I denne uge har vi fået lov til at snage på Camilla Rigmors badeværelse. Hun fortæller om hendes hudplejerutine og hvilke 3 produkter hun ikke kan leve uden. Læs med her og bliv inspireret.

Hvilke produkter anvender du i badet?
Jeg vil ikke være for uden mine fantastiske produkter fra Kevin Murphy som Cesar Eugenio " Your hair-Your choice" min frisør har nøje udvalgt til min hår type, det er de helt rigtige produkter som er tilpasset hvor jeg både har en koldvask, plejende balsam og skøn body wash. Som både er effektive, velduftende & eksklusive.

Hvordan ser din hudplejerutine ud?

Årh det er nok en af de områder jeg har sloges mest med, da min hud ikke kan lide mine lange arbejdstider og nemt kan føle sig stresset. Nu har jeg endelig fundet det her fuldstændige fantastiske brand GRATIAE, som jeg faldt over sidst jeg besøgte Bruxelles, Det er et ret peberet og kompliceret produkt, men hold op hvor det virker!!! Endelig kan jeg holde min hud fri for acne og små bumser som kommer hist og her.

Den daglige rutine består af en Vaske, tonic & creme, som så mange andre.
Det der er unikt ved GRATIAE, er at man kan købe en laser fra dem, den laser har 3 farver, hver farve har et unikt formål, Blå fjerner pigment, Rød Fjerner rynker & Grøn fjerner acne.
Selve laser behandligen må man benytte 2 gange om uge, hvor man tager en skrubbe maske først, og der efter slutter man af med en blød peeling og en god godnat creme. Produkterne kan bestilles Online og de har ofte 20%, da det ikke er så stort i verden endnu.

Vis os de 3 produkter du ikke kunne være foruden:

Min Kevin Murphy Free Hold (Styling Creme) vil jeg ikke kunne være for uden, den samler krøllerne let og holder styr på dem hele dagen. Dernæst går jeg aldrig ned på min silver shampoo & balsam fra Kevin Murphy, har et helt lille lager!! Det er klart det bedste match jeg har fundet hid til, det holder mit hår i den kolde tone, (uden at gøre det lilla) men stadig plejer & skåner det rigtig fint.

Også er der lige mit mirakel serum fra GRATIAE, bedre kendt som deres øjencreme. Efter en meget lang dag på jobbet og man kan se poserne under øjenene er hævet og mørke, giver man dem lige en tur med cremen inden, man hopper i køjen, og VUPTI dagen efter ser man nærmest yngre ud. Jeg er så vild med den!

Foretrækker du at gå i bad om morgenen eller om aftenen - hvorfor?
Jeg går for det meste i bad når jeg kommer hjem fra job om aftenen, efter 14 timer på en Michelin Resturant findes der næsten ikke noget bedre end at hoppe i badekaret eller stå under bruseren og koble af. Jeg sover altid med vådt hår, da mine krøller har bedst af at luft tørre, de former sig så naturligt, hvis jeg ikke gør andet end at børste dem igennem efter en tur i badet.

Hvordan plejer du dit hår? Føntørrer, lufttørrer etc. del ud af dine tips!
Jeg er faktisk generelt for dårlig til at pleje mit hår, da det lidt har sit eget liv, fordi det er så kraftig og har så store naturlige krøller. - dog er min frisør Cesar rigtig god til at sætte sig ind i mine behov og hvad jeg ønsker af udtryk med mine krøller. Så derfor bruger jeg for det mest krølle creme, saltvand til tider og lidt skum hvis jeg det skal gå lidt stærkt.
Men sandheden er at jeg vitterligt vågner op som en hottentot og bare kan ryste på hovedet, så sidder det sku meget godt! Det er sjældent at mit hår ser fedtet ud og det sidder for det meste bedst hvis jeg ikke har vasket det i et døgns tid.. Lige der har jeg nu være meget heldig.

http://nouw.com/camillarigmor kunne du tænke dig at se mere til Camilla, så læs med på hendes blog her: Nouw.com/camillarigmor