Header

Bagom Malia Sofia

Er det forkert at starte forfra om og om igen? Nej, vel. Det synes jeg nu heller ikke.

Derfor starter jeg nu op med at blogge, igen. Det har jeg eftethånden gjort mange gange før. Men hver gang har jeg glemt mig selv et sted i processen og har derfor måtte stoppe undervejs - og det skal altså være løgn. Jeg VIL kunne blogge uden at glemme mig selv.

Denne blog er lavet til mig af mig. Det er en gave til mig selv. Og et eller andet sted er det vel i orden at oprette et netunivers kun til en selv. Jeg siger ikke, at den ikke bliver delt med andre. Jeg siger bare, at det ikke er intentionen bag. Det er ganske enkelt bare at have et sted, hvor jeg har plads til at parkere mine tanker, hvis det er det, jeg har brug for. Et sted for mig at dele de utallige billeder, jeg kan tage i løbet af en dag. Bloggen har skal tage udgangspunkt i mig og der, hvor jeg er i mit liv lige nu, hvilket er sygemeldt med en depression.

Men hvorfor så i det hele taget have den på nettet, hvis ikke min intention er at dele den med andre? Det er ganske enkelt fordi, at nettet gemmer på alt. Jeg kan beslutte mig for at stoppe med at blogge fra den ene dag til den anden og om fem år ligger mine tanker her stadig. Det er jo det (u)fede ved internettet; når først det er uploadet, forsvinder det ikke igen. Man kan elske det eller man kan hade det, men det er nu engang sådan det er.

For første gang har jeg tro på mig selv; tro på at det nok skal lykkes.
Så nu må vi se, hvor det bærer hen.

// Malia Sofia, x

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Bagom Malia Sofia
Hvem er jeg, tænker du nok?
Måske gør du ikke.
 

Om du tænker sådan eller ej, synes jeg kun det er på sin plads at komme med en lille introduktion.
Og her kommer den så; specielt leveret til dig.

Først og fremmest må jeg nok lægge ud med at sige, jeg er en pige af mange ord. Jeg elsker at tale og jeg elsker at skrive. Muligvis kommer jeg ikke til at skrive herinde så tit, men når jeg gør, bliver der ikke sparet på ordene. Så er du i hvert fald forberedt.

Jeg er født som det trejde barn i en søskendeflok på fem, hvoraf de første fire af os er kommet med kun ganske kort mellemrum og den yngste kom ti år senere. Jeg fik æren af at være den førstefødte pige. Jeg har to storebrødre og en af hver i den anden ende; lucky me! Mine søskende kommer med garanti til at florere herinde - særligt den yngste, da hun har en helt særlig plads i mit hjerte. Og prøv da lige at se, hvor smuk hun er på nedenstående billede!

Jeg har boet rigtig mange steder og har nu valgt at slå mig ned sammen med min søde kæreste, Tanja, som jeg har kendt i lige knap tre år. Vi lærte hinanden at kende, da vi startede i samme klasse på HF tilbage i 2014. Sidste forår "besluttede" vi os for at kalde os for kærester. Og nu vi er ved det, hvem beslutter sig så egentlig for sådan noget? Er det ikke bare sådan noget, man bliver? Det gjorde vi i hvert fald, hvilket også er grunden til, at vi ikke har nogen officiel årsdag. Til næste sommer er jeg så heldig at få hende til kone. Og dén dato kender vi.

Til dagligt går jeg sygemeldt med en depression og drømmer mig tilbage til en almindelig hverdag med skole og arbejde. Jeg nåede desværre aldrig at færdiggøre min HF, da jeg i sin tid startede. Men, men, men; jeg er ung endnu. Så når hovedet er med på den, skal jeg nok nå i mål.

Det var lige lidt (læs: meget) om mig.

P.S. Jeg ELSKER at tage billeder, men hader selv at stå foran kameraet. Det er derfor utrolig svært at finde billeder af mig selv til brug på denne side. Når de en dag dukker op, skal I være hjerteligt velkommen til at se dem, men indtil da må I nøjes med de billeder, jeg tager af andre.

// Malia Sofia, x

Likes

Comments