Vi kan nu varmt byde velkommen til Sandra Willer som en del af Nouw! Hun driver bloggen blogbysandra.dk på fuldtid, som er en mode- og livsstilsblog! I dette interview beskriver hun, hvordan en typisk dag ser ud for hende og meget mere. Læs med her og bliv inspireret!

Hej Sandra, hvordan går det? Og velkommen til Nouw!
Hej Nouw! Det går dejligt, jeg er lige kommet hjem fra Stockholm med det internationale Nouw team.

For dem som ikke læser din blog, hvem er Sandra?
Jamen jeg er en 20 årig pige, bosat i København. Jeg arbejder fuldtid med blogging og sociale medier, og synes det er det fedeste i verden. Jeg elsker at rejse, opleve og lære nye mennesker og steder at kende.

Hvad kan vi forvente at læse mere om på din blog den kommende tid?
Mere personlige ting! Det vil jeg gerne blive bedre til.

Hvad bliver du inspireret af?
Mange forskellige ting. Jeg finder utroligt meget inspiration både nært og fjernt, hvad end det er en cool pige på gaden eller min egen mor (som har mega god stil, hehe).

Hvordan ser en typisk Sandra dag ud?
Det varierer meget, men efter jeg har fået kontor til bloggen er den blev lidt mere fast. Hver anden morgen vil jeg gerne op og træne inden jeg tager derind, så jeg træner måske fra 8-9 og så er jeg klar til at gå ved 10 tiden. Kontoropgaverne er typisk at skrive indlæg, lave regnskab og svare på mails. Udover det er jeg også ofte til møder og events, og så rejser jeg så meget jeg overhovedet kan få lov til.

Fortæl én ting som vi måske ikke vidste om dig?
Jeg kan ikke lide ketchup, eller særlig mange dyppelser/dressinger generelt. Jeg spiser tit "tør" mad i andres optik hehe.

Hvad drømmer du om?
At flytte til de varme lande en dag!

Hvad er du mest stolt over at have opnået?
Det får i at se, til November ;-)