Stilfulde Emilie er i denne uge valgt som ugens blogger. Hendes kreative side og store passion for mode, fik hende til at starte hendes blog. Desuden fortæller hun om, hvor hun ser sig selv om fem år. Læs med her og lær hende bedre at kende!

Hej Emilie, Hvad gør du for at komme ordenligt i gang på en mandag?

Uha, mandag er altid en utrolig hård dag for mig, da det er en form for wake up call, ovenpå en afslappende weekend. Normalt er jeg meget inaktiv om morgenen, og så er jeg heller ikke specielt god til at stå op. Men en god kop kaffe hjælper dog, så der er lidt ekstra energi til at sparke dagen godt i gang.

Hvordan vil du beskrive dig selv og din blog?
Jeg vil beskrive mig selv som en meget perfektionistisk person, især også når det vedrører min blog. Derudover er jeg en energisk og omsorgsfuld person, med et brændende hjerte for tøj. Det bærer min blog også meget præg af. Jeg finder det meget inspirerende og sjovt, at udforske de nyeste trends og tendenser igennem min blog, men også dele mit personlige syn på hvad mode er for mig.

Hvorfor begyndte du at blogge?
Jeg har altid haft en kreativ side hvad der b.la. angår mode, trends og collager. Det var noget som jeg har haft op til overvejelse et par gange, men aldrig rigtig havde modet til, indtil min storesøster begyndte med at blogge. Jeg har altid set op til min søster, og hun gav mig modet til at springe ud i det, og dele ud af min kreative tankegang.

Dine billeder på bloggen er super fine og harmoniske, hvad er dine bedste fototips?

Jeg fokuserer meget på at mine billeder skal være lyse og ´glade´. Derfor redigerer jeg næsten altid min bagrund lysere og hvidere, da det giver en finere helhed til billedet. Derudover er et godt fototip, at finde en farvet port/væg/dør, eller en hvid baggrund, alt efter hvilket udtryk du går efter. Det vigtigste for mig er dog, at der er et godt lys, så kvaliteten er i top.

Hvad laver du helst om aftenen?

En typsisk aften for mig består for det meste under dynen, med en god serie og min kæreste ved siden. Derudover går jeg jo i gymnasiet, så en hverdagsaften kunne også sagtens bruges på lektier eller en af de mange afleveringer.

Hvilke andre influencer inspireres du af og hvorfor?

Jeg elsker at læse og følge med hos andre bloggere, og jeg har også nogle inspirationskilder deriblandt. Den ene er Maria Kragmann, da jeg virkelig elsker hendes syn på mode og stil. Den anden er Sophia Roe, som jeg bare synes er sindssygt inspirerende, og virkelig smuk.

Hvad har du af mål for din blog?

Jeg synes det er lidt af et svært spørgsmål, da jeg ikke rigtig har nogle specifikke mål for min blog, andet end at få anderkendelse for det, som jeg brænder for. Men målet for min blog er helt klart, at det skal være et sted hvor alle besøgende føler sig velkommen og forhåbentligt også inspireret.

Hvad laver du om 5 år?

Om fem år håber jeg på, at gå på designskolen TEKO - Via University Collage, hvor jeg studerer og videreudvikler min sans for design og tøj. Det er i hvert fald drømmen, som tingene ser ud lige nu.

Hvad ønsker du dig lige nu?

En masse lette sommerkjoler, et par Celiné Paris solbriller, og Isabel Marant sandaler. Derudover står sol og sommer, da også højt på listen ;-)

Kunne du tænke dig at se mere til Emilie, så kan du følge hende blog her: @emilielaursen