Header

Bøger

Diabolik (Original titel: The Diabolic) / Af: S. J. Kincaid / Udgivet: 2016 / Forlag: Carlsen
Anmeldereksemplar sendt fra Lovebooks

Nemesis er en diabolik - en dræbermaskine, skabt til at beskytte ét menneske, og blottet for følelser. indtil Nemesis finder sin ejer, er det eneste der betyder noget, hendes egen overlevelse. Da Nemesis møder Sedonia, hendes nye ejer, bliver Sedonia sikkerhed det vigtigste.

Da Sedonias familie har gjort sig uvenner med kejseren, kræver kejseren at Sedonia rejser til hans rige. Sedonias mor er udspekuleret, og vil i stedet sende Nemesis, som skal udgive sig for at være Sedonia. Det kræver en hel del forberedelse, men Nemesis klarer det, og tager afsted. Nemesis opdager at hun har følelser - noget hun ikke burde have som Diabolik. Det betyder at hun giver slip på kontrollen, og bekymrer sig om andre end sin ejer..

Diabolik minder mig på mange måder om Hunger Games, som jeg var helt vild med! I starten syntes jeg dog at den var meget langtrukken - den var meget beskrivende, og fuld af detaljer. Det gjorde at den var lidt tung at danse med for mig, som kun havde mulighed for at læse den i bussen på vej til arbejde. Men hold nu op, hvor er alle de detaljerede beskrivelser vigtige for forståelsen af hvad der skete senere i historien. Egentlig var det nok også mere min koncentration den var gal med - for når jeg genlæser de første sider nu, synes jeg slet ikke den er så tung.

Jeg har altid været splittet omkring Sci-fi universet, men Diabolik slog fuldstændig benene væk under mig til sidst. Den var forudsigelig, på en totalt uforudsigelig måde. Man kunne fornemme hvad der skulle ske - men overhovedet ikke hvordan!

Nemesis er knyttet til sin ejer - men får derudover følelser og beskyttertrang for en anden end Sedonia. Dette burde ikke være muligt, og det får Nemesis til at tænke over sit eksistensgrundlag. Hun får dårlig samvittighed overfor Sedonia - som ellers har brugt hele livet på at overbevise Nemesis om, at hun er mere end bare end Diabolik.

"Jeg lever kun for dig, Donia. Ikke Tyrus."
"Måske vil jeg bare have dig til at leve for dig selv, sagde hun stille.
"

Karaktererne i historien virker så gennemtænkt, hvilket gør bogen ekstra god. Ikke ét sted sad jeg og tænkte "hvorfor gør hun det her" - nej, i stedet tænkte jeg "Det giver mening, men kun hun kunne finde på det!"
Alt i alt, er Diabolik en super fantastisk og gennemtænkt fortælling - muligvis ikke en jeg selv havde valgt at læse, men hvor er jeg dog glad for at jeg fik muligheden alligevel!

Likes

Comments

Beauty, Unkategorized

Vi er kommet ind i januar, hvilket betyder at jeg har fødselsdag. Det kræver endnu en ønskeliste.
Til jul ønsker jeg mig gerne noget både min kæreste og jeg kan få glæde af - ofte er det ting til lejligheden. Til min fødselsdag er det mere egoistiske ønsker. Bevares, jeg ønsker mig stadig vinglas og en ny blender, men ellers er det mere ting til mig.

Disse tre paletter fra Sleek Makeup har stået på min liste meget længe, og gør det igen i år. De er så fine, og skulle være ret godt pigmenteret. Og så er de ret billige!

Af mascara bruger jeg normalt en fra Maybeline, men kunne rigtig godt tænke mig Doll Eyes fra Lancomé. Viktor & Rolf fik jeg forrige jul, men den er desværre brugt op. Sleek paletten ser ret fantastisk ud, og har fået gode reviews.

Wonderstruck Enchanted parfumen har jeg haft før, men den er desværre også brugt op. Duften er sød, men ikke Britney Spears-sød. Den er helt tilpas, og jeg elsker den.

Likes

Comments

Livsstil

Årets første dag. Jeg tror ikke på nytårsforsætter, men alligevel synes jeg det er sundt og godt at gøre sig nogle tanker om hvad man opnåede i det forgangne år, og hvad man gerne vil opnå i det nye. For mig handler det rigtig meget om min tankegang - 2016 var året hvor jeg for alvor kunne mærke hvad mine tanker om mig selv gjorde ved mig, og hvor hurtigt man faktisk kan ændre et dårligt mønster. Nej, det sker ikke over natten, men når man står midt i alle de negative tanker, og banker sig selv i hovedet, virker det komplet umuligt. Det er det ikke. Jeg brugte den klassiske "Sig mindst tre gode ting til dig selv hver morgen" - ligemeget hvor småt og ligegyldigt det virker, så sig det! en lille positiv tanke, er bedre end en negativ. Derudover forsøgte jeg at se det positive i alting - hvilket ikke er lykkes mig, men måske "alting" også er for stort.

2016 var på mange måder et hårdt, men også et meget givende år. Jeg har altid tænkt "Hvad du giver, får du igen" - men det passer bare ikke altid. Jeg har lært at nogle mennesker ikke er værd at bruge energi på - nogle mennesker kan man bare ikke gøre tilfredse, uanset hvor meget man prøver. Men det er okay! Jeg vælger i stedet at bruge energien på dem som jeg ved værdsætter det. Og det har også givet lidt pusterum i tankerne.

I 2017 vil jeg fortsætte med det jeg begyndte på i 2016. Jeg vil stræbe efter at blive en gladere mig. En bedre mig. Jeg vil bruge mere tid på at tage mig bedre af mig selv. Det giver mere overskud til at hjælpe andre. Jeg vil sætte oplevelser over materielle ting - og allerede i Maj venter en kæmpe oplevelse med kæreste.

Og når ja. Hvis jeg skulle have et enkelt nytårsforsæt, så må det være at jeg til nytår 2018 meget gerne ville kunne nå mine tæer..

Likes

Comments

Livsstil

Juledagene er ovre, og hverdagen er startet igen. Selvom jeg elsker julen, er det nu meget rart at få pynten pakket væk - det virker mere roligt i lejligheden igen. Meget af mit julepynt er faktisk arvet - både fra min mor, mormor og farmor. Det betyder også, at det er en lidt blandet landhandel vi har gang i, og næste år vil jeg måske gerne have en råd tråd. Jeg er blevet ret vild med det nordiske, lidt minimalistiske julepynt, men nu må vi se. Hvordan er jeres julepynt?

Lige nu, er jeg ved at lave brainstorm til udviklingsprojekt, samt udtænke menu til nytårsaften. Vi skal bare være hjemme, min kæreste og jeg, men derfor kan vi godt få lidt god mad. Har i nogen ideer?

Likes

Comments

Livsstil

Så nåede vi den 23. december - dagen før dagen. I min familie har vi aldrig haft nogle traditioner for denne dag, så den er helt ligesom de andre decemberdage. Jeg startede dagen med at tage på arbejde/i praktik - det er simpelthen så hyggeligt her i julen, og der var virkelig ikke særlig mange børn i børnehaven. Det giver bare en anden måde, at danne relationer på.

Derudover har jeg handlet det sidste, til når kæreste og hans fætter kommer hjem på søndag - de skal være alene i to dage, mens butikkerne har lukket.. Så det var med at få fyldt op, så de ikke mangler noget.

Derudover har jeg pakket julepynten sammen for i år, og ryddet lidt op. De blev færdige med det nye køkken i går - det vil sige, der mangler nogle højskabe, men det kommer til januar. Det er så fint, og er sikker på det bliver helt perfekt, når helheden er der! Tænker at vise det, når det er helt færdigt.


Har i nogle traditioner, her lillejuleaften?

Likes

Comments

Livsstil

Pludselig er der kun én uge til juleaften, og jeg har slet ikke nået alt det jeg gerne ville. Jeg har i dag bagt vaniljekranse - med tømmermænd, da jeg bare ville nå at lave en enkelt portion til min farfar. Ellers har jeg ikke bagt småkager i år - hvilket er en skam, for jeg har virkelig haft lyst, overskuddet har bare manglet. Næste uge lever vi uden køkken, så der er heller ikke mulighed for bagning. Heldigvis arbejder jeg meget udenfor rammerne, så jeg bager bare lidt efter jul i stedet. Der er det nye køkken forhåbentlig også færdigt - og hvordan indvier man bedre et køkken, end ved at bage?

Jeg mangler at finde én enkelt julegave, og så er det også klaret. Jeg plejer at starte i god tid, men jeg synes det er så hyggeligt at gå og finde julegaver i december - butikkerne er altså bare lidt hyggeligere, når der er pyntet op. Synes i ikke?

Likes

Comments

Livsstil

Trøje fra H&M (80 kroner)

December har alle år været min yndlingsmåned. Jeg er vinterbarn, og jeg knuselsker de kolde måneder. Tit synes jeg sommeren er for varm og klam, men jeg kan nu alligevel også godt lide når solen kan varme mine bare arme. Det ene udelukker ikke det andet - men for mig, er vinteren altså det bedste! December især, fordi den indbyder til hygge og samvær. Den giver en ekstra ordinær mulighed for at være god ved dem man holder af - selvom man jo burde og forhåbentlig er det året rundt. Jeg elsker at lege nisse om søndagen, og lave små adventsgaver til min kæreste. Det behøver ikke at være noget stort - og det har det bestemt heller ikke været, men tanken er fin.


Derudover elsker jeg at bage (året rundt, faktisk) men alligevel er der bare noget specielt ved at gøre det i december. I år har jeg indtil videre kun lavet havregrynskugler, men jeg satser stærkt på at nå de traditionelle småkager også! Jeg bruger opskrifter fra AMO's store bagebog, og tilpasser bare lidt - opskrifterne er som regel super gode.

Likes

Comments

Livsstil

Så, kender i det, at man har en hel masser punkter på sin to-do liste, men man magter dem ikke helt, så derfor sætter man sig til at se Gilmore Girls i stedet for?

Billede herfra

Dét er nemlig lige præcis det der sker herhjemme. Bevares, jeg har da nået lidt af det jeg skulle, men altså langt fra det hele. Jeg undskylder det med at jeg er håbløst bagud (sæson et, afsnit 13..) - og selvom jeg har set det før, vil jeg lige igennem igen, inden jeg ser de nye afsnit. Jeg satser virkelig ikke på at nå det i år, der er jo rockermange afsnit! Men, alle andre serier jeg ser er afsluttet for nu; The Flash, Arrow, Supergirl, Suits, Vikings (kommer lige om lidt dog!) og selvfølgelig, Game Of Thrones. Som i kan høre, er jeg et dedikeret serie-menneske, og har faktisk rigtig svært ved at sætte mig op til at se en film.

Nu skulle det ikke kun handle om serier jo. Weekenden har jeg brugt med min lillebror - vi har rigtig julehygget, hvilket har været skønt! Lavet havregrynskugler, juledekorationer, julepynt med kaneldej (ala trylledej), set byens juletræ blive tændt, og været til juletræsfest med resten af familien. Ganske hyggelig weekend, faktisk.

På onsdag skal jeg til praktikforberedelse, og derefter starter jeg min tredje praktik som pædagogstuderende. Dét glæder jeg mig altså ret meget til!

Likes

Comments

Beauty

åh, hvert år når vi kommer til november, begynder jeg at glæde mig til Yves Rochers julekollektion. Hvert år udsender de en kollektion med duftende håndcremer, læbepomader, bodylotion mm. og hvert år, emmer duften meget af jul! Jeg bruger faktisk mine året rundt.

Sidste år var duftende meget kraftige (Når den ene så duftede af vanille, så gjorde det ikke så meget), så det frygtede jeg lidt igen i år. Men åh hvor dufter de godt i år!



Jeg har købt alle tre varianter af håndcremerne. De er søde, men lette i duften, og den aftager også lidt. Cremen tørrer hurtigt ind, og efterlader ikke hænderne fedtede - medmindre man bruger en god sjat. De er nemlig ret drøje i brug, man skal altså bruge mindre end hvad der svare til en lillefingernegl.

Den gule dufter af pære og kakao, og jeg havde en lille forventning og, at den ville være lidt kvalmende. Men det er slet ikke tilfældet - duften er sød, men har alligevel friskhed, som nok er fra pæren.

Den røde dufter mildt af tranebær og mandel, og er faktisk min yndlings.

Den orange dufter af clementiner og krydderier - jeg kan dog ikke helt bedømme hvilke krydderier den præcis skal dufte af. Duften er frisk, men ikke helt så clementin-agtig som jeg havde håbet.


Håndcremerne koster 19 kroner, og kan købes på www.yves-rocher.dk. En klar anbefaling herfra!

Likes

Comments

Bøger

Bridget Jone' Baby / Af: Helen Fielding / Udgivet: 2016 / Forlag: Lindhardt og Ringhof
- E-bog sendt til anmeldelse af Lovebooks redaktionen.


Bridget Jones’ Baby er nummer fire i rækken, men handlingsmæssigt er den nummer tre, og kommer altså før ”Vild med ham”.

Bridget bilder sig ind at hun elsker sin tilværelse som single, og at hun ikke har et behov for at blive mor. Hun opdager dog – efter lidt formeget sjov, at hun er gravid. Problemet er bare, at hun er i tvivl om hvem faren er, og bliver derfor nødt til at fortælle det til de to mænd, der kan være faren. Det bringer både Bridget og de to potentielle fadere i nogle ret så akavede situationer undervejs i graviditeten.

Jeg må starte med at indrømme at jeg var en smule skeptisk, da jeg fik sendt bogen til anmeldelse. Jeg har aldrig brudt mig om Bridget universet – jeg har prøvet at læse bøgerne, men har aldrig formået at komme igennem. Faktisk plejede jeg at give op allerede efter et par sider.

Jeg synes det er friskt med en historie om en akavet og pinlig kvinde, og at det hele ikke er så perfekt. Men, for mig bliver det bare en anelse for opstillet Jeg var derfor ikke ellevild, da jeg så at det netop var Bridget jeg skulle anmelde. Dog så jeg det sm en mulighed for at få et indblik i den verden jeg på forhånd havde dømt ude.

Da jeg startede med at læse denne bog, havde jeg ingen baggrundsviden ud over det jeg flygtigt har hørt rundt omkring.

I starten af bogen nævner Bridget at hun har det helt fint med ikke at have børn, og jeg følte en slags samhørighed med hende, da det heller ikke er et ønske jeg havde. Jeg var sikker på at jeg havde fejlbedømt historien, og jeg glædede mig ligefrem til at læse videre.

”Hvorfor skal man nærmest have dårlig samvittighed over ikke at have fået børn. Det virker unægtelig på mig, som om alle har det temmelig ambivalent med at være forældre”

Jeg skulle dog ikke meget længere i historien, før Bridget jublede over at være gravid, og min begejstring faldt lidt.

Herfra tager den ene akavede situation den anden, situationer der tæller både scanninger, fødselsforberedelse, offentlige arrangementer mm.

Selve fortællingen er egentlig fint sat op – dog synes jeg den er noget forhastet et par steder. Måske er det fordi at der ikke behøver yderligere uddybelse for dem der har læst Bridget før, men men for mig manglede det. For eksempel synes jeg af selve afsløringen af hvem der var far, var alt for hurtigt overstået, og reaktionen derefter ligeså. Derudover blev jeg rimelig irriteret hver gang gang der stod ”Vil du røre min mave?” – men samtidig er netop denne sætning bare så passende for netop Bridget, da den kom ud af det blå, og på direkte upassende tidspunkter. Skrivestilen er ligetil, så jeg tænker det er sådan en bog man ville kunne læse på stranden, i toget mm. uden problemer.

Hvordan havde jeg det så med Bridget universet, efter at have læst denne bog?

Jeg er stadigvæk ikke vild med det, og bliver det nok ikke. Det er ikke historien der gør det – for selvom nogle steder virker forhastede, er den overordnet skrevet rigtig fint. Grunden skal i stedet findes i hovedpersonen. Jeg kan simpelthen ikke forene mig med Bridget som person. Jeg kommer nok ikke til at læse andre bøger i serien – selvom jeg er lidt nysgerrig efter at vide, om hun formår at blive i et forhold til faderen.

Likes

Comments

  • Bloglovin
  • Blogkeen
  • Nouw