Denne uges blogger er dygtige Josephine. Hun er eventyrlysten og går ind for spontane beslutninger, desuden så dele hun hendes fremtidsdrømme med os og fortæller hvordan hun bedste kommer igang på en mandag. Læs med her og lær hende bedre at kende.

Hvad gør du for at komme ordentligt i gang på en mandag?

Café Latte plejer altid at være en sikker vinder til at komme ordentlig i gang på en mandag, haha. Ej jeg kan rigtig godt lide at være organiseret, så jeg plejer faktisk at skrive alt ind for ugen i min kalender mandag morgen, og lave en huskeliste hvis der er ting jeg skal huske, men som ikke ligefrem behøves stå i kalenderen. Derudover er træning også et hit.

Hvordan vil du beskrive dig selv og din blog?

Jeg er en pige med rimelig plat humor, stort behov for spontane beslutninger og eventyrsoplevelser. Jeg har rigtig store drømme, og jeg har altid troet på mig selv - jeg tror ikke på at drømme er uopnåelige, alt er muligt så længe man vil arbejde hårdt for det. Min blog er også ret plaget af den her tilgang til at man skal arbejde hårdt for de drømme man har og tro på sig selv.

Jeg vil beskrive min blog som en livsstilblog, hovedsageligt blogger jeg om træning og sundhed, men også lidt om beauty, indretning og om mere personlige ting, derudover har bloggen også været meget præget af det at gå i gymnasiet, særlig her på det sidste hvor jeg hyppigt har delt mine oplevelser om det at blive student.

Hvorfor begyndte du at blogge?

Jeg har bare altid godt kunne lide at skrive, og jeg følte bare jeg havde så mange holdninger til diverse emner, som jeg havde brug for at komme ud med og dele med andre. Jeg kan vildt godt lide at inspirerer andre og det føler jeg at jeg kan og gør med min blog, særligt dem der er trænings-interesterede.

Dine billeder på bloggen er super fine og harmoniske, hvad er dine bedste fototips?

Det er et virkelig godt spørgsmål for faktisk er det med billeder og redigering det jeg har sat mig mindst ind i. Jeg tror mit bedste fototips er at tage billeder med et godt kamera og så vidt muligt undgå iphonebilleder.

Hvad laver du helst om aftenen?

Jeg eeelsker at hygge under dynen med snacks, en god film og godt selskab.

Hvilke andre influencer inspireres du af og hvorfor?

Der er virkelig mange som er en kæmpe inspiration for mig. Sandra Willer fordi hun er så jordnær og hendes personlighed er så gennemtrængende i hendes indlæg, hvilket er vildt fedt. Isabella Thordsen er også en stor influencer fordi hun har den fedeste stil og har oplevet så meget trods hendes unge alder og det samme med Ilirida fordi hun er så mega cool og også har en vildt inspirerende stil.

Hvad har du af mål for din blog?

Jeg har sat mig nogle delmål og det ene er lige gået i opfyldelse i og med jeg er blevet udvalgt som ugens blogger.

Men mit største mål med bloggen er helt klart at kunne leve af at være blogger, jeg elsker virkelig bloguniverset og føler mig virkelig tilpas i rollen som blogger, dog vil jeg også gerne have et arbejde ved siden af, jeg har nemlig en drøm om at starte noget op selv indenfor noget helt særligt - men det holder jeg hemmeligt lidt endnu.

Hvad laver du om 5 år?

Om 5 år tror jeg at jeg er ved at være færdig med min uddannelse, og forhåbentlig bor sammen med min kæreste et dejligt sted og er begyndt at arbejde med det jeg drømmer om og brænder for, samtidig med jeg driver bloggen her.

Hvad ønsker du dig lige nu?

Lige nu ønsker jeg mig flere penge, studenterugen tog rimelig hårdt på kontoen, haha.

Og nå ja, så ønsker jeg mig et job her i mit sabbatår, så hvis i kender nogen der søger en sød nyudklækket student så sig endelig til, det skal bare være på Sjælland og ørerne ;-)

Kunne du tænke dig at se mere til Josephine, så kan du følge hendes blog her: @josephinelydolph