaldet Coarctatio aortae, som altså betyder at man har en forsnævring af hovedpulsåren. Det var de bedste i deres fag og derfor også grunden til, at jeg blev overflyttet.

Jeg har defor valgt igen at føde på Rigshospitalet, fordi jeg vidste at jeg i den her graviditet også ville blive fulgt tæt, og med mit tidligere forløb følte jeg mig tryggest i det samme læge team, så sådan blev det.

Vi var som sagt til MD-skanning idag, og var enormt spændte, vi startede med at skulle til samtale med en læge der ville gå hele min sidste fødsel og forløb igennem, det var jeg rigtig spændt på, for jeg har jo faktisk slet ikke haft nogen som helst idé om, hvad den her samtale betød eller ville have af betydning for mit kommende forløb. Det var en rigtig fin samtale, men pludselig siger hun i samtalen, at vi jo egentlig skulle snakke om hvordan min MD-skanning var gået og hvad de havde fortalt mig. Jeg blev en smule forvirret og svaret hende: Ja, det ved jeg jo ikke endnu da jeg endnu ikke har været til en. Det forstod hun slet ikke, da jeg idag er 22 fulde uger. Man plejer at blive skannet i uge 18-20 når det er en MD-skanning. Hun fik straks ringet rundt, efter jeg fortalte at jeg troede det var det jeg skulle idag, og vi fik en akut tid en time senere. Skønt. Vi endte altså med at være på hospitalet i næsten 3 timer!

Vi blev skannet, og alt var så fint, vi kiggede det hele igennem, lille hjerne, store hjerne, mave, lårbensknogle, overarmsknoglen, hjertet - og ikke mindst hvad der gemte sig derinde, en lille dreng eller en lille pige.

Det var en rigtig god skanning, der var intet at sætte på lille pige i maven.

Lille bebs er altså en pige! En pige! Jeg forstår det ikke rigtigt, jeg var ellers så sikker på jeg skulle være mor til en dreng igen, og så havde vi jo også det hele! Hvordan er man mor til en pige? Vi er så glade, overrasket og chokeret, haha!

Vi får en af hver! Selvom jeg næsten med sikkerhed vil sige at vi gerne vil have flere, så er det dejligt at vide, at skulle noget ske og vi ikke er i stand til at få flere børn, så har vi altså en af hver!



Likes

Comments

EN TUR PÅ HOSPITALET 


Så har vi været afsted igen, endnu engang med Isaak. Det er ufatteligt, at så lille et menneske kan have været SÅ meget på hospitalet i sit 1,5 år lange liv - jeg tror faktisk både han slår hans mama og baba i hospitalsbesøg, og jeg synes alligevel jeg har været der flere gange af forskellige grunde. Nok om mig. Tilbage til Isaak.

Vi var idag til en samtale med en overlæge på børneambulatoriet på Herlev. Dem der kender os, og Isaak, ved at han ikke er ret stor af sin str. Da han blev født var han også mindre end gennemsnittet, og vi var derfor ikke så urolige. Men tiden den går, det gør vægten bare ikke. Isaak er idag 1,5 år gammelt og vejer (efter mål og vejning idag) ikke mere end 8,3. og er 74 lang. Jeg synes jo han er helt perfekt som han er, og det er han også, men som mor vil man jo altid sit barns bedste og som det ser ud nu, vil Isaak ikke blive ret høj. Faktisk meget lavere end gennemsnittet, hvor meget vil jeg ikke komme ind på. Derfor har vi råbt om hjælp og efter flere måneders ventetid og utallige henvisninger fra vores egen læge var der endelig en dygtig læge der fandt os, og ville se os. Gud, hvor er man egentlig bare taknemlig for at bo i et land som Danmark, ikke?
Når men vi var altså til den her samtale, hvor vi startede med at måle og veje Isaak - og Maian og jeg. Det gjorde de fordi at de så kan sætte alle tallene ind i et program og vupti så har de en masse udregninger på, hvordan det burde se ud og hvordan det formentlig vil komme til at se ud, engang i fremtiden.

Hverken Maian eller jeg er særlig høje og derfor kunne vi også på de kurver de havde lavet om vores vægt og højde, i familien - vores lille familie, at vi begge lå på det der hedder minus 1/minus 2. Det betyder altså at vi begge er lavere end gennemsnittet, og det sker og er faktisk meget normalt at man er på minus 1, og sommetider minus 2. Og andre er så på plus 1 eller plus 2.
Da vi så skulle se på Isaaks kurve, som i juni lå 2 kurver under hans egen - den han gerne skulle følge eller stige, lå den på minus 3. Hvilket ikke er helt som det skal være, vi kunne dog ud fra vores tidligere mål se på kurvene at det hele egentlig passede sammen, da hans hovedmål, vægt og længde lå på samme kurve. Så det er ikke sådan at hans hoved fx ikke passer med hans krop eller vægten ikke passer med hans længde, det gør det! Det er jo skønt, men det ville jeg også næsten ryste på hovedet at, hvis de sagde det ikke gjorde - det er vel næsten noget et øjemål kan afgøre - tænker jeg, men hvad ved jeg også om det.. Jeg er jo ikke læge :-)

Vi havde en længere snak med lægen efterfølgende om, hvordan Isaak spiser, hvor meget han spiser, hvor ofte, hvor meget han sover, hvor godt han trives, hvad han kan og om han ofte er syg eller næsten aldrig. Det var alt i alt rigtig fint og lægen synes alt virkede til at være som det skulle. Alligevel ville han ikke helt slippe os, så let, for han var enige i, at det ikke var helt som det skulle være. Vi skal derfor have taget nogle blodprøver fredag, og skal så igen til februar til samtale med den rare overlæge, og have isaak undersøgt, have taget nogen røntgen af ham og lavet nogle forskellige test. Bl.a. skal have have undersøgt om han er gluten allergiker, da man åbenbart sagtens kan være det i en sådan grad at man ikke kan optage føden ordenligt, uden at vide det fordi man ikke har mavekneb mm. Det synes jeg er ret vildt.

Selvom Isaak var noget så rasende, da vi havde tiden midt i tiden for hans middagslur, så klarede han det rigtig fint, det var en lang samtale og en masse undersøgelse fra sygeplejersker og lægen. Jeg bliver sku så stolt når jeg tænker på hvad den lille mand ikke har måtte gå igennem i sin første levetid. Hvor sej er man lige, og alligevel stort set altid smilende, trods omstændighederne ikke altid er lige fede for et lille menneske som ham.

Jeg har verdens sejeste søn!


Efter en lille lur til lille manden, mad til mama og baba, var vi på legeplads og på bondegården på Amager. Lige i Isaaks ånd, og nu sover han - PÅ EGET VÆRELSE, for 5. nat i træk!! Det er seriøst noget der trækker tænder ud, det med at rykke sådan et lille menneske i egen seng på eget værelse. Puha! Jeg tror jeg er nød til at indstille mig på at min næste bebs skal blive i egen vugge fra day one - not gonna happen HAHAHA!


GOD AFTEN

XOXO

MAMAMY

Likes

Comments

Tanker om kønnet, DRENG ELLER PIGE .. 


Nu er det ligesom ikke rigtig nogen hemmelighed længere, at der er endnu en lille spire inde i min, snart, ret så tykke mave. Jeg er mega spændt, og samtidig enormt nervøs. Faktisk endnu mere end da jeg ventede Isaak tror jeg.
Et er at jeg ikke tænker ligeså meget på den her graviditet - trods mange flere gener, men jeg ved slet ikke hvordan det skal blive at være mor til TO! Jeg føler stadig jeg mangler så meget af Isaak, han er jo stadig en lille gut, som udvikler sig ualmindeligt meget lige for tiden. Jeg er SÅ bange for tiden løber fra mig, for ham og jeg og vores forhold. Vi er ret tætte, kan man vist godt sige. Ja ja, det er man jo med sit barn - men som mor og søn, så er der altså bare et eller andet. Jeg elsker ham overalt og jeg ved at han forguder mig mere end jeg kunne ønske af mit eget barn.

Vi har snakket meget om, hvilket køn vi tror det er - og også lidt hvad vi håber på. Jeg er ret sikker på alle kommende forældre altid har en tanke om, hvad de ønsker sig af køn. Jeg ønskede mig en pige da jeg ventede Isaak, men vidste med det samme fra den dag jeg fandt ud af, at jeg var gravid at det ville blive en dreng. Jeg har altid set mig selv som en drenge mor og at alle mine børn ville blive drenge, så jeg var egentlig også ret sikker på at det den her gang skulle være en dreng.
Men efter ikke ret længe, måske 1 mdr var jeg ikke tvivl, det var med sikkerhed en pige, det kunne jeg bare mærke. Det var slet ikke som dengang jeg ventede lille I, og nej ingen graviditeter er ens, men det her virkede bare slet ikke som, at det ville blive en dreng.

Jeg var til NF skanning, dagen inden vi rejste til Thailand, jeg havde min skønne svigerinde, Brashna, med. Hvorfor, hvorfor var Maian ikke med tænker I sikkert, og forståeligt, men jeg havde lavet noget rod i tiderne efter et opkald og derfor kunne han ikke komme med, da han var på arbejde på det tidspunkt. Det var en fin skanning, og alt var som det skulle være, ifht hvad man får at vide til sådan en skanning. Lige da vi så babyen første gang var vi helt enige, det var en total mini Isaak, den lignede ham fuldstændig fra da han var ligeså gammel - ej, hvor lyder det åndssvagt ikke, haha! Men det gjorde den. De havde nøjagtig samme profil, det var helt vildt at se! Og så vendte min tanke om en pige med det samme til, at det var en dreng. Kunne det være andet, når det lignede min lille Isaak SÅ meget? Og nu er jeg kommet tilbage til tvivlen..

ER det en pige eller ER det en dreng? Hvad tror I?

En ting er sikkert, vi skal vide det. Min første tanke var egentlig, at jeg ikke mente vi skulle have det at vide, men herren i huset - den ældste af dem, var IKKE enig. Så vi skal nu nok alligevel vide det den her gang, også.

xoxo
MAMAMY

Likes

Comments

THAILAND

Thailand, pardis på jorden. Det er der i hvertfald nogen der kalder det. Vi kom hjem for en lille uge siden, og nu er vi endelig ved at være tilbage i den normale døgnrytme, eller er vi? Jeg synes sku egentlig stadig jeg er noget tung for hovedet, om det er graviditeten, hverdagen med arbejde igen eller de mange timer i døgnet der er blevet rykket en del rundt de sidste 14 dage, ved jeg ærligtalt ikke. Men det går bedre.
Vi kom hjem lørdag aften, og faldt alle tre om på 0 komma 5. Vi vågnede desværre mega tidligt søndag morgen (læs: kokken FEM!) og kunne altså ikke sove mere. Men så var dagen ligesom også igang, ikke?

Men får lige at vende tilbage til selve rejsen, opholdet i Thailand. Jeg synes, helt personligt ikke Thailand overhovedet har levet op til mine forestillinger. Jeg synes alle de billeder jeg har set af Thailand har virket for vilde til at være sande, og ikke mindst når jeg har hørt om det fra veninder og bekendte, har det lydt til at være det "vildeste", måske en lille overdrivelse, men en ret fed oplevelse jeg ville få, hvis jeg en dag valgte at rejse derned/hen/over - ja, sorry. Jeg er altså ikke lige så skarp i det der geografi, men jeg tror det er derned.. Og ja, det var da lækkert - stranden i hvertfald, men meget mere kan jeg altså ikke komme på. Jeg ved ikke om det bare er mig der er mega sart, eller om min mand måske bare har skabt en ret høj standard når det handler om hoteller, MEN det her! Det var simpelthen for ringe! Det var et 4-stjernet hotel (her) , hvilket plejer at have en okay standard, men ikke den her gang. Vi havde egentlig kun valgt hotellet pga stranden der lå LIGE for næsen af os, så vi ikke skulle over nogen vej eller noget. Men bare lige træde ud af vores værelses dør. Det betyder meget for os. Stranden var der da også, men så var der vist heller ikke rigtig mere at komme efter. Vi havde enormt svært ved at spise om aften, da der ikke ligefrem var utallige af restauranter med halal mad, så vi måtte trave gaderne tynde for at finde et måltid - jeg var seriøst ved at knække mig ved tanken om flere pil-selv-rejer, haha!

Så er der jo også udflugterne, haha! Det er jo det eneste ferien skal bestå af - hvis det stod til min far. Og vi har egentlig også været super glade for at opleve en masse efter vi har fået Isaak, fremfor bare at ligge og dase ved stranden eller poolen, efter vi har fået Isaak. Så vi aftalte at det vi i hvertfald skulle var, at tage på ø-hop, for dem der ikke helt ved hvad det er, så er det en heldags bådtur, hvor man sejler til en masse forskellige øer. Det var vi sikker på var noget af det, man bare SKULLE opleve, men sådan skulle det altså ikke helt være. Selvom vi rejste udenfor sæson, og som nogen ville sige - i regnsæsonen - det regnede 4 gange på de 14 dage i var der. WOW, haha! Så var det virkelig skønt vejr. 30 grader og en risk brise - slet ikke hede, men helt perfekt, for os i hvertfald. Så er der lige det med vandet. Vandet har et lidt andet liv om sommeren. Bølgerne var enorme og en pænt stærk strøm. Så det var ikke lige helt så sikkert at tage en lille tonser på 16 mdr med ud på sådan en båd, eller min gravide mave for den sagsskyld. Så ingen ø-hop til os. Så var der templerne, men helt ærligt ikke - så var det ikke noget der fangede mig særlig meget, så det gjorde vi heller ikke. Vi var faktisk ikke på en eneste tur, udover nogle aftner, hvor vi tog taxa eller tuktuk til nogen andre byer.

Vi oplevede altså faktisk ikke rigtig noget, andet end en glad lille dreng der elskede vandet, charmerede hele hotellet og elskede den enorme sandkasse (stranden) - det var lige som det skulle være, en ferie med fuld afslapning, god udsigt og enormt meget seafood. PUHA, haha!

Nu er vi hjemme med en meget berejst lille mand, der på sine 16 mdr allerede har været i: Dubai, Pakistan, Malaysia (som helt klart er langt federe end Thailand), Spanien og Thailand. Jeg tror det er nok for nu. Vi venter til den lille ny kommer til verden, og så skal vi med sikkerhed afsted igen og gøre ham/hende ligeså berejst som hans/hendes storebror - og blive ligeså sej til det der med at flyve - LANGT!


XO
MAMAMY

Likes

Comments

TIlbage med masser af nyt!

Så! Nu er jeg tilbage - det håber jeg i hvertfald stærkt på. Jeg har holdt en lang pause, som nogen måske har lagt mærke til. Det er der egentlig en meget god grund til - synes jeg selv, haha. Der sker store ting i vores liv for tiden. Ah okay, store og store. Men der er sket en del på det sidste. Sidst jeg skrev var vi lige kommet hjem fra Madrid, jeg var blevet 23 (shit!), der har været ramadan og så har jeg været enormt skidt tilpas for det ikke skal være helt løgn.

Jeg har været meget træt og allerede da vi fløj til Madrid vidste jeg der var noget "galt", men har lidt lade det gå i sig selv.

Som jeg har skrevet i mine tidligere indlæg har vi længe snakket om et barn mere. Især Maian, jeg synes jo egentlig jeg havde rigeligt at se til efter jeg igen var tilbage på arbejdet. Og hvis der er noget jeg gerne vil, så er det at give både Isaak og Maian hele verden - om jeg kunne! Så jeg turde helt ærligt ikke tro på det. Uden en udebleven menstruation, min cyklus er noget værre rod, tog jeg alligevel en test dagen inden min fødselsdag, og BOOM 2 fede meget tydelige streger, meget hurtigt. Min familie og nærmeste veninder fik allerede beskeden om den lille spire, på min fødselsdag. Mange sidder sikkert og tænker: "hvorfor dog sige det SÅ tidligt?" Og det er jeg helt enig i. Da jeg ventede Isaak fortalte jeg næsten heller ikke om min graviditet til nogen, men efter så hård en graviditet sidst med alle mulige mistanker om det ene og det andet, var jeg fast besluttet på at de skulle vide det, så jeg kunne vise mine følelser, og snakke med dem hvis der skete noget. Det er jo derfor de er der! For at løfte mig i selv de sværeste tider og det er de alle, hver og en mestre i, jeg er så dybt taknemlig for dem. Men tilbage til den lille nye spire.

Jeg er idag, som jeg poster dette 16 uger henne. Og føler mig noget så velsignet, endnu engang. Om det er en pige eller en dreng må vi vente lidt med at finde ud af. Jeg har siden jeg fandt ud af det haft mine anelser. Så nu må vi se om de er rigtige - det var de jo da jeg ventede Isaak 😏


Så velkommen tilbage til jer - og mig selv! Jeg har en masse på hjertet. Næste indlæg bliver vist om vores sommerferie, vi netop er hjemvendt fra.


XO

MAMAMY

Likes

Comments

MADRID

Det er 2 uge siden vi kom hjem og jeg har ville skrive et indlæg om turen, lige siden vi kom hjem! Desværre har vi alle tre, mest Maian og jeg ligget syge med feber, hoste og snot. Isaak har klaret det lidt bedre end hans pjevset forældre. Heldigvis.

Men altså, som man har kunne følge med i på min instagram, har vi været en lille tur til Madrid. Jeg gav Maian turen i fødselsdagsgave, og heldigvis har jeg arbejdet seriøst meget inden jeg gik på barsel, ikke holdt så meget ferie, så jeg havde stadig en sjat tilovers, der skulle bruges inden 1. maj.

Vi rejste onsdag aften (den 26/04) og hjem igen mandag eftermiddag(den 01/05).
Det var en rigtig fin tur, vi boede rimelig meget i centrum, lige ved Gran Via, et lille og egentlig meget pænt hotel. Jeg elsker at være på hotel, altid rent, rene håndklæde, sengetøj og en rent seng. Seriøst, jeg ville elske at bo på et hotel resten af mit liv, haha. Vi stod op om morgen og spiste morgenmad, så gik vi ud og hyggede med Isaak, vi besluttede hjemmefra at Isaak, skulle også nyde at have ferie, og så sover han ret dårligt i barnevogn og klapvogn fordi han karter rundt når han sover, så vi vidste allerede inden vi rejste, at vi var nød til at gå tilbage til hotellet hver dag, når han skulle sove middag lige omkring 12 tiden. Vi gik i parker, på legeplads og dansede rundt med ham, og jeg tvivler ikke på han elskede det. Gynger, rutsjebaner, vand, ænder, gras - det hele! Han grinede og grinede og forsøgte hele tiden at få kontakt til andre børn. Gud, hvor jeg elsker at betragte ham, især i sådan nogen situationer. Det er jeg sikker på andre med børn, kan nikke genkendende til.

Om eftermiddagen, efter Isaaks lur, og vores - især min, haha! Gik vi ud for at shoppe og se byen. Vi havde ikke så mange planer, vi havde nogen idéer, men egentlig ville vi bare gerne være der og være i nuet. Vi ville slappe af og stresse mindst muligt, over ikke at skulle se alt muligt. Vi tog ikke metroen ret mange gange, for seriøst, så er det bedste jeg ved når jeg rejser til storbyer, bare at slentre rundt.

Når man rejser til storbyer som Madrid, tænker man helt sikkert tapas, vin og cafebesøg. Og sådan er det garanteret også for nogle, men ikke for os. Jeg kunne sagtens bruge en hel uge på bare at sidde på cafe, det er livet - jeg elsker det. Maian, ikke så meget. Nu var det en tur i hans tegn, og det håber jeg også han føler det blev. Vi havde lidt svært ved at finde steder at spise, da der ikke ligefrem vrimlede med lækre steder der servere halal mad, men mere skinke, haha. Mit indtryk var faktisk, at der ikke er såå mange muslimer i Madrid og derfor var det sjovt nok heller ikke helt nemt at finde et sted at spise. Vi måtte gå lidt længere for at komme på en "rigtig" restaurant og spise. Det gjorde vi en af dagene, hvilket resulterede i, at de havde lavet om i deres åbningstider. De åbnede klokken 20, og vi gik efter at kunne spise klokken 18, sådan er det jo med små børn. Så vi endte desværre på endnu en grill-ligende restaurant og spiste. Øv. Det ærgrede mig virkelig, at vi ikke kunne få nogen ordenligt og lækkert mad.

Alt i alt en god tur, en dejlig get-away. Hvor er vi priviligerede, at vi sådan kan rejse rundt i verden og opleve den - sammen, alle tre. Det er bestemt noget jeg aldrig vil tage for givet, på ingen måde.


XO

MAMAMY

Likes

Comments

DA MIN SØN SKULLE OMSKÆRES

Det her er et emne, som jeg ved utrolig mange vil ryste på hovedet af. Det kan de egentlig også bare gøre. For jeg blander mig egentlig heller ikke hvad andre vælger at gøre med deres børn, og sådan mener jeg det burde være. Jeg, eller vi, tager beslutninger i Isaaks liv, som han vil vokse op med, at vi har taget - ligesom nogen forældre fx vælger at få deres børn døbt.

Allerede da vi fandt ud af, at Isaak var en dreng, vidste jeg godt hvad det betød, haha! Han skulle omskæres. Tanken skræmte mig for vid og sans, nu er jeg ikke selv af hankøn og kan egentlig ikke realtere til at have en.. tap, som de kalder det så fint på fagsprog hos bl.a. jordmødre. Alligevel ved man jo godt, at når man får en bold lige på så vælter fyrene omkuld og råber, meget højt, haha! Jeg vidste at det var noget der skulle ske, det var vi helt enige om fra start. Jeg har faktisk endda sagt, at skulle jeg nogensinde få en dreng, uanset hvilken mand jeg fik drengen med, så skulle han altså omskæres. Da jeg synes det er det mest "rigtige" at gøre.

Vi var enige om at vi skulle finde den helt rigtige til at gøre det, læste jeg eller hørte jeg om en dårlig oplevelse et sted, så skulle det ikke være der. Om jeg skulle køre til Tyskland får at få det gjort, så gjorde vi det. Der måtte absolut ikke gå noget galt. Ikke det mindste. "Heldigvis" er der ikke så mange praksis i Danmark, eller København der foretager omskæring, pga religiøse årsager, så derfor kunne man nemt finde de få klinikker der foretager omskæring af religiøse begrundelser. Vi endte med at bruge Torben Norre Rasmussen på Chr. havn torv. Jeg vidste med det samme at det skulle være ham Han havde fået gode anmeldelser, havde tidligere været overlæge på Herlev hospital og holdte sig fra mediernes søgelys. Lige så snart vi fandt ud af, at det var ham der skulle gøre det, ringede vi og bestilte tid. Vi ville gerne have det blev gjort så tidligt som muligt, derfor fik vi en tid en måned efter min termin og en lidt længere fremme alt efter hvornår jeg fødte. Hvis jeg nu gik over tid. Da jeg havde født, ringede vi og afmeldte den ene tid, så en anden kunne gøre brug af den. Der er utrolig lang ventetid ved ham, og for mig er det kun et godt tegn. De sagde at så snart man vidste man fik en dreng, var det en god idé at bestille en tid med det samme udfra ens termin.

Isaak kom til verden og det var blevet dagen, hvor han skulle omskæres. Jeg havde det SÅ skidt. Jeg havde ikke sovet hele natten og var sur hele morgen - på Maian, selvfølgelig haha! Hvem skulle jeg ellers være sur på, det var jo hans skyld. Overhovedet ikke, men det var så meget nemmere at gøre ham til synderen af, hvilket smerte helvede jeg var sikker på jeg skulle udsætte min lille dreng for.

Vi kom op, blev vist ind på en "operationsstue", her skulle han have en bedøvelse, som var med en stor nål, syntes jeg. Den var nok ret almindelig, men puha. Isaak græd en smule, jeg ammede ham og han faldt hen i en sløset søvn, og så var det værste åbenbart overstået. Vi gik ud i venteværelset og ventede på at det blev vores tur. Jeg hørte en lille dreng græde helt vildt og tænkte: Yeah rigth, nu er det værste overstået? Men rigtig nok. Det blev vores tur, Isaak blev lagt op på briksen og de begyndte "operationen", jeg stod ved hans hoved, holdte hans arme imens jeg kyssede ham på panden og sagde det snart var overstået og det hele nok skulle gå. Pylremor.dk, i know, men helt ærligt. Isaak trak ikke en mine og lå bare og kiggede op på mig. Tænk engang. Han faldt i søvn inden vi nåede ud af døren og vågnede på vej hjem i bilen kort i gråd, fik lidt Panodil og faldt til ro igen. Jeg lå i sengen hele dagen med ham, den dag. Han lå på mit bryst dagen lang og natten lang, han græd lidt, men ikke ret meget, taget i betratning af, hvad han lige havde været igennem.

Han fik en lille ring på, som ville falde af i løbet af nogen dage og to dage senere faldt ringen af og det var det. Den skulle smøres og vi skulle bade ham hver dag i 14 dage, seriøst, hvor nemt kunne det være. Jeg havde ingen erfaring, havde dannet de værste scenarier inde i mit hoved om hvor forfærdeligt det var og hvor meget smerte han skulle gå igennem, men det var slet ikke så slemt og dagen efter var han glad igen og havde ikke en eneste gene.

Jeg vil til hver en tid, anbefale at man virkelig bruger tid på at researche om, hvem kirugen er, hvilke anmeldelser han har fået og hvordan klinikken er. Skal jeg anbefale en dag, vil jeg bruge alle mine fine ord til at tale for, man bruger Torben Norre, han er dygtig, han er venlig og der er ikke det mindste at sætte på klinikken. Sygeplejerskerne, receptionisterne og hygiejnen kan ikke blive bedre.


XO

MAMAMY


Likes

Comments

HVORNÅR SKAL VI HAVE FLERE BØRN?

Samme dag jeg blev sat i gang med fødslen
Isaak 2 dage gammel


Herhjemme nyder vi tiden med isaak, vores eneste guld, der får den fulde opmærksomhed. Men selvom vi nyder tiden med lille I, så snakker vi altså også "allerede" om at få flere guldklumper. Jeg nyder faktisk, at vi "kun" har Isaak. Jeg ønsker mig brændende at have en børneflok på 4, men jeg er altså kun 22, så jeg har jo slet ikke travlt. Maian er lige fyldt 26 og vil gerne have 3 mere inden han bliver 30! Whaaaat! Det synes jeg pludselig er meget tæt på. Det er 3 mere på fire år.... så er jeg altså 26 når jeg har fået alle mine fire børn. Jeg vil så gerne opleve at få børn samtidig med mine veninder, så vi er sammen om det og kan støtte hinanden. Ikke sagt de ikke støtter mig, eller at jeg ikke vil støtte dem når de en dag bliver mødre, men at vi kan være sammen om det, at vores børn kan følges ad, det ville jo være så fantastisk. Efter Isaak kom til verden gik der 10 mdr før jeg kom tilbage i min cyklus, det har helt sikkert været fordi jeg har ammet så længe, og så meget. Det har personligt ikke gjort mig så meget, men når man har en mand der konstant snakker om babyprojekt så blive man altså en lille smule presset. Ikke bare en lille smule, man bliver max presset! For hvis der er noget jeg gerne vil i den her verden så er det at give mine to mænd alt hvad de brændende ønsker. Om jeg kunne, ville jeg give dem hele verden. Men når man er ude af sin cyklus, så er man jo slet ikke herre over hvornår man kan starte projekt baby.

Det at blive mor, har været en helt enorm omvæltning, på godt og ondt. Jeg elsker livet som mama, men jeg synes fandme også det kan være hårdt til tider. Jeg har aldrig fået Isaak passet, jeg har altid gjort alting selv - fordi jeg ville og fordi jeg ment at det var det bedste for begge parter, både Isaak og jeg selv, Maian har taget så meget af opgaven han nu engang kunne, selvom jeg helt sikkert har ønsket han sommetider har hjalp en lille smule mere, end han har gjort. Men igen, Isaak var afhæning af min mælk og vi ønskede ikke at supplere med mme. DENGANG. For da han blev 10 mdr, måtte jeg sige fra, jeg kunne ikke overskue alt den amning, mest fordi det til sidst blev så meget en trygheds ting og ikke alene pga sult eller tørst. Jeg vågnede mellem 5-12 gange om natten for at skulle amme, det var IKKE fedt. Jeg blev fuldstændig mørbanket, jeg kunne slet ikke overskue noget som helst til sidst, jeg fik aldrig en helt nats søvn og jeg var aldrig udhvilet. Jeg havde om aftenen svært ved at falde i søvn, fordi jeg hele tiden tænkte på at han snart vågenede igen og skulle ammes. Det var simpelthen SÅ drænende.

Jeg prøver at se positivt på det, selvom jeg godt ved det ville være hyggeligt at kunne give en søster eller bror til Isaak, og at Maian ønsker det noget så inderligt, så kan jeg bare ikke styre slagets gang selv. Jeg tænker på hvordan jeg har muligheden, fordi jeg er ung og forhåbentlig har masser af tid endnu til at få mine børn, at jeg kan nyde Isaak til fulde, give ham alt min opmærksomhed uden at skulle være klisteret sammen med en ny baby, og slet ikke have ligeså meget tid til Isaak som jeg har nu. Der er en mening med alt.

En ting er sikkert, jeg elsker børn og jeg skal have flere, men jeg nyder hvert sekund jeg har med Isaak, hvor jeg kan give ham hele min opmærksomhed. Han er mit et og alt, jeg kan slet ikke sætte ind i mit hovedet at jeg en dag skal elske et, eller flere børn lige så højt jeg elsker Isaak - men jeg glæder mig, til jeg får lov til at opleve det igen, forhåbentlig.


XO 

MAMAMY

Likes

Comments