Header

Bryllup

Når det kommer til traditioner, er jeg ret large hvad angår brylluppet. Dette skyldes at selve brylluppet ikke er traditionelt, da jeg jo skal giftes med en kvinde. Det har gjort at mine (vores) beslutninger om, hvordan og hvorledes vi har valgt at gøre det med brudepiger og des lignende falder uden for kategori - præcis ligesom os.

Til trods for at vi er to kvinder og vi lever højt på, at der ikke er nogen mand i forholdet, skulle vi alligevel tage stilling til, hvem der skulle stå hvor i kirken. Den beslutning tog os ikke mange sekunder, da min hørelse på højre side ikke er særlig god og hun derfor altid befinder sig på min venstre side. Hun kommer derfor til at stå til højre i kirken og jeg til venstre, således at hun går min "rigtige" side, når vi forlader kirken. Altså har Tanja fået (selv taget) æren af, at være "manden" i forholdet for en dag, hvilket hun har det helt fint med. På samme måde har vi altså også fundet ud af, hvem der skal sidde hvor senere på dagen. Hallelujah for forholdsvis "lette" beslutninger. Så mangler vi bare resten og der er lang vej igen.

Tanja valgte at være "manden" under brylluppet og valgte også selv, at hun i stedet for brudepiger- og svende hellere ville have en forlover, da det passer hendes personlighed bedre. Hendes forlover er hendes bedste veninde, Simone, hvilket faldt hende meget naturligt og Simone er lykkelig for at have fået titlen. Tanja er glad for sit valg og det er jo helt klart det vigtigste. På trods af at hun har "herresiden" til brylluppet skal hun dog ikke have smoking på, hvilket passer os begge, og især hende, bedst. Tanja er overhovedet ikke en kjolepige og hun vil derfor tage en buksedragt på med en blazer til. Jeg glæder mig sådan til at se, hvad hun ender op med at vælge.


Fuldstændig modsat Tanja elsker jeg kjoler og jeg skal derfor selvfølgelig også have en brudekjole på. Men ikke bare en hvilken som helst brudekjole; jeg skal have min mors gamle brudekjole på. Den er overhovedet ikke min stil, men vi, min mor og jeg, har snakket om, hvordan den bliver min stil. Kjolen er på nuværende tidspunkt lang - den bliver syet kortere og får eventuelt noget tyl indenunder. På brystet har den perler; I LOVE IT! og det forbliver præcis som det er nu. Kjolen har pufærmer som også ryger og måske den derefter bliver lavet stropløs. Det har jeg endnu ikke helt fundet ud af. Meeeen, det er trods alt også først til næste sommer, så jeg har jo ikke vanvittig travlt.

Vi har endnu ikke fundet af præcis, hvordan vi gør med kirken endnu. Det prøver vi stadig at finde ud af. Men indtil videre er idéen, at Tanja står ved alteret sammen med Simone og jeg bliver fulgt op af kirkegulvet sammen med mine brudepiger og -svend. Eftersom det ikke er en endelig plan, er det endnu usikkert, hvordan det for mit vedkommende kommer til at være med brudepigerne og -svennen. Mine brudepiger er min fantastiske kusine, Mille på 16, min søster, Mathilde på 9 og måske min lillebror, Mathias på 19. Mathias skal "kun" være min brudepige, hvis Tanja og jeg skal følges op af kirkegulvet. Ellers har han fået æren af at følge mig op af kirkegulvet. Meget utraditionelt, I know, men han er min bedste ven, så for mig er der ingen mere rigtig end ham. Min brudesvend og ringbærer er min søde lille nevø på 2,5.

Alt i alt bliver vores bryllup meget utraditionelt, men det bliver lige i vores ånd og det er bare helt perfekt. Jeg er begyndt at blive mere og mere utålmodig i takt med at flere og flere ting falder på plads. Så nu må den 2. juni gerne komme hurtigt.

// Malia Sofia, x

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Bryllup

Tanja og jeg har altid været mærkelige. Det kan samtlige mennesker, vi kender, skrive under på. Så da jeg spurgte Tanja om hun ville gifte sig med mig, var det egentlig lidt af bagveje. Vi sad tilbage i maj på terrassen hos hendes mor. Hendes mor var ved at ordne bede, da jeg pludselig; helt uden at tænke yderligere over det, spørger hende (Tanjas mor, red.), om jeg må gifte mig med hendes datter. Tanja sidder på daværende tidspunkt faktisk lige ved siden af mig. Både Tanja og jeg hørte det som et nej, men Tanjas mor fik hurtigt gentaget, at hun altså sagde "ja". Således spurgte jeg både mor og datter på samme tid. Det må siges at være en win win 😉

Nogle mener bestemt, at det var en meget atypisk måde at spørge pigen, jeg elsker, om hun vil gifte sig med mig. Og det var dét. Men alligevel var det bare meget os. Tanja har sin mor med i alt, så for os var det et eller andet sted den helt rigtige måde at gøre det på. Heldigvis for mig da, sagde også hun ja. Ellers kan det godt være, det havde været lidt akavet. Skulle jeg gøre det om, havde jeg nok valgte at spørge hendes mor uden hendes tilstedeværelse, med skidt pyt. Det bliver en sjov historie at fortælle vores børn, når den tid engang er.

Samme aften satte Tanja og jeg os ned for at skulle finde en dato - den perfekte dato. Vi er nogle meget simple mennesker, så Tanja foreslog at vi kunne blive gift med samme antal dage til begge fødselsdage næste år. Hun har fødselsdag i januar og jeg har i oktober. Således endte vi med en dag i juni; desværre faldt skilledagen på en hverdag, så vi måtte finde et alternativ. Vi besluttede hurtigt at "rykke" det nogle dage frem, så vi kunne blive gift en weekend. Det var ganske simpelt at finde en dag og med tiden er det blevet den perfekte dato for os. Dette betyder altså, at Tanja og jeg skal giftes i starten af juni måned næste år og vi er allerede i fuld gang med forberedelserne (læs: mest min mor - hun elsker sådan noget). Nu må tiden bare godt gå stærkt, så vi kan blive Fru og Fru Danmark.

// Malia Sofia, x

Likes

Comments

Bagom Malia Sofia
Kender du nogen, der har ændret navn? Måske har du selv? 

Måske er du i skrivende stund i fuld gang med overvejelsesprocessen, hvad end du vil have et nyt for- eller efternavn. Uanset hvad kan dette være interessant for dig at læse. Måske er det helt nyt for dig det med at skifte sit navn; det navn dine forældre i sin tid valgte til dig.

I dag, onsdag d. 6. september 2017, er det præcis et år siden jeg sendte den længe ventede navneændringsansøgning afsted. Vejen dertil var dog væsentlig længere end jeg nogensinde havde troet muligt.

Personligt har jeg aldrig brudt mig om mit fødenavn eller sammensætning af mit fulde navn. Det har bare aldrig rigtig været mig, hvis du forstår, hvad jeg mener. Jeg var ikke den rette til at bære det navn, mine forældre mente passede til mig. Og det knuste mit hjerte. Jeg ved, hvordan jeg selv ville have det, hvis mit eget barn ikke brød sig om det navn, jeg mente var perfekt til dem. Mine frustrationer omkring mit navn førte til, at jeg i mange år overvejede at ændre på mit navn uden egentlig at gøre noget ved det. Hvad var det i det hele taget, der skulle ændres? Hvad skulle der til før jeg kunne føle mig tilpas med mit navn? Skulle jeg have et nyt fornavn, mellemnavn eller efternavn, måske noget nyt af det hele? Det var svær en beslutning.

Det var en proces, jeg selv skulle gå igennem. Og på mange måder ville jeg, da jeg sad i det, ønske, at jeg kunne have fået hjælp undervejs. Jeg kunne godt have brugt én, der fortalte mig, at det var okay at føle tvivl undervejs i processen. Jeg kunne godt have brugt én, der fortalte mig, at det ikke var jordens undergang, at jeg ønskede et andet navn end det, mine forældre havde valgt til mig. Men nu hvor jeg står her et år senere, er jeg SÅ glad for, at det i sidste ende var min egen beslutning. Der var ingen, der på nogen måde kunne få mig til at fortryde mit valg om mit nye fornavn, når ingen kendte til processen. Det var kun mit valg.

Allerede tilbage i 2015 var jeg sikker på, hvad mit nye navn skulle være. Jeg fortrød dog min beslutning om at ændre navn, da jeg mente, det ville skabe for mange problemer - både for mig selv, men ikke mindst for dem omkring mig. Specielt min nærmeste familie havde stor “skyld” i, at jeg ikke ændrede mit navn allerede déngang. De havde trods alt kaldt mig mit fødenavn i næsten tyve år. Men sidste år nåede jeg endelig frem til, at det trods alt var ​mit navn. Så havde jeg lyst til at skifte det, så gjorde jeg det da bare. Og det gjorde jeg så. Samme dag sendte jeg ansøgningen afsted og tre dage senere stod jeg med bekræftelsen på mit nye navn i hånden.

Sidder du og overvejer at ændre dit navn, så hold dig ikke tilbage på andres bekostning. Det er dit navn. Gør med det, som du vil. Jeg hepper på dig!

// Malia Sofia, x

Likes

Comments

De mange søskende

Jeg ved godt, jeg ikke er den eneste pige i min familie. Det ved alle dem der kender mig også. Det kan derfor godt virke forkert, at jeg så vælger at sige netop dét. Men min søster er end ikke fyldt ni år endnu, så hun er meget lille og vi andre er meget store. Så i mange tilfælde kan hun ikke være med og dette er én af dem.

Mine brødre er nogle af de bedste mennesker, jeg kender. Ingen af dem har haft det nemt, men de står alle stærke tilbage og jeg forguder dem af lige netop samme grund. Men Gud, hvor er det altså ikke sjovt at være den eneste pige. Mine brødre har det bedste forhold til hinanden og laver utrolig mange ting sammen, hvor jeg desvvære ofte bliver undladt. Misforstå mig ikke - jeg elsker, at mine brødre har så tæt et forhold. Det gør det da ikke mindre svært ikke at blive lidt jaloux. For mig, personligt, kan jeg godt få dårlig samvittighed over at blive jaloux. Men det bliver jeg altså. Når de gang på gang finder på, at de skal lave noget sammen og jeg aldrig så meget som bliver spurgt, om jeg vil være med, bliver jeg altså jaloux. Det er jeg sikker på, at du også var blevet, havde du gået i mine sko.

Nedenstående billede er fra min 16 års fødselsdag, dengang hvor jeg stadig havde tungepiercing og hår på hovedet 😏 - hvor min storebror, Rasmus, endnu ikke havde fået barn og hvor Mathilde stadig var lille og sød. Sød er hun stadig; dog ikke så lille mere. Billedet viser en mors mislykkede forsøg på at tage et godt billede af alle hendes børn.

Jeg har altid haft det bedste forhold til især min lillebror, Mathias. Det har altid været ham, jeg har lavet mine unoder med. Det gjorde det ikke bare, at vi størstedelen af vores liv har haft den samme vennekreds. Det gjorde bare, at der var flere mennesker at lave unoderne med. Dette har dog ændret sig med tiden. Han er blevet selvstændig og hans søsters venner er ikke lige så sjove mere - ikke at jeg bebrejder ham. Han er trods alt 19 år gammel. Et eller andet sted manglede det da bare, at han fik sine egne venner 😉 Men efter han er blevet ældre, er vores forhold stille og roligt blevet anderledes. Ikke nødvendigvis værre; bare anderledes, hvis du forstår, hvad jeg mener. Og skal jeg være helt ærlig, savner jeg lidt det forhold, vi havde, da vi var små. Men vi bliver jo alle ældre og jeg ved godt, at man ikke kan bevare det samme forhold, når man flytter hver til sit, som når man bor under samme tag. Men hvor ville det altså bare være dejligt!

Jeg savner det forhold, jeg haft til hver enkelt af mine brødre, mest savner jeg bare følelsen af at være "en del af flokken" - førhen gik vi alle fire under navnet Olsen Banden. Den bande er desævrre blevet opløst, nu da mine brødre har besluttet sig for ikke at inkludere mig i deres aktiviteter mere, desværre. Måske det vender tilbage igen. Det er trods alt ikke fedt, at skal have én pige med på slæb, når man er tre drenge, der har de samme interesser og mine på alle måder skiller sig ud fra deres. Tiden må jo vise, om det vender igen. Indtil da holder jeg hovedet højt og nyder forholdet, de har fået til hinanden igennem de sidste par år.

// Malia Sofia, x

Likes

Comments

Bryllup

Hvornår er man gammel nok til at blive gift? Når man er 25? Måske endda 30? Hvem bestemmer hvornår man er gammel nok?

For mig er alderen irrelevant, men det er den ikke for så mange andre og det kan til dels godt irritere mig en smule. Hvorfor er det så vigtigt, hvor gammel man er, når man bliver gift? Så vidt jeg ved, har alderen intet med kærligheden at gøre. Og for mig, er det kærligheden, der afgør, hvorvidt man bør gifte sig. Jeg elsker Tanja og jeg kan næsten ikke vente med at tilbringe resten af mit liv sammen med hende. Hvordan kan det ikke være nok? Ja, det kan godt være, at jeg "kun" er 20 år gammel; men betyder det, at jeg ikke har nogen idé om, hvem jeg har lyst til at dele mit liv med? Nej, vel?

Tilbage i oldtiden; okay, tilbage i 70'erne blev min farmor og farfar gift. Hun var 19 og han 21. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de elskede hinanden - overhovedet! De var trods alt sammen til min farfar døde. Dengang kiggede man ikke mærkeligt, hvis to unge mennesker blev gift. Hvad har ændret sig, siden det i dag er blevet så "unormalt" at blive gift ung? Jeg tror, at vi med tiden er blevet mere kræsne og det er derfor, vi er så længe om at finde vores livspartner. Når der så engang imellem er nogle unge (læs: yngre) mennesker, der ønsker at blive gift, har mange pludselig et behov for at ytre deres mening om forholdet. Undskyld mig, Gertrud, men ingen bad om din mening!

Jeg er stødt på flere mennesker, der siger, at jeg ikke på nuværende tidspunkt kan vide, hvem jeg vil være sammen med om fem år. Igen tænker jeg, hvordan det på nogen måde kan have noget med alderen at gøre. Hvordan kan en på 30 vide det bedre end jeg kan? Det er 10 år, der skiller os ad. For mange er det åbenbart i løbet af de ti år, man bliver i stand til at træffe de ​rigtige​ beslutninger, hvorimod jeg på 20 ikke har nogen idé om, hvad der er rigtigt for mig. Et ægteskab handler, for mig, udelukkende om kærlighed - og kærligheden skal da fejres. Nogle vælger måske at gøre det anderledes end vi gør; og det er helt okay. Vi har valgte at fejre kærligheden til hinanden med et bryllup. 

Jeg glæder mig til ægteskabet med Tanja, uden tvivl, men jeg må ærligt indrømme, at det bliver mærkeligt at være nogens kone. Måske det er fordi ordet ​kon

// Malia Sofia, x

Likes

Comments

Bagom Malia Sofia

Er det forkert at starte forfra om og om igen? Nej, vel. Det synes jeg nu heller ikke.

Derfor starter jeg nu op med at blogge, igen. Det har jeg eftethånden gjort mange gange før. Men hver gang har jeg glemt mig selv et sted i processen og har derfor måtte stoppe undervejs - og det skal altså være løgn. Jeg VIL kunne blogge uden at glemme mig selv.

Denne blog er lavet til mig af mig. Det er en gave til mig selv. Og et eller andet sted er det vel i orden at oprette et netunivers kun til en selv. Jeg siger ikke, at den ikke bliver delt med andre. Jeg siger bare, at det ikke er intentionen bag. Det er ganske enkelt bare at have et sted, hvor jeg har plads til at parkere mine tanker, hvis det er det, jeg har brug for. Et sted for mig at dele de utallige billeder, jeg kan tage i løbet af en dag. Bloggen har skal tage udgangspunkt i mig og der, hvor jeg er i mit liv lige nu, hvilket er sygemeldt med en depression.

Men hvorfor så i det hele taget have den på nettet, hvis ikke min intention er at dele den med andre? Det er ganske enkelt fordi, at nettet gemmer på alt. Jeg kan beslutte mig for at stoppe med at blogge fra den ene dag til den anden og om fem år ligger mine tanker her stadig. Det er jo det (u)fede ved internettet; når først det er uploadet, forsvinder det ikke igen. Man kan elske det eller man kan hade det, men det er nu engang sådan det er.

For første gang har jeg tro på mig selv; tro på at det nok skal lykkes.
Så nu må vi se, hvor det bærer hen.

// Malia Sofia, x

Likes

Comments

Bagom Malia Sofia
Hvem er jeg, tænker du nok?
Måske gør du ikke.
 

Om du tænker sådan eller ej, synes jeg kun det er på sin plads at komme med en lille introduktion.
Og her kommer den så; specielt leveret til dig.

Først og fremmest må jeg nok lægge ud med at sige, jeg er en pige af mange ord. Jeg elsker at tale og jeg elsker at skrive. Muligvis kommer jeg ikke til at skrive herinde så tit, men når jeg gør, bliver der ikke sparet på ordene. Så er du i hvert fald forberedt.

Jeg er født som det trejde barn i en søskendeflok på fem, hvoraf de første fire af os er kommet med kun ganske kort mellemrum og den yngste kom ti år senere. Jeg fik æren af at være den førstefødte pige. Jeg har to storebrødre og en af hver i den anden ende; lucky me! Mine søskende kommer med garanti til at florere herinde - særligt den yngste, da hun har en helt særlig plads i mit hjerte. Og prøv da lige at se, hvor smuk hun er på nedenstående billede!

Jeg har boet rigtig mange steder og har nu valgt at slå mig ned sammen med min søde kæreste, Tanja, som jeg har kendt i lige knap tre år. Vi lærte hinanden at kende, da vi startede i samme klasse på HF tilbage i 2014. Sidste forår "besluttede" vi os for at kalde os for kærester. Og nu vi er ved det, hvem beslutter sig så egentlig for sådan noget? Er det ikke bare sådan noget, man bliver? Det gjorde vi i hvert fald, hvilket også er grunden til, at vi ikke har nogen officiel årsdag. Til næste sommer er jeg så heldig at få hende til kone. Og dén dato kender vi.

Til dagligt går jeg sygemeldt med en depression og drømmer mig tilbage til en almindelig hverdag med skole og arbejde. Jeg nåede desværre aldrig at færdiggøre min HF, da jeg i sin tid startede. Men, men, men; jeg er ung endnu. Så når hovedet er med på den, skal jeg nok nå i mål.

Det var lige lidt (læs: meget) om mig.

P.S. Jeg ELSKER at tage billeder, men hader selv at stå foran kameraet. Det er derfor utrolig svært at finde billeder af mig selv til brug på denne side. Når de en dag dukker op, skal I være hjerteligt velkommen til at se dem, men indtil da må I nøjes med de billeder, jeg tager af andre.

// Malia Sofia, x

Likes

Comments