Denne uges blogger er smukke Lina. Hun deler ud af sine bedste mandags tips og så nyder hun at tage billeder og dele ud af sin hverdag på bloggen. Kunne du tænke dig at lære Lina bedre at kende, så læs med her!

Hej Lina, Hvad gør du for at komme ordenligt i gang på en mandag?

Om søndagen plejer jeg som regel, at rydde op og gøre rent på mit værelse, så jeg ligesom føler, at jeg er ”klar” til en ny uge. Der er ikke noget værre end, at ens værelse er rodet og snavset. Så sørger jeg også for, at komme i seng til nogenlunde tid, selvom det en gang i mellem kan være lidt svært, når man har haft en weekend med fuldfart på. Om morgenen drikker jeg som regel en kop kaffe og et stort glas vand, også er jeg ligesom i gang.

Hvordan vil du beskrive dig selv og din blog?

Jeg vil beskrive mig selv som en glad, udadvendt og smilende pige. Derudover er jeg vildt nysgerrig, hvilket har sine fordele og ulemper. Jeg elsker at rejse og udforske verdenen. Jeg sætter stor pris på, at tilbringe tid med mine veninder, min familie og min kæreste og jeg ELSKER god mad. I forhold til min blog, er det lidt svært. Jeg har ikke blogget særlig længe og føler egentlig bare, at det skal være et sted hvor der er plads til det hele. Mange andre bloggere har ligesom én ting, de fokuserer på at skrive om. Jeg er nok lidt mere ”loose” omkring hvad jeg skriver om. Jeg skriver om de ting der falder mig ind, og hvis der er noget specielt jeg har på hjertet, som jeg ønsker at dele med omverdenen.

Hvorfor begyndte du at blogge?

At blogge og dele ud af sine oplevelser, erfaringer og tanker har egentlig altid interesseret mig. Jeg elsker selv, at læse andre blogs og jeg synes det er vildt fedt, at få inspiration fra andre. Grunden til at jeg oprettede min blog, var nok primært, at jeg følte, at der skulle ske noget. Jeg manglede et sted, hvor jeg kunne dele og fortælle om min hverdag. Jeg er også stor fan af Instagram, og nogle gange, er det fedt at kunne få lidt ord på de billeder man tager. Så det er nok derfor, at jeg begyndte at blogge.

Dine billeder på bloggen er super fine og harmoniske, hvad er dine bedste fototips?

Mit bedste fototip er helt klart, at man skal finde et sted med en masse lys. Jeg elsker når billeder er ”hvide” og harmoniske at se på. Der skal helst ikke være for meget, der ”forstyrrer” øjnene (hvis i forstår, hvad jeg mener). Jeg elsker personligt ferie- og madbilleder og jeg prøver virkelig, at tage nogle gode billeder når jeg har muligheden.

Hvad laver du helst om aftenen?

Om aftenen slapper jeg for det meste af. Om det er med min familie, kæreste eller alene betyder egentlig ikke så meget. Jeg elsker, at ligge på sofaen og snakke om, hvordan dagen er gået. Om sommeren er vi ofte ude og sejle, og ellers går vi en tur og spiser en is. Det vigtigste for mig, er egentlig ikke hvad man laver, men hvem man laver det med.

Hvilke andre influencer inspireres du af og hvorfor?

Sandra Willer synes jeg er vildt sej! Hun har blogget i mange år, og har virkelig formået at ”knække” koden til hvordan man fastholder sine læsere. Hun er meget ærlig, og lægger ikke skjul på, at hun også kan have hårde dage, hvor alting virker uoverskueligt. Derudover er hun vildt inspirerende i forhold til træning og hendes positive livssyn. Udover Sandra, synes jeg også, at Mascha Vang gør det vildt godt! Hun er en cool mama, og hun skriver vildt godt. Også er hendes datter, Hollie Nolia er jo noget af det sødeste!

Hvad har du af mål for din blog?

Mit mål med min blog er, at dele ud af min hverdag, både de gode og dårlige dage. Derudover ønsker jeg, at dele en masse inspirerende billeder fra mine rejser og oplevelser.

Hvad laver du om 5 år?

Om 5 år studerer jeg enten i København, Århus eller i udlandet. Om to år, når jeg er færdig med gymnasiet, vil jeg gerne tage et sabbatår og tjene en masse penge. Jeg vil nemlig rigtig gerne ud og rejse og opleve verdenen. Til den tid, bor jeg måske med min kæreste og ellers har min søster og jeg altid haft en aftale om, at flytte sammen når vi bliver ældre.

Hvad ønsker du dig lige nu?

Lige nu ønsker jeg, at tiden går hurtigt. Jeg glæder mig sådan til næste uge, hvor Roskilde Festival starter. Derefter skal jeg til Spanien med Sander og hans familie, og til sidst i ferien skal jeg til Spanien igen, dog med 3 skønne veninder. Det ser jeg vildt meget frem til, og jeg ved vi får det så fedt! Jeg tror ikke jeg ønsker mig nogle materielle ting lige pt. Eller jo måske. Jeg ønsker mig en større båd! Vi har snakket om det et par gange i familien, og vi synes det kunne være vildt fedt, at have en båd vi kunne overnatte i og sejle lidt længere ture end vi gør i dag.

Kunne du tænke dig at se mere til Lina, så kan du følge hendes blog her: @LINASKERNBY