Contains affiliate links

Hej 🎁🎄

Jeg har lavet to collager med mine juleønsker indenfor beauty og bolig. Det er i forskellige prisklasser, og jeg regner selvfølgelig ikke med at få det hele, men det er godt med en masse ønsker - især fordi jeg er altid typen som prøver at sidde og gætte gaven, i mens jeg pakker den op (irriterende).

Anyway, jeg håber det kan give lidt inspiration!

1. HER /2.HER / 3. HER / 4. HER / 5. HER / 6. HER / 7. HER / 8. HER / 9. HER / 10. HER / 11. HER / 12.HER

Jeg 

1. HER / 2. HER / 3. HER / 4. HER / 5. HER / 6. HER / 7. HER / 8. HER / 9. I Søstrene Grene / 10. HER / 11. HER / 12. HER / 13. HER

Jeg fandt også lige liiiidt tøj:

Keep your head high,

- Malou A.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Hej 💛

Jeg er en af de 18,5% som ikke har sex på første date (joke). Jeg er en af de 18,5% som dropper ud af en videregående uddannelse indenfor første år. Jeg har valgt at droppe ud af mit studie på Roskilde Universitet. I starten var rigtig glad for det, der super dejlige mennesker på RUC, og jeg kunne hurtigt aflive alle de rygter, og myter der findes om RUC's studiemiljø. Men jeg begyndte så småt at føle det var spild af min tid og institutionens resourcer.

Jeg studerede på den samfundsvidenskablige bachelor, men fagene fangede mig slet ikke. Men jeg forsatte, fordi jeg havde jo selv valgt dén uddannelse, og det faktum jeg skulle droppe ud, ville være et nederlag for mig. Især fordi jeg i 2015 også droppede ud af Copenhagen Business School (Interkulturel Markedskommunikation). Men det de to uddannelser har haft til fælles, har været min mavefornemmelse ikke var særlig god omkring dem, samt jeg havde minus interesse for at åbne pensumbøgerne. Det kan være rigtig svært for folk at træffe disse beslutninger, især hvis de er længere inde på studiet, eller hvis man måske har et lavere snit, men at man liige var heldig at komme ind. Men jeg mener at det er vigtigt man vælger uddannelse ud fra sine interesser og evt. talenter. Jeg er ikke demotiveret af natur, og jeg er ikke typen som bare opgiver uddannelse. Men jeg føler virkelig mit hjerte skal brænde for den uddannelse jeg skal tage. Jeg har altid interesseret mig for grafisk design, medieredigering, samt har en stor interesse for interageren sociale medier. Så jeg vil prøve at finde en uddannelse som kan berøre nogle af disse emner.


Keep your head high,

- Malou A.

Likes

Comments

Contains affiliate links

Hej 💛

Jeg har i dag været til Change Lingerie lagersalg i Farum med min søster Melissa og gode veninde Emma 💗De har altid virkelig lækre ting, som undertøj, sportsbh'er, korsetter, nattøj mm. Der er virkelig mange penge at spare (op til 70%), og det er et virkelig overskueligt outlet, hvor der også er et seperat prøverum. Det røde sæt jeg har købt har kun kostet 100kr :-O

Så hvis du er vild med lingerie til en fair pris - så tag et smut forbi Change i Farum. Du finder adresse og åbningstider her.



Keep your head high,

- Malou A.

Likes

Comments

Hej 💛

Først og fremmest hvis du har en kæreste - nyd det, og hold fast i det - fordi dating i milleniumtiden er forfærdeligt.. 🏆

Som jeg allerede har nævnt er jeg utålmodig. Meget utålmodig. Dette gælder også når det kommer til "dating".

Der er nok intet nyt i det vil jeg skrive i dette blogpost, men jeg er simpelthen så træt af dating anno 2017 eller mangel på samme. Nej, det er ikke fordi jeg ikke kan finde ud af at date, eller er social akavet på nogen måde. Men vi er nok alle bare undertrykt "dating normen", som nok lige er blevet strejfet lidt af Janteloven.

Min typiske tinder-date:

1. Hilse på hinanden: Skal man kramme, skal man give hånden, skal man vinke (joke 😂) ?
2. Small-talke: Man snakker kort sammen evt. om turen hen til den anden, indtil man lige sætter sig til rette.
3. Filmen/serien: man sætter en middelmådig film eller serie på (ikke den man er i gang med at se, fordi der er en risiko for man ikke følger med), måske ser man den hele - måske ikke..
4. Første kys: Man begynder at få akavet kropskontakt, og kysse lidt, man afgører hurtigt hvorvidt den anden kyser godt og dårligt.
5. Shame on me: Yes, det skete igen igen igen - vi havde sex.

Men nu er det vel bare blevet en rutine. Don't get me wrong. Men man ses, man smalltalker, man har sex. Lidt ligesom et bootycall når du er i byen fredag aften. Ja. det er da absurd at liste det op på den måde - men det er jo den måde det foregå på, classy right? We call it dating.

Okay fair nok, en ting er man ses og det udvikler sig at være sex (hvilket jo sker ofte). En anden ting er når folk ikke kan være ærlige, omkring deres intentioner med denne såkalte "date". Vil man bare have sex, hvilket der ikke er noget galt i - så længe begge parter er på samme side.

Intet nyt er godt nyt - argh hva?
Når man snakker om dates generelt er der så mange meninger, og holdninger om hvorvidt dette skal foregå. Noget så fucking simpelt (undskyld sproget) som at skrive efter første date. Nej, lad os da endelig gå at vente, fordi hvad nu hvis man explicit gav udtryk for at man ville ses igen, eller havde den mindste interesse - Gud forbyde det. Fordi vi har jo heller ikke lige været det tætteste som to mennesker fysisk kan være - nemlig at have sex. Men at skulle skrive en besked hvor man tilkendegiver hvad man synes, og om hvorvidt man skal ses igen eller ikke, det burde man ikke i følge normen - don't be so human.

Anyway, jeg er træt af Tinder, og jeg er træt af normen heromkring. OG ja, jeg ved godt man måske ikke burde lede efter kærligheden på Tinder - men hvor så? Vi taler jo ikke rigtig til fremmed i denne generation - Vi væmmes nærmest når fremmede folk sætter sig ved siden af os i det offentlige rum.

Keep your head high,

- Malou A.

Likes

Comments


Hej 💛

Jeg har tidligere skrevet et post om jeg har arvet nervesygdommen Huntington Sygdom (HS). Du kender den sikkert ikke, og det er med god grund. Der er nemlig kun fire ud af 100.000 personer som har sygdommen.

GENTESTEN

Jeg fik vished om HS da jeg var omkring 10 år, og siden da har jeg ønsket af finde ud af om jeg havde arvet den fra min mor. Nu skal det ikke forstås som om jeg ikke tænkt på andet i de 8 år op til jeg blev 18. Vi har altid snakket meget åbent omkring sygdommen, selvom den først blev aktuelt i 2012, da min mor blev diagnostiseret med begyndende symptomer. Årerne gik og i oktober 2014 fyldte jeg endelig 18!! Jeg kunne nu komme ind på Rigshospitalet, give min blodprøve og få svar! Nu var der ikke så længe til.. Eller jo, fordi det var en laaaang proces. Det var ikke bare lige ind på Rigshospitalet og give en blodprøve.

Første besøg (November): Jeg kom ind til en snak omkring rådgivning om selve gentesten som jeg skulle have foretaget. Vi drøftede det valg jeg skulle til at foretage, og hvilke "konsekvenser" det ville få fremdadrettet i forhold til kæreste, karriere, børn m.m.. Jeg var rimelig afklaret omkring mit valg, hvorfor jeg egentlig havde en følelse af lægen "spildte min tid" uden at lyde savage... Jeg fik taget en blodprøve selvsamme dag, og jeg fik af vide skulle komme tilbage om en måned.

Anden besøg (December): Formålet med dette besøg var egentlig at jeg skulle give mit samtykke (igen) til at de måtte foretage en gentest, der var en masse juridske dokumenter der skulle læses, og jeg skulle snakke med en psykolog, som skulle lave en udreldelse om hvorvidt jeg ville kunne håndtere det livsændrende svar. Men psykologen slog ingen alarm (Told you so). Jeg fik af vide de ikke kunne nå at give mig svar inden nytår, hvilket måske var meget godt, da december viste sig at være rimelig turbulent. SRP-opgaven, kærestesorg og køreprøve.. Glædelig jul..

Tredje besøg (Januar): Vi kom helskindet ind i det nye år, og datoen for jeg skulle ind og have mit svar kom virkelig langsom hvis du spurgte mig. Min mor derimod følte hele forløbet "gik for hurtigt", men det havde nok mere at gøre med at hun havde ventet i så mange år, på at få svar, og nu var datoen her endelig.
Min mor, mormor og DR2 (de var med igennem hele forløbet, og har lavet en dokumentar "Har Malou det dødelige gen?") tog med ind til rigshospitalet. Jeg husker tydeligt dagen. Jeg sad i venteværelset og følte tiden gik i stå, min mor var urolig og havde mindst været nede og ryge et par gange. Min mormor er en meget sensitiv kvinde, men samtidigt optimistisk.

Vi kom endelig ind lægen (som har været den samme igennem hele forløbet), og vi var klar, eller jeg var i hvertfald klar til at få svaret. Men hun skulle selvfølgelig først til at forklare om om konsekvensen af svaret (igen), og jeg afbrød hende, og sagde: "Kan du ikke bare komme til svaret". "Jamen gentesten viser du har en repeattal på 40 ( 39 - og under så var man gået fri for sygdommen :-o ), og du vil derfor udvikle sygdommen". Tiden gik i stå. Jeg gik i stå - ligesom på film. Der var den der tavshed, indtil den blev brudt af gråd og tårer. Jeg sad bare og kiggede på min og mormor, som var så berørte. Nu skal jeg ikke lyde som en kold, følelsesløs egoist - men jeg græd ikke. Jeg havde lige fået et svar, som ville ændre mit liv PÅ ET TIDSPUNKT, men ikke den dag, ikke nu - og heller ikke imorgen. De følgende måneder var hårde for mor og mormor - men vi kom ovenpå igen.

Hvorfor vælger man at få et svar, når man alligevel ikke kan blive helbredt?

Jeg en kontrolfreak. En utålmodig kontrolfreak. Jeg vil ikke bare kunne leve i uvisheden om sygdommen, fordi hvad ville jeg så gøre når jeg skulle have børn en dag? Det er vigtigt for mig at påpege at den dag jeg bliver gravid, kan man få foretaget gentest af fosteret (fordi så meget har teknologien nu udviklet sig, yaay).

Jeg føler det er rigtig svært at forklare sygdommen, og hvor alvorlig den egentlig. Det ville være nemmere at sige "Jeg har kræft", "Jeg har angst", "Jeg har alzheimers", don't get me wrong, men folk kender de sygdomme/lidelser. Men jeg har Huntington Sygdom, og jeg ved med garanti jeg vil udvikle den i løbet af livet. Som det står til nu, er der ingen behandling for selve sygdommen, kun medicin som kan dæmpe symptomerne, men ikke sløve udviklingen af dem.

Jeg har vedhæftet en video fra youtube, hvor en mand med HS forklarer meget kort om hans hverdag, og I kan se symptomerne.

Jeg føler jeg har truffet det rigtige valg, og fortryder det ikke. Jeg sætter mit lid til forskning og teknologi.

Tak fordi I læste med!

Keep your head high,

- Malou A.

Likes

Comments

Hej 💛

I år 2017 var der 65.165 studerende som blev optaget på en vidergående uddannelse (inklusiv mig efter to sabbatår). Nogle kommer ind på deres drømmestudie, andre gør ikke. Nogle flytter til en anden storby, væk fra deres trygge rammer, for lige netop at studere på deres drømmestudie. Jeg havde personligt søgt ind på Jura på Københavns Universitet, men blev desværre ikke optaget. Jeg endte derfor på Roskilde Universitet, og er egentlig blevet positivt overrasket over det. Dét regnede jeg ellers ikke med at jeg ville blive, da jeg sad rastløs på gulvet d. 28. juli ved midnat, og fik et optagelsesbrev fra RUC (ergo, var jeg ikke optaget på KU).

Uddannelsesvalget

Vi vægter individualiteten højt i vores samfund, og når det kommer til uddannelse kan det være rigtig svært at vælge, fordi der er så mange muligheder. Og det er ikke engang en garanti, at efter du er blevet optaget, at det er det helt rigtige valg du har truffet. Statistikker viser at hver fjerde studerende dropper ud. Hver fjerde?! Hvordan kan det være? Jeg kan selvfølgelig ikke snakke på andres vegne, men kun fortælle at jeg passer på statistikken. Jeg droppede ud af Copenhagen Business School i 2015, fordi det faglige ikke interesserede mig. Jeg har dog lært efterfølgende at man kan ikke finde en uddannelse, hvor alle fagene på semestrene interesserer én, men man er nødt til at have dem med i den samlede bagage.. Man kan heller ikke ligefrem argumentere for at vores uddannelsloft hjælper, når det kommer til at træffe uddannelsesvalg.

Studiestart aka. studieræset

Når du så endelig er blevet optaget på dit studie, starter du med et introforløb, fordi hvis du rystes godt sammen med dine medstuderende, er chancen for du dropper ud mindre. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har haft lyst til at kaste min "Klassisk og moderne samfundsteori"- bog ud af vinduet, og prøve at overbevise mig selv om, at denne uddannelse heller ikke er mig. og jeg ved jeg ikke er den eneste. Der er så mange ting man skal have styr på ved studiestart: bøger, studieteknik, selvdisciplinen, fritidsinteresser, sociale relationer skal plejes, og de færreste kan overleve på SU - så et arbejde ved siden af er også nødvendigt. Så hvordan klarer man lige en gennemsnitlig uge hvor der forventes du studerer 37 timer, abejder 10-15 timer, går i fitness 3 gange om ugen og ses med vennerne? Den klarer vi let, måske får vi let hjertebanken. Hukommelses- og koncentrationsbesvær. Søvnløshed og irritabilitet. Også kaldet stress. Jeg synes personligt, det noget af det mest undervurderede, og at man burde blive bedre til at søge hjælp, fordi det er trods alt 59% studerende som føler sig stresset i større eller mindre grad.. Jeg har nogle veninder som har gået til psykolog, hvor de har fået nogle værktøjer som kan hjælpe dem med at strukturere og navigere deres hverdag.

Pas på dig selv! Husk du ikke er alene om denne følelse i det danske studieræs, og husk at løfte hinanden fagligt samt socialt.

Nu vil jeg tage ned og stemme - god aften!



Keep your head high,

- Malou A.

Likes

Comments

Hej 💛

Jeg er måske plat, måske ikke - men ja, jeg skriver de fyre ned som jeg har sex med på en liste. Eller faktisk i mine noter. På min iPhone. Jeg kalder den for 'The Hit List' - navnet er inspireret af sangen "Needed me" af Rihanna:

"But baby, don't get it twisted
You was just another nigga on the hit list
Tryna fix your inner issues with a bad bitch
Didn't they tell you that I was a savage?".

Mine veninder griner af den, eller af mig - anyway de griner ihvertfald. Jeg er meget åben omkring min tinder, og generelt åben for at snakke om sex (selvfølgelig til en grænse). Det er altid mig som bliver først fuld i "jeg har aldrig" (klassisk), og underholder med latterlige tinder "dates".

Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle uploade min såkaldte 'liste' her på bloggen - men her er den så.. og det store spørgsmål er jo så: "HVOR MANGE HAR HUN LIGE VÆRET SAMMEN MED?!". Det er jo et godt spørgsmål. Our beloved society har jo til tider en twisted måde at se normen for seksuelle partnere på. men fuck det. 51.


Keep your head high,

- Malou A.

Likes

Comments

Hej 💛

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte 😱 Jeg har været single i snart 3 år, og egentlig kun haft en stor forelskelse. Jeg er som de fleste andre unge på min alder på diverse datingapps. Gælder også Tinder. Men jeg er så træt af middelmådige fyre og ligegyldige swipes på Tinder. Jeg er nok i hende i min vennegruppe hvor man tænker: "sagde hun lige det?. postet hun lige det billede på insta?, mødtes hun første gang med sin tinderdate kl. 22 på en onsdag?". #noglevilkaldemighoe

Du kender sikkert typen, hvor du scroller ned af dine diverse sociale medier, og hun er lige kommet i et forhold, fordi nu har hun jo også været single i 3 måneder. Dér tænker man: " er det seriøst mig som der er noget galt med?" Skal jeg være single for altid?". Umuligt. Det kan det umuligt være mig som er immun over for kærlighed. Sådan tænker jeg, når jeg møder fyre på tinder som kun vil have sex. Jeg overbeviser mig selv om dét ikke er mig, men fyrerne, som der er noget galt med. #singlelivet

Jeg tror jeg har slettet min Tinder omkring 10 gange på 3 år 😂 I dag, præcis 22 "dates" i anførelsestegn, fordi der er fandme ikke meget date over Netflix og chill, er jeg måske liiidt i tvivl om det er mig som der er noget galt med. Jeg har tænkt mig at dele de "dates" som skiller sig mest ud. Stay tuned.

Keep your head high,

- Malou A.

Likes

Comments

Hej 💛

Diana (også medstifter af #hs_ung) og jeg er i gang med at planlægge den første sociale aktivitet i gruppen i samarbejde med Landsforeningen Huntingtons Sygdom. Planlægningen er næsten lige begyndt, og jeg glæder mig helt vildt! Turen går nemlig til Club La Santa på Lanzarote 👀 !

Club La Santa erer et ferie- og sportscenter, beliggende på den spanske ø Lanzarote. Der er uendelig muligheder indenfor sport, motion og wellness.

Overstående betyder ikke du behøver at være i super-form, og elsker at dyrke sport 🏃. Men blot at du er frisk på nye oplevelser og udfordringer med andre unge 🙌

Der vil være 8 pladser hvor egenbetalingen vil ligge på 2000-2500kr alt inklusiv (super billigt)! Som det ser ud nu rejser vi d. 22. juni 18' og kommer hjem igen d. 29 juni. (så frygt ej, du kan stadig nå til Roskilde Festival 😁). Det er et først til mølle princip, og jeg holder jer selvfølgelig opdateret omkring ledige pladser, videre planlægning m.m. (NB! Aldersgrænse er 18-25 år)

Så er du selv berørt af Huntington Sygdom eller kender du en anden ung som er? Så fortæl dem om vores rejse til Club La Santa - fordi det bliver super fedt!

Skriv endelig hvis du har spørgsmål, og tilmelding til rejsen sker på e-mail: malou.altintas@outlook.com

Keep your head high,

- Malou A.

Likes

Comments

#hs_ung (Huntington Sygdom for Unge) er en gren af Landsforeningen Huntingtons Sygdom. Formålet med denne 'gren' er at unge som er berørt af Huntington Sygdom (HS), både biologisk men også pårørende, kan være en del af et fællesskab hvor man ikke skal forklare hvad HS er, for at kunne snakke om det. Fælleskabet handler ikke kun om HS, men også om at møde andre unge som forstår én, fordi de står i selvsamme situtation. De primære formål med gruppen er tiltænkt som en blandning af et pusterum fra hverdagen, støtte og sociale aktiviteter.

Sidder du så nu og tænker hvad er HS, og hvad er Malou's relation til sygdommen?

Huntington Sygdom er en arvelig genetisk lidelse, som skyldes et udvidet gen i en persons DNA. Alle har genet, der forårsager Huntingtons sygdom, men folk der udvikler tilstanden har en 'længere version' af genet. Det er udvidelsen af genet, som gør det ikke fungerer ordentligt og får folk til at udvikle tilstanden.

Huntingtons sygdom er også en "neurodegenerativ lidelse". Men hvad betyder neurodegenerativ lidelse ?! Hvis vi bryder det ned, betyder neuro 'nerve' og degenerativ betyder noget, som gradvist bliver værre.

Lidelse er et andet ord for en tilstand eller sygdom. Huntingtons påvirker nervesystemet og gradvist bliver det værre over tid. Det betyder, at tilstanden påvirker cellerne i vores hjerner og fortsat forårsager skader som tiden skrider frem, hvilket stopper hjernen og kroppen fra at arbejde, så godt som de plejede før man blev syg.

Som følge heraf udvikler folk symptomer på Huntingtons sygdom. Disse symptomer kan opdeles i tre hovedtyper:

ufrivillige bevægelser
Disse bevægelsessymptomer forårsager ofte, at folk med HS falder eller ser rastløs ud.. I de tidlige til mellemstadier af sygdommen kan folk forveksles med at være fuld, når de faktisk har bevægelsessymptomer. Det er disse bevægelser, der sandsynligvis er det, folk oplever mest om Huntingtons sygdom.

Kognitive

'Den intellektuelle aktivitet' eller vores tankegang, stort set alt, hvad du skal sætte dig ind i (som at læse dette blogpost)! Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan folk med Huntingtons sygdom have svært ved at holde øje med ting, tage beslutninger eller besvare spørgsmål - det er fordi koncentrationsevnen bliver vanskeligere for mennesker med HS som følge af deres kognitive færdigheder er faldende. På trods af tabet af tænkningskapacitet forbliver mennesker med HS sædvanligvis i stand til at forstå og genkende andre. Tilstanden kan også påvirke mennesker adfærdsmæssigt, hvilket betyder, at det påvirker måden folk tror på og de handlinger de tager. Adfærdssymptomer kan få folk med HS til at føle sig deprimeret, nervøs, mangle energi, eller miste deres temperament over ting, der ikke synes at være vigtige. Nogle gange opfører folk med Huntingtons sygdom sig uhensigtsmæssigt og gør eller siger ting, de ikke mener (uden at tænke).

Adfærdsmæssige

Selvom Huntingtons sygdom kan påvirke bevægelser, den kognitive funktion og forårsage adfærdsmæssige symptomer, påvirkes hver enkelt person forskelligt, og det er umuligt at forudsige, hvordan hver person bliver påvirket. For eksempel kan en person med HS have alvorlige ufrivillige bevægelser, men meget få adfærdsmæssige symptomer. En anden person med tilstanden kan have mange adfærdsmæssige symptomer, men kun små bevægelser. Selv to personer fra samme familie, som begge er ramt af HS kan have helt forskellige symptomer på den samme sygdom.

Symptomer på HS kan begynde i enhver alder; men de fleste mennesker med Huntingtons sygdom udvikler normalt symptomer mellem 30 og 50 år. Huntingtons sygdom er forårsaget af hjerneskade, og hjernecellerne forværres over en længere periode, normalt 15-20 år, og i løbet af denne tid taber den berørte person langsomt deres evner som at gå, tale og spise. Dette sker gradvist, og personen med HS kan forblive i en rimelig tilstand - selv efter at være blevet diagnosticeret med symptomer.

Min relation til sygdommen

Min mor har HS, og blev diagnosticeret med begyndende symptomer i 2012. Jeg fik vished om sygdommen da jeg var 10 år, og har siden da haft et ønske om at få vished omkring om jeg havde arvet HS. I oktober 2014 fyldte jeg 18 år, og kunne derfor juridsk få lov til at blive gentestet (jeg laver et separat post om forløbet). Jeg fik mit svar i januar 2015, hvor jeg fik af vide jeg havde arvet sygdommen, og ville udvikle den.

Hvis du kunne tænke dig at være medlem af #hs_ung, så bliv medlem af gruppen på Facebook.


Keep your head high,

- Malou A.

Likes

Comments

Er du interesseret i at kontakte mig? Al henvendelse bedes rettes på: malou.altintas@outlook.com

Keep your head high,

- Malou A.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments