Denne uges blogger er smukke Julie, som er en ægte fashionista med stort F. Hun deler ud af alt fra rejser, mode samt hverdagens op og nedture på bloggen. Hun fortæller desuden om hvorfor hun startede bloggen op i første omgang. Læs med her og bliv inspireret.

Hvad gør du for at komme ordenligt i gang på en mandag?

Jeg er typen der virkelig har brug for søvn, så jeg prøver altid at gå tidligt i seng søndag, så jeg ikke starter ugen ud med søvnmangel. Som regel går jeg en lang tur inden jeg skal arbejde og hvis den er helt gal, så snupper jeg også lige en kop kaffe. Jeg er på ingen måde et morgenmenneske.

Hvordan vil du beskrive dig selv og din blog?
Jeg er ærlig, åben, globetrotter og kæmpe fashionista, hvilket også præger min blog rigtig meget. Du vil både kunne læse om min hverdag med alle de op og nedture som følger med og så selvfølgelig en masse om mode og at rejse, jeg er gladest når der er fart over feltet.

Hvorfor begyndte du at blogge?

Faktisk startede jeg med at blogge fordi jeg rejste til USA i et år og gerne ville holde mine venner og familie opdateret derhjemme om hvordan jeg havde det og hvad jeg gik og lavede. Jeg blev hurtigt fanget af det og besluttede mig derfor at inkludere alt det jeg elsker, mode og at rejse.

Dine billeder på bloggen er super fine og harmoniske, hvad er dine bedste fototips?

Tusind tak! Mine bedste fototips er nok, at skyde billeder ved solopgang og solnedgang, der er lyset altid helt perfekt. Hav det sjovt når du tager billeder, det skal ikke være et must men en hobby som gør dig glad.

Hvad laver du helst om aftenen?
Jeg er en kæmpe sucker for netflix, så må ærligt indrømme at jeg nok tilbringer de fleste hverdagsaftener foran computeren med bloggen og netflix i baggrunden. Jeg er lige startet til Kickboxing, så er begyndt at tilbringe de fleste af mine aftener der, det er så skønt at få brændt den sidste energi af lige inden sengetid. I weekenden nyder jeg at være sammen med veninderne, at tage på stranden eller på en af Miamis mange natklubber.

Hvilke andre influencere inspireres du af og hvorfor?
Mine største inspirationskilder er helt klart Mathilda Djerf, Janni Deler og Emitaz, som alle er helt fantastiske bloggere. De har så stor en passion for det de laver og samtidig har de muligheden for at rejse verden rundt imens de laver hvad de elsker. Jeg er faktisk også kæmpe fan af Frederikke Egels blog, hun deler ud af livets op og nedture uden filter, det synes jeg virkelig er for fedt!

Hvad har du af mål for din blog?
I starten var det jo egentlig bare en blog for familie og venner, men nu hvor jeg er blevet så vild med det, er mit mål faktisk bare at blive med at blogge så længe lysten er til det og samtidig få masser af erfaring, møde nye mennesker og få oplevelser som jeg ikke ville have fået uden bloggen.

Hvad laver du om 5 år?

Om 5 år har jeg nok næsten lige færdiggjort min uddannelse indenfor Design & Business, så forhåbentligt har jeg fået et job indenfor modebranchen og så får jeg selvfølgelig rejst en helt masse.

Hvad ønsker du dig lige nu?
Lige nu har jeg kig på en crossbag fra Michael Kors, som jeg forhåbentlig kan få plads til i kufferten hjem haha samt en super fin lysegrå efterårsjakke fra The Lab Copenhagen af materielle ting, ellers ønsker jeg mig bare at min hjemtur fra USA går godt, når jeg i næste uge forlader USA og rejser tilbage til Danmark.

Kunne I tænke Jer at se mere til Julie, så kan i følge hende her @ByRoensholt