Header

Bagom Malia Sofia

Når det kommer til arbejde og uddannelse, var jeg indtil for nylig meget i tvivl om, hvad vej jeg skulle gå. Lige nu er jeg stadig i overvejelsesstadiet. Det har virkelig været svært at beslutte, hvad jeg gerne vil lave resten af livet. Et eller andet sted synes jeg heller ikke, det er helt fair at skulle tage så vigtig en beslutning, når man er så ung, som jeg er. Men det er nu engang sådan, det er. Og jeg er da heller ikke i tvivl om, at jeg i sidste ende nok skal finde det helt rigtige. Nu må tiden bare vise, om min nuværende drøm, er vejen frem.

Du kan godt huske, at man i børnehaven og de mindre klasser blev spurgt om, hvad man ville være, når man blev stor, ikke? Nogle sagde, at de ville være politibetjene, andre ville være prinsesser og nogle ville sågar være astronauter. Vi havde alle sammen store drømme, da vi var små. Og så var der lille mig. Jeg ville bare være advokat. Det syntes jeg lød som det ultimativ fedeste arbejde; jeg havde dengang ingen idé om, hvad en advokat var. Jeg tænker, at jeg nok bare kunne lide ordet og dermed mente, at det var dét, jeg skulle arbejde som.

Indtil tidligere på året, det vil sige et sted mellem 10 og 15 år senere, var jeg helt overbevist om, at jeg skulle uddannes til advokat. Det har altid været min drømmeuddannelse, mit drømmejob. Jeg var helt sikker på, at det var min vej frem i livet. Så kom jeg i praktik; og pludselig ændrede mit syn sig. Det var de fedeste 13 uger i praktik og jeg var lykkelig for at have fået muligheden. Men efterfølgende fandt jeg ret hurtigt ud af, at det altså ikke lige var mig alligevel. Øv.

Med nye tider kommer nye drømme. Og det må man sige skete for mig. Jeg har nemlig skiftet min advokatdrøm ud med en drøm om at blive engelsk- og matematiklærer i indskolingen. Jeg har altid vært fascineret af de små børns vilje til at lære nye ting. Engelsk har altid været mit yndlingssprog og matematik mit yndlingsfag. Så lige nu er det den vej, jeg har i sinde at gå. Frem til udgangen af året, har jeg fået æren af at være hjælpelærerpraktikant for en første klasse på femten elever og jeg synes på nuværende tidspunkt, at det er mægtig fedt.

Jeg glæder mig til at tilbringe de næste ti uger med de søde børn og forhåbentlig hjælpe til med at lære dem nye ting samtidig med at jeg selv bliver klogere.

// Malia Sofia, x

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Bagom Malia Sofia
Kender du nogen, der har ændret navn? Måske har du selv? 

Måske er du i skrivende stund i fuld gang med overvejelsesprocessen, hvad end du vil have et nyt for- eller efternavn. Uanset hvad kan dette være interessant for dig at læse. Måske er det helt nyt for dig det med at skifte sit navn; det navn dine forældre i sin tid valgte til dig.

I dag, onsdag d. 6. september 2017, er det præcis et år siden jeg sendte den længe ventede navneændringsansøgning afsted. Vejen dertil var dog væsentlig længere end jeg nogensinde havde troet muligt.

Personligt har jeg aldrig brudt mig om mit fødenavn eller sammensætning af mit fulde navn. Det har bare aldrig rigtig været mig, hvis du forstår, hvad jeg mener. Jeg var ikke den rette til at bære det navn, mine forældre mente passede til mig. Og det knuste mit hjerte. Jeg ved, hvordan jeg selv ville have det, hvis mit eget barn ikke brød sig om det navn, jeg mente var perfekt til dem. Mine frustrationer omkring mit navn førte til, at jeg i mange år overvejede at ændre på mit navn uden egentlig at gøre noget ved det. Hvad var det i det hele taget, der skulle ændres? Hvad skulle der til før jeg kunne føle mig tilpas med mit navn? Skulle jeg have et nyt fornavn, mellemnavn eller efternavn, måske noget nyt af det hele? Det var svær en beslutning.

Det var en proces, jeg selv skulle gå igennem. Og på mange måder ville jeg, da jeg sad i det, ønske, at jeg kunne have fået hjælp undervejs. Jeg kunne godt have brugt én, der fortalte mig, at det var okay at føle tvivl undervejs i processen. Jeg kunne godt have brugt én, der fortalte mig, at det ikke var jordens undergang, at jeg ønskede et andet navn end det, mine forældre havde valgt til mig. Men nu hvor jeg står her et år senere, er jeg SÅ glad for, at det i sidste ende var min egen beslutning. Der var ingen, der på nogen måde kunne få mig til at fortryde mit valg om mit nye fornavn, når ingen kendte til processen. Det var kun mit valg.

Allerede tilbage i 2015 var jeg sikker på, hvad mit nye navn skulle være. Jeg fortrød dog min beslutning om at ændre navn, da jeg mente, det ville skabe for mange problemer - både for mig selv, men ikke mindst for dem omkring mig. Specielt min nærmeste familie havde stor “skyld” i, at jeg ikke ændrede mit navn allerede déngang. De havde trods alt kaldt mig mit fødenavn i næsten tyve år. Men sidste år nåede jeg endelig frem til, at det trods alt var ​mit navn. Så havde jeg lyst til at skifte det, så gjorde jeg det da bare. Og det gjorde jeg så. Samme dag sendte jeg ansøgningen afsted og tre dage senere stod jeg med bekræftelsen på mit nye navn i hånden.

Sidder du og overvejer at ændre dit navn, så hold dig ikke tilbage på andres bekostning. Det er dit navn. Gør med det, som du vil. Jeg hepper på dig!

// Malia Sofia, x

Likes

Comments

Bagom Malia Sofia

Er det forkert at starte forfra om og om igen? Nej, vel. Det synes jeg nu heller ikke.

Derfor starter jeg nu op med at blogge, igen. Det har jeg eftethånden gjort mange gange før. Men hver gang har jeg glemt mig selv et sted i processen og har derfor måtte stoppe undervejs - og det skal altså være løgn. Jeg VIL kunne blogge uden at glemme mig selv.

Denne blog er lavet til mig af mig. Det er en gave til mig selv. Og et eller andet sted er det vel i orden at oprette et netunivers kun til en selv. Jeg siger ikke, at den ikke bliver delt med andre. Jeg siger bare, at det ikke er intentionen bag. Det er ganske enkelt bare at have et sted, hvor jeg har plads til at parkere mine tanker, hvis det er det, jeg har brug for. Et sted for mig at dele de utallige billeder, jeg kan tage i løbet af en dag. Bloggen har skal tage udgangspunkt i mig og der, hvor jeg er i mit liv lige nu, hvilket er sygemeldt med en depression.

Men hvorfor så i det hele taget have den på nettet, hvis ikke min intention er at dele den med andre? Det er ganske enkelt fordi, at nettet gemmer på alt. Jeg kan beslutte mig for at stoppe med at blogge fra den ene dag til den anden og om fem år ligger mine tanker her stadig. Det er jo det (u)fede ved internettet; når først det er uploadet, forsvinder det ikke igen. Man kan elske det eller man kan hade det, men det er nu engang sådan det er.

For første gang har jeg tro på mig selv; tro på at det nok skal lykkes.
Så nu må vi se, hvor det bærer hen.

// Malia Sofia, x

Likes

Comments

Bagom Malia Sofia
Hvem er jeg, tænker du nok?
Måske gør du ikke.
 

Om du tænker sådan eller ej, synes jeg kun det er på sin plads at komme med en lille introduktion.
Og her kommer den så; specielt leveret til dig.

Først og fremmest må jeg nok lægge ud med at sige, jeg er en pige af mange ord. Jeg elsker at tale og jeg elsker at skrive. Muligvis kommer jeg ikke til at skrive herinde så tit, men når jeg gør, bliver der ikke sparet på ordene. Så er du i hvert fald forberedt.

Jeg er født som det trejde barn i en søskendeflok på fem, hvoraf de første fire af os er kommet med kun ganske kort mellemrum og den yngste kom ti år senere. Jeg fik æren af at være den førstefødte pige. Jeg har to storebrødre og en af hver i den anden ende; lucky me! Mine søskende kommer med garanti til at florere herinde - særligt den yngste, da hun har en helt særlig plads i mit hjerte. Og prøv da lige at se, hvor smuk hun er på nedenstående billede!

Jeg har boet rigtig mange steder og har nu valgt at slå mig ned sammen med min søde kæreste, Tanja, som jeg har kendt i lige knap tre år. Vi lærte hinanden at kende, da vi startede i samme klasse på HF tilbage i 2014. Sidste forår "besluttede" vi os for at kalde os for kærester. Og nu vi er ved det, hvem beslutter sig så egentlig for sådan noget? Er det ikke bare sådan noget, man bliver? Det gjorde vi i hvert fald, hvilket også er grunden til, at vi ikke har nogen officiel årsdag. Til næste sommer er jeg så heldig at få hende til kone. Og dén dato kender vi.

Til dagligt går jeg sygemeldt med en depression og drømmer mig tilbage til en almindelig hverdag med skole og arbejde. Jeg nåede desværre aldrig at færdiggøre min HF, da jeg i sin tid startede. Men, men, men; jeg er ung endnu. Så når hovedet er med på den, skal jeg nok nå i mål.

Det var lige lidt (læs: meget) om mig.

P.S. Jeg ELSKER at tage billeder, men hader selv at stå foran kameraet. Det er derfor utrolig svært at finde billeder af mig selv til brug på denne side. Når de en dag dukker op, skal I være hjerteligt velkommen til at se dem, men indtil da må I nøjes med de billeder, jeg tager af andre.

// Malia Sofia, x

Likes

Comments