Vi kan nu varmt byde velkommen til Freja Wewer som en del af Nouw! I en alder af kun 20 år driver Freja en af Danmarks populæreste blogs med fokus på personlig stil og mode. Læs med her for at få et bedre indblik i hvem Freja er og hvad du kan forvente at læse mere om på hendes blog!

Hej Freja, hvordan går det? Og velkommen til Nouw!
Mange tak skal i have. Det går rigtig fint, kan mærke, at det er blevet sommer og alting lysner op. Jeg har haft en del mellem ørene, så det bliver rigtig rart når alt er faldet på plads og jeg kan koncentrere mig om at skrive indlæg igen.

For dem som ikke læser din blog, hvem er Freja?
Jeg er 20 årig model og modeblogger med en stor passion for dansk design. Jeg er en frisk, ung og livsglad pige, som har mange planer og projekter, som jeg gerne vil have ført ud i livet. Jeg blogger fra København om alt hvad der lige falder mig ind, med personlig stil og mode som hovedfokus.

Hvad kan vi forvente at læse mere om på din blog den kommende tid?
Jeg har som regel altid en personlig vinkel på mine indlæg og mine egne holdninger er altid klare og tydelige. Nu er det jo lige blevet sommer, så her i den kommende tid, vil det være meget tydeligt her på bloggen - det kan være alt fra sommeroutfits, sommerfester og sommerrejser.

Hvad bliver du inspireret af?
Jeg har svært ved at konkretisere, hvor min inspiration kommer fra. Det er lidt som om, at det er noget jeg indånder med luften. Jeg bliver ofte inspireret når jeg er ude og rejse og oplever nye kulturer, ellers så er det københavnske gadebillede nok der jeg får det meste af min inspiration.

Hvordan ser en typisk Freja dag ud?
Uha den var svær. Min hverdag er egentlig ret ustruktureret. Mine dage er virkelig sjældne ens. Jeg tager dog stort set altid ind og arbejder på min yndlingscafé Hafnia. Den ligger meget centralt og jeg kan let komme rundt til møder derfra. Derudover så er jeg også lidt af en livsnyder, så når dagens gode gerninger er gjort, holder jeg meget af at gå ud og spise lækker mad og hygge mig med mine venner og veninder.

Fortæl én ting som vi måske ikke vidste om dig?
Jeg er kæmpe Tarantino fan og kan stort set alle hans film ud og ind.

Hvad drømmer du om?
Jeg drømmer selvfølgelig om at leve et langt og lykkeligt liv. Jeg går også meget op i, at jeg skal være beskæftiget med noget jeg er passioneret omkring. Så jeg drømmer om, at jeg for evig tid glæder mig til at komme på arbejde.

Hvad er du mest stolt over at have opnået?
At jeg i en alder af 20 år har mit eget firma og ikke er bukket under for andres pres og holdninger til hvordan tingene skal gøres.

Besøg Frejas blog her: Nouw.com/Frejawewer