Header

Thilde og Tanja

Da jeg for tre år siden, præsenterede Mathilde og Tanja for hinanden for første gang, havde jeg aldrig gættet på, at de med tiden ville få det bedst tænkelige forhold. Og da slet ikke med tanke på, hvordan deres første møde blev. Det skal lige nævnes, at Mathilde altid har været grim i munden, så da hun mødte Tanja, var der ingen undtagelse. Hun lagde ud med at kalde Tanja for en møgluder, men da Tanja skældte hende ud, var det som, det hele vendte fuldstændig. Mathilde fik respekt for hende. Den respekt er siden vokset sig stor og har fået selskab af blandt andet en ubegrænset tillid. I dag har de sådan et forhold, at når Mathilde er på besøg, handler det kun om dem. Hvor fantastisk er det ikke lige? Jeg elsker det i hvert fald. Det betyder så meget for mig, at min søster og hende, jeg skal tilbringe livet med, har et godt forhold.

Når vi har Mathilde på besøg, er jeg ikke velkommen i køkkenet, når maden skal laves (ej eller, når opvaksen skal tages. Til dét klager jeg ikke!), da det er Thilde og Tanja tid; og al respekt for det. Så slapper jeg af og venter i spænding på at finde ud af, hvad de har lavet af spændene sager. Når de er i køkkenet, leger de rigtig meget - nogle gange er det lidt svært ikke at blive nervøs; de befinder sig trods alt i et køkken. Men Tanja har selvfølgelig styr på det. Så jeg læner mig tilbage og nyder alle de grin, jeg kan høre fra køkkenet af.

Som ovenstående billede fint viser, er Mathilde lykkelig i Tanjas selskab. De er hinandens bedste venner, så kys og kram bliver der delt massevis ud af, når de er sammen.

Jeg elsker at have Mathilde på besøg. Hun er en fryd at være sammen med. Det er efterhånden længe siden, vi sidst har haft hende på besøg. Måske det snart er ved at være tid til en ny legeaftale til tosserne igen 😏

// Malia Sofia, x

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments