Vi kan nu varmt byde velkommen til Saseline som en del af Nouw! På bloggen deler hun ud af alt, fra sine indre følelser, tekster om sine to små drenge, små glimt fra glamourlivet og trænings inspiration sammen med hendes personlig træner Camilla Malmberg. Læs med her og lær Saseline bedre at kende.

Hej Saseline, hvordan går det? Og velkommen til Nouw!
Det går rigtig dejligt tak… Jeg er i New York med mine veninder lige nu, så jeg nyder virkelig livet disse dage ;)

For dem som ikke læser din blog, hvad er Wuhuw?
WUHUW er min lille platform hvor jeg skriver om alt fra de indre - 'følelser og tanker’ jeg kan tumle med, til alt det ydre så som `Beauty` og viser ind imellem mine outfits, backstage, rød løber og events. Så skriver jeg også om mine 2 dejlige drenge, Sean & Dexter og de mor-issues man nu engang oplever. Desuden er der også en del træning, som jeg laver med min personlig træner Camilla Malmberg, hvor vi laver #wuhuwworkout videoer, så man kan træne med hjemme i stuerne. OverAll: Lidt om min hverdag og de oplevelser jeg nu engang har;)

Hvad kan vi forvente at læse mere om på din blog den kommende tid?
Åhhh, det er altid et blandet bolche! Det kan jeg ikke rigtig sige, for jeg blogger af lyst, og når jeg føler jeg har tid til det, ikke nødvendigvis hver dag. Jeg er ikke så god til planlægge fremadrettet på bloggen, det er meget ‘lige nu og her’ og hvad jeg lige føler at skrive om. Jeg elsker NOUW’s app, som gør det en del lettere at skrive *On The Go'!!!! En app jeg ikke vidste jeg manglede i mit liv, før nu ;)

Hvad bliver du inspireret af?
Jeg bliver inspireret af så meget. Meget det visuelle, mennesker som skiller sig ud og måske er lidt anderledes end ‘normen’ rent tankemæssigt, og så selvfølgelig musik.. Jeg elsker musik, og hører gerne meget af det i løbet af mine køretur fra A til B, eller når jeg sidder foran computeren.

Hvordan ser en typisk Saseline dag ud?
I hverdagene har jeg en ret fast tidsramme i forhold til, at mine 2 børn skal afleveres i vuggestue og skole. Så det er meget normalt at den mindste vækker os ca. 6.30. Vi sidder til bords og spiser morgenmad kl 7 sammen. Vi kører hjemmefra kl 8, hvor den ældste bliver afleveret først. Et par dage om ugen, er Dexter og jeg med til morgensang på skolen, det er en rigtig hyggelig måde, vi ligesom får sagt hej og farvel til storebror, og så kører vi til vuggestuen hvor lillebror bliver afleveret. Så fra kl 9 starter min dag. Jeg har som regel planlagt min kalender 2 uger i forvejen. Mandage er altid afsat til træning og optage/filme dage med Camilla til WUHUW WORKOUT, efterfulgt af en round op på de møder og planer vi er ved, at lægge sammen for et projekt vi er igang med at søsætte. Tirsdage til fredage kan være alt fra møder, events, arbejde på computeren, til de andre personlige ting som frisør, negle og hår ;) Det skal der nemlig også være tid til. Selvforplejning er vigtig ;)

Kl 14, bliver drengene hentet igen. Så står den på at være mor. Der handler det mest om dem, om at være sammen, - om det er fodboldtræning, svømmehallen, eller at fiske krabber på havnen ;) Jeg værdsætter, at jeg kan være så meget sammen med mine drenge - at de ikke skal være i institution i alt for mange timer. Det var ikke sådan jeg ønskede at få børn. Jeg går meget op i min rolle som mor og nyder, at have overskuddet til at være tilstede med dem, især når de er så små. Jeg har tidligere i perioder været ret stresset, når jeg havde alt for travlt med job, og der var jeg bare ikke verdens fedeste mor.. Det gør jeg alt for, ikke skal ske igen. Det er børnene først, og derefter arbejde og projekterne;) Lige nu har jeg meget fokus på mine to drenge, og sætter dem og deres behov aller først, istedet for, at køre mit eget karriere ræs.

Når klokken er 19 bliver den mindste puttet, og når klokken er 20.30-21 er den ældste puttet. Der er der tid til at jeg kan få fulgt op og svaret tilbage på mails, få skrevet blogindlæg eller fixet de ting der nu engang også skal fixes i hjemmet;)

Fortæl én ting som vi måske ikke vidste om dig?
Hmmmm…… Læs med på bloggen så kan det være du finder svaret på det.

Hvad drømmer du om?
Jeg drømmer altid om at rejse… Det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre. Elsker at rejse, elsker at opleve og se verden, og jeg elsker at vise mine drenge den store vidunderlig verden, med alle dens facetter, kulturer, forskelligheder og give dem de oplevelser med i baggagen.

Hvad er du mest stolt over at have opnået?
Uden at det skal lyde alt for mor agtig er det jo 100% mine to drenge. Dem er jeg simpelthen så stolte over at ha lavet ;) Derudover, er det nok det faktum at jeg har prøvet så meget i mit liv, i mange forskellige roller.. Som teenage popstjerne og synge på de store scener rundt omkring i verden, og sælge næsten 2mill albums. Jeg har stået både foran og bagved kameraet, som model og som tv vært. Jeg har haft mit eget cremefirma. Jeg har hjulpet en del til mange gode formål og nødsorganisationer. Jeg har rejst verden rundt og allerede nu givet mine 2 drenge en god start på livet, med nogle vigtige og sunde værdier. Der er meget jeg allerede har opnået i en alder af 34 år, og så meget jeg stadig kommer til, at opnå endnu.

Besøg Saselines blog her: Nouw.com/wuhuw


Forfatter