Vi har i denne uge spurgt ind til Melissas madvaner og yndlingsspisesteder. Hun er bestemt ikke fan af morgenmad, men vi er nu også ret vilde med hendes alternativ - som hun iøvrigt gerne spiser døgnet rundt. Læs med her og bliv inspireret.

Hvor spiser du helst morgenmad?

Jeg spiser faktisk aldrig morgenmad. Jeg er som regel ikke sulten om morgenen og bryder mig virkelig ikke om morgenboller, ost, syltetøj eller hvad man nu spiser som normal morgenmad. Enten så spiser jeg ikke noget, ellers så spiser jeg en tunacado på Joe & The Juice, fordi det ligger tæt på min skole og fordi det bare er mega lækkert!

Hvilke brunch sted går man aldrig galt i byen med?

Årh den er svær! Min kærestes familie har efterhånden fået hevet mig med til en masse brunch steder, som jeg har været helt vild med! Men hvis jeg SKAL vælge ét, så må det nok være MASH. Som sagt spiser jeg ikke "morgenmad" og på MASH har de både flødekartofler, kød og masser af bacon. Jeg lyder så ulækker haha, men det er nok noget af det bedste man kan servere for mig på alle tider af døgnet.

Tid til frokost - hvor skal det være?

Mit yndlings frokoststed må nok være Atelier September! De laver de absolut bedste avocado-madder. Når man er blogger, er den pæne mad som regel ikke nok, omgivelserne skal også være instaværdige og hos Atelier September har de hele pakken! Lækkert mad og marmorborde, det kan man aldrig gå helt galt i byen med hehe!

Fastfood eller restaurant begrund:

Jeg spiser utrolig meget fastfood og jeg bliver aldrig træt af det (øv), men hvis jeg havde råd til det hver dag, så havde jeg hundrede procent valgt restaurant og det er udelukkende fordi, at man på en restaurant kan få stegt flæsk med persillesovs, som er min absolut livret haha!

Du er gået sukkerkold efter for meget shopping, og trænger til eftermiddagskaffe, hvor tager du hen?

Jeg drikker ikke kaffe, desværre. Men hvis jeg er gået sukkerkold efter en omgang shopping, så ville jeg normalt finde et sted med en lækker lemonade, hvilket som regel er hos The Union Kitchen. De har ikke kun den bedste lemonade, men også nogle virkelig virkelig lækre kødboller med bl.a. kylling og lam! Det er en smule dyrt, men absolut alle pengene værd!

Du skal spise aftensmad med veninderne, hvor ender I og hvad bestiller du?
Mine veninder og jeg plejer som regel ikke at spise aftensmad sammen, men frokost i stedet og hvis det er tilfældet, så ender vi altid med at spise verdens lækreste pizza, som findes hos Rossopomodoro. Der er ikke nogen tvivl om, at laver verdens bedste pizzaer, virkelig. Derimod hvis det var min kæreste og jeg som skulle spise aftensmad, så er svaret helt klart Sticks And Sushi. Vi laver ikke andet end at spise dér og bestille det sædvanlige - en salat med vinger, 3 nigirier med avcado, 2 nigirier med flammegrillet laks, en tuntatar, edemamebønner med salt og citron og til sidst en beef tataki. Vi får aldrig nok og spiser der nok 2-3 gange om ugen haha.

Kunne du tænke dig at se mere til Melissa, så kan du følge hendes blog her: @MelissaBentsen