I denne uge har Sofie fra bloggen Hellosofie, delt ud af hendes yndlings spisesteder. Vi kan ikke love, at I ikke bliver sultne af billederne. Læs med her og bliv inspireret til dit næste cafébesøg.

Hvor spiser du helst morgenmad?

Næsten hver weekend triller vi ned og spiser en microbrunch på Bagerdygtig på Istedgade. For 65 kr får man en smurt bolle, er styk wienerbrød (eller yoghurt), appelsinjuice og valgfri kaffe. Primært økologisk og de har glutenfri, hvis man er til det.

Hvilke brunch sted går man aldrig galt i byen med?

Mad og Kaffe er er hit. Men det synes resten af København også, så man skal tidligt ud af døren, hvis man vil have et bord. Generelt elsker jeg de brunchkoncepter, hvor man selv krydser af, hvad man er i humør til. Wulf og Konstali og Café Tænk er også gode bud.

Tid til frokost - hvor skal det være?

Jeg er mest til stor brunch eller aftensmad. Men når det skal være, så er jeg ret vild med Meyers på Gammel Kongevej. De laver en virkelig lækker flæskestegssandwich! Hvis solen skinner, så elsker jeg en salat fra WEDO i solen.

Fastfood eller restaurant begrund

Vi spiser rigtig meget takeaway. Kebab, pizza, Ramen eller noget lækkert fra West Market, der er lige rundt om hjørnet fra os. Men jeg ELSKER at spise lækker mad. I næste uge skal vi spise på Mielcke og Hurtigkarl og jeg glæder mig!

Du er gået sukkerkold efter for meget shopping, og trænger til eftermiddagskaffe, hvor tager du hen?

Jeg ender tit på Original Coffee på toppen af Illum. Midt i al shoppingen, lækker udsigt og rigtig god kaffe - mere kan man ikke ønske sig!

Du skal spise aftensmad med veninderne, hvor ender I og hvad bestiller du fra menukortet?

Vi prøver altid nye steder. Ravage, Taxa, PS Bar, Cantina, Sticks. Jeg elsker alt italiensk, så hvis jeg kan få en pastaret på kortet, så er jeg lykkelig.

Kunne du tænke dig at se mere til Sofie, så kan du følge hendes blog her: @hellosofie